1945 – Mussolini og flere ledende fascister henrettet

Efter henrettelsen blev ligene udstillet offentlig i Milano Ifølge hertil indløbende meddelelser fra britiske og amerikanske kilder i Italien via Bern, er et antal ledende mænd indenfor det fascistisk-republikanske Italien blevet henrettet af en på stedet oprettet folkedomstol efter at være blevet arresteret ved Como-søen i nærheden af den Schweiziske grænse. Det drejser sig om Benito Mussolini og nogle af hans nærmeste medarbejdere, bl.a. marskal Graziani, den tidligere partisekretær Pavolini, Farinacci og Scorza.

Kilde: Randers Dagblad og Folkeblad, 2. maj 1945.

1944 – Våbentilstand på det finske front-afsnit

Fra kl. 8 i morges

Internationale Information meddeler fra Stockholm:

Ifølge meddelelse fra den finske Stats Informationsbureau skal der på grundlag af en overenskomst mellem den finske regering og Sovjetregeringen indtræde våbentilstand inden for den finske hærs frontafsnit kl. 8 den 4. september. Marskal Mannerheim har udstedt en dagsbefaling til tropperne herom.

Kilde: Kolding Folkeblad, 4. september 1944.

1944 – Mannerheims dagsbefaling: Kampen om Finlands eksistens og fremtid fortsættes

Appel til den finske soldats udholdenhed og standhaftighed

Helsingfors, RB

Den øverstkommanderende for den finske forsvarsmagt, marskal Mannerheim, udstedte mandag følgende dagsbefaling til hæren:
“I henhold til den af den finske rigsdag vedtagne lov har jeg overtaget det høje embede som republikkens præsident. Idet jeg er mig det store ansvar fuldt bevidst, har jeg gjort dette ud fra den samme pligtfølelse, som bestjæler den finske soldats eksistens og fremtid fortsættes. I min egenskab af øverstbefalende for forsvarsmagten appellerer jeg til eders udholdenhed og standhaftighed. Urokkelig gensidig tillid og vort folks enighed er landets stærkeste beskyttelse.”

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. august 1944.

1944 – Mannerheim er stadig den øverstkommanderende på den finske front

De tyske troppers indsats i Finland ventes omgående

Berlin, fredag, INT.

Den våbenhjælp, som Tyskland har forpligtet sig til at yde Finland, omfatter større troppekontingenter, og disse er nu, efter hvad der oplyses fra kompetent side, på vej til den karelske front. Deres indsats i forvaret mod den russiske offensiv kan ventes omgående.

Spørgsmålet om overkommandoen på den finske front er nu afgjort, idet det sent i aftes bekræftedes, at marskal Mannerheim er øverstkommanderende over samtlige styrker, som kæmper på finsk område. I herværende militære kredse betragter man beslutningen om at komme Finland til hjælp på baggrund af den tyske tese om Østfronten som udelelig enhedsfront. Heraf udgør det finske afsnit den nordligste fløj, og den tyske militære ledelse er, erklæres det, lige så stærkt interesseret i, at den nordlige flankestilling ikke bryder sammen, som at noget sådant ikke sker i de centrale eller sydlige frontafsnit. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. juni 1944.

1944 – Storoffensiv mod Rom

Det elastiske tyske forsvar hindrer et gennembrud

Berlin, lørdag, STB.

Over en ca. 125 kilometer bred front, der strækker sig fra det Thyrrenske Hav nord for Nettuno til bjergene nordvest for Cassino, fortsætter de allierede 5. og 8. Arméer deres storoffensiv mod Rom. Ud fra den af tyske militæreksperter forfægtede teori om, at det i Italien ikke drejer sig om at bibeholde de nuværende positioner, anvender marskal Kesselring den elastiske forsvarstaktik. Det er den tyske hærledelses opgave, siger man i dag i Berlin, at forhindre de allierede i at opnå strategiske resultater på basis af de to italienske angrebsfronter. Ved et strategisk resultat forstår man her et gennembrud af den tyske front, og et sådant gennembrud er hidtil ikke lykkedes. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. maj 1944.

1943 – Mussolini gået af

Marskal Pietro Badoglio hans efterfølger

Agenzia Stefani meddeler søndag aften, at konge-kejseren har bevilget Mussolini afsked som regeringschef og udenrigsminister. Til hans efterfølger som regeringschef er udnævnt marskal Badoglio. Man formoder, at dette skifte skyldes den omstændighed, at Mussolini i den sidste tid har været syg.

