1942 – Kommunen har ikke fået mange tørv i skuret

Kun en tredjedel af de bestilte tørv er kommet til byen.

Den stadige regn er skyld i, at der ser noget tomt ud i kommunens store tørveskur på havnen. Formanden for Brændselsudvalget, købmand Th. E. Hansen, oplyser på vor forespørgsel, at kommunen at de 8.000 tons tørv, der var bestilt, endnu kun har fået ca. 2.800 tons til byen. Og deraf er de 1.500 tons solgt direkte bare banevogn til private, således af beredskabslageret på havnen i øjeblikket er meget lille.

“Men jeg har undersøgt forholdene i moserne”, siger købmand Hansen. “Der ligge mange tørv derude, og bliver det blot godt vejr 8-14 dage, regner vi med at få alle de resterende tørv hjem. De tørv, vi har fået, har alle været 1. klasses. De kommer fra Vorbasse, Hejnsvig, Stakroge og Svanemosen, og der har kun været grund til at være tilfreds med dem alle”.

Prisen er temmelig høj?

“De tørv, der er solgt, har kostet 66. kr. pr. ton. De, der skal leveres fra lageret til vinter, kommer på 71 kr. Men som sagt, det er udelukkende prima tørv.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 31. juli 1942.

1942 – Et kvarters styrtregn gav 15 mm. i Kolding

Gaderne stod under vand og på bakkeskråningerne rev små floder jord og planter med sig.

Man havde så småt håbet, at solen nu skulle få overtaget, men i går kom regnvejret tilbage, og vi er vel næppe kommet helt over regntiden endnu, selvom barometret er forhåbningsfuldt. Styrtregnen i går eftermiddags mellem kl. 4 og 6 gav i Kolding over 15 mm. regn, hvoraf det meste faldt i løbet af et kvarter lige før 5. Regnen styrtede ned i store tunge dråber, som plaskede hårdt mod brostenene, og idet de knustes mod gaderne, dannede de en høj tågesky.

Mange blev gennemblødte

Det var lige på det tidspunkt, hvor arbejdet holdt op på mange arbejdspladser, og der var derfor mange mennesker i gaderne, som fik sig en våd trøje, hvis det ikke lykkedes at komme i læ. Det var ikke for alle, det lykkedes, da porte og andet læ hurtigt blev overbefolket. De, der var nødt til at gå ude i regnen til tog eller rutebiler, undgik ikke at blive gennemblødte, hvis de ikke havde gode regnfrakker. Mange steder kom vandet med en sådan kraft, at kloakkerne ikke kunne taget det men løb over, så der dannedes større eller mindre søer rundt omkring, således som sædvanligt ved Fredericiagade-Ejlersvejhjørnet, hvor gaden stod helt under vand.

Slamflod over græsplænen

Nedad de mange skråninger i Koldings nære omegn fossede vandet i små floder og rev alt med sig, både grus, jord og mindre planter. Ved foden af bakkerne lå efter regnen mange steder nogle ikke helt små grus- og sanddynger, som var skyllet med ned, og nogle steder var løbet i folks haver, hvor græsplænerne blev belagt med et lag af dette slam. […]

2½ gange den normale nedbør i juli

Kolding Fjord synes at have afgrænset den kraftige byge. I hvert fald er regnen ikke nået ret langt ned i “de 8 sogne”, idet der f.eks. i Vejstrup kun faldt 2 mm., mens der nordpå faldt mere regn end i Kolding, således 22 mm. hos gdr. Jes Nielsen, Naalebjerggaard. Jes Nielsen oplyser, at der nu i juli måned er faldet i alt 155 mm. nedbør i Almind, hvilket er 2½ gange det normale. På de jorder der ikke er alt for svære, tager sæden ingen skade, siger Jes Nielsen, selv om man nok kan klare sig med nedbør nu. Men det er bedre at få regnen nu end hen i august, som det var tilfældet under hele høsten i fjor. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. juli 1942.

1942 – Fra den svenske presse i juli:

Tusinder af sårede tyskere føres nu til Norge og anbringes på norske sygehuse. Okkupationsmagten har givet ordre til, at nordmænd, der ligger på hospitalerne, skal overflyttes til skoler og andre lokaler, som stilles hospitalsmyndighedernes disposition. Så godt som alle sygehuse i det indre af landet og i Nordnorge er rekvireret for tysk regning. I bekendtgørelser i de norske blade meddeles det, at der ikke kan tages imod patienter indtil videre. Der råder stor mangel på hospitalsudstyr, lægemidler og øvrige remedier til de i hast indrettede provisoriske sygehuse.

