Tag: 9. april 1940

1944 – Mindehøjtider på danske krigergrave fra 9. april

Jacob Krause Leave a comment

Gravene blev smykket med kranse og blomster

Den 9. april – 1. Påskedag – holdtes en lang række mindehøjtideligheder rundt om i landet. Krigergravene fra den 9. april blev smykket med kranse og blomster fra offentlige institutioner, foreninger og private, og desuden holdtes der højtideligheder flere af de steder, hvor kampene stod, og hvor de danske soldater faldt.

I Mindelunden ved Bredevad, hvor de to menige Jørgen Andersen og Poul Søgaard faldt, vajede flagende på halv Mindestenen var smykket med blomster og kranse. Politimester Brix, Tønder, og kaptajn Digman nedlagde kranse, og forsvarsbrødrene, ungdomsforbundene og flere andre smykkede med kranse og blomster. Ved en højtidelighed, hvor hele egnens befolkning var samlet, talte gartner Jepsen, Bylderup, hvorefter forsamlingen sang ‘Slumrer sødt i Slesvigs jord”. I Sønder Hostrup, Bjergskov, Lundtoft og Hokkerup nedlagde oberstløjtnant Hintz sammen med en deputation fra Forsvarsbroderforeningen i Aabenraa, kranse ved alle mindestenene. Der var alle steder mødt store forsamlinger af egnens folk.

I Haderslev blev der nedlagt kranse ved mindestenen for de fire faldne soldater, og i Aalborg holdtes en smuk højtidelighed ved kornet Westerbys grav, kornet Westerby faldt som bekendt i Haderslev. Den faldnes spejderkammerater paraderede ved graven, hvor amtsskolekonsulent Th. Petersen, Hasseriis, den faldnes fader, kaptajn Westerby, og flere andre talte ved graven. Fanen blev sænket, og der iagttoges ét minuts stilhed. Senere på dagen blev graven smykket af mange private. Også på grave over faldne fra den 29. august blev der nedlagt blomster. Desuden blev krigergravene i Odense, Kerteminde, Søllested, Middelfart og på Langeland smykket med blomster.

Kilde: Kolding Folkeblad, 11. april 1944.

1944 – 9. april 1944

Jacob Krause Leave a comment

Den 9. april 1944 afsluttes Danmarks fjerde år under fremmedvældet. I intet af besættelsens tidligere år har vort land måttet lide så meget under nazismens voldsmetoder, retsbrud og vilkårlighed som i det nu forløbne. Men alligevel passerer vi denne 9. april under lykkeligere vilkår end de tidligere; thi året der gik, bragte os den befriende afklaring i vort forhold til besættelsesmagten, og året, der kommer, vil bringe os vor frihed tilbage.

Folkets vilje og evne til aktiv kamp mod nazismens førte til den 29. august 1943, og da den regering, der havde sat sig som mål at bygge bro mellem danske og tyske interesser, måtte ophøre at fungere, var vejen banet for en udvikling, der vil blive af afgørende betydning for vort lands fremtid. Indadtil førte tyskernes overtagelse af den fulde magtøvelse til en enestående styrkelse og samling af de antinazistiske kræfter i landet, og udadtil viste begivenhederne Danmarks sande ansigt. Først med den 29. august blev det åbenbart for verden, at vort land uden forbehold ønsker at indtage sin plads blandt de kæmpende demokratier.
Vi har måttet sande, at kampen koste ofre. Med henrettelser, tugthusstraffe, deportationer og massearrestationer har tyskerne søgt at komme den danske frihedsbevægelse til livs. Ved jødepogromer, gidselfængslinger, politiske hævnattentater og provokatoriske hærværkshandlinger har de hjemlige og fremmede nazister villet skræmme og splitte befolkningen. Men hjemmefronten har ikke vaklet noget øjeblik, og folket har uden tøven eller tvivl ydet den sin tilslutning og støtte. Den ensrettede nazistiske propaganda i en censureret dagspresse og en tyskdirigeret radio er prellet af mod danskerens retsind og sunde sans. De personer, der har ladet sig benytte som talerør for besættelsesmagtens interesser, er blevet mødt med foragt, og befolkningens store flertal har anerkendt nødvendigheden af at uskadeliggøre betalte angivere, der under beskyttelse af tyskerne arbejder for at bringe ærlige landsmænd i Gestapos fængsler. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘Frit Danmark’, 3. årgang, nr. 1, april 1944.

