For at undgå en ny borgerkrig
De landflygtige, kommunistiske spaniere i Frankrig er, efter hvad ‘Stockholms Tidningen’ (Ifølge DNB.) meddeler fra Paris, enedes om at vælge en repræsentant, som skal begive sig til Franco og opfordre ham til at trække sig fredeligt tilbage for at undgå den truende borgerkrig.
Kilde: Kolding Folkeblad, 31. oktober 1944.
Aktionen mod de røde Maquis-tropper i Navarra afsluttet
Generalkaptajnen i Burgos, general Yaque, har i et interview til ‘Informaciones’ erklæret, at de Maquis-tropper, der fra Frankrig var trængt ind i Navarra, kunne likvideres af de nationalspanske tropper i løbet af 6 dage. Den 4. oktober sagde han, var to Maquis-troppeafdelinger på henholdsvis 500 og 300 mand trængt ind i det spanske grænseområde. Den største de laf disse militært organiserede bander var bleven taget til fange. Resten flygtede tilbage til Frankrig. Maquis-tropperne havde gjort et forsultet og sølle indtryk og havde ladet sig lede af deres had mod det nationale Spanien. Efter udtalelser af fanger havde man ladet de spanske Maquis-tilhængere forstå, at der herskede kaotiske tilstande i det nationale Spanien, og at det ville være let for dem at trænge igennem til Asturien og organisere en guerillakrig i hele Spanien; men allerede i det pyrenæiske grænseland var indbyggere i sluttet trop rykket frem mod Maquis-banderen. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. oktober 1944
Rødspanske tropper har overtaget magten i fire grænsebyer i det nordøstlige Spanien
Fra New York meddeles:
I en meddelelse fra Barcelona oplyses det, at rødspanske Maquis-tropper har overtaget magten i fire grænsebyer i nordøst-Spanien. De rødspanske Maquis-tropper erobrede byerne i søndagens løb.
Kilde: Kolding Folkeblad, 24. oktober 1944.
Rødspanske tropper i kamp med Francos styrker
Stockholm, RB.
‘Dagens Nyheter’ meddeler if. DNB fra Paris, at ca. 20.000 rødspanske Maquis-tropper efter at have fået forstærkninger fra republikansk side er gået over Pyrenæerne og i Lerida-bjergene kæmper mod regulære spanske tropper. Ifølge den samme meddelelse hævder det franske kommunistblad ‘Humanité’, at spanske partisanstyrker opererer i Asturien, Estremadura, Andalusien, ved Biscaya-kysten og i Katalonien.
Kilde: Kolding Folkeblad, 23. oktober 1944.
De spanske konsulater i Frankrig, besat af bevæbnede, spanske kommunister
‘Tribune de Geneve’ meddeler, at det i det besatte franske område nu kun findes et spansk konsulat i Lyon. Alle de spanske konsulater er besat af bevæbnede spanske kommunister. De spanske konsulatembedsmænd har måttet flygte i nattens mulm og mørke. De spanske kommunister har sendt en delegation til Paris med opfordring til de Gaulle-regeringen til at anerkende de af de spanske kommunister indsatte konsuler.
Det er, skriver bladet, næppe tvivl om, at voldshandlingerne på spansk område er indledningen til en kommunistisk invasion i selve Spanien.
Kilde: Kolding Folkeblad, 21. oktober 1944
Sabotage konstateret
Fra officiel tysk side meddeles:
Eksplosionsulykken i Aarhus Havn den 4. juli er blevet indgående retsligt undersøgt. Tekniske og politimæssige sagkyndige har været tilkaldt til undersøgelsen. Som resultat er det fastslået, at eksplosionen skyldes sabotage. Der foreligger bevismateriale, der viser, at den kommunistiske sabotagegruppe havde givet anvisninger om, at der med alle til rådighed stående midler skulle udøves sabotage i Aarhus Havn. Man regnede herunder med, at den kommunistiske ophidselseskampagne for den sympatistrejke, der skulle begynde den 4. juli kl. 14 ville lykkes, således at arbejderne på dette tidspunkt havde forladt deres arbejdspladser. Den tilrettelagte sabotage skulle komme til udløsning efter dette tidspunkt. Ved et tilfælde skete eksplosionen imidlertid allerede kl. 13.50. Da gerningsmændene efter alt at dømme også selv er omkommet ved eksplosionen, bliver der ikke tale om yderligere foranstaltninger. […]
Kilde: Uddrag, Demokraten, 30. juli 1944.
På grund af vedvarende rigsfjendtlig kommunistisk virksomhed. Af de 60 er frem kvinder. 17 er fra Randers, 16 fra Kolding og 23 fra Odense
Fra officiel tysk side meddeles:
På grund af vedvarende rigsfjendtlig kommunistisk virksomhed er den 19. december følgende danske overført til en koncentrationslejr i Tyskland:
[…]
De dømte fra Kolding
Christensen, Vagn Aage, født 10-4-1920 i Aalborg. Bopæl: Kolding, Blæsbjerggade 24.
Kaiser, Karl Henry, født 28-7-1923 i Skjern. Bopæl: Kolding, Toldbodgade 10.
Felsted, Karinus, Johannes, født 4-11-1891 i Tved. Bopæl: Kolding, Agtrupvej 1.
Jensen, Henry Kristoffer, født 26-10-1913 i Svendborg. Bopæl: Kolding, Blæsbjerggade 36.
Poulsen, Bruno, født 26-12-1903 i Hamborg. Bopæl: Kolding, Clemensgade 10.
Stokfeld, Eyvind, født 30-10-1897 i Aarhus. Bopæl: Kolding, Gl. Kongevej 13.
Dalsgaard, Ejner, født 22-2-1904 i Vamdrup. Bopæl: Kolding, Parkevej 2.
Jørgensen, Frovin, født 29-10-1902 i Vejlby. Bopæl: Kolding, Poul Møllers Vej 19.
Frederiksen, Niels Erik, født 28-11-1914 i Tølløse. Bopæl: Kolding, Østergade 4.
Bech, Halvor, født 8-3-1905 i Simsted. Bopæl: Kolding, Katrinegade 9.
Christensen, Bondo Edvard, født 6-11-1903 i København. Bopæl: Kolding, Konsul Graus Gade 5.
Overgaard, Harry Helmuth, født 4-9-1918 i Randbøl. Bopæl: Kolding, Kralundsgade 1.
Christensen, Axel, født 4-10-1888 i Aalborg. Bopæl: Kolding, Blæsbjerggade 24.
Laugesen, Karl, født 17-2-1921 i Kolding. Bopæl: Kolding, Gøhlmannsvej 25.
Holm, Aksel, født 25-4-1925 i Kongsted. Bopæl: Agtrup.
Jørgensen, Karl Frederik, født 23-12-1912 i Lunderskov. Bopæl: Lunderskov.
[…]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. december 1943.
I dag er Aksel Christensen, kendt som Bolsjevikmureren og hans søn Aage, blevet arresteret efter en husundersøgelse i deres hjem. Gestapo søn faren og sønnen med op på Staldgården, det er uvist hvad der skal ske med dem.
Rygtet siger at sønnen Aage har omdelt illegale blade, faren er kendt som kommunist.
Kilde: side 25-26, Kolding Kæmper. redigeret af Erik Voss, Kolding Bogcafe’s Forlag, 1985