1945 – Stikker anholdt i Lunderskov

I den sidste tid har sikkerhedspolitiet i Kolding været på jagt efter en ondartet stikkre i Lunderskov, repræsentant Ulrik Gräs. Man har flere gange været derude, men han var ikke hjemme. Imidlertid holdt man hans hjem under observation, og i lørdags lykkedes det, Gräs kom hjem, blev anholdt og ført ind til sikkerhedspolitiets kontor til afgøring.

Her nægtede han konsekvent at have noget med noget som helst at gøre. Selv da man forklarede ham, at man var i besiddelse af klare beviser, bl.a. oplysninger fra storstikkeren Johannes Rasmussen, nægtede han. Så opgave sikkerhedspolitiet og satte manden i arresten, og i går formiddags blev han fremstillet i kriminalretten, men her var han kommet på helt andre tanker, idet han straks tilstod at have angivet tre personer. Han blev derefter fængslet til den 11. august.

Kilde: Kolding Folkeblad, 11. juni 1945.

1945 – Bombe-attentatet mod Kolding Folkeblad er opklaret i dag

Brøndums terrorbande var attentatmændende

Det er nu endelig opklaret, hvem der begik det forbryderiske attentat mod Kolding Folkelbad en 16. september i fjor, da redaktør N. E. Therkilsen, hans datter, Kirsten Therkilsen, og portner Carl Gejlager blev dræbt.

Sikkerhedspolitiet i Kolding har arbejdet energisk med sagen, og allerede inden politiet blev sat ud af funktion, havde man gode spor at gå efter. Siden er sagen taget op. Søgelyset vendte sig mod Poul Lensings bande, men hans næstkommanderende hævede, at det ikke var denne gruppe, der havde fortaget attentatet. Han kunne derimod give yderligere oplysninger, som medførte, at kriminalbetjent Kaj Kristensen i lørdags rejste til København for at foretage endelige undersøgelser, bl.a. an afhøring af massemorderen Henning Brøndum. Under denne afhøring aflagde Brøndum tilståelse om sin medvirken.

Kilde: Kolding Folkeblad, 4. juni 1945.

1945 – Koldings borgmester skulle ryddes af vejen

En tilståelse af stikkersken Jenny Holm Borgmester V. Juhl udtalte i Kolding Byråds møde i aftes, at det nu er lykkedes ham at skaffe positive beviser for, at den arresterede vognmand Ejner Kanne, Kolding, er hovedmanden for de rygter, der i den seneste tid har været i omløb om borgmesteres person. Borgmesteren oplæste endvidere en rapport fra sikkerhedspolitiet af et forhør i Aarhus, hvor stikkersten Jenny Holm havde tilstået, at det var besluttet, at borgmesteren, den offentlige anklager i Kolding, landsretssagfører Lynæs og lederen af det kommunale vagtværn, fuldmægtig Castberg, skulle ryddes af vejen af en terrorgruppe, ledet af tyskeren Poul Lensing. Attentaterne skulle ske, når der var blevet mere ro efter kapitulationen.

Kilde: Fredercial Social-Demokrat, 30. maj 1945

1945 – Erklæring fra borgmesteren i Kolding

Borgmester V. Juhl, Kolding, har i dag udsendt en erklæring, hvori det hedder:

“Ved min hjemkomst fra København fik jeg forelagt rygter om, at jeg skulle have flere spand heste gående på flyvepladsen i Vandel m.m. Jeg havde tænkt det overflødig at dokumentere et så ondskabsfuldt rygte, men skylder formentligt mit embede at oplyse, at beskyldningerne er lige så grundløse som ondskabsfulde. Jeg har hverken haft vogne eller heste i Vandel eller andre steder, lige så lidt, som jeg har udlejet spormateriel til værnemagten eller finansieret andre med samme formål. I øvrigt har jeg anmodet sikkerhedspolitiet om at foretage den mest indgående undersøgelse af sagen, for at den eller de skyldige kan blive draget til ansvar.

Kolding, den 25. maj 1945, V. Juhl.”

Kilde: Fredericia Social-Demokrat, 26. maj 1945

1945 – Stikkeren Jenny Holm overføres til Kolding

Hvad hun fortalte politiet i Vejle

Den berygtede stikker Jenny Holm, også kendt under navnet Jenny Jugo, og en hel række andre navne, mener som i virkeligheden hedder Petersen og stammer fra København, er som meddelt anholdt i Vejle og afhørt om sin færden og forbindelse med Staldgården i Kolding

Hun forklarede, at hun er af tysk afstamning og gift med en købmand i Tyskland, men manden er faldet under krigen som tysk oberfeldwebel. Hun var begyndt sin løbebane i Hamborg, hvor hun hjalp modstandsbevægelsen, idet hun lød breve passere censuren, som normalt ikke kunne være gået igennem. Siden havde hun været i Sønderborg, hvor hun havde reddet en kvindelig russisk spion fra døden og derefter kom hun til Staldgården, hvor hun havde arbejdet sammen med Johs. Rasmussen. De havde bl.a. vlret i Esbjerg og foretaget arrestationer.

