Den 17-årige, fotografelev Viggo Heick, Riberdyb 2, Kolding, blev tirsdag aften kørt ned af en personbil, da han kom cyklende på Søndergade i Kolding. Den unge mand kom ind under vognen og pådrog sig et brud på bækkenpartiet og svære inde kvæstelser. Han døde i aftes på Kolding Sygehus.
Kilde: Det nazistiske avis ‘Fædrelandet’, 27. april 1945.
På to virksomheder i Vamdrup
Ritzaus Bureau meddeler:
Lørdag aften kl. 23.15 eksploderede en bombe ved automekaniker Bernh. Nielsens virksomhed i Søndergade i Vamdrup. Der knustes et par vinduer i forretningens udstillingslokale, men i øvrigt skete der ingen skade.
Kl. 0.30 opstod der ild i en garage, tilhørende vognmand Jes Nielsen, Plantagegade i Vamdrup. I garagen stod en lastbil, tilhørende vognmand Villy Eriksen. Det lokale brandvæsen og Falcks brandsprøjte fra Kolding mødte, men garagen og vognen brændte totalt. Branden truede med at brede sig til loftsetagen i vognmandens ejendom ved siden af garagen, men det lykkedes at begrænse ilden. Branden menes påsat.
Kilde: Kolding Folkeblad, 16. april 1945.
Revolvermænd i Låsbygade
Søndag aften kl. 23.31 henvendte en mand sig til Vagtværnet på Kolding Rådhus og meddelte, at han i Låsbygade var standset af revolverbevæbnede mænd, som havde sagt til ham, at han skulle give vagten besked om at rømme den indre by, da der var udlagt 10 bomber. Han havde næppe nået at give beskeden, før to brag lød fra J. P. Jensens jern- og stålforretning ved Sønderbro. Hele det store forretningslokale blev fuldstændig ødelagt, ligesom også selve bygning led betydelig skade ved eksplosionen.
Der udbrød brand to-tre steder, men Kolding Brandvæsen fik hurtigt ilden slukket i det gamle og uhyre brandfarlige kvarter. CBU-kolonnen blev ikke alarmeret, men flere af mandskabet mødte frivilligt og gik i gang med oprydningen, ligesom Falck foretog afdækninger. På en længere strækning var Søndergade oversået med glasskår, tagsten, træstumper og lignende. Eksplosionen gik ud over en snes forretninger og mindst lige så mange privatlejligheder. I snesevis af butiksruder og mindre ruder knustes.
Sadelmagerm. Thomas Støyer og fru Hansen Tiufkær, der begge bor i Søndergade 7, blev lettere såret af glasskår, og fru glarmester Storm, Søndergade 5, pådrog sit et chok.
Kilde: Kolding Folkeblad, 13. marts 1945.
Adskillige mennesker i livsfare natten til søndag
Natten til søndag er hovedgaden i Aarhus, Søndergade, fuldstændig raseret som følge af fem voldsomme eksplosioner. Bomberne sprang ved 1.30-tiden.
Ved en af eksplosionerne udbrød der brand i den fire-etagers ejendom Søndergade 1A. Denne ejendom blev fuldstændig ødelagt, og adskillige mennesker var i livsfare. Således måtte fem i sidste øjeblik reddes ned ad brandstiger. Ved de øvrige eksplosioner ved Hassings Kunsthandel og naboejendommen Søndergade 47 fuldstændig raseret af en bombe. Hassings bygning er én ruinhob, og naboejendommen blev så slemt medtaget, at den er tjenlig til nedrivning. Her opholdt sig fire personer, men de kom intet til.
70-årig kvinde slynget ud på gaden
Ejendommen Søndergade 60 og 58 styrtede ligeledes sammen, og en 70-årig kvinde, fru S. N. Laursen, blev slynget ud på gaden, mens man en overgang troede, at to andre kvinder, enkefru Nørregaard og hendes datter, lå i ruinerne. Det viste sig dog senere, at de som fælge af de første eksplosioner på Søndergade var gået i beskyttelsesrum, og her havde de siddet en lille times tid, mens redningsmandskabet havde gravet i ruinerne efter dem. Endvidere blev ejendommen Sønder 29, hvor Polyfoto bl.a. har lokaler, sprængt i stykker, og ejeren, købmand V. Berg, og hans husbestyrerinde var i livsfare. I Søndergade 10 og 12 blev en konfektureforretning og en herreekviperingsforretning ødelagt. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. november 1944.
Mange steder er lignende korps under dannelse
Bestræbelserne for at oprette private karré-værn fortsættes stadig i Kolding. Som omtalt var der bestræbelser i gang for at på oprettet et værn for karréen mellem Bredgade, Rendebanen og Søndergade. Imidlertid ville et sådant værn kræve for meget af de mandlige beboere i karréen, og man søger derfor at få indført forskellige foranstaltninger til sikring af beboernes ejendomme, samtidig med at man søger at få en større kreds gjort interesseret i sagen, således at man kan få andre kvarterer med.
