1941 – Tysk udtalelse om det danske landbrug

En sekretær i det tyske Rigsernæringsministerium udtaler håb om at kunne sender foderkorn til Danmark.


Statssekretær i det tyske Rigsernæringsministerium Herbert Backe, der i disse dage opholder sig i København, har fremsat en udtalelse om aktuelle landbrugsspørgsmål.

“Jeg er”, udtalte statssekretæren, “kommet herop for at drøfte danske landbrugsproblemer med førende danske landmænd, og allerede nu kan jeg sige, at jeg kun har fået mit tidligere synskpunkt bekræftet: Tyskland må gøre mest muligt for at fremme tilførelsen af foderkorn og proteinholdige fodermidler til det danske landbrug. Vi forstår, at det danske landbrug må opretholde sin forædlingsproduktion, så vi kan få smør, flæsk og æg fra Danmark.”

Bedst udnyttet i Danmark

“Vi føler os overbevist om, at dansk landbrug vil forstå på bedste måde at udnytte disse råstoffer bedre end andre med et mindre udviklet landbrug. I særdeleshed er jeg klar over, at stillingen kan blive prekær for husmændene, hvis de ikke får oliekager eller lignende foder. […] Som De ved var høsten i det meste af Europa i fjor meget dårlig, og forholdene i Mellemeuropa førte til, at vi ikke på langt nær fik de mængde foderkorn, vi havde regnet med, og hvoraf jeg havde håbet at kunne sende en del til Danmark” […]

Kilde: Uddrag, Aalborg Amtstidende, 18. juni 1941.

1940 – De små brug hårdest ramt

En undersøgelse af familiens opnåede arbejdsfortjeneste viser, at husmandsbrugere, trods den væsentlig lavere forrentningsprocent og trods forøgelsen af det negative nettooverskud, dog har ligget omtrent på samme højde som i fjor, nemlig 257 kr. pr. ha. mod 260 kr. Alligevel må man regne med, at de små brug fortsat bliver vanskeligere stillet. Besætningsreduktionen vil ligesom under forrige krig mærkes særlig hårdt i de små brug. I regnskabsåret 1917-18, hvor besætningerne på grund af en lille høst og svigtende foderstoftilførsler reduceredes stærkt, gik husmandsbrugenes forrentningsprocent ned til to tredjedele af de store gårdes. Det er sandsynligt, at forskellen bliver fuldt så stor i indeværende regnskabsår. Indskrænkningerne i svinehold og fjerkræhold rammer de små brug hårdest, ligesom det mindre mælkeudbytte også mærkes stærkest her, og fordelene ved salg af planteavlsprodukter, korn, frø, sukkerroer og kartofler spiller en meget større rolle for de store brug. […]

Kilde: Uddrag, Aarhus Amtstidende, 17. oktober 1940