1944 – Skibsbygningen i Danmark

Forholdsvis større i Danmark end i noget andet land

Skibsbygningsindustrien betyder mere for Danmark end for noget andet land, udtaler dr. techn., C. W. Prohaska, lærer i skibsbygning ved Polyteknisk Læreanstalt i et interview med Danmarks-Samfundets tidsskrift.

I årene før krigen, fortsætter dr. Prohaska, var produktionen i bruttotons pr. indbygger større her i landet end i noget andet land i verden. Eksempelvis kan nævnes, at den i 1938 var oppe på 43 b.t. pr. 1.000 indbyggere, medens den i Holland og Sverige lå på 26-28 b.t., i England-Skotland på 22, i Tyskland på 7 og i USA på 2 b.t. Da endvidere ca. tre fjerdele af produktionen var bygget for eksport, må vor skibsbygningsindustri siges at være vor største eksportindustri næst efter landbrugsindustrien. Men ikke alene nybygningerne var af betydning for vort land; det må her nævnes, at vore værfter fuldførte reparationer for gennemsnitlig 30 mill. kr. årligt i det sidste femår før krigen. Endelig er det i denne forbindelse vigtigt at pege på, at vort lands store skibsbygning har skabt grundlaget for en række datterindustrier, hvis fortsatte trivsel vil være stærkt afhængig af værfterne.

Kilde: Kolding Folkeblad, 10. oktober 1944.

1944 – Dansk damper beskadiget ved sabotage

Gennem Ritzaus Bureau meddeles:

Den på Odense-værftet færdigbyggede danske damper RØSNÆS, der torsdag overtoges af rederiet Hahn-Petersen, blev kort før afgangen til Helsingør beskadiget af en bombe. Eksplosionen skete på agterskibet, hvor der formodentligt var blevet anbragt en tidsindstillet bombe. Det lykkedes kaptajnen at sætte RØSNÆS på grund i nærheden af Odense Havn.

Ved sabotagen på dette 3.000 Brt. store skib, der var bygget for dansk regning og udelukkende skulle tjene danske formål, er der blevet tilføjet den danske handelsflåde en væsentlig skade, idet reparationen af damperen vil tage en rum tid og skibet i dette tidsrum ikke kan gennemføre de planlagte transporter i de danske forbrugeres interesse.

Kilde: Kolding Folkeblad, 12. august 1944

1943 – Tysk krav om store dele af Kolding Havn!

Byrådet siger nej, men hjælper det noget?

Tyskerne dominerer i Kolding by mere end de fleste steder. Hoteller, skoler, butikker, lejligheder, villaer m.m. lægger de beslag på, og flere og flere barakker skyder op næsten som var det giftige padehatte! Det sidst er, at værnemagten har stillet krav om at overtage store arealer på Kolding Havn, hvor man har til hensigt at bygge et stort hurtigbådsværft, der skal beskæftige flere hundrede arbejdere.

Kravet er blevet fremsat overfor Kolding Byråd, hvis forhandlere selvsagt nægtede at give tyskerne de krævede arealer. Dette bevirkede, at værnemagten, hvis talsmand i dette tilfælde er den berygtede leutnant Mahler, som hævder, at han så gerne vil gøre alt muligt godt for Kolding by, henvendte sig til statsminister og udenrigsminister Erik Scavenius for at få hjælp af ham.

Scavenius sendte et par lakajer, som skulle lægge pres på Byrådet herovre, men her løb de panden imod. Lakajerne kom til Kolding, hvor de samlede værnemagtens repræsentanter og byrådets udvalgt til møde. Byrådets folk var standhaftige og sagde nej, men gik dog til sidst ind på at forelægge sagen for det samlede byråd i et nyt møde. Dette møde har fundet sted, og efter hvad vi erfarer, vedtog Byrådet aldeles enstemmigt ikke under nogen form at give tyskerne havnen. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blade: Budstikken for Kolding og omegn, august 1943.

1943 – Lidt om værftsplanerne i Kolding

[…]

Der har gået mange rygter om skibsværft i Kolding. Det har været “lige ved” længe – og efterhånden kunne Koldingenserne nok være lidt interesseret i at høre hvordan planerne ligger i øjeblikket. Vi har i den anledning henvendt os til erhvervschef Høy, der i et års tid har arbejdet meget energisk med planerne, og det var også en af de første planer, han tog fat på, da han som erhvervschef kom til Kolding. Som gammel Marstaller måtte temaet interessere ham, og fra mange sider, ikke mindst blandt kyndige shipping-mænd, blev han animeret til at arbejde med sagen.

