1943 – Britisk bombeangreb på København

7 personer dræbtes – 70 såredes. I lav højde strøg seks maskiner ind over hovedstaden i går eftermiddags. Sukkerfabrikkernes raffinaderi ramt af bomberne.

Lidt før kl. 17 i går udsattes København for det første alvorlige luftangreb. Pludselig lød sirenerne og folk styrtede i beskyttelsesrummene. 2-3 minutter efter alarmeringen hørtes et brag. Det var så kraftigt, at bygningerne i den indre by rystede, og samtidig tog luftskytset fat. Der var, så vidt øjenvidner kunne oplyse, 6 engelske maskiner inde over byen. De kom strygende i forbløffende lav højde og udløste deres bomber.

Kort tid efter kl. 17 kunne man se et mægtigt bål, og det opklaredes snart, at det var på Christianshavn, det brændte. Der var faldet bomber i et værksted, og De danske Sukkerfabrikkers anlæg ved Langebrogade var straks kommet i brand. Først senere brød ilden ud i værkstedsbygningen. Medens folk søgte i beskyttelsesrummene, tog ambulancer og brandmateriel gennem byen til brandstedet. […]

Der lød flere steder skrig fra ruinerne

og ilden var allerede ved at gribe stærkt om sig. Båre efter båre blev våret ud, og ambulancerne kørte i ét væk til de forskellige hospitaler med sårede. I alt var der omkring 70 sårede, og flere af dem havde fået hjerneblødninger, chok og forskellige læsioner […]

7 døde

  • Niels Andreas Jensen, Gunløgsgade 16
  • En ca. 50-årig arbejdsklædt mand
  • En yngre mand, skægløs, mørkhåret, ca. 180 cm. høj, med åbent kraniebrud, venstre arm fuldstændig knust, brud på venstre lår.
  • En vistnok yngre mand, ca. 180 cm. høj, vistnok blond, høj pande, skarp næse, underansigtet fuldstændig knust, så i panden, højre arm revet fuldstændig af og et stort åbent sår i mavens højre side.
  • Martha Olsen, Møntergade 6, indbragt som død fra hjemmet som følge af en lungesygdom, der kom til udbrud på grund af et chok.
  • Til retsmedicinsk Institut er indbragt en uidentificeret dreng.
  • Man regner med endnu et offer under ruinerne. Navnet kendes ikke. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. januar 1943.

1943 – Tysk lynangreb mod Londons centrum onsdag middag

Bølger af hurtige bombemaskiner i lav højde over storbyen

Berlin, RB.

Efter hvad der meddeles fra militær side, foretog hurtige, tyske bombemaskiner onsdag middag et heftigt dag-lynangreb mod Londons centrum. Præcis kl. 12.30 viste flere tæt på hinanden følgende bølger af hurtige bombemaskiner, der ledsagedes af ca. 100 jagere, sig over den store Thems-bue og styrtede sig fra sydøst over bydistrikterne øst og nordøst for Greenwich-parken. Allerede, da luftværnssirenerne begyndte at hyle, hørtes de første detonationer af nedkastede bomber af svær kaliber. Idet de i ca. 30-50 meters højde brusede hen over husene sydøst for Themsens store u-bue, nedkastede de tyske flyvere deres bomber mod bydistrikterne i nærheden af Trafalgar Road samt mod distrikterne ved den øvre Themsbue i dokkernes område.

Spærreballoner, som først var blevet sendt op ved angrebets begyndelse, blev ufortøvet bekæmpet af flyvemaskinernes med disse våben, og 7 spærreballoner blev Skydt ned. Efter at de hurtige bombemaskiner havde kastet deres bomber, fløj de i stejle kurver mod syd og rettede deres våbens ild mod militære anlæg. Tog gasbeholdere blev beskadiget. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. januar 1943.

1943 – Bombeskaderne i Sydjylland

På grund af omstændigheder, som vi ikke selv var herre over, kunne vi ikke i går nærmere omtale de begivenheder, der indtraf under overflyvningerne lørdag og søndag aften. Her er imidlertid nogle billeder, der bedre end mange ord viser, hvor alvorligt Sydjylland denne gang blev ramt. Billederne viser gdr. Hvids gård i Stubdrup, som blev fuldstændig raseret, da en engelsk bombemaskine søndag aften udløste sin bombelast for at slippe fra en angribende tysk jagermaskine. En sprængbombe faldt lige ned i laden, som blæste fuldstændig om. Laden tog af for lufttrykket, men det var dog stærkt nok til også at beskadige staldbygningernes gavl, der knustes. Samtidig antændte en brandbombe stuehuset, og skønt Falcks Redningskorps hurtigt nåede frem, blev stuehuset, som det ses på billedet, helt ødelagt. Beboerne slap med chok, bortset fra Hvids lille søn, da fik et snitsår i halsen af et glasskår. På Kolding Sygehus oplyser man dog i dag, at hans tilstand er god.

