1942 – Engelsk forsøg på landgang ved Kanalen

Slået tilbage af det tyske kystforsvar

Førerhovedkvarteret.

Værnemagtens overkommando meddeler bl.a.:

Et britisk landsgangsforsøg, som med små styrker blev gennemført ved Kanalkysten, blev slået tilbage af det tyske kystforsvar. Nogle fanger og våben faldt i vore hænder.

Under luftkampe i Kanalområdet mistede fjenden i går 24 flyvemaskiner. Større styrker bombeflyvere bombarderede natten til den 4. juni det britiske søstøttepunkt Poole ved den engelske sydkyst.

Britiske flyvemaskiner bombarderede sidste nat området ved Bremen og selv byen, overvejende med brandbomber. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. juni 1942.

1942 – Grundlovsdagen

For tredje gang oplever vi Danmarks Grundlovsdag under den tyske besættelses tryk og året, der er gået siden den sidste Grundlovsdag, har ikke bragt det danske folk blidere kår – tværtimod. Når vi denne gang fejrer 5. juni-dagen, kan det derfor kun blive i mundet om tiden før den 9. april 1940.

Da vi for 27 år siden fik den “nugældende” Grundlov, var det med hele befolkningens tilslutning og på et tidspunkt, da forfatningen af 1866 helt havde udspillet sin rolle. Det danske folk var i 1915 nået så vidt og skellet mellem samfundsklasserne var så meget udjævnet, at øjeblikket var inde til en ændring af Grundloven og resultatet blev en Grundlov, der på udmærket måde har vist sig at passe til hele vor åndelige og materielle indstilling – men også en Grundlov, der kræver af os, at vi sætter det fælles bedste over vore private særinteresser. Dette har det danske folk forstået og de svære tider, vi gennemlever nu, har på mange åbnet øjnene for, at i et lille land som vort, er alle parter bedst tjent med “at få har for meget og færre har for lidt”.

Vi har – i modsætning til visse andre lande – aldrig prøvet på at gøre vore forfatningsforhold til en eksportvare, men alligevel har der mangfoldige gange fra den store verden hævet sig røster, som i rosende ord har lovprist forholdende i det lille Danmark. Vi var velsete og vellidte overalt og Danmarks navn var kendt i et omfang, der slet ikke stod i forhold til landets størrelse. Danmark blev betragtet som et lille paradis, hvor man arbejdede på et skabe de bedst mulige forhold for alle. Og vi havde lov til at være stolte heraf.

Men i dag har Danmark – i realiteten – ingen Grundlov. Vi er helt og fuldt afhængige af Tysklands øjeblikkelige forgodtbefindende. Nye love jages igennem på Rigsdagen i et sådant tempo, at vore rigsdagsmænd umuligt kan nå at blive klar over, hvad de egentligt stemmer om, men dette kan jo naturligvis også være ligegyldigt, når de i forvejen har fået ordre til at stemme for de pågældende love. Den danske Rigsdag er i dag kun en kopi af de tyske “heil-forestillinger” på Kroll operaen i Berlin.

Vi ville jo nok for tre år siden have forsværget, at vi nogensinde skulle få straffelove med tilbagevirkende kraft og dog har vi været nødt dertil for at redde en god dansk mands liv. Vore gamle ret til frit at tænke, tro og tale er for længst berøvet os, selv sandheden kan man blive straffet for at fortælle, så vor påstand om, at Grundloven ikke gælder i dag, kan underbygges med talrige beviser, men vi harmes over, at den danske befolkning med vold og magt skal påduttes den tro, at den danske regering stadigvæk regerer suverænt her i landet, når dog ethvert barn ved, at den ikke kan foretage sig noget af betydning uden godkendelse fra Berlin. […]

Kilde: Uddrag fra det illegale blad: De Frie Danske, juni 1942, nr. 8, 1. årgang.

1942 – Tirsdagens tyske hærberetning

Førerhovedkvarteret (R.B.)

Værnemagtens overkommando meddeler:

I øst har der kun været lokale kamphandlinger. Ved styrtbombeangreb mod havneanlæggene i Jokonga og Murmansk ramtes et fragtskib af mellemstørrelse så hårdt, at der må regnes med, at det er blevet tilintetgjort.

I Nordafrika blev under tyske og italienske troppers angreb på en fæstningslignende udbygget stilling en britisk afdeling indesluttet og tilintetgjort. 3.000 fanger, deriblandt en brigadegeneral, faldt i vore hænder. Den 31. maj og 1. juni blev 101 panserkampvogne, 124 kanoner, mange motorkøretøjer og store mængder andet krigsmateriel tilintetgjort eller erobret. Under en rekognosceringsflyvning over de fjendtlige linjer blev general i pansertropper, Gruewell skudt ned og faldt i britiske fangenskab.

