1945 – Klippe-affære for retten

Syv sigtede fremstillet i Kolding Kriminalret

Ved kriminalretten i Kolding behandledes fredag eftermiddag en sag angående klipning af en pige i de bvægede dage umiddelbart efter kapitulationen. Retsmødet fik i øvrigt et ret dramatisk forløb. Den klippede unge pige havde efter oplevelsen fået et chok, hun endnu ikke havde forvundet, og dette medførte, at da hun i forværelset fik øje på gerningsmanden, Mathelev Carl Petersen, styrtede bevistløs om. Efter et par timers forløb mente hun, at hun var stærk nok til at afgive vidnedforklaring i sagen, men umiddelbart efter brød hun på ny sammen.

Om begivenheden forklarede Carl Petersen, at han den 4. maj om aftenen var kommet forbi den unge pige på Haderslevvej, og han havde, idet han sammen med nogle kammerater passerede, bemærket, at der er nigen, der trænger til at klippes. Den 6. maj var han gået hjemmefra med en saks i lommen i den hensigt at foretage en klipning, og han havde da mødt den unge pige på Vesterbrogade, hvor hun kom cyklende. Han var gået ud på gaden og havde sagt, at hun skulle stå af, og medens en anden holdt hende, havde han klippet håret af. Han havde gjort det grundigt. Den unge pige var senere fortsat med flere hundrede mennesker efter sig, og senere var hun så anbragt i beskyttelsesarrest, hvorfra hun blev løsladt om mandagen. Sikkerhedspolitiet havde ikke noget på hende.

Landsretssagfører Lynæs, der var offentlig ankalger, fandt anledning til at bemærje, at det var et ordnet samfund, Petersen levede i, og at man ikke kunne finde sig i den slags metoder, der minder for meget om dem, vi lige har forladt.

Dommerfuldmægtig Valentiner-Brandt tilføjede: “Det er det – lov og ret – vi har kæmpet for, og det er det, De har svinet til. Det er kedeligt, at vi skal straffe en mand, for hans gode vilje, men den slags kan vi ikke have. Viljen har jeg i øvrigt ikke noget imod, men det er udslaget, jeg ikke kan lide”.

Derefter afhørtes en række andre implicerede, hvoragf to unge piger indrømmede, at de havde råbt “Øuv, øuv” sammen med et par hundrede andre mennesker. En ung mand nægede at have sagt, at hun skulle ned forbi Domhuset, og en anden, at hun skulle have tøjet revet af. Det bemærkedes også, at den unge pige skulle have simuleret besvimet. En tredje ung mand var tiltalt for at have fotograferet den unge pige, da hun blev løsladt fra beskyttelsesarresten, og ladet billedet udstille med underskriften “en stikker anholdt”, skønt der overhovedet ikke var tale om stikkeri under nogen form. Endelig var en forretningsmand sigtet for at have givet udstillingsplad for det famøse billede.

TIl sidst afhørte den unge pige som vidne, og hendes forklaring fladt i store træk sammen med de sigtedes, omend den på væsentligste punkter afveg derfra. Hun oplyste bl.a., at man havde forsøgt at rive tøjet af hende, andre havde rykket hende i benene, to mindreårige piger havde spyttet hende i ansigtet, og en ældre dame havde slået hende i hovedet med en paraply.

Om sit forhold til tyskerne oplyste hun, at hun havde været forlovet med en tysk soldat, men han var faldet sidste sommer under et luftangreb på Hamborg.

Sagen blev derefter udsat til yderlgiere undersøgelse.

Kilde: Kolding Folkeblad, 30. juni 1945.

1945 – Koldings borgmester skulle ryddes af vejen

En tilståelse af stikkersken Jenny Holm Borgmester V. Juhl udtalte i Kolding Byråds møde i aftes, at det nu er lykkedes ham at skaffe positive beviser for, at den arresterede vognmand Ejner Kanne, Kolding, er hovedmanden for de rygter, der i den seneste tid har været i omløb om borgmesteres person. Borgmesteren oplæste endvidere en rapport fra sikkerhedspolitiet af et forhør i Aarhus, hvor stikkersten Jenny Holm havde tilstået, at det var besluttet, at borgmesteren, den offentlige anklager i Kolding, landsretssagfører Lynæs og lederen af det kommunale vagtværn, fuldmægtig Castberg, skulle ryddes af vejen af en terrorgruppe, ledet af tyskeren Poul Lensing. Attentaterne skulle ske, når der var blevet mere ro efter kapitulationen.

Kilde: Fredercial Social-Demokrat, 30. maj 1945

1945 – Koldings Gestapochef fanget

mens han hjalp sin kone med vasken.