Også en anden ejendom i Stubdrup, nemlig P. Markussens, blev ramt af en brandbombe, der faldt gennem taget på kostalden. Her blev ilden dog hurtig slukket. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. januar 1943.

1943 – Bomber over London-Berlin

London angrebet i aftes og i morges efter vinterens første angreb på Berlin lørdag og søndag aften

London via Lissabon, INT. Mandag formiddag.

Den tyske og engelske hovedstad synes at være gået ind i en ny serie af gengældelsesangreb. Sikkerhedsministeriet har i dag til morgen udsendt et communique om, at Storlondon efter luftalarmen i aftes, der varede fra kl. 19.30 til 22.18 i de tidligste morgentimer i dag på ny er blevet angrebet af tyske bombemaskiner. Antiluftskytset trådte straks i aktivitet. Det oplyses nu, at der under alarmen i aftes – den første siden den 2. december – blev nedkastet brand- og enkelte sprængbomber.

Angrebet på Berlin

Førerhovedkvarteret, RB.

Værnemagtens overkommando meddeler søndag:
Britiske bombemaskiner fløj i aftentimerne i går ind over Rigsområdet. Foruden at foretage planløse forstyrrelsesangreb mod flere byer nedkastede fjenden også spræng- og brandbomber over Storberlins område. Befolkningen led tab. Der blev hovedsageligt anrettet brandskade på beboelseskvarterer og offentlige bygninger, deriblandt sygehuse. To flyvemaskiner blev skudt ned.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. januar 1943.

1942 – Tirsdagens tyske hærberetning

I Kaukasus-området kastes fjenden i fremadskridende angreb fra høde til højde. Også i går mistede fjenden til trods for forbitret modstand i bjergene nordøst for Tuapse og ved Terek-floden yderligere stærkt udbyggede højdestillinger og befæstede beboede steder. I Stalingrad blev der i hårde enkeltkampe opnået ny fremskridt. Bombemaskiner og styrker af nærkampflyvere støttede hærens stormtropper. Nordvest for byen lykkedes det at omringe endnu en anden fjendtlige styrkegruppe.

På Don-floden afslog rumænske, italienske og ungarske tropper flere forsøg fra fjenden på at sætte over floden og foretage fremstød. I det mellemste frontafsnit blev ved resultatrige stødtropaktioner talrige fjendtlige beton- og kampstillinger ødelagt og besætningerne tilintetgjort eller taget til gange. Ved det angreb, som vi foretager sydøst for Ilmen-søen opnåede vi i går en betydelig terrænvinding.

Ud for Afrika og ud for den sydamerikanske kyst, sænkede undervandsbåde 5 fjendtlige handelsskibe på 26.000 Brt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. oktober 1942.

1942 – 38 af 45 handelsskibe er sænket i allieret konvoj

Tysk særmelding om seks dages slag med Rusland-konvoj i Nordhavet

Førerhovedkvarteret (RB.)

Værnemagtens overkommando meddeler i en særmelding kl. 13.47 søndag:

Efter at en stor konvoj var blevet fuldstændigt tilintetgjort i Nordhavet mellem 2. og 7. juli 1942, gjorde briterne den 13. september et nyt forsøg på at føre en stor konvoj, der var sikret af store flådeenheder, gennem Nordhavet til en sovjetrussisk havn. De meget dårlige vejrforhold og isgrænsen, der tillod en kurs langt mod nord, begunstigede denne aktion.

Tyske bombemaskineafdelinger og undervandsbåde foretog angreb og slog også denne konvoj, der bestod af ca. 45 handelsskibe, sønder og sammen under flere dages opofrende kampe. Under vanskelige kampbetingelser over store afstande, ved dårligt vejr og kraftigt fjendtligt luftværnsartilleri og jagerforsvar har vore bombeflyvere sænket i alt 25 handelsskibe i denne konvoj, i alt 177.000 brt. Yderligere 8 dampere blev så alvorligt beskadiget, at de må betragtes som tabte. Af sikringsfartøjerne tilintetgjorde luftvåbnet 1 torpedojager og 2 bevogtningsfartøjer. Yderligere en torpedojager blev stukket i brand.

