En beretning fra vor minister i USA, Henrik Kauffmann
Scanvenius førte som bekendt sin politik ud fra den lige så umoralske som forkerte opfattelsen, at det under alle omstændigheder var nødvendigt at holde sig gode venner med Tyskland, medens det under ingen omstændigheder var ulejligheden værd at søge at skabe os agtelse i den frie verden; vandt de allierede krigen, ville de alligevel af politiske hensyn behandle os fair – havde vi måske bagefter måtte bøde for vor stilling i krigen 14-18? Det var en tid, hvor denne lurvede opfattelse vandt en vis genklang hos danskerne, men lykkeligvis var vi for sunde til at blive forgiftningens ofre, og i året 1944 er der ikke mange danske, som ikke føler det som en befrielse, at vi er med i kampen på de allieredes side.
Selv om Scavenius-politikken nu er historie, er det dog af stor betydning at få beviser for, hvor falsk og farlig den var. Dette fremgår med al ønskelig tydelighed af en omfattende skrivelse med bilag, som vor beslutsomme gesandt i Washington, Henrik Kauffmann, har tilstillet sine kolleger i de neutrale lande og de frie danske organisationer, og som FRIT DANMARK herved citerer i uddrag.
I september 1942 udtaler Kauffmann i det memorandum til sin kollega i London, grev Reventlow, med hensyn til de muligheder, en dansk regering stod overfor den 9. april 1940:
“For krigens udfald har valget af den ene eller anden løsning næppe spillet nogen rolle af betydning; men den tilstand der skabtes i Danmark ved de beslutninger, der blev truffet den 9. april 1940, er ikke uden sine særegne faremomenter for landet og folket, især på længere sigt, og at tale Danmarks sag i udlandet er blevet en ofte vanskelig opgave. Der er mange i udlandet, der ikke kender vor tvangssituation til bunds og derfor har svært ved at forstå, at den danske regering kunne bekvemme sig til at spille en Quasivasals rolle for Hitler, og der er også mange, der ikke er så tolerante, at de kan sige, at forstå alt, er at tilgive alt, og som føer, at uanset hvad en dansk regering trues med, burde den ikke give efter. Det anføres ofte hjemme, at det ikke er gørligt for folk udenfor Danmark at dømme retfærdigt om danske forhold efter besættelsen. På samme måde er det svært i Danmark at gøre sig en rigtig forestilling om, hvorledes Danmarks holdning bedømmes i udlandet, og hvilken virkning dette kan få for Danmarks Fremtid.
Hvis det ikke var for den frie danske bevægelse, ville Danmarks navn i de demokratiske lande være lidet værd, og alle danskes stilling i den frie verden for længst være blevet uholdbar” […]
Kilde: Uddrag af det illegale blad, Frit Danmark, marts 1944, 2. årgang, nr. 12