Da der er konstateret tyfus blandt tyske flygtninge i Kolding, har Sundhedskommissionen nedlagt forbud mod badning i Kolding inderfjord. Forbuddet rammer bl.a. den kommunale badeanstalt.
Kilde: Social-Demokraten, 20. juni 1945.
Da der er konstateret tyfus blandt tyske flygtninge i Kolding, har Sundhedskommissionen nedlagt forbud mod badning i Kolding inderfjord. Forbuddet rammer bl.a. den kommunale badeanstalt.
Kilde: Social-Demokraten, 20. juni 1945.
Der er konstateret tyfus blandt de tyske flygtninge i Vejle, og nu er også tre Vejlenser angrebet af sygdommen. Den ene blev smittet blot ved at vaske sine hænder i en bæk, der løber gennem flygtningelejren.
Læge Junge Petersen, Kolding, der har det direkte tilsyn med flygtningene i Kolding, oplyser, at det synes som om vi er sluppet meget billigt i Kolding. Alt i alt er der endnu kun konstateret en halv snes tilfælde af den uhyggelige sygdom hos flygtningene – de sidste 14 dage er der overhovedet intet nyt itlfælde konstateret. Og nu har vaccinationen taget sin begyndelse, så forholdene bliver da nok bedre endnu.
Kilde: Kolding Folkeblad, 19. juni 1945
Antagelig i morgen formiddag finder der atter en ligbrænding sted i Kolding med ligene af ukendte udlændinge, der er døde på Padborg Karantænestation eller på vejen dertil. Det drejer sig denne gang om syv lig. Tallet på den slags ligbrændinger i Kolding i de sidste 14 dage er hermed oppe på 21.
Kilde: Kolding Folkeblad, 3. maj 1945.
Flere pensionærer på to af byens pensionater angrebet. På et pensionat i Kolding blev der for nogen tid siden konstateret en tuberkuloseepidemi og i et et andet af byens pensionater er der nu konstateret frisk tuberkulose hos to unge pensionaterne, men mellem indehaveren og det andet og lederen af tuberkulosestationen i Kolding, overlæge, dr. med. Aksel Slotved, er der truffet den aftale, at alle, der ønsker at spise i det pågældende pensionat, først skal forpligtige sig til at lade sig tuberkulinprøve. Overlægen tilråder alle byens pensionater at indføre en tilsvarende praksis.
Kilde: Fredericia Social-Demokrat, 1. maj 1945.
Hamborg Radio meddelte torsdag aften, at rigsmarskal Hermann Göring lider af en hjertesygdom, som er kommen i en akut stadium. Han har derfor anmodet Føreren om at blive fritaget for sin post som chef for luftvåbnet og alle de i forbindelse hermed stående forpligtelser, idet en fuld anspændende af hele hans styrke i den nuværende situation ville være nødvendig. Føreren har bevilliget rigsmarskallen hans anmodning og har udnævnt generaloberst Ritter von Greim til ny øverstkommanderende for luftvåbnet og har samtidig forfremmet ham til generalfeltmarskal.
Kilde: Kolding Folkeblad, 28. april 1945.
To søstre og den enes datter død
Haderslev
Fru maler Lauridsen, Haderslev, blev for en halv snes dage siden indlagt på sygehuset med difteri. Siden er endnu fire af familiens medlemmer indlagt på sygehuset, hvor tre af dem nu er døde, nemlig fru Lauridsens to døtre, Astrid Lauridsen og fru Johanne Mørch, samt fru Mørchs 4 år gamle datter. Fru Lauridsen selv og en 2 år gammel datter af fru Mørch er hårdt angrebet. Ingen af de døde var vaccineret.
Kilde: Kolding Folkeblad, 23. marts 1945.
En 7 måneders dreng, søn af Marius Andersen og hustru, Bække Mark, er død på Kolding Sygehus af tuberkuløs meningitis.
Kilde: Kolding Folkeblad, 9. marts 1945.
Vi meddelte forleden i vor omtale af det i Kolding forefaldne tilfælde af plettyfus, at biograferne var lukkede. Nu meldes der fra Kolding, at biograferne igen har fået tilladelse til at spille fra og med i dag, idet der synes håb om at sygdommen begrænses til dette ene tilfælde.
Kilde: Horsens Avis, 3. marts 1945