På Haderslevvej er der derimod oprettet et vagtværn for karréen, der begynder med Andelsmejeriet og ender ved Agtrupvej. Her så mange beboere, at man kan sætte tre mand på vagt fra kl. 10-5, således at vagttjenesten bliver overkommelig. Både husejere og udlejere er interesseret i vagttjenesten, og den er altså her ført ud i livet. Man begyndte den 26. og har modtaget mange henvendelser andre steder fra, hvor lignende vagttjeneste er under dannelse. Vagten er bevæbnet med lygte, stokke og fløjte, så hjælp kan kaldes til.
Jævnsides med disse bestræbelser kan vi oplyse, at der i den sidste tid har været meget stærk efterspørgsel efter knipler, knojern og andre våben, der kan anvendes til beskyttelse af egne værdier overfor tyve og andre ugerningsmænd. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. september 1944.
Borgmester Knud Hansen fylder, som omtalt, i dag 77 år, og i dagens anledning har rådhuset hejst flaget. Dagen vil i øvrigt ikke blive fejret udadtil, men borgmesteren havde indbudt medlemmerne af sit yndlingsudvalg, Gade- og Vejudvalget, samt enkelte andre til en frokost, og her fik borgmesteren overrakt en original gave, en model af Søndergade-viadukten, lavet på stadsingeniørens kontor. Man ser på modellen en fastkørt bil i et af de snævre “huller” og en anden, som har svært ved at klare “puklen”. På stenbroen ses billeder af kendte Søndergade-borgere, som har taget en tørn med borgmesteren om gadeomlægningen. Som et lille plaster på ironien er modellen til at lukke op […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. januar 1943.
Anlægget har kostet i alt 2,6 millioner kroner
Den nye gennembrudsgade fra Tøndervej til Rendebanen (Haderslevvejs forlængelse) blev i går åbnet for trafik af borgmester Knud Hansen, som sammen med byrådsmedlemmer, ingeniører og teknikere, repræsentanter fra Statsbanerne, arbejderne m.fl. havde samlet sig i viadukten under banen. Også en mængde andre, særlig bunker af drenge, var stimlet sammen, da der blev arrangeret et interimistisk bord med vin og øl. Arbejdet er dog ikke fuldendt endnu, og arbejderne i nærheden blev kaldt hen til et glas.
Borgmesteren redegjorde for gadens ret bevægede forhistorie. Det store arbejde er udført af Kolding Kommune og Statsbanerne i fællesskab og har kostet 2,6 mill. kr., hvoraf kommunen selv har ydet 600.000 kr. […]
Til forbedring af færdelsesforholdene i krydset Tøndervej-Haderslevvej-Dalbygade indgår som naturligt led i projektet den nye forbindelse med Dalbygade, som er udført af Kolding Kommune efter et af Ministeriet for offentlige arbejder godkendt projekt og med tilskud af Vejfonden. […] Arbejderne blev påbegyndt i januar 1940 og ventes helt afsluttet i løbet af den kommende sommer. Trods arbejdets vanskelige art med stærk trafik både ad banen og Søndergade er det lykkedes at gennemføre det uden uheld eller ulykker. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. december 1942
Og det er dårligt nok, siger cykelhandler Stæchmann, at man kan købe en ny cykel, da de handlende kun får en eller to om måneden.
På landevejene bliver man gang på gang vidne til den samme triste situation: en cyklist i færd med at lappe. Cyklen er vendt om, og den er bedrøve færdselist svarer, når man spørger deltagende til køretøjets tilstand, sådan noget som: “Det er også de rådne dæk!” Ja, alle ting er forgængelige, og selv for et oprindeligt stærkt og godt Dunlop eller Michelindæk er dagene ved at være talte, når man har redet på det en årrække. Så er det for øvrigt fuldkommen ligegyldigt, om man gennem dækkets levetid har passet og plejet det godt med rigeligt luft i slangen, for så er i hvert fald slidbanen væk og stræklærredet ved at kigge frem. Det er ikke gode tegn, og har man sløset med pumpningen, er dækket ligefrem knækket i vulsten. I den tilstand kan dets tilstand heller ikke sættes særlig højt.
En månedsration på 7-8 dæk
Det har uden tvivl vakt glæde blandt cyklisterne, da vi for nylig meddelte, at der nu atter vil komme dæk frem herhjemme, og cykelhandlerne har været bestormet af folk, der ville sikre sig noget at køre på. Men det er nu ikke så lige til, som det straks lyder til. 70-80.000 dæk, hvad er det i et cykelland som Danmark – kun en dråbe i havet. “Vi har ingen dæk fået endnu, men de kommer om nogle få dage”, sagde cykelhandler Stæchmann i Søndergade, da vi talte med ham om den chance, der nu må være for mange for at få cyklen i gang igen. “I det hele taget har vi i lang tid ikke fået mere end 7-8 dæk om måneden fra de enkelte firmaer. Men det er snart længe siden. De sidste 3-4 måneder har vi overhovedet ingen fået, og når vi ellers får, så er det jo dæk med celluldslærred.” […]
Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 10. juni 1942.