1944 – Den første kommunal-koncert

Det bliver ofte blandt musikfolk diskuteret, hvordan man bedst kan gøre folk interesserede i god musik, og flere forskellige fremgangsmåder har været forsøgt med større eller mindre held. Musikprofessor Erik Abrahamsen har i skrift og tale peget på orkestermusikkens muligheder på dette felt, og ved den første kommunale i går eftermiddags på Alhambra sad man uvilkårlig og tænkte, at noget er der vist om det. Der sker så meget i et orkester, som er velegnet til at få folk til at spidse øren, samtidig med at man ser de forskellige instrumenter for sig. Den stadig vekslen – snart er blæserne dominerende, snart har strygerne overtaget, nu spilles der til med et mægtigt brus, nu nynnes der svagt med dæmpet klang, osv. – alt dette giver orkestret en chance for frem for soloinstrumenter, når det drejer sig om at få folk i tale med musik.

Programmet i går var med heldig hånd lagt således til rette, at man fik en del musik at høre, som ikke kunne skræmme selv den mest forstokkede ophushader, og som på den anden side også den mere kræsne tilhører kunne glæde sig over. Rossinis Ouverture til ‘Barberen i Sevilla’ var første nummer, og derefter fulgte Joh. Strauss’ vals ‘Kunstnerliv’, et udtog af Flotows opera ‘Martha’ og Griegs ‘ Peer Gynt-Suite’. Hr. Aage Lauritsen spillede med orkesterledsagelse Waldteufels flotte polka som trompet-solo, og efter et stort udtog af Emil Reesens operette ‘Farinelli’ sluttede koncerten med komzaks ‘Storm-galop’, der måtte spilles da capo. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. januar 1944.

1944 – Ueksploderet bombe i Marielund?

Lørdag aften fik politiet i Kolding meddelelse om, at der skulle side en ueksploderet bombe i Marielund. Det var nogle drenge, som havde opdaget et hul i jorden på kælkebanen. Stedet er afspærret af politiet, og en sprængningskommando tilkaldt for at undersøge hullet nærmere.

Man har ingen som helst mening om, hvornår hullet er kommet, men der er den mulighed, at det kan dreje sig om en fordybning, som er fremkaldt af væld i den fugtige jord.

Kilde: Kolding Folkeblad, 31. januar 1944

1944 – Hitlers tale på 11-årsdagen for magtovertagelsen

Radiotale fra Førerhovedkvarteret

Føreren holdt søndag i anledning af 11-årsdagen for overtagelsen af magten fra sit hovedkvarteret følgende tale til det tyske folk:

I den hidtil største krigs 5. år kan årsagerne til og dermed meningen og formålet med denne verdenskamp ikke længere være uklare for nogen: Den tid, da det endnu kunne se ud til, at det også ved denne kamp kun drejede sig om en af de atter og atter af England provokerede europæiske stridigheder for at gøre det europæiske fastland afmægtig og derved opretholde kræfternes ligevægt til fordel for det britiske rige, er for længst forbi. De, der siden 1936 i London planmæssigt ophidsede til krig er i dag fra drivende kræfter blevet til kræfter der lader sig drive.

De ånder, som de efter gammelbritisk sædvane agtede at betjene sig af også denne gang, er som herrer vokset dem over hovedet. England har udspillet sin rolle på fastlandet, ligegyldigt hvorledes denne krig end måtte ende. Spørgsmålet er ikke længere, hvorvidt den gamle kræfternes ligevægt bliver genoprettet i denne krig, men det lyder kun: hvem vil være den herskende magt i Europa ved afslutningen af denne krig, enten den europæiske folkefamilie, repræsenteret af dens stærkeste stat, eller den bolchevikiske kolos? Det første tilfælde er dog kun tænkeligt, når Tyskland vinder denne krig, der er en kamp ikke blot for sig selv, men for hele Europa. I det andet tilfælde ville Sovjetrusland være sejrherre. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. januar 1944.

1944 – Stor interesse for landboungdommens uddannelse

Der skal udpeges et lærested i hvert sogn
Den plan, som Aarhus Amts landøkonomiske Selskab for nogen tid siden udarbejdede obligatorisk uddannelse af landboungdommen på velegnede læresteder, har vundet så stor tilslutning, at man kan regne med, at den foreløbig vil komme til at omfatte Aarhus, Randers og Skanderborg Amter samt en stor del af Vejle Amt.

10 landboforeninger og 13 husmandskredsforeninger, heriblandt findes foreningerne på Samsø, har givet sin tilslutning, og det ventes, at endnu flere i de nærmeste dage vil slutte sig til, således at planen er på vej til at blive Jyllandsomfattende. […]

Kilde: Uddrag, Demokraten, 30. januar 1944.

1944 – Koldings køb af Brændkjærgaard

Hensigten er at sikre byggearealer – 93,8 tdr. land til 365.000 kroner

På et lukket Byrådsmøde torsdag eftermiddag fik Kolding Byråds Kasse- og regnskabsudvalg bemyndigelse til at købe Brændkjærgaard, hvis ejer, proprietær M. Pedersen, havde tilkendegivet, at han ikke ville være utilbøjelig til at afhænde gården. Ved et møde i går eftermiddags opnåedes der enighed om handlen. Kolding overtager Brændkjærgaard den 29. februar for en pris af 365.000 kr. I handlen medfølger avl og normal besætning (7 heste og et halvt hundrede malkekøer).