Elektrisk svejsede jernskibe på samlebånd

Da skibsbygmester Larsen, Nykøbing Mors, søgte en plads, trådte vi i forbindelse med ham. Da vore forhandlinger med ham strandede, kom der ganske kort tid efter forhandlinger i gang til anden side med interesserede shipping-folk. Vore planer gik nu ud på at få oprettet et jernskibsværft, der skal specialisere sig i små, hurtigtgående, elektronisk svejsede jernskabe på indtil 180 tons dødvægt. Det vil nemlig uden tvivl blive den skibstype, der efter krigen vil blive meget stærk efterspørgsel efter til indenrigsfart og til farten på Østersøen. Sådanne skibe kan naturligvis ikke bruges i dag på grund af materialemanglen, men ganske givet vil den tendens, der blev mere og mere fremtrædende efter den sidste krig med at gå over til jernskibe, udvikle sig i endnu højere grad efter denne krig.

Sidste gang fik vi en meget følelig konkurrence i denne skibstype fra Holland, hvor typen blev bygget af såkaldte “klampehuggere”, rundt om ved de hollandske kanaler, og som i stor udstrækning solgtes til Scandinavian, hvor de gik ind og erstattede træskibene indtil en vis grad.

En moderne svejsehal på havnen

Efter denne krig vil der imidlertid ikke kunne bygges sådanne skibe af klampehuggere, idet der vil blive stillet helt anderledes krav med hensyn til selve skibets bygning og udstyr, således at der i dag kræves et virkelig værft med moderne svejsehal m.m. For øvrigt er det jo heller ikke givet, at konkurrencen fra Holland denne gang vil blive så meget generende.

Hvem skal man have til leder af et sådant værft?

Selvfølgelig er det de hollandske skibsingeniører, der er specialister i disse skibstyper, de bedst egnede til dette formål – men en jernskibsmand vil der jo ikke blive brug for lige straks, antagelig først, når verden har trukket sig i lave igen og normale forhold bliver genoprettet. Men grunden til, at man allerede nu ønsker at anlægge et værft, er for det første, at Kolding Havn pt. foretager en udvidelse af Nordkajen, og man ønsker da i denne forbindelse at sikre sig den bedst mulige plads, der både med hensyn til beliggenhed og bæreevne vil være rationelt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. maj 1943.

1943 – Kapital søges til skibsværft i Kolding

200.000 kr. af en ønske aktiekapitel på 250.000 kr. er allerede tegnet.

I Berlingske Tidende findes en annonce fra ‘Selskabet til Erhvervsfremme’, der har undersøgt og kan anbefale et projekt fra Kolding Erhvervsråd om stiftelse af et træskibsværft i Kolding som aktieselskab, modtager tilsagn om tegning af aktier (á 1.000 kr.).

Aktiekapitalen er ansat til 250.000 kr., hvoraf 200.000 kr. er fast tegnet underhånden. Erhvervsrådet i Kolding har i nogen tid arbejdet med sagen, men ikke ønsket den omtalt, før planerne virkelig kunne føres ud i livet. Når der nu kun mangler 50.000 kr. til at aktiekapitalen er tegnet, må man sikkert kunne regne med planernes realisation. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 22. april 1943.

1943 – København har nu fået bevis for, at angreb af Royal Air Force ikke er virkningsløse

B.&W.s ubåds-dieselmotorafdeling ødelagt – Pressens oplysninger er propaganda

I sidste nummer bragte vi en artikel fra det engelske blad ‘The Sphere’, der mundede ud i følgende sætning; “Hvad danske skibsværfter, der alle arbejder for Hitler, en dag bliver bombet? – Så vil danskerne måske forstå, at frigørelsen begynder hjemme.” Ved angrebet på København den 27. januar fik vi en alvorlig advarsel om, at de allierede ikke længere nøjes med at advare os med ord.

Ca. halvdelen af de nedkastede bomber faldt hos B.&W. (se specifikationen side 14). De 4 sprængtes ved anslaget, deraf 2 i prøvehallen, hvor de forvoldte stor skade, mens de 7 var tidsindstillede. Den første af disse eksploderede om fredagen kl. 13.52 i automathallen, men man vil forgæves lede efter oplysning om sprængstedet i pressen. Alt arbejde er standset, da værftet er så ødelagt, at en nyopførelse er nødvendig. Fra sagkyndig militær side oplyses det, at angrebet udførtes med enestående præcision og hurtighed.

Royal Air Force nåede altså sit mål, hvor meget tyskerne end gennem presse og radio benægter det. Ved tidsindstilling af hovedparten af bomberne havde man givet civilbefolkningen mulighed for at bringe sig i sikkerhed. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 2. februar 1943, nr. 4, 2. årgang.