1944 – Årsskiftet i Koldings kirker

Kristkirken var fyldt til midnatsgudstjenesten nytårsaften

Menighederne i Kolding fyldte kirkerne ved gudstjenesterne nytårsaftensdag og nytårsdag, og gennem en stilfærdig forkyndelse lød en alvorlig tone i et tilbageblik over året, der svandt, og et blik fremefter til det år, der kommer. I anledning af, at Sct. Nicolai Kirke ikke kan mørklægges, holdtes kirkens nytårsgudstjeneste allerede fredag eftermiddag, men alligevel havde mange mennesker fundet vej og lyttede til pastor Søllings klare og tankevækkende prædiken, der omhandlede året, vi har var på vej ud af. Ved højmessen nytårsdag talte pastor Tobiassen om ordet: “Kun en dag ad gangen”. Endvidere sang fru Ingeborg Larsen, akkompagneret af kantoren, under andagtsfuld stilhed ‘Kun en dag et øjeblik ad gangen’. Efter gudstjenesten var der meget stor tilslutning til altergangen.

Stemningsfuld højtidelighed i Kristkirken

I Kristkirken var der midnatsgudstjeneste ved provst Roesen. Kirken var fyldt til sidste plads, og efter salmen ‘Til ende året haster’, var der skriftlæsning. Provst Roesen talte derefter og kastede et blik tilbage over året, der snart randt ud, og et blik ind i den uvisse fremtid. Efter bøn var der nogle minutters stilhed, mens klokkerne slog tolv slag, der forkyndte, at året 1943 var gået, og at 1944 havde holdt sit indtog. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 2. januar 1943.

1944 – Et opråb fra Hitler til det tyske folk

“Det drejer sig om kamp uden medlidenhed om at være eller ikke være”
Berlin, fredag, RB.
Førerens nytårsopråb til det tyske folk lyder:
Mænd og kvinder, partifæller! Over fire år er gået siden den dag, på hvilken de internationale ophidsere, der allerede i lang tid åndeligt og materielt havde forberedt krigen mod Tyskland, endelig kunne overrække deres krigserklæring. Da England og Frankrig d. 3. september 1939 afbrød forbindelsen med Tyskland og derved provokerede den længe længselsfuldt ønskede krig, handlende de i en århundredlang traditions ånd. Især England levede i dette øjeblik i den illusion, at det kunne videreføre sin over 300-årige praksis med europæisk krigsprovokation med denne gang særligt billig indsats af egne midler.

Oversete kendsgerninger
Den britiske imperialismes traditionspolitiks kloge mænd havde ganske vist overset nogle vigtige kendsgerninger: At der ved denne krig var indtrådt en fuldstændig ændring i situationen, da det ikke mere var England, der kunne drage nytte af genoprettelsen af en teoretisk kræfternes ligevægt som resultat af denne krig, men kun bolchevismen, at der derfor overhovedet ikke længere eksisterer en såkaldt kræfternes ligevægt i Europa, men at nødvendigheden af Europas opretholdere over for den bolchevikiske fare udelukkende er et spørgsmål om tilstedeværelsen af en dominerende kontinental magt. De britiske mening, at man ved en dygtig jonglering og ved at skyde forbundsfæller foran sig fra tilfælde til tilfælde kunne forskyde det europæiske tyngdepunkt efter behov og i enhver retning, har overlevet sig selv og er umuliggjort ved kendsgerningernes hårde nødvendighed, thi i de store nationers kamp kan England som magt ikke længere spille nogen afgørende rolle. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 1. januar 1944.

1943 – Kolding går stilfærdigt ind i det nye år

Der ligger en alvorlig tone over årsskiftet denne gang

Så står vi atter foran et årsskifte. 1943 bliver i aften 1944, og rundt om i hjemmene lyder i aften, når uret falder i slag, ønsket om et godt og heldbringende år. Det bliver i hjemmene, vi i år må ønske godt nytår. Tidligere modtog mange mennesker det nye år ved festerne rundt om på restauranterne. Det er forbi. I år er der ikke givet dispensation fra de ordinære lukketider, så restaurationerne må lukke kl. 23, ganske som de plejer. Denne tidligere lukketid har naturligvis også influeret på restauratørernes dispositioner og har medført, at der ikke her i Kolding afholdes store nytårsfester nytårsaften.

Kolding Avis har rettet et rundspørge til de større restauranter, der ellers hvert år har holdt nytårsfester, der varede langt ind i det nye år.

Ny form for festligholdelse

På Hotel Kolding svarer man, at man vil forsøge en helt ny form for nytårsaften. “Tidligere har vi altid holdt fest nytårsaften. Men byens borgere har flere gange beklaget, at vi ikke i stedet for serverede en soupér under stille og rolige former, og det har vi besluttet at gøre i dag. Vi serverer altså soupér, og kapelmester Freddies duo underholder. Traditionen tro holder vi derefter nytårsfest 1. nytårsdag, også med udsøgt middag”. Restauratør A. Jul. Hansen, Trocadero svarer, at man vil gøre hvad man kan for at trylle den gode stemning frem. “Ganske vist er det ikke morsomt at fejre nytår og slutte allerede kl. 23, men det må vi jo indstille os på, og så gør vi, hvad der står i vor magt. Der er allerede ca. 100 gæster, der har forudbestilt, og vi serverer en udsøgt nytårssoupér, som krydres med musik og sang”. For tiden optræder den italienske tenor, Amadeo Ricci, som bekendt på Trocadero. På Industrien er der også kommet mange forudbestillinger, og her serveres middag med franske vine. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 31. december 1943.

