Frøslevlejren, var en tyskkontrolleret fangelejre i Danmark tæt ved den dansk-tyske grænse, lejren tages i brug fra 13. august 1944. Lejren blev til efter protester fra udenrigsministeriet over deportation af danske jøder, kommunister og modstandsfolk til tyske kz-lejre, forhandlinger om lejren foregik mellem udenrigsministeriets direktør Nils Svenningsen og den tyske befuldmægtigede i Danmark dr. Werner Best.
På trods for løfter fra tyskerne om at internerede i Frøslevlejren ikke ville komme videre til de tyske kz-lejre, brød tyskerne løftet i september 1944, hvor de påbegyndte deporteringen af personer til Tyskland. Frem til befrielsen, medregnet fanger videresendt til Tyskland, havde der under besættelsestiden været mellem 12.-13.000 fanger i lejren.
Efter befrielsen i maj 1945 blev Frøslevlejren omdøbt til Fårhuslejren, den benyttedes frem til 1949 til internering af tyske håndlangere, stikkere og andre, som modstandsbevægelsen eller myndighederne mistænke for eller frygtede var nazister, tyskvenlige eller på anden måde havde støttet besættelsesmagten.
Lejren er i dag indrettet til museum (indviet august 1969) og efterskole.
Kildehenvisning: Fange i Frøslevlejren 1944-45, red. Jørgen Mågaard (1974), Nationalmuseet
Henvisninger
- Læs boguddrag Julen i Frøslevlejren 1944 og Barak H. 11 og dens beboere, af Folmer Schiøtt 1945, trykt i bogen Fange i Frøslev
- Vil du besøge Frøslevlejren, se mere på krigendagfordag.dks museums guide.
Udarbejdet af krigendagfordag.dk (C) februar 2020, senest ændret december 2020