Sikkerhedspolitiet i Kolding ligger imidlertid inde med så meget materiale, at der skal mere end hendes evner til at bortforklare, og man lægger ikke skjul på, at Jenny Holm står til en meget alvorlig straf. Hun er foreløbig fængslet til 1. juli, og hun bliver nu fra Vejle overført til Kolding, for at man kan få så meget ud af hende som muligt, og man har jo hendes chef, Burfeind, til at hjælpe på hukommelsen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. maj 1945

1945 – Sprængning af to villaer på det tyske sikkerhedspolitis foranstaltning

Pressekontoret hos den højere SS- og politifører i Danmark meddeler:

Det tyske sikkerhedspoliti har konstateret, at maskinarbejder Robert Bjerres ejendom, Nebbegaardsbakken 17, København, tjente som opholds- og mødested for en illegal modstandsgruppe. Endvidere opbevaredes militær-udrustningsgenstande i huset.

Snedkermester Eskild Børge Christoffersens villa, Ørevadsvej 32, tjente ligeledes som skjulested for sprængstof, ammunition og våben. Begge villaer er derfor, på foranledning af det tyske sikkerhedspoliti, blevet sprængt i luften den 10. februar 1945.

Kilde: Kolding Folkeblad, 13. februar 1945.

1944 – Bombardementet af Aarhus Universitet

Tre danske arrestanter omkom

Dansk Røde Kors’ Aarhus-afdeling har fra det tyske sikkerhedspoliti modtaget officiel bekræftelse på, at følgende danske arrestanter er omkommet ved det engelske luftangreb på kolleigerne den 31. oktober:

Pastor Harald Sandbæk, Hersom, frk. Ruth Philipsen, København og snedker Carl Majus Thøgersen, Viborg. De pårørende er i går blevet underrettet.

De kvinder dræbt

Det er endvidere oplyst, meddeler Aarhus Stiftstidende, at frk. Ingrid Andreasen, Rinkenæs i Sønderjylland og Jutte Christensen, Falstergade 36, Aarhus, der begge opholdt sig på universitetets område under luftangrebet, er dræbt.

Kilde: Kolding Folkeblad, 10. november 1944.

1943 – Lederen af sikkerhedspolitiet i Kolding død

Et dødsfald, der vil vække oprigtig sorg i vide kredse, fandt i aftes sted inden for Domhusets stab. Efter små to måneders håbløst sygeleje døde lederen af sikkerhedspolitiets afdeling i Kolding, kriminalassistent Lorentz Hansen Rasch.

Kriminalassistent Rasch var født den 18. juni 1888 i Sæd ved Tønder, og han blev således kun godt 55 år gammel. Efter tysk skolegang blev han uddannet som nitter, og da verdenskrigen kom, blev han indkaldt. En del af krigstiden var han ved skibsværfterne i Triest, Kiel og Flensborg, men han gjorde også så god en indsats som soldat, at han blev dekoreret med Jernkorset af 1. klasse. Inden Genforeningen – i overgangsperioden – havde han ansættelse i Commision Internationale de Slesvig, og i denne periode fik han så megen smag for politimæssig arbejde, at han den 15. juni 1920 blev ansat i det sønderjyske ordenspoliti i Tønder og var således de første år efter Genforeningen i Sønderjylland. Små tre år senere, den 1. april 1926, forflyttedes han til Ringkøbing, og her virkede han i 10 år, til han i marts 1936 kom til Kolding. Den 1. novbr. 1939 udnævntes han til ordensbetjent i kriminalpolitiet og til leder af sikkerhedspolitiets herværende afdeling, og i november måned 1942 udnævntes han til kriminalassistent.

Den 22. juni måtte Rasch melde sig syg og lade sig indlægge på Kolding Sygehus’ medicinske afdeling. I virkeligheden havde han da allerede de sidste par måneder været alvorlig syg og hans arbejdsevne betydeligt nedsat. Han burde allerede tidligere have undt sig at holde op, selv om dette vel på ingen måde ville have betydet helbredelse. For et par uger siden blev han bragt på operationsstuen, men kirugernes kunne indse, at de stod overfor et håbløst tilfælde, og derfor undlod de at skride til en operation, da de havde orienteret sig om sygdommens virkelige alvorlige karakter.

Kriminalassistent Rasch, der som tyskuddannet sønderjyde beherskede det tyske sprog ligeså godt som det dansk, fik udmærket brug for også disse sproglige evner efter besættelsen af Danmark, hvor han som leder af sikkerhedspolitiets afdeling blev et fra alle sider højst påskønnet mellemled mellem besættelsesmagten og de danske myndigheder. De første forstod at værdsætte ham som gammel frontsoldat og for hans indsigt i tyske forhold – og de sidste satte pris på ham for hans store forhandlingsevner. Og fra begge sider anderkendte man hans store faglige indsigt og dygtighed, der gjorde ham respekteret i alle fagkredse. De senere tider stillede overordentlig store krav til hans arbejdsevne, så at der kun blev lidt tid til at dyrke familielivet. […]

Rasch efterlader sig foruden sin hustru flere voksne børn, bl.a. en datter, Meta, gift med indehaveren af Ismejeriet Tøndervej 82, Jens Peter Petersen; flere voksne sønner er i gode stillinger udenbys. Desuden er der i hjemmet et par drenge, 14-årige tvillinger, der blev konfirmeret i foråret. Ikke mindst vil de føle tabet af en god familiefader.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. august 1943.