1943 – Den 9. april

Jacob Krause Leave a comment

Den 9. april – årstallet behøves ikke. Enhver god dansk mand og kvinde gribes og græmmelse ved tanken om den dags begivenheder og tre år siden. Vort lille fredelige land, der ikke nærede onde hensigter mod nogen, blev uden varsel og uden hensyn til alle foreliggende aftaler og traktater brutalt overfaldet af de tyske voldsmænd!

I tiden, der siden da er forløbet, har disse ufredens folk kun haft ét eneste for øje – at udnytte det danske folk og dets land til egen fordel, men luften omkring dem er blevet koldere fra dag til dag. Den altovervejende del af befolkningen vil intet have med disse bødler at gøre. Tyskerne kender stemningen i det danske folk, og når de ingen vegne kommer med deres hykleriske venlighed, anvender de vold og brutalitet.

Tusinder af vore landsmænd er bragt i ulykke, fordi de ikke ville adlyde det tyske “herrefolk”. Det største offer bragte de danske soldater, der faldt den 9. april, fordi de gjorde deres pligt mod konge og fædreland. Senere er bølge efter bølge af arrestationer og domfældelser af danske patrioter gået over landet. De danske fængsler er overfyldte med mennesker, hvis eneste brøde er, at de har søgt at hjælpe deres land i denne nedværdigelsens tid.

DE FRIE DANSKE beder det danske folk mindes disse patrioter den 9. april ved ET MINUTS STILHED. Når sirenerne lyder kl. 12 middag, bør hele det danske folk iagttage et minuts stilhed og tænke på disse gode danske, der ikke godvilligt ville underkaste sig en slavetilværelse.

[…]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 4. april 1943, nr. 6, 2. årgang.

1942 – Statsminister Buhls tale ved Rigsdagens åbning i dag

Jacob Krause Leave a comment

“I den skæbnetunge tid er sikringen af Danmarks selvstændighed og bevarelsen af folkets frihed det mål, vi fremfor alt må holde os for øje”

Ved Rigsdagens åbning i dag fremsatte statsminister Buhl følgende udtalelse:

“I overensstemmelse ved §40 i Danmarks Riges Grundlov har Hans Majestæt Kongen ved åbent brev af 11. i forrige måned indkaldt til en ordentlig Rigsdagsforsamling, der i henhold til Kongens bestemmelse skal åbnes i dag ved reskript af 3. denne måned har Hans Majestæt Kongen dernæst overdraget mig at åbne denne i dag sammentrædende Rigsdag og at foranledige det i så henseende videre fornødne. Dette sker herved. I Kongens navn erklærer jeg den ordentlige Rigsdagssamling for åbnet.”

Under dyb alvor

“Det er under dyb alvor, at Rigsdagen atter samles til udøvelsen af den gerning, som ved Grundloven er den betroet. Vi er nu inde i det fjerde krigsår, og endnu står det usikkert hen, hvornår fredelige tilstande vender tilbage. Verden over kæmpes der med stigende voldsomhed, og krigens virkninger griber stærkere og stærkere ind i folkenes tilværelse.”

Danmarks stilling som ikke-krigsførende land vil fortsat blive opretholdt

– udtalte Statsministeren.

“Vor politik ligger fast, således som den har fundet udtryk i regeringens opråb af 9. april 1940 og senere regeringserklæringer og beslutninger. Når tiden for genopbygning er inde, vil vi i forstående samvirke med andre nationer efter evne yde vor medvirken til løsningen af de store fælles opgaver, og vi ønsker et nært og godt samarbejde mellem Danmark og Tyskland i det kommende nye Europa.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. oktober 1942.