En del jord frasolgt gården

Brændkjærgaards areal er i øjeblikket på 93,8 tdr. land, hvoraf 1½ td. er vejareal. Gården har jo i sin tid været en del større, men der er solgt arealer fra, således i sin tid den såkaldte Dyrskuemark nord for Agtrupvej, hvor kommunen nu opføre tre aldersrenteboliger, ligesom der for nogle år siden solgtes jord langs Agtrupvej til nye haveselskaber. Brændkjærgaards nuværende ejer, M. Pedersen, har kun haft gården et års tid. Han kom fra Brande, hvor han havde tjent penge på brunkul, som var fundet på hans daværende ejendom. M. Pedersen har ikke selv haft lejlighed til at drive Brændkjærgaard, idet den var forpagtet ud, da han overtog den, og forpagte Buchs kontakt udløber først nu til marts.

Priserne gennem årene

M. Pedersen købte Brændkjærgaard af Ingvard Hansens enke for 350.000 kr. Ingvard Hansen havde i 1924 købt gården af A/S Dansk Frøhandel for 400.000 kr., men da var arealet ca. 115 tdr. land. Dansk Frøhandel havde haft gården i 6 år og selv betalt den med 400.000 kr., idet firmaet købte den af et konsortium, som kort forinden, altså i 1918, havde købt den af Chr. Steffensen for 300.000 kr.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. januar 1944.

1944 – Både luftalarm og alarmtilstand i Kolding i nat

Da sirenerne vækkede Koldingenserne kl. 2.24 i nat, troede de fleste vist, at den konstante hyletone betød afvarsling, og at de havde sovet trygt og roligt under luftalarmen. Der lød imidlertid endnu to sirenehyl, altså alarmtilstand. Der var den første natlige alarmtilstand i Kolding, og den varede halvanden time til kl. 3.55. Klokken 5 hylede sirenerne igen, denne gang med den stigende og faldende tone, der varsler luftalarm (eller flyvervarsel, som det nu officielt hedder). Også denne alarm varede halvanden time, nemlig til kl. 6.25. Det var Koldings 46. luftalarm.

Nabobyerne Vejle og Fredericia havde ligeledes alarmtilstand og luftalarm samtidig med Kolding, medens Esbjerg havde to luftalarmer. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. januar 1944.

1944 – Spræng- og brandbomber over Sønderjylland i nat

Tre ejendomme ødelagt og to kvinder såret. Flere maskiner skudt ned.

Sønderborg, R.B.

Sønderjylland blev i nat overfløjet af meget store styrker af allierede bombemaskiner. Der var alarm to gange, og den sidste blev først blæst af kl. 6.20 i morges. Såvel på Als som ved Sundeved fandtes flere brand- og sprængbomber, og adskillige steder anrettedes skade. På en mark mellem Kirkehørup og Lambjerge faldt en række bomber, og tre beboelsesejendomme blev næsten fuldstændig ødelagt. Det gik værst ud over arbejdsmand Hans Zachaus hus, der styrtede sammen, og fru Zachau pådrog sig flere snitsår af glassplinter. I naboejendommen blev en dame, fru Dorothea Schmidt såret. På Varnæshoved og i Kliplev samt ved Mjels på Als styrtede tre bombemaskiner ned. Ved Mjels fandt mand ligene af fem flyvere, medens man man de to andre steder ikke har noget spor af besætningerne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. januar 1944.

1944 – Tøvejr på Østfronten

Hindrer tilførslen af ammunition til artilleriet

Berlin, fredag, STB.

Da angreb, som den russiske hærledelse vedblivende opretholder uden for Leningrad-afsnittet – det være sig i Pripjet-sumpene, ved Vinnitsa eller på Krim – tjener, erklærer man fra kompetent tysk side, kun det formål at forhindre den tyske hærledelse i at flytte forsvarsstyrker fra visse afsnit til frontafsnittene ved Leningrad og Ilmen-søen.

Dette lette tøvejr, som øver indflydelse på kampene i flere af Østfrontens afsnit, har også holdt sit indtog på Nordfronten, og hermed er artillerivirksomheden såvel på tysk som på russisk side blevet indskrænket til et minimum som følge af de hindringer, det slette føre medfører for ammunitionstilførslen.

Russerne presser uophørligt på

Slaget er dog ikke af denne grund blevet mindre heftigt, men karakteriseres vedvarende af uophørlige russiske forsøg på fra frontbuen Oranienbaum – Leningrad – Schlüsselburg med en talmæssig overlegenhed, der fra kompetent tysk side betegnes som “enorm”, at presse frontlinjen mod syd og mod vest. Et særligt voldsomt tryk udøves mod jernbaneknudepunkterne Krasnogvardejsk og Tosno samt jernbaneforbindelsen fra Tosno til Narva. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. januar 1944