1943 – 400 til V. U.s nytårsfest i Kolding

Venstres Ungdom for Koldingegnen holdt i aftes nytårsfest på Industriforeningen i Kolding. Deltagelsen var som sædvanlig stor, og over 400 unge var, trods vinterkulden, komme til stede og fik en god aften ud af det. Man samledes ved kaffebordene, og her bød formanden, forpagter Johan Fr. Clausen, Ødis, velkommen, og aftenens program indledes med en prolog af Red. Sig. Mørk, Nykøbing F. Den blev ypperligt reciteret af malermester Chr. E. Jensen, Kolding, og hilstes med bifald. Derpå hold redaktør Skytte Nielsen, Vejle, en god politisk tale ud fra vort lands stilling i dag.

Han indledede med en omtale af, hvad tiden kræver af vort folk. Han understregede, at der gælder om at finde ind i et folkeligt fællesskab og at opleve, at et sådant fælleskab betyder mere end meningsfællesskab, mere end parti, mere end klasse. Derefter betonede han, at retfærdighed i de sociale forhold bidrager til at styrke et folks kraft. Der må være det rette forhold mellem det at kræve og det at yde. Taleren kom i denne forbindelse ind på revisionen af den sociale lovgivning, som han anså for et af de svundne års bedste resultater. Videre beskæftigede han sig med de erhvervsmæssige forhold og fremhævede betydningen af, at de forskellige erhverv i bedømmelsen af hinandens kår viser vilje til forståelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. januar 1943

1943 – Halveret produktion af frugtvin

På grund af en kraftig nedskæring i sukkertildelingen
Efterhånden som lagrene af udenlandske vine og spirituosa er sluppet op og importen af disse varer reduceret til en ubetydelighed, er de danske frugtvine kommet til at spille en meget betydelig rolle for såvel butikshandlen som restaurationerne, men da sukkeret til fremstillingen har været rationeret ligesom til det almindelige forbrug, har det også været nødvendigt for frugtvinsfabrikkerne og vinfirmaerne at underkaste salget en ret streng rationering. Frugtvinsfabrikkerne ligger som følge heraf uden reserver, og i det store og hele er lagrene af frugtvine i butikkerne realiseret for at tilfredsstille det forøgede begær fra forbrugernes side til jul og nytår.

Kilde: Nationaltidende, 10. januar 1943.

1943 – Borgmesterens nytårstale

Et lyspunkt for kommunen var den lave arbejdsløshed i Kolding

Ved Byrådsmødet i aften holdt borgmester Knud Hansen følgende tale:

Vi har igen passeret et årsskifte. Krigen raser fremdeles voldsomt, vort land er heldigvis ikke direkte indblandet i krigen. Men vi undgår derfor ikke at bekærme følger af den. De giver sig udslag i fuldstændig afsavn på mange ting og i knaphed og rationeringer på en mængde områder.

Særlig følgelig har vanskelighederne været med at skaffe det fornødne brændsel. Gasværker og elektricitetsværker har måttet rationeres. Den hjemlig brændselsproduktion kan ikke dække landets forbrug af brændsel. Dertil kommer den våde sommer, som har ødelagt en stor del af dette års tørveproduktion.

Boligproblemet har været vanskeligt for kommunerne at løse. Det private boligbyggeri synes helt at være strandet. Dels skyldes det vel materialevanskelighederne og dels de stærkt sigende byggeomkostninger. Om det senere når krigen er sluttet, bliver billigere at bygge, afhænger af den værdi, den danske krone til den tid vil få. Kolding Kommune begyndte sidste forår på opførelse af bygninger med 58 lejligheder, men endnu er kun 6 af disse taget i brug, og resten kan ikke ventes færdige før hen på foråret. Det er dels manglen på materialer og dels manglen på arbejdskraft, der er årsag til, at det trækker så længe ud med færdiggørelsen. Den planlagte udvidelse af Søndervang Skole har heller ikke kunnet fremmes på grund af, at man ikke hidtil har kunne få tilladelse til indkøb af jern og cement. Denne udvidelse er i høj grad påkrævet, og der må gøres, hvad der er muligt, for at få dette byggearbejde i gang. Vore skoleforhold er nærmest fortvivlede. […]

Et lyspunkt i det sidste års besværligheder har været, at beskæftigelsen har været så god, at vi har haft den mindste arbejdsløshed, der har været her i kommunen de sidste 10 år. Hvorledes beskæftigelsen vil blive dette år, ved vi ikke. Det afhænger dels af, hvor meget der bygges, og dels af, hvor mange gade- og vejarbejder kommunen kan sætte i gang. Men om disse arbejder véd vi intet, før vi ser, hvilke tilskud vi får fra Staten. […]

I håbet herom og om, at vi også i dette år må få tålelige forhold, ønsker jeg Byrådet og beboerne i vor by et godt nytår.