Den konstituerede offentlige anklager i Kolding, landsretssagfører W. Lynæs, har med bistand fra den danske brigades feltpoliti og to kriminalbetjente gjort et godt kup. I Nybøl, lige syd for grænsen, har de anholdt Gestapochefen for hele Syd- og Sønderjylland, Burfein, der indtil kapitulationen havde hovedkvarter i Koldingshus’ staldgård. Burfein, der tidligere har været lærer og senere bankmand, blev arresteret i vaskehuset, hvor han hjalp sin kone med at vaske. Han gjorde ikke modstand og førtes til Kolding Domhus.

Kilde: Horstens Social-Demokrat, 17. maj 1945

1943 – Fedttyv grebet på fersk gerning i formiddags

Nægtede til han førtes til cellen – så kom det

I formiddags bemærkede bogholder Torpe på Andelsslagteriet i Kolding, da han i arbejdernes frokostpause var på vej nedad trappen, at en mand stak en kasse fedt med 25 kg. dækket af en sæk, til side ind i et lagerrum. Han lagde mærke til manden og indgav politianmeldelse. Slagteriarbejderen blev straks hentet til afhøring hos overbetjent Jensen i kriminalpolitiet, og endnu inden rapporten var færdig, blev han fremstillet i et grundlovsforhør i kriminalretten, hvor dommeren nikkede genkendende til ham, da dommeren i sin tid har givet ham en betinget dom på 70 dages fængsel for meddelagtighed i salg af dæktyverier.

Han nægtede med dyb og inderlig forargelse i stemmen, at han kunne finde på noget så tarveligt som at stjæle fra slagteriet – det havde han endnu aldrig gjort i de 13-14 år, han havde været ansat på slagteriet. Han vedblev højt og helligt at bedyre sin uskyld, også efter at dommer Strøbech havde opretholdt anholdelsen over ham og beskikket LRS. Lynæs som forsvarer for ham – han gik endog så vidt, at han appellerede fængslingskendelsen til landsretten.

Så blev han ført tilbage til arresten, men han var ikke nået mange trin ned ad trappen på vej hertil, da han fik andre tanker og tilstod, at det alligevel var ham, der havde stjålet fedtet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. november 1943.

1943 – Store bøder til købere af “sort” gummi

3 gange 1.000 kroner plus konfiskation

I Kolding Kriminalret fandt der i formiddags en del afgørelser sted i en af de sidste store gummisager, der opklaredes efter tyveriet af et par dæk på Kolding Sydhavn. Landsretssagfører Juhl, Halvor Petersen, Lynæs og Bjerre var mobiliseret i defensoratet, sidstnævnte i dag dog kun for et meddele, at hans klient var bortrejst. Denne havde ellers købt 8 dæk på den sorte børs for at anvende dem i sin vognmandsforretning. En del af de øvrige implicerede fik deres afgørelse med det samme.

Hovedmanden, en betroet ældre mand i et stort automobilfirma, der havde Halvor Petersen til forsvarer, havde begået omfattende dæktyverier, da han havde omtrent ukontrolleret adgang til at forsyne sig med dæk fra et større lager. Der var blevet til et kompleks for ham, fortalt hans forsvarer, efter at han havde deltaget i 5 år i den forrige krig, og han og hans familie havde mistet alt. Det var en slags privat hævn. Sagen blev for hans vedkommende optaget til dom.

Den anden hovedmand, som havde sørget for afsætningen af bildækkene, ville ikke tilstå sig skyldig, selv om han ikke ville bestride, at han havde syslet lidt med dæksalg. For hans vedkommende bliver sagen nu indbragt for domsmænd. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. marts 1943.

1943 – Centralmejeri-sagen for Kriminalretten

I anledning af en rejse til København

I dag skulle der have været holdt et møde i København, hvor mejeribestyrer Jensen, Centralmejeriet, hans broder, anklagemyndighedens repræsentant, politifuldm. Schlichtkrull, revisorerne og de impliceredes forsvarere, overretssagfører Hertz og landsretssagfører Lynæs, skulle være mødt for sammen med kontorchef Abrahamsen, Konsummælkforeningen , eller gdr. Kyed, der er formand for samme, at drøfte enkelthederne vedrørende sagen, der er rejst mod mejeribestyrer Jensen og hans broder.

Dette møde i København i dag blev imidlertid ikke til noget, idet der i stedet for blev berammet et retsmøde i Kolding Kriminalret – ganske ekstraordinært – og det skyldtes, at det var kommet til politiets kundskab, at mejeribestyreren, der ved fængslingens ophør i sin tid afgav løfte om, at han ikke gjorde forsøg på at modarbejde politiets undersøgelser, dog havde været i København og der søgt konferencer med Konsummælkforeningen.