1942 – En smuk kongefest i konservative foreninger

Jacob Krause Leave a comment

Gribende tale af kaptajn Louis Nielsen, Odense

Der var stuvende fuldt hus til den Kongefest, de tre konservative organisationer, Vælgerforeningen, Kvindekredsen og K.U. i aftes holdt i Bibliotekssalen. Og det blev ligesom festerne i fjor og forfjor en aften med en stemning, som man vil huske langt frem i tiden.

Formanden for Vælgerforeningen, fabrikant Beirholm, bød velkommen på de tre foreningers vegne velkommen og lod udbringe et nifoldigt leve for hans majestæt Kongen, hvorefter forsamlingen sang ‘Kong Christan’. Så holdt aftenens taler, kaptajn Louis Nielsen talen for Kongen. Det var en ganske kort, men særpræget fyndig tale, hvori kaptajnen understregede den forskel, der hos vide kredse blev i synet på Kongen før og efter den 9. april 1940. “Nu indser alle Kongens store betydning”, udtalte kaptajnen – “nu ser de betydningen af, at Kongen blev i sin rede. Og vi kan alle lære ro og rankhed af vor Konge. Gud give Kongen kraft og styrke til at bære folket frelst gennem denne tid.”

Den danske soldat gjorde sin pligt

Så sang man ‘Der rider en Konge’, og kaptajnen holdt derefter foredrag om ‘Den danske soldat den 9. april’. Kaptajn Louis Nielsen, der var i uniform, talte klart og fyndigt om de opgaver, den danske soldat blev stillet over for den 9. april. Kaptajnen havde selv ledelsen af en afdeling ved Kværs, så han var begivenhederne nær inde på livet, og han understregede kraftigt, at den danske soldat gjorde sin pligt, og var villig til at gøre det med livet som indsats. “Således er dansk ungdom”, sluttede kaptajnen – “Gud give, at tvivlere og sortseere nu har indset det, da har ofrene fra den 9. april ikke været forgæves.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 27. september 1942.

1942 – Klare og nøgterne ord om de tyske løftebrud og om tyskernes udplyndring af det danske folk

Jacob Krause Leave a comment

På Grundlovsdagen, den 5. juni, holdt fhv. handelsminister Christmas Møller over London Radio en stor tale til det britiske imperium. Udsendelsen fandt sted kl. 20 og varede i 20 minutter. Den engelske speaker annoncerede vor landsmand som en af den nyere tids største politikere.

Christmas Møller indledte sin radiotale med at omtale begivenhederne omkring den 9. april. Kongens og regeringens beslutning om ikke at gøre modstand havde været et synspunkt, der ikke havde mødt ringe forståelse i Danmark, da man var klar over, at “os venligtsindede nationer ikke var i stand til at komme os til hjælp i første omgang.”

Tyskerne havde lovet ikke at anvende vort land til angrebsbaser mod vore venner, men lad mig som et tidligere medlem af den danske regering fortælle, hvad der ikke er nogen militær hemmelighed, at der mange steder i Jylland er blevet bygget flyvepladser, at der er ført store forsyninger fra Danmark til de tyske soldater i Norge og tilbage igen. Tyskerne havde også lovet ikke at blande sig i indre danske forhold, men dette som mange andre løfter er brudt. Repræsentanter for folket – siddende i regering eller Rigsdag – er blevet tvunget ud af det politiske liv. De kommunale valg, som dog heller ikke kom tyskerne og adskillige foredragsholdere, der var for frisindede og redaktører, der nægtes at bøje sig for tyskernes krav, var blevet afskedigede. […]

”Alle tyskernes forsøg på at sætte “Quislinger” til magten i Danmark”, udtalte Christmas Møller, ”er strandet på den passive, men effektive modstand i det dansk folk og danskeres modstand er overhovedet ikke stort forskellig fra den modstand, som tyskernes møder i andre besatte lande. Langt den overvejende majoritet i Danmark er imod den tyske nyordning og mener, ligesom jeg, at tyskerne er komplet uegnede til at indtage en førende stilling i Europa. Danmark vil, når tiden kommer, så inderligt ønske at komme til at stå ved de allieredes side.”

