1944 – Det var IKKE kommunistisk sabotage:

Sandheden om Aarhus-katastrofen, Lillerødulykken og eksplosionerne i Aalborg Rutebilstation
Tyskerne har haft travlt med såvel i radiokommentarer som i tvangsindlagte avisartikler, at fremstille Aarhus-katastrofen, Lillerødsulykken og eksplosionerne i Aalborg Rutebilstation som kommunistisk sabotage. Dette er selvfølgelig usandhed fra enden til anden, og kun et lod i deres forsøg på at skabe kommunistforskrækkelse. Vi skal her fortælle sandheden om de tre begivenheder:

  • Togattentatet ved Lillerød var Schalburgtage – udført af nogle til Schalburg-folkene knyttede personer – og skulle opfattes som modtræk imod de efterhånden ikke så får attentater, der har fundet sted på netop denne banestrækning imod tyske troppe- og ammunitionstog. Umiddelbart før eksplosionen skete var 5-6 Schalburgbanditter stået af toget.
  • Aarhuskatastrofen har, hvad tyskerne har overset, ikke kostet alle arbejdere livet. Der er fire øjenvidner tilbage. De to slyngedes ud i havnen, én op i en kran, mens et skur reddede en fjerde. Disse fire har forklaret, at granaterne skulle behandles med største varsomhed, men at en tysk major forlangte arbejdstempoet sat op, med det resultat, at man tabte en granat. Den eksploderet i faldet, og helvedet brød løs.
  • Aalborg Rutebilstation blev ødelagt af nazister, beskyttet af tysk politi. Ingen af bilerne kørte for tyskerne. Her er de nærmere detaljer:
    3 kvarter før første eksplosion anholdt to tyskere, en elevatordreng, der gik gennem politistationen, anbragte ham i det tyske politihovedkvarter i Frimurerlogen, og løslod ham først halvanden time efter første eksplosion. Gestapo-folk jog umiddelbart efter de to første af i alt tre eksplosioner folk bort fra viadukten over Vesterbro. Store grupper uniformerede tyskere stod mens eksplosionerne skete foran ‘Fremtiden’, et par hundrede meter fra eksplosionsstedet. En lastbil, der var på vej mod nord, standsedes efter første eksplosion, og fik først lov til at køre, da der havde lydt tre drøn. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘De frie Danske’, nr. 11, 3. årg., august 1944.

1944 – Aarhus mindes ofrene for katastrofen

Den største og mest gribende begravelse, byen endnu har oplevet.
Aarhus var i lørdags klædt i sorg. Fra morgenstunden vajede flagene på halv byen over. Den store sørgehøjtidelighed i Domkirken over de dræbte og savnede fra katastrofen satte sig præg på byen. Man mindedes de 12, der savnes efter ulykken, og som satte livet på så grufuld en måde. De fik den største og mest gribende begravelse, Aarhus endnu har oplevet. Små beskedne buketter og flotte signerede dekorationer var sendt til båren. En skov af faner stod æresvagt. Byrådet bekostede højtideligheden.
Alle byens kirkeklogger ringede
Ved middagstid standsede alt arbejde ved havnen og i havnens virksomheder, men også private institutioner holdt fridag. Ved 15-tiden ringede samtlige kirkeklokker i byen. Malmtonerne blev byen over og stemt til højtid. Aarhus Domkirke er Danmarks længste, men i lørdags kunne det smukke kirkerum ikke rumme det følge, der ønskede at overvære mindehøjtideligheden. I kirken var samlet et bredt udsnit af byens befolkning. Embedsmænd i galla og sorgeklædte hustruer. […]

Kilde: Uddrag, Fredericia Social-Demokrat, 31. juli 1944.

1944 – Sagkyndig undersøgelse af eksplosionen i Aarhus tirsdag den 4. juli 1944

Sabotage konstateret
Fra officiel tysk side meddeles:
Eksplosionsulykken i Aarhus Havn den 4. juli er blevet indgående retsligt undersøgt. Tekniske og politimæssige sagkyndige har været tilkaldt til undersøgelsen. Som resultat er det fastslået, at eksplosionen skyldes sabotage. Der foreligger bevismateriale, der viser, at den kommunistiske sabotagegruppe havde givet anvisninger om, at der med alle til rådighed stående midler skulle udøves sabotage i Aarhus Havn. Man regnede herunder med, at den kommunistiske ophidselseskampagne for den sympatistrejke, der skulle begynde den 4. juli kl. 14 ville lykkes, således at arbejderne på dette tidspunkt havde forladt deres arbejdspladser. Den tilrettelagte sabotage skulle komme til udløsning efter dette tidspunkt. Ved et tilfælde skete eksplosionen imidlertid allerede kl. 13.50. Da gerningsmændene efter alt at dømme også selv er omkommet ved eksplosionen, bliver der ikke tale om yderligere foranstaltninger. […]

Kilde: Uddrag, Demokraten, 30. juli 1944.

1944 – Officiel meddelelse om Aarhus-katastrofen

Gennem Ritzaus Bureau meddels:
Vedrørende eksplosionskatastrofen i Aarhus foretoges der for tiden en officiel undersøgelse. For ikke at foregribe dennes resultat kan der i øjeblikket ikke bringes yderligere meddelelse om sagen.

Kongeparret kondolerer

Aarhus by modtog i går mange kondolencetelegrammer, deriblandt følgende fra kongeparret:

Dronningen og jeg udtaler vor hjerteligste deltagelse i anledning af den katastrofe, der har ramt byen og dens befolkning.

Christian R.

Kilde: Kolding Folkeblad, 6. juli 1944.

1944 – Katastrofen ved Aarhus Havn

Hidtil har man fundet 12 danske civilpersoner dræbt! – flere hundrede blev såret
En eksplosionskatastrofe af næsten ufattelig omfang indtraf i går eftermiddags i Aarhus. Aldrig før er der herhjemme sket en ulykke, der har bragt så frygtelige og omfattende ødelæggelser med sig Død og fordærv blev spredt ud over hele byen, og rædslen blandt byens borgere var ubeskrivelig.
Man var ved 10 Meter Kajen i færd med at indlade ammunition i en lægter. Der var flere hundrede tons ammunition ombord på skibet. Antagelige som fælge af et uheld eksploderede et projektil, hvorved hele ammunitionsladningen sprang i luften. Hele skibet blev kastet op på kajen og sammen med en jerbanevogn og på taget af et éttages lagerrum. Der udbrød brand i den ene ende af lagerbygningen, og da der var ammunition i nærheden, frygtede man en ny voldsom katastrofe. Ved eksplosionen blev i hundredvis af Aarhusianerem hovedsagelig havnearbejdere, der opholdt sig i nærheden af 10 Meter Kajen, kvæstet, og projektiker fra skibet slyngedes i tusindvis over hele Aarhus.
De såredes tal er meget stort, og hospitalerne i Aarhus oplevede eftermiddagen igennem en travlhed uden sidestykke. Ambulancen fo’r tudende gennem gaderne på vej fra katastrofestedet til hospitalerne, hvor båre efter båre med kvæstede i en ustandselig strøm blev bragt ind. Også lastbiler, politibiler, de gule postbiler, kranvogne, ja selv trehjulede cykler måtte tages i brug for at bringe de sårede til behandling hurtigst muligt. Lægerne var overbebyrdet med arbejde til langt ud på aftenen. […]

Kilde: Uddrag, Demokraten, 5. juli 1944.