1944 – Telegram fra Kongen til Islands regering

En beklagelse af adskillelsen og udtalelse af de bedste ønsker for nationens fremtid
Fra det islandske kabinetssekretariat har vi modtaget følgende:
Hans Majestæt Kongen har sendt sålydende telegram til regeringen, Reykjavik.
“Idet jeg beklager at adskillelsen mellem mig og det islandske folk er blevet gennemført under de rådende forhold, vil jeg udtale de bedste ønsker for den islandske nations fremtid og håbet om styrkelse af de bånd, der binder Island til de øvrige nordiske lande.
Christians R.”

Kilde: Nationaltidende, 18. juni 1944.

1944 – Danmark-Island: Ophævelse af forbundet enstemmigt vedtaget af Islands alting

Beslutningen skal til folkeafstemning, hvorefter den på ny forelægges Altinget
Islands gesandtskab meddeler lørdag, at ifølge modtagen telegrafisk indberetning har Altinget modtaget følgende indstillinger fra de til overvejelsse af forfatningsordningen nedsatte udvalg:
Altinget beslutter at erklære, at dansk-islandsk forbundslovsoverenskomst skal ophæves. Dens beslutning skal forelægges alle altingsvælgere til godkendelse eller forkastelse ved hemmelig afstemning. Hvis beslutningen godkendes, erholder den gyldighed, når Altinget på ny har godkendt den efter afslutning af afstemningen. […]

Kilde: Uddrag, Social-Demokraten, 27. februar 1944.

1941 – Dansk damper krigsforlist ved Island med 18 mand

Rederiet Lauritsens damper PAULA, der sejlede under Panamas flag under navnet MONTANA.

Udenrigsministeriet meddeler tirsdag: I følge indgået meddelelse er den rederiet J. Lauritzen, København tilhørende damper PAULA, 1.549 Brt., krigsforlist i farvandet mellem Island og Grønland. Skibet, der førte navnet MONTANA, var beslaglagt af de amerikanske myndigheder og sejlede under Panamaflag. Hele besætningen, hvoraf 18 var danske, savnes. […]

De savnedes pårørende er blevet underrettet med undtagelse af matros Peter Hansens familie, som det ikke har været muligt at finde, da oplysningerne fra Amerika om ham er mangelfulde, og kompletterende oplysninger ikke har kunnet fremskaffes. Rederiet er interesseret i at komme i forbindelse med matros Peter Hansens slægtninge her i landet. […]

Damperen PAULA hørte til rederiet J. Lauritzens linjebåde. Det blev bygget i 1934 i Helsingør. Dens lasteevne var 2.700 tons, og den var moderne udstyret.

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 10. december 1941.

1941 – Dansk skib under Panama-flag forlist ved Island

Kaptajnen og 5 andre danske sømænd blandt de omkomne, mens førstestyrmanden reddedes.

Udenrigsministeriets Pressebureau meddeler:

I følge modtagen indberetning er den rederiet J. Lauritsen tilhørende damper SESSA, der var beslaglagt af de amerikanske myndigheder, og som sejlede under Panamaflag, krigsforlist i nærheden af Island. Af besætningen var de syv danske, hvoraf én, førstestyrmand Henrik Bjerregaard, er blevet reddet. De seks omkomne er kaptajn Niels Johannes Laurids Nielsen, Bakkevej 32, Tarup ved Odense, styrmand Jørgen Vilhelm Petersen, Alslevvej 32, Stubbekøbing, matros Knud Møller Thomsen, Brakesgaard pr. Brovst, maskinmester Robert Sigfred Mørch, Finerupvej, Skjern og hovmester Poul Jensen, Chrisitanshavns Voldgade 23, København. De pårørende er blevet underrettet af rederiet. SESSA, som var på 1.700 Brt., var bygget på Helsingør Jernskibs- og Maksinbyggeri i 1936. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 30. september 1941.

1941 – Tysk angreb på Reykjavik Flyveplads

Engelske jagermaskiner beskudt med maskingeværer
Berlin, mandag. RB
D.N.B. erfarer at tyske flyvemaskiner i går er fløjet ind over Islands hovedstad Reykjavik og med held har angrebet en flyveplads, hvor der stod engelske jagermaskiner. Flyvestrækningen til Island udgør fra Skotlands nordspids til søs alene over 1.150 km. De tyske flyvemaskiner er vend uskadt hjem

Kilde: Nationaltidende, 11. februar 1941.

Rigsleder Rosenberg om germanske skæbnefællesskab

Fra Berlin udtalte rigsleder Rosenberg sig den 9. juli 1940 til inden- og udenlandske medier, om det nordiske skæbnefællesskab, fra talen citeres:

Den nationalsocialistiske bevægelse har bestræbt sig for at gøre så mange kredse som muligt i Skandinavien bekendt med det nye Tyskland. Den gensidige meningsudveksling skal tjene til at bane vej for en politisk forståelse og en dybere erkendelse af det store germanske skæbnefællesskab.

Det er forståeligt, når en lille nation ikke vil lade sig regere af en anden af samme størrelse. Derimod er vi overbevist om, at en lille nation ikke mister noget af sin ære, når den stiller sig under et stort folks og et stort riges beskyttelse. At anerkende et Rige som det tyskes storhed er ikke noget tegn på svaghed, men en anerkendelse af et af Europas eksistensskæbnebud. Det samme gælder også forholdet mellem det tyske rige og det skandinaviske område

Kilde: Rigsleder Rosenberg om germanske skæbnefællesskab, Kolding Socialdemokrat, 9. juli 1940