1945 – 500 Kolding-fotos fra besættelsen

Udstillingen på Centralbiblioteket åbnet

Fotoudstilling på Centralbiblioteket åbnede fredag, og der var straks fra starten godt besøg.

Udstillingne ‘Kolding under besættelsen’ tæller ca. 500 billeder i alle størrelser. Det er dels optagelser af byens professionelle fotografer, dels af stedlige amatørfotografer. Udstillernes antal er med andre ord på relativt få hænder.

Der er billeder fra hin tunge 9. april 1940, og videre frem til den dag, da Montys gæve ørkenrotter kom og befriede os.

Selvfølgelig er billederne fra besættelsesårene fotograferet illegalt.

Der er mange interessante optagelser og mange situationer, som man genkalder i hukommelsen, men de helt rigtige situations-sensationer er udstillinge nforuden. Intet af billederne får besøgeren til at gispe af overraskelse; ikke en eneste knaldperle sensastionsmæssigt er for hånden.

Og alligevel går en helv time let, når man gæster udstillingen. Mange gæster den.

Kilde: Kolding Folkeblad, 30. juni 1945.

1944 – Dansk Kvindesamfund i Kolding

Nye medlemmer på stemmesedlerne ved generalforsamlingen i aftes

Trods det, at Dansk Kvindesamfunds medlemstal ikke er steget de sidste år, var der alligevel mange nye ansigter på generalforsamlingen i Kvindernes Bygning, og ved de forskellige valg, der foretoges i aftenens løb, fremgik det, at der er stemning for inden for kredsen at få disse nye fortrinsvis yngre, damer indvalgt, så de kommer aktivt med i Dansk Kvindesamfunds kreds i Kolding.

Efter foreningens formand, fru Clay Pedersen havde budt velkommen, valgtes fru Gaardhøje til dirigent, hvorefter formanden aflagde en beretning, der fortalte om årets møder og sammenkomster, og fruen kom herefter ind på kredsens studiekreds, der er ledet af fru Anine Lind, og som aldrig tidligere har været så interessant og velbesøgt som i år.

Beretningen godkendtes. Lederen af Dansk Kvindesamfunds sykursus, frk. Schmidt, aflagde en kort beretning, hvoraf det fremgik, at der i år havde været god tilslutning både til de fire håndgerningskursus og de to kjolesyningshold, og udstillingerne af de forarbejdede håndarbejder havde aldrig været så besøgt som i år. […]

Derefter foretoges valg. Af bestyrelsen afgik lærerinde fru Køster, fru Bek, frk. Tiedemann og frk. Ude-Hansen. Frk. Ude-hansen ønskede ikke genvalg, hvorimod de tre andre blev genvalgt ved skriftlig afstemning. Skolesundhedsplejerske frk. Ida Jørgensen blev nyvalgt sammen med fru Anine Lind og fru Kantor Frandsen, Læge fru Vinge Madsen blev valgt som suppleant. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. april 1944.

1943 – En jysk afdeling af Nationalmuseet på Koldinghus

Direktør Poul Nørlund går ind for planen om at gøre Koldinghus til en filial af Nationalmuseet.

Nationalmuseets direktør, dr. phil. Poul Nørlund, var som bekendt fornylig i Kolding for at lede undersøgelsen af middelalderskibet på bunden af Kolding Fjord. Direktøren aflagde også et besøg på Koldinghus, og det synes nu, som om besøget har båret frugt. I et interview har dr. Nørlund over for Berlingske Tidenden fremsat nogle udtalelser, der vil vække mere end almindelig interesse – ikke alene i Kolding, men i hele Jylland. Det drejer sig nemlig om en plan, der vil gøre Koldinghus til en jysk filial af Nationalmuseet, når slottets restaurering er en kendsgerning.

