1945 – Brændselskur brændt

Det lykkedes at redde en garage med rutebil

Lidt før kl. 23 i aftes opdagede man, at det brændte i et brændselsskur, der støder op til vognmand Lisbergs garage på Haderslevvej 161 i Kolding. Brandvæsenet blev tilkaldt og mødte hurtigt på pletten; men allerede på dette tidspunkt var brændselsskuret omspændt af flammer, og ilden havde tillige nået at brænde sig igennem skillerummet mellem brændselsskuret og garagen, hvor vognmand Lisbergs store rutebil stod. Flammerne slikkede hen over rutebilen, og brandvæsenet koncentrerede derfor det første arbejde om at få reddet rutebilen og garagen. Det lykkedes at hindre ilden i at brede sig til selve garagen, og rutebilen led ingen overlast. Brændselsskuret og dets indhold af tørv og brænde blev derimod ødelagt, og skillerummet mellem brændselsskuret og garagen blev brændt igennem, men anden skade skete der ikke. Ilden er efter alt at dømme opstået ved selvantændelse i brændselsskuret.

Kilde: Kolding Folkeblad, 26. april 1945.

1945 – Hejlsminde Sukkerroetørreri nedbrændt

Brandskaden andrager ca. 100.000 kroner.

Søndag middag nedbrændte Hejlsminde Sukkerroetørreri, hvor der forarbejdes og tørres roesnitter til kaffe-erstatningsindustrien. Ilden menes opstået ved kortslutning.

Den store bygning, der ligger mellem havnen og badehotellet, var hurtigt omspændt, og blev et let bytte for flammerne, da alt var knastørt. 15-20 Kolding-roere, som var på instruktionskursus i Hejlsminde og netop stod og skulle ind på hotellet og spise til middag, kom til stede og deltog i redningsarbejdet, og de lykkedes at få bjærget et halvt hundrede sække tørrede roesnitter ud af ildhavet.

Der mødte brandværn fra Hejls, Vejstrup, Aller og Christiansfeld. De ankom med gjaldende hornsignaler og mange af brandfolkene med blinkende ordner på uniformerne. Man begyndte at oversprøjte brandstedet med vand, man da sprøjten efter nogen tids forløb måtte give op på grund af benzinmangel, opgav man videre slukning som forgæves. Den store fabriksbygning, hvori der foruden gulvet var to loftsetager, nedbrændte til grunden sammen med et tørreanlæg, hvorimod et andet tørrerianlæg menes nogenlunde ubeskadiget. Det samme gælder vaskeri og skæreri samt kedelhus og dampkedel underneden. Også stuehuset blev reddet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. marts 1945.

1944 – Allieret bombeflyver styret ned i nat: 5 mennesker dræbt

Fader, moder og tre voksen børn dræbt i deres brændende hjem. Tilfældigvis overnattede to af børnene hjemme.

Vordingborg, RB.

En allieret bombemaskine er i nat styrtet ned i Ørslev Kohave ved Vordingborg, hvor den faldt ned på parcelist Carl Pommersgaards ejendom. Huset nedbrændte til grunden, og Carl Pommersgaard, hans hustru samt tre voksne børn, en søn og to døtre, hvoraf den ene var invalid, blev alle dræbt. De to af børnene bor til daglig ikke hjemme, men det var rent tilfældigt, at de netop i nat overnattede hos forældrene. D

De omkomne er den 72-årige Carl Pommersgaard, hans hustru Jensine, 58 år, datteren Edith, 28 år, sønnen Leo, 22 år og datteren Gerda, 15 år.

Tre dræbte flyvere lå ved maskinens ruiner. Desuden er der fundet en såret flyver.

Den amerikanske maskine, der under luftkamp var skudt i brand, rev ved nedstyrtningen taget af alle parcelstedets bygninger og antændte disse, der i løbet af et øjeblik var omstændt af flammer. I umiddelbar nærhed af maskinens ruiner har man fundet ligene af tre flyvere. Desuden ble en såret flyver fundet. Zonen fra Baarse og Vordingborg Brandvæsen kom hurtigt til stede, men der var intet at udrette, da ejendommen allerede på dette tidspunkt var delvis nedbrændt. Hele besætningen indebrændte.

Kilde: Kolding Folkeblad, 12. september 1944.