Kong Victor Emanuel alle væbnede styrkers øverstkommanderende

Ifølge indløbne telegrammer er der i Italien udstede følgende proklamation af kong Victor Emanuel:

Italienere! Fra og med i dag overtager jeg kommandoen over alle væbnede styrker. I denne for fædrelandet skæbnesalvorlige stund må enhver indtage den plads, som pligten og ansvaret pålægger ham, og blive på sin plads i forsvaret. Ingen afvigelser fra pligtens vej kan tillades. Bebrejdelser må ikke forekomme. Alle italienere må erkende det svære sår, som har sønderrevet fædrelandets hellige jord. Italien vil gennem sine væbnede styrkers tapperhed og alle sin borgeres beslutsomme vilje atter finde vejen til genrejsning i højagtelse for de institutioner, som altid har hjulpet det fremad. Italienere! I dag mere end nogensinde er jeg uløseligt forenet med jer i urokkelig tillid til vort lands udødelighed.

Victor Emanuel.

[…]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. juli 1943.

1942 – Tyskerne marcherer i dag ind i det ubesatte Frankrig

Tyske og franske tropper vil side om side forsvare fransk territorium

Paris Radio meddeler, at tyske tropper har fået ordre til at rykke ind i det ubesatte Frankrig, og at tyske troppestyrker nu er på vej til Marseille, Rigskansler Hitler har sendt marskal Pétain et budskab, i hvilket det hedder, at de tyske soldater nu side om side med det franske folk og de franske soldater vil forsvare fransk territorium.

Formålet er at forhindre en gentagelse af Nordafrika i Sydfrankrig. Allieret plan om angreb på Korsika og den sydfranske kyst.

Føreren har tilstillet den franske statschef følgende brev, der tidligt i dag blev oplæst i den franske radio:

Hr. marskal! Siden den dag, da mit folks skæbne kaldte mig, har jeg ærligt bestræbt mig for at tilvejebringe et bedre forhold til Frankrig, selv med store ofre fra Tysklands side. når disse forsøg forblev uden resultat, var det ikke min skyld. De krigserklæringer, som England og Frankrig den 8. september tilstillede Tyskland, har derfor berørt mig og det tyske folk så meget dybere, som der hverken for England eller Frankrig fandtes nogen blot gyldig grund herfor. Det hurtige felttog, der endte så ulykkeligt for Frankrig, har trods alt ikke kunne befri mig for den tanke, at lade spørgsmålet om tilvejebringelsen af en bedre europæisk solidaritet stå åbent i hvert fald for fremtiden. jeg har derfor ikke i våbentilstandsbetingelserne indføjet noget, der ville havet i modstrid med de i præamblen bebudede mål eller ikke ville have været ubetinget nødvendig i denne forstand.

Det tyske rige har derfor heller ikke udnyttet Frankrigs daværende svaghed for at foretage afpresninger, men kun krævet, hvad en sejrherre i et sådant tilfælde er nødt til at kræve, nemlig sikring af resultatet, dvs. garanti for, at våbentilstanden ikke betyder en forbigående episode, men krigens faktiske afslutning og endelig, at denne våbentilstand som følge af sin mildhed medføre en forværring af det tyske riges militære situation i tilfælde af, at krigen skulle blive forlænget ved Frankrigs tidligere allieredes uforsonlighed. Tyskland rejste dengang intet krav om den franske krigsflåde, og det har heller ikke på mindste måde grebet ind i den franske regerings suverænitet og dets kolonirige. […]

Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. november 1942.

1942 – Slaget om Stalingrad nærmer sig afgørelsen

Slagmarken et frygteligt flammehav, der truer selve byen.

London via Basel, STB. Tirsdag formiddag

Slaget om Stalingrad nærmer sig sin afgørelse, telegraferer Exchange Telegraphs Moskvakorrespondent. Medens den tyske hærledelse tydeligvis ud fra en fast beslutning om at føre kampen igennem nu eller aldrig uophørlig kaster reserver frem, medens endeløse panser- og infanterikolonner kastede over Don-floden mod de russiske stillinger, og medens marskal Timoshenko søger at forvandle Stalingrad til et nyt Verdun, kæmpes der ved Kotelnikovo under de grufuldeste omstændigheder. Ildvåbene har her antændt det knasttørre steppegræs, og som Pravda beskriver det: “En gigantisk flammemur drives nu af vestenvinden som en rædselsfuld brændende mark frem mod vore linjer. Her er ingen modstand mulig. Ilden dræber tropperne i hele kompagnier ad gangen og forvandler kamppladsen til en kirkegård fyldt med forkullede lig.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. august 1942.