1942 – Intet spændt forhold Tyskland-Sverige

Sveriges stærke forsvarsberedskab er ikke en mobilisering.

Under overskriften ‘Det internationale rygtemarked’ beklager ‘Social-Demokraten’ sig i dag i en ledende artikel over de mange urigtige rygter om Sverige i forbindelse med stormagtskrigen og skriver bl.a.:

I forskellige landes presse og radio forvrænges og forvanskes svensk opfattelse og svenske handlinger. Vore blades udtalelser drages på den mest ugenerte og forfalske måde ind i krigspropagandaen og spredes i radioen. Det er aldeles umuligt at skrive på en anden måde, at propagandisterne derude ikke kan vende det skrevne ord til deres egen fordel. I midten af denne måned blev vort land genstand for et tydeligt, målbevidst, let propagandafelttog, fortsætter ‘Social-Demokraten.’

På samme dag havde ikke mindre end 15 britiske blade artikler om, at Tyskland var i færd med at opmarchere for at angribe Sverige. Sandsynligvis var der mange flere, der var ude i samme gade, selv om vi ikke har haft lejlighed til at høre derom. En af de aviser, der gik længst, var arbejderbladet Daily Herald, der den 10. marts skrev: “Invasionen i Sverige bliver antagelig Hitlers næste skridt. Tegn tyder på, at tyskernes planer om en offensiv mod Sverige nærmer sig deres fuldførelse.” Ekkoet fra denne pressekampagne har naturligvis givet genlyd i radioen. Også i Amerika spredes rygterne. […]

Propagandaen rettes mod Sverige. Den vil skræmme os til at rokke ved vor neutralitet. Man forsikrer os venligt om, at hvis vi kommer i krig, kan vi stole på effektiv hjælp. Disse forsikringer hører til den slags, der er gjort forgæves., understreger ‘Social-Demokraten’. Sverige har ikke i sinde at opgive sin neutrale holdning, og kun et overfald kan i denn henseende ændre vor stilling. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. marts 1942.

1942 – Mange husvilde melder sig i Kolding

Men de henvises til selv at skaffe sig lejlighed inden 7. april.

Den forestående flyttedag, der jo på grund af påsken, ventes at blive en af de værste at komme over, efter hvad boliginspektør Jensen for nogen tid siden udtalte til Folkebladet. Vi har i dag spurgt boliginspektøren, hvordan det tegner, og han oplyser, at der allerede har været mange henvendelser fra folk, som skal flytte, men ikke har nogen lejlighed at flytte ind i.

Om det så er fordi de gerne vil ind i kommunens lejligheder med den forholdsvis billige husleje, ved jeg ikke, siger inspektøren, men vi henviser dem til, at de jo kan blive boende til den 7. april, og så kan de jo komme igen, hvis de ikke i mellemtiden selv har fundet sig en lejlighed hvad vi meget indstændigt må anbefale dem at forsøge. For vi har kun én familie, der skal flytte, og har ingen steder at anvise de husvilde, udover, at vi måske bliver nødt til at tage nogle flere skolelokaler i brug. Det vil vi ellers grumme nødig, da de pågældende klasser i forskolen så kommer til at lukke. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. marts 1942.

1942 – For mill. af kroner arbejdsmuligheder venter på udnyttelse

Beretning og regnskab for L.A.B.’s virksomhed i Kolding i 1941. Møde i L.A.B.’s lokalafdeling i aftes.

Kolding Lokalafdeling af L.A.B. holdt i aftes et ret velbesøgt møde på Missionshotellet, hvor der blev givet oplysninger om såvel det lokale som det landsomfattende arbejde indenfor L.A.B. Indledende skildrede lederen af L.A.B.’s hovedkontor, kontorchef Svend Aage Bruhn, København, L.A.B.’s opbygning og arbejde over hele landet. Der er nu 124 lokalforeninger i Danmark, og arbejdet forgrener sig ud til i alt 1.100 landkommuner.

L.A.B.’s lokale virke i 1941

Formanden for bestyrelsen, landsretssagfører Viuff, aflagde beretning og forelagde regnskabet for 1941 og sagde til indledning, at takket være dygtige og energiske medarbejdere er det, trods ringe kapitalindskud, lykkedes L.A.B. i Kolding at gøre en indsats af betydning i arbejdsløsheds-spørgsmålet, både direkte og indirekte.

Lokalforeningen har nu 240 medlemmer

L.A.B. har i kortere eller længere tid beskæftiget ca. 50 mand, der gennem L.A.B. har fået udbetalt en arbejdsløn på ca. 55.000 kr. Dernæst har L.A.B. i løbet af et par måneder skaffet arbejde til ca. 65 mand med hegnsfornyelse og andet landarbejde samt småarbejde i byen, uden at L.A.B. har haft noget at gøre med arbejdslønnen.

Arbejdsmuligheder for 1½ million

Formanden gjorde derpå nærmere rede for registreringen af arbejdsmulighederne på landet og byggeriet i byen. Dette arbejde resulterede i næsten fuldkommen afskaffelse af arbejdsløsheden indtil frosten begyndte. Vi ligger nu, sagde formanden, inde med oplysninger for ca. 500 gårde omkring Kolding om arbejdsmuligheder for et beløb af 1½ million kr. og med over 50.000 arbejdsdage. Efter de erfaringer, vi har gjort i dette arbejde, tør vi sige, at der på landet omkring Kolding ligger for mange, mange millioner kr. arbejdsmuligheder og venter på at blive udnyttet.