1942 – Jydsk Saasæd skal behandle 2.000 tons cikorierødder og sukkerroer for F.D.B.

Ny bygning på havnen, hvor cikorie og roer til kaffesurrogat skal vaskes, snittes og tørres

Efter branden på havnen i sommer, da A/S Jydsk Saasæd & Korneksports pakhus, der tjente som lager for Kolding Hørfabrik, nedbrændte, har der været talt om, hvorvidt der skulle opføres et nyt pakhus igen. Brandtomten har ligget øde hen, men i de sidste dage er håndværkere begyndte at arbejde på den, efter hvad vi erfarer ved henvendelse til direktør Krogh, A/S Jydsk Saasæd & Korneksport, skal der i løbet af eftersommeren opføres en ny bygning og stilles maskiner op til at vaske, snitte og tørre sukkerroer og cikorierødder til brug ved Fællesforeningens fremstilling af kaffesurrogat.

Jydsk Saasæd har hidtil haft et samarbejde med Fællesforeningen med tørring, men der er nu oprettet en ny kontrakt, efter hvilken der skal vaskes, snittes og tørres 1 million kg. cikorierødder og et lignende kvantum sukkerroer. Direktør Vilstrup, Fællesforeningen, oplyser, at fabrikken hidtil selv har kunnet klare dette arbejde, men efter et nyt direktiv fra Vareforsyningsdirektoratet, skal der nu tørres større mængder end hidtil, og F.D.B. har da truffet den aftale med Jydsk Saasæd. at Fællesforeningens maskiner til dette brug flyttes ned i den nye bygning, hvorefter Jydsk overtager behandlingen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 16. august 1942.

1942 – Svanemosegaard i Vonsild nedbrændt på syv minutter

Et par smådrenge skulle prøve om halmen kunne brænde. De havde dagen i forvejen forsøgt på en anden ejendom.

Lørdag aften lige før kl. 18 kom en nabodreng løbende ind i kostalden til fru Dorthea Iversens gård, Svanemosegård i Vonsild, og slog brandalarm. Han sagde: “Det brænder i laden!” – og hurtigt løb fru Iversens søn over i laden og så, at det desværre var alt for rigtigt. Falcks Brandvæsen blev straks alarmeret, og man tog fat på at redde dyrene. Noget virkeligt slukningsarbejde var det håbløst for folkene at påbegynde; i løbet af ganske få sekunder stod laden i lys lue. Den tørre fourage var alt for taknemlig et bytte for flammerne, og inden mange minutter havde ilden bredt sig til alle gårdens tre udlænger, der gennemgående var lige ved hundrede år gamle og meget letantændelige.

På syv minutter var udlængerne praktisk talt “blusset af”. Falcks Redningskorps var hurtigt på brandstedet og fik langt slanger ud. Der var ikke langt til vandet, men der kunne dog ikke sættes ind med en direkte bekæmpelse af ilden. De tre antændte længer stod aldeles ikke til at redde, hvorimod stuehuset, der ved Falcks ankomst var stærkt truet, så ud til at skulle gå fri. Mange mennesker fra naboejendommene var gået i gang med at redde møblerne ud af stuehuset, men da dette efter branden stod urørt, kunne møblerne atter flyttes ind.

Medens slukningsarbejdet foregik, blev årsagen til den voldsomme brand opklaret. Moderen til den lille dreng, der havde slået brandalarm, meldte sig dybt bedrøvet på Svanemosegaard, og fortalte at hendes børn havde tilstået over for hende, at det kun var dem, der havde påsat branden. Mens den ældste havde bekendtgjort branden, var den yngste kommet hjem til hende med en æske tændstikker. […]

Det lykkedes ikke – på grund af brandens voldsomhed – at redde alle dyrene. Der indebrændte en plag, seks kalve, en so og fire svin. Men desuden blev alle maskiner, redskaber og alt hø og halm et bytte for flammerne. […]

De to drenge, der påsatte branden, havde i forvejen været ved at sætte ild på en anden ejendom i nærheden. Men her var ejeren kommet til stede i rette øjeblik og havde slået dem over fingrene og jaget dem bort. Hvis han også havde advaret drengenes forældre, kunne måske Svanemosegaard være reddet fra sin skæbne.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. maj 1942