Tag: smør

1944 – I korte træk

Jacob Krause Leave a comment

Den tyske udplyndring at vort land er i stadig stigen. For tiden koster den os 9 millioner kr. daglig.

I de sidste tre måneder af 1943 rekvirrerede besættelsesmagten 5,8 mill. æg, 30.000 tons kartofler, 432 tons smør, 1.365 tons kød og 12.120 tons grøntsager. Dertil kommer så vor fødevareeksport til Tyskland. Af de ca. 60.000 tons cement, der månedligt produceres herhjemme, kræver tyskerne nu over 45.000 tons.

Den relative kødrigelighed, der har været at spore den sidste tid, skyldes ikke tysk beskedenhed, men udelukkende svigten af de tyske transportmidler. Det forlyder imidlertid, at der nu er truffet en ordning med eksport via Sverige (Trelleborg-Sassnitz). Hvis dette er rigtigt, vil denne svenske imødekommenhed
spores på det danske hjems bord. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘Frit Danmark’, nr. 11, 2. årg. februar 1944

1943 – Købt 5-10.000 stykker sæbe uden mærker

Jacob Krause Leave a comment

Kantinebestyrer i Oksbøl sigtet for ulovlig handel med rationerede varer og svin, der er købt i Kolding

En alvorlig krisesag rulles i disse dage op for retten i Varde, hvor en kantinebestyrer fra Oksbøl, Svend Aage Edelsteen, er sigtet for en række ulovlige handeler med rationerede varer. Edelsteen har dog indtil nu ikke villet erkende sig skyldig i nogen ulovlig handling, og hans opførsel i retten må nærmest karakteriseres som udfordrende.

Over for politifuldmægtig Sclanbusch bekræftede Edelsteen rigtigheden af, at han for ca. et halvt år siden havde købt 25 kilo og 50 kilo smør af Esbjerg Andelsmejeri til brug i kantinen, men han havde afleveret mærker, som han skulle. I en kantine i Kastrup havde han ligeledes købt 4-500 kilo smør fordelt i 4-6 leverancer, men også her hævdede han at have afleveret mærker på behørig vis.

Én tilståelse er Edelsteen dog kommet med, idet han ikke nægter at have købt ca. 10.000 stykker håndsæbe uden mærker i Holstebro. Men det har ikke været muligt for politifuldmægtigen at få Edelsteen til at fortælle, hvor meget han har givet for dem. Endvidere skal den anholdte iflg. Vestkysten efter sin forklaring have købt 20 svin, men overtaget dem i slagtet og parteret tilstand fra en eksportopkøber fra Kolding, Jørgen Hansen, der selv slagtede svinene uden for kantinen. Heller ikke her ville Edelsteen opgive nogen pris. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. oktober 1943.

1943 – Den tyske udplyndring og den 29. august

Jacob Krause Leave a comment

En af de faktorer, der er vedvirkende til udviklingen herhjemme op til den 29. august, var det stærkt stigende tempo i den tyske udplyndring. Således steg de tyske konti i Nationalbanken med 272 mill. kr. i sidste kvartal i 1942, med 312 mill. kr. i det første med ikke mindre end 506 mill. kr. (5-6 mill. kr. om dagen!) i andet kvartal i år. For øvrigt er der nu oprettet en særlig konto for Gestapo i Nationalbanken. De lysegrønne menneskejægeres umenneskeligheder må vi også selv betale.

Det er ikke mindst fødevarer af enhver art, tyskerne interesserer sig for. Eksporten af smør beløb sig til 8 mill. kg. i perioden 8. janauar til 1. april i år, og steg yderligere til 14 mill. kg. i perioden 2. april til 24. juni. I den første periode “solgtes” der officielt 289.000 kg. til værnemagten her i landet, i den anden periode 350.000 kg. Til trods for at vort margarineforbrug faldt væk, er vi stadig blevet tvunget til at opretholde en stor eksport af smør. Resultatet har været, at den danske befolknings eget forbrug af fedstoffer er skåret kraftigt ned, navnlig til skade for den store ubemidlede befolkning, hvad bl.a. tuberkulosetilfældenes vækst bærer vidnesbyrd om.