Rederiudvalgets stillingtagen til Terbovens opfordring til de norske redere om at underskrive en erklæring om positiv indsats blev et kvart afslag. Redernes skrivelse, hvorom seks af de syv udvalgsmedlemmer var enige – kun præsidenten for det nye rederforbund, skibsreder Stenersen, var af en anden mening – blev overleveret den 24. juni, men det svar, som Rigskommissariatet var blevet lovet inden to dage, kom ikke. I stedet meddeltes, at sagen var udsat på ubestemt tid.

Flere hundrede norske forældre har i skrivelser til ministeren for Arbejdstjeneste og Idræt protesteret imod børnenes indkaldelse til ungdomstjeneste. I indkaldelserne trues med strenge straffe for såvel forældre og børn, såfremt børnene ikke indfinder sig. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 30. juli 1942, nr. 10, årgang 1.

1942 – En del finske skolebørn får sikkert lov at blive i Danmark

Forholdene i de fleste finske hjem sådan, at man ikke kan modtage børnene.

Der foreligger nu nærmere meddelelse om finske børn i Danmark og Sverige. I går holdtes i Finland en konference til drøftelse af spørgsmålet om de finske børns hjemsendelse til Finland. Lensrepræsentanterne for den finske komité, der varetager forsendelserne til Sverige, samledes i Helsingfors for at afgive rapport til tilstanden i hjemmene, der i løbet af sensommeren skal modtage de skolepligtige børn. Desuden var Mannerheimforbundets komité for de finske børn i Danmark, baron F. Vrede, fru Munsterheim og fru Schildt til stede.

Der synes at være store muligheder for, at en del af de skolepligtige børn får lov at blive hos plejeforældrene endnu noget tid. Lensrepræsentanterne var på mødet enige om, at forholdene i langt den største par af de finske hjem ikke tillod, at børnene kom hjem på det nuværende tidspunkt. Repræsentanterne for de sydlige len, der skulle være bedst stillede, anslog, at kun 25 pct. af hjemmene var i stand til, at byde børnene betryggende forhold. Der er grund til at tro, at ministeriet vil tage et betydeligt hensyn til udtalelserne fra lensrepræsentanterne, der er bedst kendt med forholdene i hjemmene. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. juli 1942.

1942 – Hele Kolding skal kunne få varm mad

Selv om gassen svigter er der komfurer nok til at afværge den værste katastrofe – Kommunen sætter to store komfurer op.

På grund af den svigtende kultilførsel har de kommunale myndigheder sat fuld fart på arbejdet med at tilrettelægge en massebespisning af den danske befolkning. I København har der været holdt en teoretisk prøvebespisning. Der regner man med at kunne udlevere en halv million portioner var mad á 60 øre om dagen, hvis gassen skulle svigte helt. I Aarhus og flere andre byer har der længe været tilrettelagt en nødbespisning.

I Kolding er man derimod gået en anden vej. Som bekendt er der forlængst oprettet et folkekøkken, men det er vist mere af økonomiske grunde end af hensyn til gasmangel. 80-85 mennesker spiser her om dagen, og besøget er ikke steget nævneværdigt, efter at gasrationeringen er trådt i kraft. Men dette folkekøkken kan i sin nuværende form ikke klare en nødsituation alene. Derfor har det bespisningsudvalg, som Byrådet har nedsat, udarbejdet en anden plan. Udvalget består af overlærer H. A. Hansen, overlærer Nygaard, fru Lind, pantefoged Frands Sørensen og fru Kristine Sørensen.

Fru Lind oplyser på vor forespørgsel, at udvalget har skaffet sig en fuldstændig oversigt over, hvor mange komfurer der findes i Kolding. Som bekendt har man på ansøgningerne om brændselskort skulle oplyse, om man havde komfur, og disse oplysninger er nu samlede. Foruden de private komfurer er der på den samlede oversigt opført alle store komfurer på restaurationer, hoteller, i fødevareforretninger o.l. Desværre er der ikke komfurer i skolekøkkenerne, men kommunen har bestilt to store komfurer, som skal stilles op i børnebespisnings-køkkenerne på Sdr. Vang Skole og i Skolegade. Med alle disse komfurer regner man med, at en katastrofe kan afværges, således at hele byen – omend med besvær – vil kunne få varm mad, selv om gastilførslen svigter. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. juli 1942.

