1944 – Den tyske regering har lovet Finland våbenhjælp

von Ribbentrop har forhandlet med den finske regering.

Rigsudenrigsminister von Ribbentrop har aflagt den finske regering et besøg. Under dette besøg drøftedes de spørgsmål, der interesserer Tyskland og Finland, og især det ønske, der er fremsat af den finske regering om våbenhjælp. Den tyske regering har erklæret sig rede til at imødekomme dette ønske fra den finske regerings side.

Forhandlingerne, der fandt sted mellem rigsudenrigsminister von Ribbentrop på den ene side og præsident Ryti og den finske udenrigsminister på den anden side, var båret af våbenbroderskabsbåndet mellem hærene og venskabet mellem de to folk. Der opnåedes på alle punkter fuld enighed i rigsregeringens og den finske regerings opfattelser. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. juni 1944.

1944 – Meddelelse fra Schalburgkorpset

Ritzaus Bureau har modtaget:

Foranlediget ved den senere tids talrige sabotageforbrydelser og det utal af meningsløse rygter og påstande, som disse har givet anledning til, ønsker Schalburg-korpsets ledelse over for offentligheden at erklære, at korpset selvfølgelig er ganske uden forbindelse med og bestemt ønsker at tage afstand fra disse overgreb.

Kilde: Kolding Folkeblad, 27. juni 1944.

1944 – Tordenvejret i går voldte mange skader

Kolding-egnen synes at være gået fri, men mange andre steder i Jylland berettes der om nedslag

Bortset fra, at torden-uvejret i går eftermiddags molestrede højspændingsværket i Aabenraa, således at følgerne – som andet steds i bladet omtalt – kunne spores i betydelig grad også her på Koldingegnen, synes Koldingegnen i øvrigt stort set at være sluppet uden nævneværdige skader.

Der berettes imidlertid om nedslag og brande fra en række egne – hovedsagelig øst- og nordjyske – og der er ingen tvivl om, at uvejret målt i penge kommer til at koste samfundet adskillige tusinder kroner. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. juni 1944.

1944 – Byrådet på gårdinspektion

Travbane på Meyersminde? Brændkjærgaard meget forsømt

Kolding Byråd var lørdag eftermiddag på inspektionstur. Man startede på Brændkjærgaard, der blev grundig efterset i anledning af, at Markudvalget mente det nødvendigt at ofre 53.000 kr. på reparationer. Gårdens udbygninger viste sig også at være noget forfaldne, men ikke mindst forsømte. Byrådet er dog næppe stemt for at ofre så meget på istandsættelser. Det var i øvrigt ikke lige smigrende ord, der lød under besigtigelsen, heller ikke til Kasse- og Regnskabsudvalget.

Fra Brændkjærgaard gik turen til pladsen mellem saftstationen og åen, hvor kommunen påtænker at købe eller ekspropriere et areal på ca. 4 hektar til det rensningsanlæg, der skal indrettes her efter krigen. Arealet gård helt ud til Boesens Eng, og det meste vil blive optaget af rensningsanlægget, men der skulle dog være plads også til en forbrændingsanstalt i forbindelse dermed. På denne måde ville man kunne udnytte gassen fra rensningsanlægget til drift af forbrændingsanlægget. Saftstationen har hidtil benyttet arealet til skylleplads.

Byrådsmedlemmerne fortsatte videre fra havnen – næsten alle sammen på cykel – til kommunens anden nyerhvervelse Meyersminde, hvor hr. og fru Lind gæstfrit tog imod. Det er jo meningen at lade Meyersmindes landbrug gå ind under Dyrehavegaard, men således at jorden hurtigt kan frigøres, hvis der bliver brug for den til andre ting. Skal der bygges, må der naturligvis lægges veje ind over arealet, men foreløbig er man stemt for en spadseresti fra Djævlekløften i Marielund op til Bramdrup Skovsti. Der har været forespørgsel på en del af arealet til en travbane oplyste borgmesteren. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. juni 1944.

1944 – Spærretid i Storkøbenhavn

Forbud mod ansamlinger og forsamlingsforbud

Fra officiel tysk side bekendtgøres:

Af hensyn til den offentlige orden og sikkerhed er der med virkning fra mandag den 26. juni 1944 truffet følgende anordninger for det storkøbenhavnske byområde (København, Frederiksberg, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Gladsakse, Rødovre og Hvidovre kommuner).

  1. Det er forbudt at færdes eller opholde sig på offentlige gader, veje og pladser i tiden fra kl. 20 til kl. 5. Undtagelser kræver en særlig tilladelse, om hvilken andragender skal indgives til de danske politimyndigheder.
  2. Ansamlinger af mere end fem personer er forbudt på offentlige gader, veje og pladser.
  3. Forsamlinger af enhver art under åben himmel og inden døre af forbudt. Undtagelser kræver en særlig tilladelse, om hvilken andragende skal indgives til de danske politimyndigheder.
  4. Anvisninger fra tyske patruljer skal ufortøvet efterkommes.

