1943 – Koldingenserne sender 40-50 pct. flere julepakker i år end tidligere

En stigning i Julemærkesalget på 33 pct., og der kunne endda sælges flere.

Dagene op til jul har alle dage været postvæsenets allertravleste tid, og der slides hårdt af mandskab og ekstramandskab i disse dage. Og julen i år danner ingen undtagelse. Tværtimod mærkes rejsebesværet på posthuset i enormt omfang. De mange mennesker, der plejer at rejse ud, men som i år bliver hjemme, sender i stedet deres julepakker til familie og venner. Og med ankommende pakker er det ligeså galt.

“Det er”, sagde postmester Baastrup i formiddags i en samtale med os, “lige alt det, vi kan holde hovedet over pakkehavet i disse dage, og hele mandskabet kan slide kolossalt i det, for at ikke det hele skal bryde uhjælpeligt sammen for os”.

Den voldsomme stigning

Hvor stor er stigningen i pakkeposten?

“Jeg vil løselig mene, at den er på 40-50 pct. af forsendelserne i fjor. Det er jo noget, der kan mærkes”.

Så har man vel måttet have meget ekstramandskab i gang?

“Ja, ikke alene det, men vi har også måttet indsætte en ekstra pakkevogn. Det viste sig for resten omtrent umuligt at få fat i dette ekstrakøretøj, og først nu i sidste øjeblik lykkedes det os at leje en fladvogn på Dyrehavegaard.”

Med så mange pakker er der vel også mange fejl-adresseringer og mangelfulde adresseringer

“Det er der desværre. Det var jo kun, hvad man kunne vente. Trods vore opfordringer i tiden op til jul om påpasselighed på det område, er der stadig folk, der sidder advarslerne overørige. Men det bødes der jo for.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. december 1943.

1942 – Hidtil største juletravlhed på Kolding Postkontor

Stærk stigning i modtagne og af sendte pakker og breve – Julemærkesalget steget så stærkt, at man måtte tage mærkerne fra sidste år i brug.

Der er jo nogle, der forud for julen har ekstra travlt, og til disse hører vore røde venner postbudene. I de sidste dage har vi set dem belæsset med pakker og breve gå deres ruter. De store brevtasker var alt for små til den overvældende post. Nu skulle den værste juletravlhed være overstået, og vi talte i formiddags med postmester Baastrup, og bad ham fortælle om, hvorledes arbejdet er gået i år:

“Det har været under højtryk”, sagde postmesteren. “Vi har aldrig før i Kolding oplevet en sådan juletravlhed som i år. Der er en meget stærk stigning i både afsendte og modtagne breve og pakker, og det har givet arbejde til personalet. Megen tid til søvn har der ikke været, og at vi er kommen igennem det, skyldes udelukkende det store og dygtige arbejde, personalet har udført”.

Hvorledes er det gået med julemærkesalget?

“Det har også været ovenud. Vi måtte stadig rekvirere nye forsyninger af julemærker, og da årets julemærke slap op, begyndte vi at sælge et lille restparti af julemærket for sidste år. Der er en meget stærk forøgelse af dette salg.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 24. december 1942.

1942 – Troldhedebanens jubilæum i dag

oprandt jo i strålende sol fra morgenstunden, og selve begivenheden tegnede også fra morgenstunden til at få et festligt forløb. Flagende var oppe, og et kontoret på Fynsvej strømmede det i formiddags und med gratulanter, blomster og telegrammer. Fra Kolding Byråd mødte borgmester Knud Hansen og Byrådssekretær Jacobsen og overrakte en dejlig akvarel med motiv fra Marielund, hvor man ser Troldhedebanens spor. Endvidere mødte repræsentanter for Statsbanerne og postvæsenet, trafikinspektør Plessnes, Fredericia, stationsforstander Nørgaard, Kolding, og postmester Baastrup, og overrakte henholdsvis storebror D.S.B.’s og postvæsenets lykønskninger. Fra Kolding Eksportmarked mødte folketingsmand, togfører M. Larsen. Efterhånden fyldtes lokalerne med blomster, så det kneb for personalet at få plads at røre sig på.

I dagens anledning har bestyrelsen søgt ministeriet om tilladelse til at udbetale et gratiale til personalet, og antagelig bliver det et års tilskud til underskudsdækningen der tilbagebetales dem.

I eftermiddag samledes bestyrelsen med den række indbudte gæster til en jubilæumsfest på Saxildhus.

Trolhedebanens lokomotiv var smukt pyntet med blomster og lyng, da det ved godt 1-tiden ankom til Kolding fra dagens første tur. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. august 1942.

1941 – Juleposten til udlandet skal sendes nu!

En samtalt med postmester Baastrup, Kolding, om hvilke regler der gælder for forsendelser til udlandet.

Det er tidligt at begynde at tale om julepost – men ikke for tidligt, hvis man skal have et julebrev eller julepakke af sted til slægtninge eller bekendte i udlandet. Vi har spurgt postmester Baastrup, Kolding, hvornår juleposten til udlandet skal sendes i år, og svaret lyder: Snarest muligt, hvis man vil være nogenlunde sikker på, at forsendelserne når frem i rette tid.

Til hvilke land kan der ikke sendes post?

Først og fremmest ikke til de lande, der er i krig med Tyskland: England, Sovjetrusland osv. Der kan ikke sens post til Ægypten, britiske dominions med deres mandatområder, franske kolonier, protektorater og mandatområder, nederlandske og belgiske besiddelser. Der kan sendes post til alle de af Tyskland besatte lande med undtagelse af Grækenland og Jugoslavien. Dog modtages post til det ny Kroatien – men ikke til de tre randstater: Estland, Letland og Litauen, heller ikke til det tidligere af Rusland besatte Polen, men derimod nok til den tyske del: Guvernementet Polen.

Kan der sendes post til Grønland?

Ja både til Grønland, Island og Færøerne, men ikke pakkepost, da posten går med clipperen til Amerika. Der kan sendes breve til de Forenede Stater og Canada, men ikke pakker. […]

Er der særlige regler at iagttage med hensyn til censuren?

Ja alle meddeleer til udlandet skal være skrevet tydeligt og i et klart sprog, Kan censuren ikke læse, hvad der står, bliver forsendelsen tilbagesendt. Fotos må ikke være opklæbede, og de forede konvolutter må ikke benyttes. Der må ikke opklæbes konvolutterne mærkater af nogen art. Pakkepost må ikke indeholde meddelelser. Pakkerne bør pakkes godt, så de kan åbnes og genindpakkes af eftersynet. Bøger og julehæfter kan ikke sendes af private. Man kan træffe aftale med sin boghandler, som imidlertid kun kan sende bøger og hæfter gennem Boghandlernes Kommissionsanstalt i København. Aviser og tidsskrifter kan kun sendes af udgiveren eller trykkeriet, som man altså må træffe aftale med. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. oktober 1941.