1942 – Mandagens tyske hærberetning

Syd for Rostov blev den stærkt befæstede og sejt forsvarede by Bataisk efter to dages kamp taget i storm af tyske tropper. Regimenter af bombe- og ødelæggelsesmaskiner samt slagflyvere banede herunder vej for infanteriet. Længere mod øst stødte hurtige styrker langt frem mod syd. I den store Don-bue kastede tyske og rumænske infanteridivisioner i snæver samvirken med panser- og luftvåbenstyrker fjenden tilbage og nåede over en bred front frem til floden. Nordvest for Kalatsch står panserstyrker og hurtige troppe i svær kamp med sovjetrussiske paner- og infanteristyrker, der fortvivlet søger at holde højdeterrænet vest for floden.

Der blev rette svære luftangreb mod fjendens forsyningstrafik på Volga og mod jernbanemål nordvest for Stalingrad. Nye angreb på brohovedet Voronesh blev atter slået blodigt tilbage. I slaget nordvest for byen blev sovjetrusserne efter at omringede kampgrupper var blevet tilintetgjort, kastet tilbage mod nord ud over deres startstillinger. Under disse svære afværgekampe er der siden den 10. juli alene i et enkelt armékorps’ afsnit blevet ødelagt 751 fjendtlige tanks. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. juli 1942.

1942 – Børnedødeligheden stigende

Første gang i mange år

Statistisk Departement har i går udsendt en opgørelse vedrørende spædbørnsdødeligheden. Statistikken er udarbejdet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Det viser sig, at der for første gang i mange år er en stigning i de mindste børns dødelighed, idet procenten er steget fra 5,0 til 5,5. Der blev i 1940 i hele landet født 70.121 børn, af hvilke 3.517 døde før deres 1 års fødselsdag. I 1941 var der ligeledes i hele landet født 71.273 børn af hvilke 3.919 døde, før de var fyldt 1 år. Skønt spædbørnsdødeligheden i Danmark er ringe, døde der altså i fjor omtrent 4.000 spæde børn. Allerede den kendsgerning fastslår, at fortsat kamp mod spædbørnsdødeligheden er nødvendig.

Grundene til dødelighedens stigning fremgår ikke af statistikken, men man har lov til at antage, at tiderne har deres del af skylden […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. juli 1942.

1942 – Der handles med biler som aldrig før – dog ikke i Kolding

Der handles i øjeblikket med automobiler som aldrig før under krigen, hedder det i en meddelelse fra hovedstaden. Af de ca. 113.000 personbiler og ca. 16.000 vare- og lastbiler, som er opklodsede i dag, er en ret betydelig procentdel ved at skifte ejermænd, og når handelen går så livligt, skyldes det naturligvis i første række de høje priser. Det er overvejende privatfolk, der handler, og selv om Varedirektoratet skal give tilladelse i hvert enkelt tilfælde, kan dog enhver, der ønsker det, sælge eller købe en bil. Fra de autoriserede bilhandlers side ser man ikke med blide øjne på dette forhold, da det har skabt en del uro på markedet, hvad angår priserne, og man henviser til, at Varedirektoratet allerede ved begyndelsen af krigen hævdede, at der ville blive ført skarp kontrol med, hvem der solgte og købte biler. Efter bilhandlernes mening burde enhver, der ville forhandle biler, være autoriseret.

Vi har spurgt direktør S. Petersen, Ford, hvordan markedet for biler ligger i Kolding?

“Man mærker ikke meget til, at der handles særlig ivrigt med biler her i Kolding, lyder svaret. De nye og brugte lastbiler, vi havde, da krigen kom, solgte vi i 1940. Ved de biler, der købes nu, drejer det sig om en ren og skær pengeanbringelse. Der står nok hos forhandlerne en del nye biler, og hvis vi, som i gamle dage, ville tage brugte biler i bytte, kunne vi for længst være kommen af med dem; men det er ingen forhandler videre glad for, for som lagerbeholdning er nye biler betydelig mere kurante end en række brugte biler, hvis nøjagtige værdi efter krigen ingen kan have nogen sikker mening om. Og i øvrigt må nye biler ikke koste mere nu, end de kostede før krigen ifølge Prisloven. I Kolding handles der, som sagt, kun småt. Og jeg tror heller ikke. der handles så meget i København. Jeg har lige været i København og mærkede ikke til ekstraordinære bevægelser på bilmarkedet, det lå temmelig roligt”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. juli 1942.