Medlemmerne rejste sig efter borgmesterens gode nytårsønsker, og Juhl takkede, idet han på medlemmernes vegne også ønskede borgmesteren personlig et glædeligt nytår. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. januar 1943.

1943 – Nytårs-voldssagen afslørede en bude-tyvebande i Kolding

6-7 unge mennesker på gale veje

I lørdags omtalte vi en voldssag, der udspillede sig nytårsaften på en herværende restauration. Et 17-18-årigt bud af profession havde givet en anden ung mand inden for samme branche en næsetyver, så den overfaldne måtte køres på Kolding Sygehus med en brækket næse og en hjernerystelse. Foruden en politisag mod overfaldsmanden for vold mod sagesløs person – der var ikke tale om skænderi eller slagsmål – vil sagen også føre andre ting med sig, således at 6-7 andre unge mennesker – også bybude – vil blive trukket ind i alvorlige retssager som sigtede for tyveri eller hæleri.

Under afhøringen af voldsmanden måtte denne nemlig redegøre for hvor han havde sin spiritus fra. Det viste sig da, at han havde fået det meste af sin rus gennem drikkevarer hos kollegaer, der havde stjålet spiritussen fra købmænd i Kolding, hvor de havde pladser som bude.

I lørdags blev der begået tyveri af for 100 kroner planter fra gartner Larsen på Gøhlmannsvej. Man mistænkte en tidligere medhjælper for at være gerningsmanden, man fandt ham, og han tilstod at være tyven. I denne sag optrådte der en anden ung mand, som man sigtede for hæleri. Også han fik man fat i, og han tilstod – ikke blot hæleriet, men også yderligere tyveriet fra en slagterforretning.

Disse sager viser sig at gribe ind i hinanden, så man – ad to veje – er kommet på sporet af en bude-tyvebande, der har haft adskillige tyverier fra deres arbejdspladser på samvittigheden. Det meste af det stjålne er dog bragt til veje ugen, men naturligvis har det ikke været muligt at fremskaffe den spiritus, som de opvakte unge bydrenge havde beruset sig i nytårsaften. […]

Under arbejdet med denne sag, der således kommer til at gribe ind i flere unge menneskers og deres påførendes liv, er kriminalpolitiet faldet over en ung Koldingenser, en malersvend, broder til den overfor tomtalte gartnermedhjælper. Malersvenden var anbragt på tvangsarbejdsanstalten, hvorfra han var bortgået. Efter at han var fundet, blev han sendt tilbage til Horsens til videre afsoning.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. januar 1943.

1943 – Generalforsamling i Harte-Bramdrup Socialdemokratiske Forening

Nytaarsdag 1943 afholdtes Ekstra Generalforsamling i Harte Forsamlingshus i Anledning var i første Række at vælge ny Kasserer i Stedet for afdøde Jens Pedersen Brandrupdam og en ny Supleant i stedet for Anders Jensen Alpedal, der lider af en temmelig haabløs Sygdom. Formanden var fraværende paa Grund af Sygdom hvorfor mødet aabnedes af K. Antonsen, der efter at have budt velkommen mindedes den afdøde Kasserer Jens Pedersen som den rolige stilfærdige Mand han havde været, en mand der havde alles sympati og Tillid og som havde været en virkelig god Kammerat. Forsamlingen viste sin Tilslutning ved at rejse sig.

Derefter gik man over til selve Dagsordenen, man talte Kassebogen efter, og efter den foreløbige Opgørelse viste det sig at Kassen indeholdt 23 Kr. 69 Øre mere end der efter Bogen skulde være, Kassen indeholdt 50 Kr medes Bogen kun udviste 47 Kr 31 Øre, man enedes dog om at det hele skulde gaas rigtig efter, inden man udbetalte det resterende Beløb til Enken. Af mærkebeholdning fandtes der 611 mærker for Mænd og 151 for Kvinder.

Derefter gik man over til Valg af Kasserer valgt blev Peter Thomsen Ejstrup, og til Revisor valgtes Marius Nielsen. Formanden havde ogsaa yndet om at han ønskede at fratræde nærmest paa Grund af svigtende Helbred, men generalforsamlingen vedtog at lade det hvile til en senere Generalforsamling hvor Chr. Petersen selv var til Stede. Til sidst var der en Røst der hævede Sig om at passe på med Skatten at Restancen ikke skulde blive for stor, for at have Valgapperatet i Orden hvis der i den nærmeste Fremtid skulde blive Brug for det.

Hermed hævedes mødet.

Kilde: Uddrag fra forhandlingsprotokol, 1943. Forhandlingsprotokollen for Harte-Bramdrup Socialdemokratiske Forening. Opbevares på Kolding Stadsarkiv.