Vore undervandsbåde har under energisk forfølgelse sænket 5 handelsskibe på i alt 29.000 brt. i denne konvoj. Endvidere opnåede de torpedotræffere på 2 britiske torpedojagere, hvis undergang ikke kunne observeres som følge af det dårlige vejr. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. september 1942.

1942 – Engelsk forsøg på at oprette 2. front

Udførlig beretning om landgangen 19. august

Førerhovedkvarteret, R.B.

Værnemagtens Overkommando offentliggør følgende redegørelse for det engelske landgangsforsøg ved Dieppe den 19. august 1942:

De rapporter fra hæren, marinen og luftvåbenet, der foreligger hos Værnemagtens Overkommando, samt forefundne ordrer og udtalelser af krigsfanger giver nu tilsammen et fuldstændigt billede af det store nederlag, som fjenden led under sit forsøg på at oprette en 2. front ved Dieppe. Fjendens hensigter er fuldt opklaret ved de tyske undersøgelser, og ved en funden operationsinstruks på ikke mindre end 121 tæt beskrevne maskinark. De viser, at fjenden ikke var ude efter at ødelægge enkelte objekter som under commando-raids, men at allerede den første angrebsbølge havde fået instruks om at indtage byen og havnen Dieppe og danne et dybt brohoved, hvis størrelse fremgår af, at landsbyen Aruqes la Bataille, der ligger ca. 7 km. fra kysten, var angrebets mål.

For at kunne bedømme værdien af dette brohoved rigtigt, må man holde sig for øje, at Dieppe er den havn, der ligger nærmest ved Paris, at dens havneanlæg muliggør udladning af tanks og tungt materiel og således landsættelsen af nye angrebsbølger.

Den første bølge 1.100 angribende flyvere

Besiddelsen af et dybt brohoved ved Dieppe er en forudsætning for at kunne oprulle kystforsvaret mellem Somme og Seine og ved indtagelse af Le Havre og Abbeville at indtage yderligere gode havne. For at gennemføre disse hensigter var inden fir første angrebsbølge den 2. Canadiske division i ca. 25 kilometers bredde indsat til angreb 6 forskellige steder. Disse tropper bestod af udvalgte første klasses folk, der i månedsvis var blevet særligt uddannet til landgangskampe, hovedsagelig var der imidlertid ikke englændere, men canadiere i den første angrebsbælge.

Bag den første bælge stod – foruden talrige andre grupper, der er blevet observeret mellem Dieppe og Portsmouth om bord i landgangsbåde, transportskibe og lette søstridskræfter indtil krydsere – en svømmende reserve på 6 store transportskibe og 3 fragtskibe, der også havde tanks om bord. Længere mod nord befandt sig en anden stræk gruppe om bord i 26 transportskibe, på hvis dæk tropperne stod sæt sammentrængt, hoved ved hoved.

Af luftstridskræfter havde fjenden indsat 100 bombemaskiner og 1.000 jagermaskiner. Disse angreb navnlig det tyske kystforsvar. Denne styrke indsats, selv om den hovedsagelig faldt på “forbundsfællernes” skuldre, beviser bedre end andre senere officielle og uofficielle forvanskningsforsøg, at landgangen havde ærgerrige operative mål. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. august 1942.

1942 – Dame i Esbjerg dræbt af granatsplinter

En engelsk flyvemaskine skudt ned ved Fanø

Ritzaus Bureau erfarer fredag:

Torsdag aften kort efter kl. 21 har engelske bombemaskiner overføjet Sydjylland. Der opstod kun ringe materiel skade. De engelske flyvemaskiner blev beskudt af det tyske antiluftskyts. En af maskinerne styrtede ned i nærheden af Fanø.

Fru Marie Andreasen, Kronprinsensgade 22 i Esbjerg, der opholdt sig i fri luft i nærheden af Sømandshjemmet, blev ramt af granatsplinter og dræbt. Desuden blev tre andre personer, der heller ikke var i beskyttelsesrum, ligeledes ramt af granatsplinter […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. juli 1942.