1944 – Koldings studenter på tørvearbejde i Svanemosen

Tre kvindelige studenter imellem, som hver har stablet ca. 19.000 tørv på fem dage

Koldings ungdom er ikke bange for at tage fat. Dens energi og virkelyst er der ikke noget i vejen med. Da studenterne blev færdige i år, var der ikke så få af de unge mennesker, der havde besluttet sig til at tage på høstarbejde, inden studierne i København og Aarhus begynder til efteråret. Men – høstarbejdet blev ombyttet med tørvemosen. I disse dage arbejder 7 af Koldings studenter i den store Svanemose ved Fovslet, og tro ikke, at det kun er de unge mænd, der helliger sig denne “syssel” i sommerferien. Tre af de unge er piger, og deres arbejde er mindst lige så godt som drengenes, selv om de måske ikke alle når at stable så mange tørv, som en af drengene, der efter 5 dages forløb allerede nu er oppe på ca. 29.000 stykker stablede tørv. […]

Der er liv og glade dage i den del af mosen, hvor studenterne arbejder. Selv om arbejdet er hårdt, og ryggen værker, har man ikke glemt det danske studenterhumør. […] De unge piger arbejder fra i mosen fra kl. 6 morgen til kl. 12 middag. Så er det nok for den dag dag. De unge mænd kommer først kl. 8, men fortsætter så til kl. 17. Vejret har stået den energiske ungdom bu. Der har ikke, mens de har arbejdet i mosen, endnu været en hel regnvejrsdag, og en rask lille byge tager man kun for, hvad den er, og fortsætter med arbejdet. Derimod var det lige drøjt nok de varme dage i forrige uge. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. juli 1944.

1942 – Driver tiden rovdrift på folkesjælen?

Et tankevækkende foredrag i Kolding Lærerkreds i går.

Til Kolding Lærerkedes’ møde i går eftermiddag på Industriforeningen, var der god tilslutning. Formanden, lærer Bruun, Sdr. Vilstrup, bød velkommen og gav ordet til lærer Gammelgaard, der gjorde rede for regnskabet, som viste en nedgang i beholdningen fra 230 kr. til 32 kr. Dog ønskede forsamlingen alligevel holdt et instruktionskursus mod at betale dette særskilt.

Om det påtænkte årskursus i Kolding oplyste formanden, at gennem spørgekort havde 60 medlemmer ønsket et sådant kursus oprettet, hvorimod kun 2 havde svaret benægtende. Dette kursus var nu genstand for en længere redegørelse, der resulterede i omdeling af indmeldelseskort. På mødet meldte sig så mange, at mindst 3 hold var sikret. Love for ‘Kolding Årskursus’ blev oplæst og godkendt.

Efter kaffepause talte seminarieforstander Smith, Ranum, om ‘Rovdrift og vekseldrift på skolens ager’.

Et praktisk arbejdsår ind i studietiden

Det er meget almindeligt at tale om folkesjælen som en ager, hvori der sås en sæd, og det er meget naturligt, at vi skolefolk ser på resultatet af vort arbejde. Jeg vil her henvise til jazz-oratoriet ’24 timer’, der er skrevet af mennesker, der såvist ikke er jazz-idioter, men af høj dannelse, og romanen ‘Det forsømte forår’. Med disse eksempler vil jeg slå fast, at der må være noget galt med undervisningen i de højere skoler. Der har været rovdrift, jorden har ikke kunnet modtage mere. Der burde indføres vekseldrift, ikke at forstå som vekslen mellem fag; men jeg kunne tænke mig et praktisk arbejdsår indført i studietiden, som vi finder det hos arkitekter og læger. Som det er nu, forsømmes visse sider af de unges sjæleliv for eksempel følelsen, der bliver til sentimentalitet og viljeslivet. Skolen har ikke lært dem at føle sig ind i stoffet. Ungdommen er vel faglig dygtig, men snæver afgrænset i område, og den må vel i nogen grad gøre sig immun over for de mange påvirkninger udefra.

De unge er ikke lykkelige

Hvis de unge nu er lykkelige og bedre mennesker, ja så må vi ældre jo resignere, men de er ikke lykkelige. En ung moderne pige på gaden er et dejligt syn, men måske hun er træt og pirrelig hjemme. Kulturel fernis! Som modsætning kan nævnes en fattig ung mand fra landet, der tager en studietid som en begunstigelse. Hvad børneskolen angår vil jeg ikke den moderne undervisning, børnepsykologen og centralskolerne til livs, men får de en moderne skole, så sørg for, at der kommer noget af det gamle med, så børnene ikke altid bliver aktiv ydende, men også passiv nydende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 19. april 1942.