1940 – Beholdninger af kaffe og kafferationeringsmærker

Følgende annonce bragtes i pressen den 9. september 1940:

Der bliver i disse dage indkaldt oplysninger fra erhvervsdrivende (grossister, detaillister, restauratører etc.) om størrelsen af kaffebeholdningerne den 10. september 1940 samt de om pågældendes beholdninger samme dag af kafferationeringsmærker (indkøbskort) m.m.

Enhver erhvervsdrivende, som den 10. september 1940 ved døgnets begyndelse har beholdninger af kaffe og kafferationeringsmærker (indkøbskort), er anmeldelsespligtige.

Anmeldelsespligtige erhvervsdrivende, som ikke har fået tilstillet skemaer til udfyldning, må straks rekvirere skemaer hos Direktoratet for Vareforsyning, Vognmagergade 2, København K.

Skemaerne skal i udfyldt og underskrevet stand indsendes til direktoratet senest den 15. september 1940.

Direktoratet for Vareforsyning

Kilde: Overordentlige foranstaltninger, Fredericia Socialdemokrat, 9. september 1940

1940 – Kan hør og hamp erstatte bomuld?

Direktør S.E. Berthelsen fra A.S. Jacob Holm og Sønner, har udtalt til Dansk arbejde at det skulle være muligt ved en cotonisering af hør og hamp, at skaffe erstatning for bomuldsimporten. Følgende har Berthelsen udtalt:

Det omtalte projekt ser umægtelig besnærende ud, men at erstatte vore årlige forbrug af bomuld på den beskrevne måde er uden tvivl lettere sagt end gjort.

I hvert fald stiller man sig i sagkyndige tekstilindustrielle kredse meget reserveret over for tanken om en cotonisering af visse dele af hørrens og hampens taver som fyldestgørende erstatningsprodukt for virkelig kvalitetsvarer af bomuld.

Årsagen til denne reservation er, at den omtalte cotoniseringsmetode, ved hvilken de enkelte tavedele af hør og hamp opløses og får en bomuldsagtig karakter endnu ikke i stor udstrækning benyttes i noget land, selv om metoden har været fremme i flere år og allerede for 2-3 år tilbage blev forelagt den danske tekstilindustri. Spørgsmålet blev dengang henlagt som værende uden interesse, og heller ikke under de nuværende forhold synes denne holdning fra tekstilindustriens side at være undergået nogen synderlig forandring. Såvidt os bekendt samler interessen sig derimod om den videst mulige anvendelse af celluld, for så hurtigt som muligt at benytte dette materiale til blanding med de forhåndenværende lagre af bomuld og uld.

Hør og hamp kan udmærket gro i Danmark. Ved at udlægge 12.000 ha land til denne drift kan der skaffes erstatning for 8000 tons råbomuld, som vi årlig importerer for ca. 10 mill. Kr. og for a. 16.000 tons færdigvarer, der koster 40-50 mill. Kr. Det ville give arbejde og afsætning både for landbrug og industri, særlig hvis man anvender oliehør, der ganske vist giver færre taver, end spindehør, men til gengæld et værdifuldt uldråprodukt. Af affaldet bliver desuden et glimrende brændselsmateriale. Cotoniseringsmaskinerne kan fås i standard-udstyr i Tyskland for ca. 1 ½ mill. Kr. til et anlæg med en kapacitet på 3 tons daglig.

Direktør S.E. Berthelsen

Kilde: Kan hør og hamp erstatte bomuld?, Lolland-Falster Socialdemokrat, side 3, 1. maj 1940

1940 – Læserbrev: Til Finlands-møde!

Til Finlands-møde!

Grindsted er en by med mange foreninger, hvilket ofte medfører, at når en forening laver et eller andet, vil det give underskud. Det er derfor glædeligt at se, at alle foreninger kan samles under ét, når det gælder så vigtig en sag som Finlands-hjælpen. I dette spørgsmål kan vi heldigvis samles alle, og vi må alle bøje os i dyb beundring og respekt for den måde, det finske folk kæmper for sin frihed og uafhængighed på.

Mange af dem har ikke glemt deres sidste frihedskrig, og de ved, hvad der venter dem, når kommunisterne får magt til at udøve sin ”velsignelse” over det finske folk, ja, de ser det allerede nu med den brutale behandling af civilbefolkningen og Hospitalerne hvor alle hensyn sættes til side: men trods dette formår russerne ikke at få den finske befolkning til at udøve en eneste voldshandling, hvilket viser det finske folks høje kultur.

Alle bør derfor høre professor Felix Iversens foredrag torsdag aften om det finske folk.

J.P. Jersild, Formand for Socialdemokratisk Forening, Grindsted

Kilde: Til Finlands-møde!, 12. februar 1940, Kolding Socialdemokrat, side 7

1939 – Rolig skiftedag

Folkebladet har spurt lederen af Kolding Arbejdsanvisningskontor, Oluf Rasmussen, om hans indtryk af skiftedagen i dag.

Det ligger ret roligt. Vi har fået en del begæringer om arbejdskraft til landet, men dog næppe så mange, som vi plejer.

En del unge piger har meldt sig for at få anvist pladser, men derimod ingen husmødre om at få hjælp, så vi kan henvise til annoncerne i bladene. Der synes i øjeblikket ikke at være særlig stor efterspørgsel efter huslig hjælp.

Til spørgsmålet om husmøderne måske indskrænker, lyder det:

Måske spiller dette ind her som i København. Men det er jo ikke let at danne sig noget skøn over skiftedagens forløb allerede.

Kilde: Ret rolig skiftedag, side 4, 1. november 1939, Kolding Folkeblad,