L.A.B.’s arbejde var da også blevet påskønnet fra forskellig side. Formanden sagde videre, at det var L.A.B.’s hensigt til foråret at skabe den bedst mulige kontakt mellem de arbejdsløse og arbejdsmulighedernes udnyttelse, og dette arbejde vil ske i samarbejde med Arbejdsanvisningskontoret. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. marts 1942.

1942 – En tunnel i stedet for Munketrappen?

Planer om at få den upopulære Munketrappe nedlagt til fordel for en underføring som ved Posthuset.

Mange mennesker benytter daglig Munketrappen, men i vintertiden er føret næsten ufremkommeligt med søle og store vandpytter på denne fodgængerbro over banelegemet. Mange har derfor foretrukket omvejen over Buen eller under banen gennem Søndergade.

Efter hvad vi erfarer, har en række større virksomheder og private grundejere i nærheden af Munketrappen i al stilhed arbejdet med planer om at få udvirket, at Munketrappen nedlægges, og at der i stedet graves en underføring under banelegemet ligesom undergangen ved Posthuset. Den tidligere chef for landbrugsmaskinfirmaet Ole Sørensen & Co., nu afdøde direktør N. Juel Schmidt, var sjælen i foretagendet og havde allerede rettet henvendelse til direktør S. Krogh, A/S Jydsk Saasæd & Kornexport. Det var også meningen, at Fællesforeningen med sine flere hundrede arbejdere skulle interesseres for planen. I øjeblikket er det vognmand Sloth i Kongebrogade, der er primus motor i foretagendet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. marts 1942.

1942 – Nu tages der fat på tørveproduktionen

21.000 tons tørv skal fremstilles i Svanemosen.

Nu med foråret begynder forberedelserne til den store tørveproduktion, der skal iværksættes i Svanemosen. Som tidligere omtalt er oprettet to større selskaber til udnyttelse af tørvene i Svanemosen. Det ene selskab hedder ‘Larsen og Risør’, og omfatter fabrikant Larsen og arkitekt Risør, begge København, som agter at fremstile ca. 9.000 tons tørv ved hjælp af et ælteværk. Det andet selskab er ‘I/S Svanemosegaards Tørveværk’. Interessenterne er proprietær Schultz, Svanemosegaard, fhv. mejeribestyrer Stoltz, Vejle og landsretssagfører V. Juhl, Kolding. Mejeribestyrer Stoltz har tidligere givet sig af med tørveproduktion, og han skal lede selve arbejdet.

Det ene selskab beskæftiger 100 mand.

Landsretssagfører Juhl oplyser over for os, at selskabet regner med at kunne producere 12.000 tons tørv, hovedsageligt husholdnings- og industritørv, men dog også en del generatortørv. Hele produktionen er på forhånd solgt med undtagelse af et mindre parti, som selskabet har ønsket at have disponibelt. Så snart vandet er sunket så meget i jorden, at der bliver til at færdes i mosen, begynder forberedelserne. Der lægges skinnen, og der opstilles et ælteværk og flere pressere. Alle materialer er bragt til veje.

Svanemosegaards Tørveværk regner med at beskæftige ca. 100 mand i sommer. Der har meldt sig en mængde arbejdere, så der har kunnet antages dygtige folk, som har været beskæftiget ved samme arbejde tidligere. De fleste arbejdere bliver fra Kolding, men der kommer dog også en del fra omegnen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 26. marts 1942.

1942 – Sveriges forsvarsudgifter er nu oppe på 7 milliarder kroner

Forsvarsministeren om landets vanskelige stilling. Sverige ønsker ikke trællenes fred, men det frie folks fred.

Stockholm, tirsdag. (R.B.).

I Handelshøjskolens aula begyndte i dag en konference om aktuelle forsvarsspørgsmål, arrangeret af Folkeberedskabet og Centralkomiteen for det frivillige Forsvarsarbejde. Efter en indledningshøjtidelighed, hvorunder der afsendtes telegrafisk hilsen til kongen, talte forsvarsminister Sköld, der bl.a. sagde:

Vi ønsker ikke at bevare den fred, som kaldes trællenes fred. Det er den frie mands, den frie kvindes og det frie folks fred, vi ønskerat bevare. For os gælder det om at overbevise de krigsførende om, at vi mener det alvorligt, når vi siger, at ingen, der ikke selv angriber os, behøver at regne med Sverige som modstander. Vor politik må være et kompromis mellem vore principper og det hensigtsmæssige, men der kan når som helst opstår den situation, at et stærkt strategisk krav bringer en af de krigsførende magter til at krænke vore rettigheder, og så er vor mulighed for at bevare freden kun ringe, hvor forsigtige og kloge vi end er. Men når vi gør vort yderste, har vi altid vor gode samvittighed, hvordan så end situationen udvikler sig. […]

Ministeren kom derefter ind på beregningerne til det nye forsvarsbudget, hvorefter levestandarten ved et forsvarsbudget på 750 mill. kr. skulle forringes med 6 pct. Sveriges virkelige forsvarsudgifter er nu ca. 10 gange så store, som beløbet 750 mill. kr. angiver. Det vanskelige ligger i at nå op på toppen. Det kan ikke anses for at være ubilligt at lade de kommende slægter være med til at være denne byrde, hvis Sverige derved bevarer freden og selvstændigheden.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 25. marts 1942.