1944 – Fuld dækning for alle brændselsmærkerne

Kolding Kommune har købt 18.000 tons tørv med henblik på næste fyringsperiode

Det fortsat kølige vejr får ganske naturligt adskillige mennesker til at se med ikke ringe bekymring på den stadig svindende mængde brændsel i kælderen, hvis der overhovedet findes brændsel her. Imidlertid har det dog hidtil været således, at man stadig har kunnet få indenlandsk brændsel, omend der til tider også har været vanskeligheder på dette område. I København ser det således sort ud. Imidlertid ser det ikke ud til, at man i Kolding skal komme til at fryse i Påsken, selv om vejrguderne også skulle tage deres mest barske ansigt på og solen “glemme” at komme frem.

“Vi har ikke store lagre, men der er i den sidste tid kommet en del tyske briketter og cinders. Det er imidlertid kun småt og langt fra nok til at vi nu kan dække de frigivne brændselsmærker”, siger direktør Berring, der er medlem af Brændselsudvalget. “Vi regner dog med, at det skal lykkes at få mærkerne dækket, men hvornår det kan lade sig gøre, kan jeg ikke sige, om en måneds tid måske. Forsyningerne er ikke store, men blot folk vil tage det med ro, skal det nok gå. Vi har dynger af ordrer liggende og kan naturligvis ikke med det samme levere til alle, når vi får brændsel hjem. Alting tager sin tid, men som sagt, jeg nærer ikke tvivl om, at de mærker, der er frigivet, nok skal blive dækkede”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. april 1944.

1943 – Direktør Berring valgt til formand for Sct. Nicolaj Menighedsråd

Den nye formand om den forestående besættelse af præsteembedet

Sct. Nicolaj Sogns menighedsråd holdt i aftes møde på rådhuset. Pastor Tobiassen åbnede mødet og udtalte smukke mindeord om pastor Nordentofts velsignelsesrige gerning i menigheden. Derefter foretoges valg af formand og næstformand, idet pastor Tobiassen meddelte, at han ikke ønskede at beklæde posten som næstformand, så længe embedet som sognepræst ikke var besat. Derefter valtes enstemmigt direktør Berring til formand og bogtrykker Fuglsang ligeledes enstemmigt til næstformand.

Vi har bedt den nye formand for menighedsrådet sige et par ord om den forestående besættelse af sognepræstembedet ved Sct. Nicolaj Kirke. Dir. Berring udtaler:

Når et grundtvigsk menighedsrådsmedlem til et af bladene udtaler, at “vi ønsker stadigvæk at beholder pastor Tobiassen i Kolding, og alle er glade for det gode arbejde, han udfører, og den udmærkede kontakt, han har opnået mellem sig, kirken og menigheden”, kan flertallet af menighedsrådet fuldtud tiltræde dette, men vi mener ganske vist, at følgen deraf må være at vi også ønsker ham som sognepræst. Når samme menighedsrådsmedlem endvidere udtaler, at man fra grundtvigsk side “som hidtil” ønsker en grundtvigsk sognepræst til Sct. Nicolaj Kirke, skal man vist langt tilbage i præsterækken for at finde en udprøget grundtvigsk sognepræst. Flertallet af menighedsrådet er i øvrigt indforstået med, at der også bør lyde en grundtvigsk forkyndelse i Sct. Nicolaj Kirke, og vi finder det derfor naturligt, at det residerende kapellani besættes med en grundtvigsk præst. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 24. februar 1943.

1943 – Også i Kolding er der brunkulsmangel

Brændselssituationen i det hele taget alvorlig. Kun briketter og gasværkskoks på mærkerne.

Meddelelsen om brunkulsmanglen for industrierne i hovedstaden vil vel af de fleste betragtes som transportvanskeligheder, der ikke berører Jylland. Når man har brunkulslejer inden for sit eget forsyningsområde, kan knapheden vel ikke være så stor.

Men det er en fejltagelse, siger direktør Berring, der i sin dobbelte egenskab af medlem af Brændselsudvalget og leder af et brændselsfirma i høj grad har føling med situationen. “Også i Kolding er der udpræget mangel på brunkul, både til industrien og til private. Det er nemlig ikke alene transportvanskelighederne, der spiller ind, men også den omstændighed, at brunkulslejerne er bagefter. De ligger med så store ordrer, at de ikke har kunnet effektueres til tiden. Vi får vel i øjeblikket 20-30 vognladninger om dagen til viderebesørgelse til København, men til vort eget brug kun en vogn nu og da, som vi søger at fordele bedst muligt til de virksomheder, der har skrabet bunden. Endnu er der vist ingen virksomheder i Kolding, der har måttet lukke på grund af brændselsmangel, men der køres fra dag til dag, og jeg kan desværre ikke øjne nogen chance for, at forholdene snart bedrer sig. Jeg plejer at være optimist, men i øjeblikket er jeg det ikke.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. januar 1943.

1941 – Arbejder til 400.000 kr. på Kolding Havn

Firmaet Berring, Larsen & Co. opfører tre siloer, en kulkran samt kontorbygning.

Kulfirmaet Berring, Larsen & Co. Akts., Kolding, lader i denne tid foretage store udvidelser og moderniseringer af sine anlæg op Kolding Havn. Det er meningen, at der i alt skal opføres tre store siloer, installeres kulkran på en bevægelig stålbro samt opføres kontorbygning m.m. De samlede udgifter vil, når nyanlæggene antagelig omkring 1. april næste år står færdige til at blive taget i brug, beløbe sig til rundt regnet 400.000 kr.

Direktør Berring fortalte i går ‘Kolding Avis’, om de store arbejder, der er med til at beskæftige en hel del mennesker. Når man har bestemt sig for denne udvidelse, er det i første række for at lette losningen af brændsel og for at fremme udleveringen. Særlig på det sidste punkt er man efterhånden kommet bagefter. I den rigtige sæson står kulbil ved kulbil ud for udleveringspladsen, og de må ofte vente længe på at få læsset, fordi læsningen sker med håndkraft. […]

Hver gang kranens grabbe dykker ned i en last, tager den 1.800 kg. med sig op. Kranen leveres af Aarhus Maskinfabrik, der har arbejdet på den i tre måneder, og man regner med, at monteringen af den kan begynde, så snart fundamentet er lavet. Den elektriske installation i forbindelse med kranen skal foretages af installatør Overbeck, Kolding, og alene hertil medgår der en ton kobber. Selve kranen kommer til at koste ca. 200.000 kr.

Fra kuldamperne befordrer kranen brændsel ind over pladsen, og her bliver det tømt ud i de tre siloer, af hvilke den ene, en stor Cinders-silo, snart er færdigbygget, medens man endnu ikke er begyndte på de to andre, der skal tjene som kulsiloer. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 21. september 1941.