Museumsdirektøren siger bl.a.:

For nogle år siden spurgte Indenrigsministeriet, hvordan Nationalmuseet ville stille sig, hvis man bevilligede en fuldkommen restaurering af Koldinghus slot for at flytte dele af Nationalmuseets samlinger dertil. Jeg var ikke for det dengang, men er det nu. Koldinghus som en slags filial af Nationalmuseet er slet ingen dårlige idé. Vi kunne udmærket godt sende endog nogle af vore store “numre” derover, og Koldinghus kunne blive et prægtigt museum. De store sale i de nederste etager ville være storartede for samlingerne. Pladsforholdene og lysforholdene er udmærkede. Det er ikke længe siden, jeg var dér, og de store, dybe kældre kunne rigtigt indrettet, udmærket benyttes for eksempel til middelalderskibet, som vi forhåbentlig får lykkeligt op fra bunden af Kolding Fjord. Jeg tror, det kan gøres alene ved dykkerhjælp. Andre metoder vil blive så uhyre kostbare. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. oktober 1943.

1943 – Dyrskuet i Kolding sætter rekord

Græsmængden bevirker, at der komme mange flere dyr end i fjor

Dyrskuet i Kolding på lørdag kommer til at sætte rekord. Dyrskuepladsen er de sidste par år blevet mindre og mindre. Samtidig vokser skuet betydeligt, så Landbrugsforeningens største bekymring i øjeblikket er, hvorledes man skal få plads til det alt sammen.

Konsulent Ruby oplyste i går, at der er tilmeldt 99 numre heste. Da der kommer en del med føl med, bliver det samlede tale betydeligt større. Der har aldrig tidligere været så mange heste på et dyrskue i Kolding. Der bliver 27 Jyske heste, 4 Nordbagger og 68 Belgiere foruden føllene. Landskonsulenten i Belgieravl, Holger Hansen, møder som fællesdommer og giver kritik.

I fjord var der på dyrskuet 174 numre i alt, heste, får og geder iberegnet. I år kommer der alene 163 kreaturer, så man ser tydeligt heraf, hvor stort skuet bliver. Af de 163 er 36 tyre. Mens der i fjor kun var 14 grise, møder der i år hele 66. Fåre-eksperten Jens Nielsen, Petersminde, møder med 9 får i én familie. Endvidere udstilles 24 geder på initiativ af Gedeavlsforeningen.

Sidste år var der ét nummer asf høns – i år bliver der fem gange så mange. Endelig arrangerer Kaninavlerforeningen en specialudstilling af kaniner. Den står overbetjent Knudsen for.

Årsagen til, at der er tilmeldt så mange dyr er, at der i år for en gangs skyld har været godt med græs, så kreaturerne er i god foderstand. Og så er der ikke mund- og klovsyge, som i fjor gav slemt afbræk i deltagelsen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 30. juni 1943.

1943 – Einer Michelsens udstilling i Kolding

Maleren Einer Michelsen er atter på besøg i Kolding med sine malerier, og der er i disse dage en fyldig udstilling af hans værker på Hotel Kolding. Der er ingen sensation i Einer Michelsens billeder – og heller ikke i hans priser. Billederne er smukke og stilfærdige med et omhyggeligt valgt motiv og en næsten pertentlig udførelse, og priserne ligger hovedsagelig mellem 100 og 300 kr.

Der er landskaber, mest fra Aarhus-egnen, skildret på alle årets tider. Der er billeder af gamle bygninger og et enkelt blomsterbillede. En egen sober tone, der er så forskellig fra den såkaldte moderne malemåde, præger alle lærrederne. Det er billeder, der kan hænge i enhver stue. De går den gyldne middelvej mellem det outrerede og det banale, og bider de sig ikke fast i erindringen, vil de til gengæld kunne hygge. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 25. april 1943

1942 – Vinteridrætsudstilling og filmforedrag

Købmand Nyegaard, ‘Jagt- og sportsmagasinet’ har i denne weekend arrangeret en udstilling af det nyeste sportsudstyr- og beklædning på Hotel Kolding.