Under kampen mod Storbritannien foretog det tyske luftvåben i nat uden at lide tab et stærk angreb på forsyningshavnen Ipswich ved Englands sydøstkyst. Andre bombemaskiner nedkastede atter bomber af svær kaliber over Canterbyrus byområde.

Ved et fremstød, som blandede styrker af det britiske luftvåben foretog mod kysten af de besatte vestområder, blev der i går om dagen nedskudt 18 fjendtlige flyvemaskiner, og ved flyvninger, som enkelte bevæbnede rekognosceringsflyvemaskiner foretog ind over området ved Køln, blev der nedskyd 1 britisk flyvemaskine. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. juni 1942.

1942 – Voldsom brand på Kolding Havn i formiddags

Generatorlastbil som brandstifter. For 150.000 kr. hørblår går op i luer.

Ved 10½-tiden opstod der en voldsom brand på Kolding Havns sydkaj i en lagerbygning, som tilhører Jydsk Andels Foderstofforretnings bygning og A/S P. Lauridsens pakhus. På en halv time ødelagdes værdier for over 200.000 kr.

Lastbilen tændte

Ilden skuldes gnister fra en generator-lastbil, tilhørende vognmand Rud. Jensen, Kolding. Lastbilen, der førtes af chauffør Jens Schmidt, var kørt ind i bygningen for at losse. Da den igen skulle køre bort, må en gnist have fænget i noget af den hørblår, som bygningen var stoppet fuldt af – i alt lå der for ca. 150.000 kr. Ilden greb hurtigt om sig. En af de i bygningen arbejdende løb hurtigt til den nærmeste telefon for at alarmere brandvæsenet. Chauffør Schmidt gjorde, hvad han kunne for at redde sin arbejdsgivers bil. han forsøgte forgæves at få generatoren i gang, så bilen kunne køre ud. Da dette ikke lykkedes, forsøgte han at lade bile trække sig ud ved hjælp af selvstarteren, men heller ikke det lod sig gøre. Da alle de andre var flygtet ud af bygningen, fortsatte chauffør Schmidt, der er en ældre mand, med sine anstrengelser, og da det blev for varm, lukkede han førerhusets ruder til. Til sidst måtte han fortrække, men da var ilden allerede blevet så nærgående, at hans hår var begyndt at brænde. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. juni 1942.

1942 – En bombe falder

Søndag – Luftværnsøvelse i Kolding

Hans Ludvig lod en bombe springe søndag eftermiddag. Det skete ved 15-tiden i Torvegade. For at ingen skulle være i tvivl om hensigten med dette ondsindede attentat på bygninger og søndagsfreden, var der med store bogstaver malet på Damgaards hårdt medtagne gavl: “Damgaard skal ud – huset skal nedbrydes!”

I et nu var gaden sort af mennesker. Man stod som sild i en tønde og puffedes i al venskabelighed for at komme til at se lidt af, hvad der foregik. Heldigvis var kolonnefører Rasmussen i flot uniform med meget guld mødt på pletten med højtalerbil, så de, der stod bagerst og ingenting kunne se, i hvert fald fik at høre, hvad de andre kunne se!

En sprængbombe af sværere kaliber er slået ned i fortovet. I et værksted er en halv snes svende kommet til skade og ligger indespærret under ruinerne. Ambulancerne tuder og kommer susende til ulykkesstedet. I hælende på dem Teknisk Tjeneste. En faldefærdig gavl stives af med svære bjælker. Forneden slås der hul i muren. En vandledning er sprængt i kælderen. De indespærrede trues af druknedøden. Men Falck tømmer kælderen for vand. Alle reddes.

En nyt brag. En bombe falder på Svietorv. Det er gas, den frygtede sennepsgas. Gassporerne alarmeres. De rykker ud i deres fantastiske dragter. De ligner en mellemting mellem Ku-Klux-Klan og marsbeboere! Udrykningen sker så hurtigt, at lastvognen ryger lige hen over det flere meter dybe krater! Gaden bliver fejet og spulet ren.

Nu er der pludselig gået ild i gamle Sct. Nicolai. Der skal være bryllup klokken sytten, så hurtig udrykning af nødvendig. Heldigvis er alle brandmænd tilfældigvis samlet til et slag kort på brandstationen. Sprøjterne rykker ud. Sct. Nicolai bliver grundig vasket fra øverst til nederst. Godt med sæbe til. I hvad fald driver skummet ned ad de ærværdige mure. Tilskuerne ser ud, som om de har været ude i en blid forårsbyge. Alle deltager i øvelsen! […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. juni 1942.