1945 – Kongeparret skulle være deporteret til Tyskland!

Sensationel oplysning fra en af Frihedsbevægelsens spioner hos tyskerne

Kong Christian, dronning Alexandrine og flere af det danske kongehus’ medlemmer skulle for få måneder siden have været deporteret til Tyskland for at holdes som gidsler, såfremt sammenbruddet kom. Denne sensationelle oplysning er ifølge ‘Information’ givet af en af Frihedsbevægelsens fineste spioner indenfor tyskernes rækker i København. Så meget mærkeligere er det, at hun nu er blandt de medlemmer af det tyske konsulatpersonale, som er arresteret og ført til Oksbøl. Der udfoldes i øjeblikket anstrengelser for at få hende fri igen. Den pågældende dame er cand. mag. i engelsk og tysk og har været sektretær hos dr. Stalman i det tyske konsulats juridiske afdeling. Han nåede først at gennemskue hende, da hun måtte gå under jorden, fordi hun havde udleveret Frihedsbevægelsen forskellige vigtige papirer, som kun hun og dr. Stalman havde kendskab til.

Kilde: Kolding Folkeblad, 6. juni 1945.

1945 – Kongens gensyn med sit frie folk

Frihedskæmpere, politi, brigader og britiske soldater kantede Kongens vej fra Amalienborg til Rigsdagen – endelæs jubel hilste Kongen.

Dagen i går vil være uforglemmelig for alle danske. I åben bil kørte Kongen og Dronningen fra Amalienborg til Rigsdagen, hilst af en sådan jubel, at noget lignende aldrig er set i Danmarks tusindårige historie. Frihedskæmpere kantede Kongens vej, vore tapre betjente spærrede lempeligt af for de jublende menneskemasser, danske brigaderer og Montgomerys tropper paraderede, britiske flyveres motordrøn sang over tagene, billedet havde et væld af farver, en rigdom af bevægelse og følelese, som aldrig nogensinde vil gå dem, der overværede Kongens køretur til og fra Rigsdagen, af minde. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 10. maj 1945

1944 – Kongens fødselsdag i Koldings kirker

I fyldte kirker mindedes Kongens betydning for land og folk

Koldings kirker fyldte tirsdag eftermiddag til de særlige festgudstjenester i anledning af Kong Christian den tiendes 74 års fødselsdag.

Sct. Nicolai Kirke

Sct. Nicolai Kirke var fyldt, en halv time før gudstjenesten tog sin begyndelse, og mange måtte stå op. Koret var smykket med et par dannebrogsflag. Efter salmerne ‘Forgæves er vor kraft og kunst’ og ‘Vor Gud han er så fast en borg’, talte sognepræst P. Tobiassen ud fra et ord om Guds førelse af folket i ørkenen. Pastor Tobiassen udtalte bl.a.:

Så mange gange har vi hyldet vor Konge fra Amalienborg Slotsplads. Den er nu, efter hvad der meddeles os, spærret af Kongens eget politivagt. Vi kan ikke samles om Kongen. Vejen er spærret, og derfor samles vi i dag i landets kirker. Vejen opad er ikke spærret. Vi må sige Gud tak for den måde, vor Konge har ført os. Vandringen er blevet tung på det sidste, men vi husker også de festlige stunder, på den hvide hest og på Dybbøl. Vi siger Gud tak for det valgsprog, Kongen antog: ‘Min Gud, mit land, min ære’, og for, at han efterlevede det, hvilket har tonet stærkt igennem de ord, Kongen særlig i de senere år, har henvendt til sit folk. På 70 årsdagen mindede han om, at “End er der en Gud foroven, som råder for Danmarks sag”. På 71 årsdagen mindede han sit folk om, at “Trange tider langsom skrider”., men “Alt står i Guds faderhånd”. Ved 30 års regeringsjubilæet udtalte Kongen, at “Han, som har hjulpet hidtil, han hjælper nok herefter”. Vi husker alle ordene fra den 9. april: “Gud bevare Danmark, Gud bevare Dem alle!”. Vi takker Gud, fordi han gav os en sådan Konge, og fordi, der aldrig kunne sættes en plet på hans ære.

Kilde: Kolding Folkeblad, 27. september 1944.