Som en propaganda for vintersporten har Kolding Vinteridrætsforening benyttet lejligheden til at arrangere en film- og foredragsaften i vintersportsomgivelserne. Den finder sted i morgen. Man har sikret sig en så fremragende kapacitet som den skandinaviske mester i kunstskøjteløb, Per Cock-Clausen, vis præstationer på skøjtejernene Koldingenserne ved flere lejligheder har kunnet tiljuble.

Cock-Clausen, der har studeret skøjteløb gennem flere år i England, og som har besøgt alle udlandets store vintersportscentre for at konkurrere med verdens ypperste løbere, vil causere om ‘Træk fra det internationale kunstskøjteløb’, og desuden vil han vise en helt ny farvefilm fra kunstløb på Peblingesøen samt flere andre vinteridrætsfilm.

1942 – Smuk udstilling på Borrehus

Der var en feststemning i går på Borrehus Husholdningsskole. Fra morgenstunden var flaget hejst, og en meget stor del af forældrene til de 63 elever, der i løbet af sommeren har været på skolen, var mødt for at få et indtryk af, hvad der i sommerens løb er lært og lavet på kursuset.

Om eftermiddagen bød skolens forstanderinde, frk. Eriksen, forældre og andre mødte velkommen til skolen, hvorefter Statens tilsynsførende med husholdningsskolerne, fru Olsen, Sønderborg, tog ordet. I korte træk redegjorde hun for meningen med sådanne husholdningskursus, der ikke alene skulle dygtiggøre de unge piger til god husmødre, men også skabe interesse for dannelsen af gode, sunde hjem. Forældrene og de mange andre besøgende fik derefter lejlighed til at bese alle de mange forskellige elevers arbejder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. september 1942.

1942 – Hvad der bliver at se på dyrskuet i Kolding

Dyrskuets smukkeste udstilling bliver de mange hopper, der møder med føl. Stor udstilling af geder og kaniner.

Dyrskuet i Kolding på lørdag bliver større end sædvanligt, idet der denne gang jo også er kredsskue for hele det sydlige Jylland. Dyrskuet tegner til at blive stort og godt og der vil foruden de mange smukke dyr være meget andet interessant at se, således en meget fyldig maskinudstilling, hvori deltager alle forhandlere i Kolding, desuden den store ringridning med ikke mindre end hen ved 80 deltagere.

Man er nu nået så langt med indtegningen og forberedelserne til skuet, at arrangementslederne, forpagter Lunden, Dyrehavegaard, og konsulent Ruby, Kolding, i går eftermiddags kunne give oplysninger om, hvorledes skuet i det væsentligste vil komme til at tage sig ud og hvad det byder på.

Kredsskuet for Syd- og Sønderjylland

vil omfatte 13 såkaldt ældre hingste omtrent halvt af hver slags: Belgiere og jyder. Kredsskuet omfatter kun handyr, og foruden hingstene møder der 35 granvoksne tyre, hvoraf de 34 er af rød dansk race, 1 af hollandsk. Denne afdeling vil være at finde på pladsen længst op mod Agtrupvej, hvor tidligere hestene var placeret. Nord for opstilles dyrene, der deltager i det egentlige dyrskue.

Hesteafdelingen her består af 45 dyr, overvejende Belgiere og jyder plus en enkelt Oldenborger og et par norske heste. Et meget stort antal af hopperne møder med føl, og det kan nævnes, at en familiesamling på moder og tre døtre møder med tre føl, således at samlingen altså er på 7. Der bliver i hesteafdelingen meget kønt og dejligt at se.

Af kreaturer kommer der 86, næsten udelukkende rødt dansk malkekvæg. Der er en enkelt korthornsko. Der er op mod 40 tyre og godt 40 køer, deriblandt 4-5 samlinger på 4-5 dyr. Svinene tæller kun 15 stykker, hvorimod gedernes antal i år er helt oppe på 22, væsentligst af Saanenracen. Der er tre gedebukke. Af får er der 4 og af kaniner 80, på det tidspunkt, da dyrskuet åbner, udstillet i samarbejde med Kaninavlerforeningen. De fleste kaninracer er repræsenteret. Desuden udstilles en del fjerkræ. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. juli 1942.