Nærmere bestemmelser angående undtagelserne såvel som straffebestemmelserne for overtrædelse af ovenstående anordninger vil senere blive bekendtgjort.

Kilde: Kolding Folkeblad, 26. juni 1944.

1944 – Skyder de allierede tyske krigsfanger?

Værnemagtens overkommando meddeler:
Der foreligger meldinger om, at der i kampområdet ved Cherbourg er blevet skudt medlemmer af den tyske værnemagt i Organisation Todts eller Rigsarbejdstjenestens uniform, skønt de klart kunne kendes som kombattanter og på deres uniform bar hagekorsarmbindet eller mærket ‘Tyske Værnemagt’. Såfremt disse meldinger skulle vise sig at være rigtige, vil der for hvert sådant mord på tyske kombattanter blive skudt ti amerikanske krigsfanger.

Kilde: Den nazistiske avis ‘Fældrelandet’, 25. juni 1944.

1944 – Krig på 6 fronter

Allieret offensiv mod de tyske positioner fra alle fire verdenshjørner

Berlin, lørdag, STB

Slaget om ‘Fæstningen Europa’ er nu i fuld gang under den form, det var ventet. Efter at russerne på 3-årsdagen for den tysk-russiske krigs begyndelse har åbnet deres offensiv ved Vitebsk, finder allierede offensiver sted mod de tyske positioner fra nord, øst, vest og syd.

Mod nord har russerne udvidet deres offensiv mod Finland fra det karelske næs til de to andre finske fronter, Aunus- og Maaselkae-nlsset. På Østfronten angriber russerne i det centrale afsnit, mens lokale kampe af større omfang er i gang i sydafsnittet, ligesom den russiske generaloffensiv også ventes udvidet til Narva og Skov-afsnittene. Vestfra fortsætter englænderne og amerikanerne deres landsætninger på invasionsfronten, hvis altdominerende brændpunkt er fæstningen Cherbourg, samtidig med, at general Eisenhower forbereder en udvidelse af brohovedet mod nord, øst for Orne-mundingen.

På Sydfronten endelig fortsættes general Alexanders nye store angreb på en linje nord for Grosseto-Perugia nu på andet døgn under hårde kampe, mens partisanvirksomheden på Balkan for øjeblikket ikke går ud over de lokale sammenstøds rammer. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. juni 1944.

1944 – Mange problemer omkring de nye beskyttelsesrum

Kolding skal have 83 – men hvem skam bygge dem, og hvornår?

Spørgsmålet om opførelse af de 83 betonbunkers i Kolding frembyder adskillige momenter af interesse, og det vil være rigtigt at fremdrage dem nu, inden opførelsen tager sin begyndelse, da der dog muligvis er håb om at få en fornuftig løsning på opgaven, som jo ikke blot har en sikkerhedsmæssig side, men også drejer sig om betydelige summer, for Koldings vedkommende således om ca. 750.000 kr.

For lidt smidighed

Det spørgsmål, der først melder sig i forbindelse med opførelsen af disse beskyttelsesrum, er jo: hvor skal de ligge? Her har man fra kommunens side givet forslag til pladser, og dette forslag er godkendt. Man må være forberedt på, at beskyttelsesrummene mange steder vil virke skæmmende og generende, men derved er intet at gøre. Vi må finde os i at brække f.eks. Kirketorvet op og ødelægge anlægget omkring Bergs statue – luftværnets bestemmelser om, hvorledes rummene skal placeres gør det ikke muligt at vise megen smidighed eller tage hensyn. Det synes i det hele taget at være det, der skorter på fra Statens side i denne sag. Alt skal gå efter en snor, og man ser mindre på, hvad der er foreneligt med en fornuftig praksis, end hvad der engang er fastlagt i de udarbejdede tegninger. Alt skal skæres over én kam – og alt skal afgøres i Købehavn. […]

Hvem skal bygge rummene?

Også spørgsmålet om, hvem der skal bygge beskyttelsesrummene er aktuelt. I Aalborg og Aarhus har man beklaget sig over, at det ikke blev lokale håndværkere, og med henblik herpå har man straks fra Koldings side søgt udvirket, at opførelsen overdroges til byens firmaer. Efter hvad der er oplyst over for os, har tømrermestrene underskrevet kontrakterne om tømrerarbejdet, men disse kontrakter er ganske vist endnu ikke kommet tilbage fra ingeniør Moe, København, der har ledelsen af tilsynet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. juni 1944.