1944 – Fjordvandet 20 grader

Badesæsonen er inde

For sommerrestaurationerne blev det den travleste Pinse i mange år, først og fremmest på grund af det store rykind, men også fordi det er så vanskeligt at få den nødvendige hjælp. Strømmen gik i Pinsedagene bort fra byen i luftig påklædning og mange vendte hjem, godt spraglede i huden efter den stærke solbadning. Cyklerne kan lidt endnu, selv om der ofte må tages en lapning på tyren. På Løverodde var der myldrende liv i og omkring den genåbnede restauration, og Christiansmindebåden pilede ustandselig frem og tilbage mellem Kolding og fjordrestaurationen, men ellers er roerne jo ret ene om at live op på fjorden; lystsejlerne må mastøse føre deres triste tilværelse ved fortøjningspælene i Strandhusebugten. Det er egentlig også i Pinsedagene, at badningen for alvor er begyndt. Ved Grüns Badeanstalt blev der i Pinsedagene badet fra kl. 06 morgen til 11 aften, og på torsdag åbner den kommunale badeanstalt ved Tved. Fjordvandet var allerede i formiddag oppe på 20 graders varme, og endnu er det rent og pænt, så badet godt kan tjene som renselesproces.

Kilde: Kolding Folkeblad, 30. maj 1944.

1943 – Trods alt normalt eksportmarked i dag

Kolding Eksportmarked måtte i går eftermiddags ved 4-tiden rømme en af sine stalde som følge af, at gnister truede med at antænde bygningen (den vestligste af de gamle stalde, som endnu er i brug). I stalden stod en del transitkreaturer fra Holstebro, og de blev flyttet over i de nye stalde. Sejlklubbens restauration, ‘Stærekassen’, blev ligeledes rømmet for alt bohave af hensyn til den overhængende brandfare. Det lykkedes dog de tilstedeværende brandvæsner at redde både eksportstaldende og restaurationen, således at der til markedet i dag påny kunne anbringes kreaturer i stalden, ligesom livet i ‘Stærekassen’ kunne gå som sædvandligt. Det var i i øvrigt usædvanligt stort besøg på markedet i dag, som var tilhørt 850 store kreaturer, 58 kalve, 1 får, 1 lam, 5 svin og 3 heste. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. august 1943.

1942 – Udflugtsstedernes pinsebesøg varierede stærkt

Nogle havde stort rykind og måtte afvise folk, mens andre brændte inde med store mængder fødevarer.

Som restauratør J. P. Pedersen, Bramdrup-Skov restauration sagde, da vi talte med ham i aftes om den forløbne Pinse restaurationsmæssigt set: “Det var heldigt, ja, meget heldigt endda, at goderne blev så ligeligt fordelt, som de blev. Fint vejr med høj sol om morgenen og om formiddagen og en ordentlig bløde senere på dagen. Det må siges at være godt. Så vi må ikke klage, fortsatte hr. Pedersen. Pinsen blev reddet, og vi har haft styrtende med gæster både til spisninger og andet, så vi har haft knusende travlt”.

Noget lignende var svaret, da vi talte med fru Grün på Strandhuse restauration. “Vi havde simpelthen ikke plads til alle de mennesker, der kom, og mange måtte gå. Ja, det er jo både godt og ondt”, sagde fruen, “men for os har Pinsen været ovenud god.” Det samme svarede man os på Marielund: En overvældende god Pinse med mange gæster.

Da vi talte med nogle restaurationer langs kysten, mødte vi et mere nedslående svar. På Skamlingsbankens Hotel sagde man simpelthen sagde man simpelthen, at der ikke havde været meget at lave, og man havde naturligvis på hotellet belavet sig på stort rykind, som der plejer at være i Pinsen, men nu stod man og var brændt inde med en hel del madvarer, fordi publikum havde svigtet på grund af vejret. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 26. maj 1942