1943 – Partiformændene om valget

Det har også betydning, hvorledes mandaterne fordeles

Fhv. indenrigsminister Knud Kristensen udtalte i morges om valgets resultat:

“Det, som det i første række gjaldt om ved dette valg, var at få folk ud for at stemme, og dette har vi i hvert fald opnået. Det danske folk har vist, at det vil være med til at værne om vort folkestyre, og at det har været sig sit ansvar bevidst. For så vidt er det gået godt. Og det var hovedsagen. Men det har naturligvis også betydning, hvorledes mandaterne fordeles. Venstre har haft en betydelig stemme-fremgang, som vi må være glad for, og vi må tage det nederlag, der ligger i mandattabet for os. Vi taber dog slet ikke modet af den grund, men vi vil søge at vinde frem på ny.”

Sammenholdet om nation og folkestyre har stået sin prøve

Formanden for Socialdemokratiet, folketingsmand Alsing Andersen, udtaler:

“Det helt afgørende træk ved dette valg er den enestående valgdeltagelse. Herved har det danske folk skrevet et mindeværdigt kapitel i sin historie. Sammenholdet om nation og folkestyre har stået sin prøve. For det socialdemokratiske partis vedkommende er valgdagen præget af en storslået stemmefremgang, den største i vort partis historie, og som også har givet sig udtryk i en forøgelse af vore mandater. Der er hermed skabt et fortræffeligt grundlag for vort fremtidige arbejde. Vi kan være tilfreds med valget.”

Samlingen og samarbejdet kan fortsættes

Formanden for det konservative Folkeparti, fhv. kirkeminister Fibiger, udtaler bl.a.:

“Det er glædeligt, at det over hele landet er konstateret, at det det dansk folk står samlet i sin politik i besættelsestiden. At småpartierne ikke har jordbund i folket, bærer deres små stemmetal viden om. Det dansk folk tænker selvstændigt og læber ikke efter lygtemænd. Valget viste stor fremgang for Socialdemokrater, Konservative og Venstre, og vi hilser med stor tilfredshed, at samlingen og samarbejdet kan fortsættes på samme gode måde som hidtil i ro og orden og i folkets idé. Arbejdet i den nye regering vil gå videre i den kurs, der begyndte den 9. april 1940.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. marts 1943.

1942 – Fem nye ministre

Både Ministeriet for offentlige arbejder og Arbejds- og Socialministeriet vil blive delt. De nye ministre bliver: Elgaard, K. H. Koefoed, Laurits Hansen, Valdemar Holbøll og Højbjerg Christensen.

Sent i aftes udsendtes den nye ministerliste for Ministeriet Scavenius. Den officielle meddelelse har følgende ordlyd:

Stats- og udenrigsminister

Under 9. d.m. har det behaget Hans Majestæt Kongen at udnævnte udenrigsminister Erik Julius Scavenius, R. af Dbg., til statsminister og at bestemme, at hans tillige vedvarende beklæder den ham betroede stilling som udenrigsminister.

De fire, der går

Af afskedige i nåde statsminister Vilhelm Buhl, finansminister Alsing Emanuel Andersen, kirkeminister Kristian Vilhelm Kristoffer Fibiger, R. af Dbg., og indenrigsminister Knud Kristensen fra de dem hidtil betroede ministerstillinger.

To ministerier deles

At bifalde, at det hidtidige Arbejds- og Socialministerium deles i et Arbejdsministerium og et Socialministerium, idet de nærmere bestemmelser om arbejdsområdets fordeling senere vil blive truffet ved kongelig resolution.

At bifalde, at det hidtidige Ministerium for offentlige arbejder og et Trafikministerium, idet de nærmere bestemmelser om arbejdsområdets fordeling senere vil blive truffet ved kongelig resolution. […]

De fem nye navne

At udnævnte departementschef i Kirkeministeriet Valdemar Kragh Holbøll, Storkors af Dbg. og Dbm., til kirkeminister, chef for departementet for Finansvæsenet Kristian Hansen Kofoed, K. af 1. grad af Dbg., dbmd. og dekoreret med fortjenstmedaljen i guld, til finansminister, undervisningsinspektør for gymnasieskolerne Dr. phil. Axel Christian Højberg Christensen, K af dbg., dbmd. til undervisningsminister, folketingsmand Niels Marius Andersen Elgaard, R. af dbg. til trafikminister og formand for De samvirkende Fagforbund Lauritz Hansen til Socialminister. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. november 1942

1942 – Stauning sov stille ind søndag formiddag

Han kom ikke til bevidsthed efter hjerneblødningen. Bålfærd på søndag?

Statsminister Stauning sov stille hen søndag formiddag kl. 10.45 på Bispebjerg Hospital. Dødsårsagen var den hjerneblødning, som havde ramt statsministeren i hans hjem fredag morgen. Store Bededags eftermiddag blev statsministeren, som omtalt, bevidstløs, og han kom ikke mere til bevidsthed. Han lå stille hen, klagede ikke, og havde ingen smerter. Hjertefunktionen blev svagere og svagere.

Til stede ved statsministerens dødsleje var de to sønner, gdr. Holger Stauning, Ourø, og den unge Søren Stauning, der læser til student. Endvidere statsministerens husbestyrerinde, koncertsangerinde frk. Augusta Erichsen, hendes søster og prof. Foged.

Kongen underrettet efter kirkegangen

Straks efter at døden var indtrådt fik den fungerende statsminister Buhl meddelelser derom, og han underrettede kongen, så snart denne kom hjem fra kirke. Den socialdemokratiske partiformand, folketingsmand Alsing Andersen blev også underrettet og kom straks efter til stede på Bispebjerg Hospital, medbringende røde roser fra Socialdemokratisk Forbund og hvide tulipaner fra Rigsdagsgruppen. Folketingsmand Alsing Andersen fulgte familien til Valuersvej for i hjemmet at gennemgå statsministerens papirer, om der her skulle være optegnelser med hensyn til statsministerens egne ønsker angående bisættelsen.

Stor deltagelse fra alle sider

I løbet af søndagen blev der over for de efterladte sendt kondolencehilsener med blomster og telegrammer. Således modtog de to sønner et telegram fra kongen, hvori denne gav udtryk for sin dybfølte deltagelse. Endvidere indløb kondolencehilsener fra kronprinsparret, prins Axel og prinsesse Margaretha, Staunings gode ven gennem mange år, statsminister Per Albin Hansson og fra en lang række foreninger og institutioner. Den svenske regering gav udtryk for deltagelse over for den fungerende statsminister Buhl, og over for udenrigsministeren blev der udtrykt deltagelse bl.a. fra den tyske gesandt von Renthe Fink og den svenske minister von Dardel. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. maj 1942