Også vor eksport af flæsk steg stærkt i perioden op til 29. august. I første kvartal i år eksporterede vi 12 mill. kg., men i andet kvartal ikke mindre end 20 mill. kg. Af fiske af enhver slags eksporterede vi i perioden jan.-juni i fjor for 72 mill. kr., men i samme periode i år for 86 mill. kr. Over to tredjedel af hele vor fiskefangst går i tyske maver! Selv korn, som vi så sandt ikke har for meget af, hvad enhver husmand tør bevidne, går nu sydpå (og nordpå – til værnemagten i Norge). Mens vi i første halvår 1942 netto modtog for ca. 8 mill. kr. korn måtte vi i første halvår i år afstå for ca. 16 mill. kr. i eksport. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad, Frit Danmark, 9. oktober 1943, nr. 7, 2. årgang.

1943 – Fortsat tilbagegang ved slagtekvægstilførslerne

Jacob Krause Leave a comment

Den samlede animalske produktion kun halvt så stor som i 1939.

På grundlag af tilførslerne af smør fra mejerierne kan produktionsomstigningen i den forløbne uge anslås til en halvt snes procent. Da der kan regnes med, at mælkeproduktionen er steget i samme omfang, har denne foruden at overskride højdepunktet fra i fjor nærmet sig maksimalproduktionen i 1941. Kulminationen er nu ifølge landbrugsrådets meddelelser ved at indtræde, at såfremt græsmarkerne ikke snart får regn, må der frygtes for en nedgang i mælkeproduktionen i den nærmeste tid. Det statistiske departements opgørelse over husdyrsproduktionen viser, at mælkeproduktionen i april måned var 10 pct. større end måneden før og 8 pct. større end i april forrige år. I de første fire måneder i år produceredes godt 2 pct mere mælk end i den tilsvarende periode i 1942. Smørproduktionen viste derimod i samme tidsrum en lille nedgang.

Forholdene på ægmarkedet viser stadig ingen bedring. Der har tilmed i den forløbne uge været en mærkbar nedgang i ægproduktionen. Tilførslerne af slagtekvæg viser fortsat tilbagegang, men for kalve er der igen en mindre stigning i anmeldelser til slagtning i indeværende uge. Der er tilmeldt knap 4.000 voksne kreaturer og godt 4.000 kalve. Slagtekvoten er uforandret 70 pct. for voksne kreaturer. For kalve er den forhøjet fra 75 til 85 pct. Kødproduktionen har i april måned været 12 pct. større end i marts, men dermed er fremgangen foreløbig standset, idet de ugentlige tilførsler af voksne kreaturer til slagtekvægsmarkederne i midten af maj på grund af den påbegyndte græsningssæson har været mindre end halvdelen af de gennemsnitlige ugentlige tilførsler i april. […]

Kilde: uddrag, Kolding Avis, 3. juni 1943.

1943 – Krisebøder for smør og sæbe

Jacob Krause Leave a comment

I Kolding Kriminalret e der i går eftermiddags vedtaget bøder i to krisesager, der har stået på i længere tid. I den ene sag vedtog konditor Bertram Knudsen en bøde på 1.800 kr. og 1.600 kr. i konfiskationsværdig, fordi inspektør Baumeister sidste sommer under hans bortrejse havde købt 600 kg. “vintersmør” af Centralmejeriet uden af aflevere mærker. Baumester måtte vedtage en bøde på 1.600 kr. I afgørelsen er der taget hensyn til, at det drejede sig om en smørkvalitet, der var uanvendelig til almindelig husholdningsbrug og ikke kunne sælges mod aflevering af mærker. […]

I den anden sag vedtog LRS. Bjerre for direktør Rolver, Kaalunds Sæbefabrik, at betale en bøde på 5.000 kr., fordi fabrikken havde foretaget en tilladt kogning uden for den fastsatte termin.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. april 1943.

1943 – Centralmejeri-sagen for retten i dag

Jacob Krause Leave a comment

Anklagemyndigheden opgør smørsalget uden mærker til 7.478 kilo.

I formiddags var der efterforskningsforhør i sagen mod mejeribestyrer Martin Arnold Jensen, Centralmejeriet, Kolding, der sigtes for salg af smør uden mærker i store mængder – efter anklagemyndighedens opgørelse skulle det dreje sig om 7.478,9 kg.

Til stede i retten var såvel mejeribestyrer Martin Arnold Jensen som hans broder, Andreas Herluf Jensen. Endvidere deres forsvarere, henholdsvis LRS. Lynæs og ORS. Hertz. Anklagemyndigheden, repræsenteret ved politifuldmægtig Schlichtkrull, kriminalbetjent Andersen, der har ledet undersøgelsen, revisor Frandsen og dennes medhjælper, revisor Hølge. Retsmødet overværedes af statsdyrlægen, der har afgivet reponsum i sagen.