Kilde: Uddrag af det illegale blade: De Frie Danske, 1. juli 1942, nr. 9, 1. årgang.

1942 – Den 9. april 1940

Jacob Krause Leave a comment

To-årsdagen er kommet. Hin skæbnesvangre morgen for 2 år siden, da dette lille fredelige land blev voldtaget af den forbryderiske nazistiske militærmaskine, står sikkert lyslevende for alle. Morgenen da en håndfuld unge danske soldater i Sønderjylland, blev vække til den brutale virkelighed ved råbet “grænseoverskridning!”, den morgen da tre danske grænsegendarmer blev dræbt, ikke i ærlig kamp mod overmagten, men lumskeligt slået ned bagfra af civile tyske snigmordere. Andre unge danske måtte efter forgæves at have kæmpet mod tanks og flyvemaskiner, indstille kampen og overgive sig, for derefter at blive forhånede af en del af civilbefolkningen Lad os huske disse civile. Alle husker også synet af de tyske bombeflyvere, der kredsede over København, blot ventede på et signal fra major Glein, der ledede “erobringen” af Kastellet, for at kaste deres dødbringende last ned over den intetanende, sovende hovedstad.

Der er nu gået 2 år. I disse 2 år har vi set tyskerne vrimle som græshopper over hele landet. Hovne og anmassende har disse ubudne gæster sat deres præg på byerne.

Hvad har vi lært i disse 2 år. Der tales meget om den samhørighedsfølelse, der er blevet vakt i det danske folk. Måske er det rigtigt. Vi ved det ikke. I svenske aviser læser man om den kulde, hvorved danskerne modtager voldsmændene, men gå en aften ved 6-7-tiden en tur gennem København. Hvert femte skridt møder man en tysker med et pigebarn, og vel og mærke ikke en af de såkaldte “letlevende” piger; disse er endnu ikke faldet så dybt, nej disse tyskvenlige erotomane species af hunkøn er kontor- og forretningsdamer samt såkaldte “bedrestillede” personer, hvis nymfomane tilbøjeligheder løber af med dem. så snart de ser en tysker i uniform. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, april 1942, nr. 6, 1. årgang.

1941 – Ny tale af Hitler

Jacob Krause Leave a comment

På mindedagen for det tyske riges helte
Berlin, mandag
I anledning af Helte-mindedagen talte Hitler kl. 12 i går ved en mindehøjtidelighed for de faldne i tøjhusets overdækkede gård. Efter at have fastslået, at England og Frankrig ville krigen, udtalte Hitler bl.a.: “Med stolt tillid kunne den tyske nation gå ind i året 1940. Desuden levede vort folk ikke i nogen illusion vedr. vanskelighederne i det år, der lå for det. Kampen i vest måtte afgøres. Otte uger efter heltemindedagen i 1940 begyndte denne kamp. Men forinden var den vigtigste afgørelse i denne krig allerede falden. Den 9. april blev Englands farligste forsøg på at ramme den tyske forsvarskraft i hjertet nordfra forpurret ved nogle få timers aktion. Da morgenen d. 10 april gryede, var denne måske værste trusel mod vor militære og økonomiske position allerede heldigt afværget. I dag står den tyske værnemagt personelt og materielt styrket i uhyre grad, og hvad vi end trængte til forbedring i vor uddannelse, det er gjort. Koldt og besluttet vil vi træde and i året 1941 for at fyldbyrde, hvad der blev begyndt i det foregående år”.

Kilde: Sydvestjylland, 17. marts 1941