I retsmødet i Kriminalretten i formiddags vedgik Jensen at han var rejst til København for at søge forhåndsforhandlinger med kontorchef Abrahamsen og gdr. Kyed, men det skal senere være oplyst, at denne fremgangsmåde fra Jensens side skyldes en misforståelse.

Til sine private forhandlinger havde mejeribestyrer Jensen rekvireret en erklæring fra stadsdyrlægen til brug for korrigering af revisionsberetningen. Efter bemærkninger såvel af dommer Strøbech som af overretssagfører Hertz om mødet i København, blev sagen yderligere udsat for at få undersøgt mulighederne for at indhente sagkyndig assistance fra anden side. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. marts 1943.

1943 – Centralmejeri-sagen for retten i dag

Anklagemyndigheden opgør smørsalget uden mærker til 7.478 kilo.

I formiddags var der efterforskningsforhør i sagen mod mejeribestyrer Martin Arnold Jensen, Centralmejeriet, Kolding, der sigtes for salg af smør uden mærker i store mængder – efter anklagemyndighedens opgørelse skulle det dreje sig om 7.478,9 kg.

Til stede i retten var såvel mejeribestyrer Martin Arnold Jensen som hans broder, Andreas Herluf Jensen. Endvidere deres forsvarere, henholdsvis LRS. Lynæs og ORS. Hertz. Anklagemyndigheden, repræsenteret ved politifuldmægtig Schlichtkrull, kriminalbetjent Andersen, der har ledet undersøgelsen, revisor Frandsen og dennes medhjælper, revisor Hølge. Retsmødet overværedes af statsdyrlægen, der har afgivet reponsum i sagen.

Politifuldmægtig Schlichtkrull oplæste revisionsberetningens konklusion, af hvilken det fremgik, at der ikke direkte var påvist underslæb. Bøgerne havde været ført meget utilstrækkeligt, men det fandtes betænkeligt at nedlægge påstand om underslæb. Hvad manglen på smørmærker angik, da måtte der være solgt 7.478,9 kg. smør, som der manglede mærker for, da politiet tog sig af sagen.

Forsvaret gjorde på dette tidspunkt krav om at få udleveret en genpart af reivisionsberetningen, da den var af et sådant omfang og af en sådan speciel natur, at det måtte findes rimeligt og nødvendigt. Revisor Hølge fik derefter ordet for over for retten og de tiltalte at redegøre for den fremgangsmåde, reviisionen havde anvendt for at komme til de resultater, man var. […]

Mejeribestyrerens forklaring

Mejeribestyrer Jensen fik derefter ordet for på en mængde punkter at imødegå revisionens beregnings- og fremgangsmåde, det var dog også sket skriftligt i et dokument, der var vedlagt sagen. Bl.a. indvendte mejeribestyreren at det påberåbte Statens Forsøgsmejeri var et landmejeri, mens Centralmejeriet var et decideret konsummejeri, hvorfor Statens Forsøgsmejeri ikke var kompetent til at afgive oplysninger i sagen vedrørende Centralmejeriet, hvor der må kæres fløde, der ligger nær sødmælk, for at skaffe kærnemælk. […] Endelig mente Jensen, at kunne påvise, at de af revisor, statskontrollen og sundhedspolitiet erhvervede oplysninger på mejeriet i nogle tilfælde var fuldstændig i strid med rigtigheden.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. februar 1943.

1943 – Retssag fra Svanemosen

Strid om betalingen for kørslen

På fredag formiddag vil en interessant sag komme til behandling i Kolding Civilret. Den er anlagt af I/S Svanemosegaard Tørveværk mod vognm. E. Kanne. Parterne er repræsenteret ved henholdsvis LRS. Juhl og LRS. Lynæs.

I/S Svanemosegaards Tørveværk kræver sig tilkendt et beløb på 10.260 kr. af vognm. E. Kanne. Sagen går i korthed ud på, at vognmand Kanne, der har haft kørslen af dynd fra ælteværkerne til læggepladserne i entreprice, fik sine biler påmonteret dyndkasser og stålhjul etc., hvilke udgifter blev afholdt af tørveinteressentskabet med et beløb af ca. 5.000 kroner. Dette beløb kræver nu interessentskabet tilbagebetalt, da det påstår, at vognmand Kanne havde stillet så dårligt materiel til disposition for kørslen, så at tørveselskabet led et tab på andre ca. 5.000 kr., således at man kommer op på et samlet erstatningskrav på de 10.260 kroner.

Vognmand Kanne vil på sin side hævde, at hans materiel var både synet og godkendt af tørveselskabet og at arbejdet i mosen måtte foregå alt for urimeligt forceret (bl.a. med for store laster), så at vognene af den grund for hyppigt brød ned og måtte til reparation, ligesom tørveselskabet ikke, som aftalt var, holdt en mekaniker på pladsen, så reparationerne kunne finde sted uden forsinkelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. februar 1943.