Politifuldmægtig Schlichtkrull oplæste revisionsberetningens konklusion, af hvilken det fremgik, at der ikke direkte var påvist underslæb. Bøgerne havde været ført meget utilstrækkeligt, men det fandtes betænkeligt at nedlægge påstand om underslæb. Hvad manglen på smørmærker angik, da måtte der være solgt 7.478,9 kg. smør, som der manglede mærker for, da politiet tog sig af sagen.

Forsvaret gjorde på dette tidspunkt krav om at få udleveret en genpart af reivisionsberetningen, da den var af et sådant omfang og af en sådan speciel natur, at det måtte findes rimeligt og nødvendigt. Revisor Hølge fik derefter ordet for over for retten og de tiltalte at redegøre for den fremgangsmåde, reviisionen havde anvendt for at komme til de resultater, man var. […]

Mejeribestyrerens forklaring

Mejeribestyrer Jensen fik derefter ordet for på en mængde punkter at imødegå revisionens beregnings- og fremgangsmåde, det var dog også sket skriftligt i et dokument, der var vedlagt sagen. Bl.a. indvendte mejeribestyreren at det påberåbte Statens Forsøgsmejeri var et landmejeri, mens Centralmejeriet var et decideret konsummejeri, hvorfor Statens Forsøgsmejeri ikke var kompetent til at afgive oplysninger i sagen vedrørende Centralmejeriet, hvor der må kæres fløde, der ligger nær sødmælk, for at skaffe kærnemælk. […] Endelig mente Jensen, at kunne påvise, at de af revisor, statskontrollen og sundhedspolitiet erhvervede oplysninger på mejeriet i nogle tilfælde var fuldstændig i strid med rigtigheden.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. februar 1943.

1943 – Farvel til flødeskummet fra næste fredag?

Jacob Krause Leave a comment

Hvis der ikke dispenseres fra forbuddet mod at tilsætte hjælpestoffer til den tynde fløde

I går kom den bebudede bekendtgørelse om nedsættelsen af flødens fedtprocent. Den officielle meddelelse har følgende ordlyd:

Bekendtgørelsen om nedsættelse af flødens fedtprocent er nu udarbejdet således at de nye bestemmelser træder i kraft den 19. februar. Bekendtgørelsen fastsætter, at med undtagelse af salg fra mejeri til mejeri eller mælkeforsyning må fløde, der er bestemt til salg eller falbydes, sælges eller fordeles, ikke indeholde mere end 15 pct. mælkefedt. Fløde, der indeholder mere end 15 pct. mælkefedt, må ikke anvendes ved erhvervsmæssig tilberedning eller tilvirkning af andre varer end mejeriprodukter (smør). Ved tilvirkning af flødeis til salg må ikke anvendes til fløde, der indeholder mere end 15 pct. mælkefedt. Fløde, der indeholder mere end 15 pct. mælkefedt, må ikke forefindes i mælkeudsalg, hos bagere og konditorer m.fl., virksomheder eller på vogne, hvorfra mælk (fløde) udbringes til de nævnte virksomheder. Endvidere fastsætter bekendtgørelsen, at det ved salg af fløde med mindst 13 pct. mælkefedt (fløde nr. 2) er tilladt at benytte kapsler, hvorpå fløden er betegnet som nr. 1.

Hvad med flødeskummet?

Som man ser, står der intet forbud mod fremstillingen af flødeskum. Men alle sagkyndige er enige om, at det rimeligvis vil være umuligt at fremstille flødeskum af fløde, der kun har 15 pct. fedt, med mindre der må tilsættes et hjælpestof, der kan fremme piskningen. Og det må der ikke, hvis tillægget ang. mælk og fløde tages i sin fulde strenghed. I alle byer, der har en normalvedtægt, findes der et sådant forbud. For Koldings vedkommende står det i paragraf 3, der lyder:

Til mælk eller fløde må ikke tilsættes vand eller is. For så vidt dette tillæg ikke udtrykkelig tillader undtagelse derfra, må der heller ikke til mælk eller fløde tilsættes noget andet stof, ligesom mælk eller fløde ikke må behandles med noget sådant. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. februar 1943.