1944 – Kongens fødselsdag

Hs. Majestæt Kongens 74-årige fødselsdag oprandt med blæsende og regnfuld vejr. Hovedstaden er overalt rigt flagsmykket, og mange steder er der anbragt flagstænger på fortove og foran huse, ligesom mange forretninger har arrangeret smukke vinduesudstillinger med billeder af Kongen, med flag og blomster i rødt og hvidt. På Amalienborg finder der ingen festligheder sted, idet dagen vil forløbe helt i stilhed. Slotspladsen er fortsat afspærret af Kongens vagtmandskab, således at folk ikke kan få lejlighed til at hylde kongen fra slotspladsen.

På Det Kgl. Teater er der teaterforestilling i aften, men Kongelogen kommer til at stå tom. Formanden for blomsterhandlerforeningen erklærer, at det er fuldstændig overvældende, hvad der er sendt af blomster til Kongen. Vagtmandskabet på Amalienborg fik i morges kransekage, og fra et bageri kom rød- og hvidklædte jomfruer og afleverede lagkager til Kongen.

Kilde: Kolding Folkeblad, 26. september 1944.

1944 – Kongens fødselsdag

I morgen fejrer Kong Christian sin 74 års fødselsdag, men dagen vil forløbe i stilhed. Amalienborg Slotsplads er for tiden afspærret af Kongens vagtmandskab, og der bliver derfor ikke adgang til pladsen for publikum. Der bliver ingen modtagelse heller ingen kur, lige så lidt som der bliver fremlagt lister. Dagen forløber helt igennem i største stilhed.

Glædeligvis er Kongens helbredstilstand for tiden tilfredsstillende. Hele landet vil af hjertet ønske kongen tillykke med fødselsdagen, selvom det ikke giver sig andre udtryk end ved almindelig flagning.

Kilde: Kolding Folkeblad, 25. september 1944.

1944 – Søndagens samtalestof var prinessefødslen

Hele landet glædede sig over den lykkelige begivenhed hos kronprinseparret

Søndag morgen hejstes flagene overalt i København, ja over hele det ganske land. Kronprinsesse Ingrid var lørdag aften kl. 22.15 nedkommet med en stor datter på 4 kilo. Den nyfødte prinsesse er næsten 52 cm. lang, meget harmonisk bygget, med smukt langt hård og store, levede blå øjne, således som det er karakteristiske for det danske og det svenske kongehus’ medlemmer.

Fødslen var gået let og havde varet godt en time. Kongen og dronningen blev straks telefonisk underrettet og sendte omgående deres lykønskning til forældrene. Det var kronprinsessen personlin, der ringede til Sorgenfri og gav meddelelsen. Forbavsende hurtigt spredtes meddelelsen over byen. Gennem løbesedler i København blev hovedstadens befolkning gjort bekendt med begivenheden på Amalienborg. Den nyfødte prinsesse er kong Christian 5. barnebarn, og det er den svenske kong Gustav 10. barnebarnsbarn. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. maj 1944.

1943 – Kongeparret vil tilbringe julen i stilhed

Både dronningens fødselsdag og juledagene holdes på Sorgenfri Slot

Kongen og dronningen har i år ønsket at tilbringe julen i stilhed. Man tilbringer juledagene og dermed også dronningens fødselsdag på Sorgenfri Slot, hvor man ikke har fejret jul siden før tronskiftet i 1912. Der bliver ingen kur eller modtagelse af nogen art, lige så lidt som der vil blive fremlagt lister til indskrivning af navne.

Der bliver i dag kun et mindre familie-frokosttaffel, i hvilken deltager kronprinsen – og sandsynligvis kronprinssessen samt prins Knud og prinsesse Caroline Mathilde. Formodentlig kommer der i efttermidagaens løb andre medlemmer af kongehuset for at ønske dronningen tillykke og god jul, men niogen egentlig familie-sammenkomst finder ikke sted. Om aftenen kører kongen og dronningen til Amalienborg, hvor majestæterne spiser juleaftensmiddag hos kronprinsparret, og derefter tager de atter til Sorgenfri, hvor de tilbringer aftenen sammen med prins Knud og prinsesse Caroline Mathilde. Heller ikke juledag kommer der gæster til Sorgenfri. Kongen og dronningen holder jul alene bortset fra børnene og børnebørnenes besøg.

Selv om kongeparret således fejrer en jul i stilhed, så vil hele folket dog i tankerne følge kongen og dronningen i julen som ved enhver anden højtid, og måske netop det, at man har ønsket en jul uden ydre festligheder, vil være årsag til, at folkets tanker vil være om muligt endnu inderligere end tidligere. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 24. december 1943.