[…]
Der har gået mange rygter om skibsværft i Kolding. Det har været “lige ved” længe – og efterhånden kunne Koldingenserne nok være lidt interesseret i at høre hvordan planerne ligger i øjeblikket. Vi har i den anledning henvendt os til erhvervschef Høy, der i et års tid har arbejdet meget energisk med planerne, og det var også en af de første planer, han tog fat på, da han som erhvervschef kom til Kolding. Som gammel Marstaller måtte temaet interessere ham, og fra mange sider, ikke mindst blandt kyndige shipping-mænd, blev han animeret til at arbejde med sagen.
Elektrisk svejsede jernskibe på samlebånd
Da skibsbygmester Larsen, Nykøbing Mors, søgte en plads, trådte vi i forbindelse med ham. Da vore forhandlinger med ham strandede, kom der ganske kort tid efter forhandlinger i gang til anden side med interesserede shipping-folk. Vore planer gik nu ud på at få oprettet et jernskibsværft, der skal specialisere sig i små, hurtigtgående, elektronisk svejsede jernskabe på indtil 180 tons dødvægt. Det vil nemlig uden tvivl blive den skibstype, der efter krigen vil blive meget stærk efterspørgsel efter til indenrigsfart og til farten på Østersøen. Sådanne skibe kan naturligvis ikke bruges i dag på grund af materialemanglen, men ganske givet vil den tendens, der blev mere og mere fremtrædende efter den sidste krig med at gå over til jernskibe, udvikle sig i endnu højere grad efter denne krig.
Sidste gang fik vi en meget følelig konkurrence i denne skibstype fra Holland, hvor typen blev bygget af såkaldte “klampehuggere”, rundt om ved de hollandske kanaler, og som i stor udstrækning solgtes til Scandinavian, hvor de gik ind og erstattede træskibene indtil en vis grad.
En moderne svejsehal på havnen
Efter denne krig vil der imidlertid ikke kunne bygges sådanne skibe af klampehuggere, idet der vil blive stillet helt anderledes krav med hensyn til selve skibets bygning og udstyr, således at der i dag kræves et virkelig værft med moderne svejsehal m.m. For øvrigt er det jo heller ikke givet, at konkurrencen fra Holland denne gang vil blive så meget generende.
Hvem skal man have til leder af et sådant værft?
Selvfølgelig er det de hollandske skibsingeniører, der er specialister i disse skibstyper, de bedst egnede til dette formål – men en jernskibsmand vil der jo ikke blive brug for lige straks, antagelig først, når verden har trukket sig i lave igen og normale forhold bliver genoprettet. Men grunden til, at man allerede nu ønsker at anlægge et værft, er for det første, at Kolding Havn pt. foretager en udvidelse af Nordkajen, og man ønsker da i denne forbindelse at sikre sig den bedst mulige plads, der både med hensyn til beliggenhed og bæreevne vil være rationelt. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. maj 1943.