1942 – Kolding Dame-Roklubs festlige genindvielse og 20 års jubilæum

Kl. 20.15 i aftes hejstes standeren på Kolding Dameroklubs genopbygning og grundigt restaurerede klubhus, idet formanden, frk. Willesen, udtalte klubbens tak til Kolding by og andre for den hjælp, der var ydet, for at klubben nu igen kunne komme i eget hus, og idet hun henviste til, at den resterende del af samværet på grund af kulden ville komme til at foregå indendørs, udbragte hun et leve for Kolding by. Dermed var en ny sæson – noget forsinket – indviet i Kolding Dameroklub.

Indendørs tog frk. Willesen atter ordet, idet hun udtalte, at klubben skyldte de fleste tilstedeværende tak, både borgmesteren og ingeniør Nygaard. Og da klubben var blevet husvild, havde formanden for Kolding Sejlklub, hr. Damgaard Petersen, elskværdigt stillet lokaler til rådighed for en måned, der ganske vist var blevet til to, men man havde dog formået at holde kaproningsholdet i træning, foruden at man hvervede 30 nye medlemmer. Frk. Petersen i sejlklubbens lokaler havde ofret sine aftener for at vente på, at dameroerne kunne blive færdige. Vejassistent Kjærside skyldte klubben også tak, ligesom man takkede direktør Gimbel, der havde skænket et attråværdigt stykke inventar.

Da det også er klubbens 20 års jubilæum, mindedes frk. Willesen de pionérer, der havde startet dameroningen i Kolding. En af klubbens første formænd, frk. Mikkelsen, var kommet til stede, og disse pionérer, på hvis arbejde man havde kunnet bygge videre, skyldte klubben en stor tak […]

Frk. Willesen sluttede med at takke for alle de smukke ord og ønsker, der var blevet udtalt, og den vellykkede indvielses- og jubilæumsfest sluttede med ‘Der er et yndigt land’.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. juni 1942.

1942 – Luftværnsøvelsen på Volkerts Fabrikker

Lørdag eftermiddag fik et ganske godt og helt programmæssigt forløb. Øvelsens officials og de indbudte gæster fik forinden luftalarmen fabrikken og dens udmærkede redningsmateriel forevist af prokurist Erik Volkert. Alt materiellet var i fin og mønsterværdig orden, og man havde det indtryk, at der fra fabrikkens side intet var sparet for at gøre det hele så fuldkomment og så betryggende og effektivt som muligt.

Til stede fra myndighedernes side var politikommissær Kleberg, brandchef Bach, ingeniør Andersen, Stadsingeniørens Kontor, kolonnefører Rasmussen, kaptajn Rose og fuldmægtig Castberg. Blandt de indbudte sås også direktør Foged, Falcks Redningskorps. Med anerkendende Nik beså disse herrer det fint ordnede brand- og afstivningsmateriel, bårerne, de smukt arrangerede gasmasker, det udmærket udstyrede sanitetsrum og det fortrinslige slangemateriel.

Til brandtjenesten står 25 mand til rådighed foruden 4 mand til brandtroppen. 9 mand dækker sanitetstjenesten, 7-8 mand ordenskolonnen og 4 den telefoniske tjeneste.

Selve øvelsen foregik med præcision, udrykningerne foregik hurtigt, navnlig brandmandskabet forstod at møde på pletten i en fart, alle havde det rette greb på det værktøj og det materiel, de fik i hænde, så man kunne se, at der var blevet trænet med det. Det var da også kun ret små og mindre væsentlige anker, der bagefter blev fremdraget ved kritikken. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. juni 1942.

1942 – Efterforskningen i metalsagen mod Nordisk Solar afsluttet ved retten i Kolding

Afhøringen af konsul Jørgensen, filialbestyrerne fra Aalborg og Esbjerg samt af en Koldingensisk produkthandler.

Ved kriminalretten fortsattes i går efterforskningen i sagen mod Nordisk Solar Co., hvor direktør, konsul Jørgensen er sigtet for ulovligt køb og salg af metaller og for omgåelse af maksimalpriserne på disse. Retsmødet indledtes om formiddagen med afhøring af konsul Jørgensen og firmaets filialbestyrere i Aalborg og Esbjerg, Ejnar Langaa Jensen og Erik Meyer. Dommersædet beklædtes af kriminaldommer Strøbech, og anklagemyndighederne var repræsenteret ved politifuldmægtig Ahrenbrandt. Overretssagfører Johnsen, Viborg, og landsretssagfører Wolf, Kolding, var mødt som privat engagerede forsvarere.

Afhøringen af filialbestyrer Langaa Jensen blev afsluttet ved dette retsmøde, og filialbestyrer Erik Meyer, Esbjerg, forklarede, at han i enkelte tilfælde havde betalt kobber til overpris uden at underrette hovedkontoret. Hos produkthandler Chr. Christensen i Esbjerg havde han købt 1.800 kg. kobber til 2,80 kr. pr. kg. – altså 10 øre pr. kg. mere end maksimalprisen, desuden noget messing og 3.802 kg. bly til 2,58 kr. pr. kg. Han havde endvidere foretaget opkøb hos en produkthandler i Varde, og han fastholdt, at samtlige køb var foretaget på hans eget initiativ.

Kørslen kom med under afregningen

Produkthandler M. Stagis, Toldbodgade, Kolding, som også blev afhørt, forklarede, at han havde leveret firmaet 150 kg. kobber til maksimalpris og 268 kg. bly a 2,88 kr. Blyprisen var ellers 2,50 kr., men overprisen var fremkommet ved, at han også skulle køre for Nordisk Solar Co. Stagis nægtede sig skyldig og sagde, at han ved afregningen tillige fik betaling for forskellige tjenester, han havde ydet firmaet i form af ombytninger af varer og ved kørsel, og at afregningen fandt på denne måde, fordi prokurist Præstø på Nordisk Solar Co. ikke ønskede særskilt regningen udfærdiget for kørsel. […]

Retsmødet varede et par timer, men der kom dog ikke noget egentlig nyt frem. Efterforskningen i sagen er hermed sluttet i Kolding, men det er muligt, den vil komme til fortsat behandling i København.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 27. maj 1942

1942 – Solar-sagen genoptages i kriminalretten

Forhør om både køb og salg af metaller til overpris.

Forhørene i “Solar”-sagen fortsatte i dag med en afhøring af filialbestyrer Langaa-Jensen, Aalborg, Til stede i retten var – som sidst – for anklagemyndigheden politifuldmægtig Ahrenbrandt, der ved sin side havde revisor Frandsen og kriminalbetjent Andersen; forsvaret var repræsenteret ved overretssagfører Jørg. Wolf, Kolding. Dommersædet beklædtes af dommer Strøbech. Til stede i retten var under hele afhøringen hovedsigtede, direktør J. Jørgensen.

Langaa-Jensen afhørtes om forskellige handeler. Der var bl.a. nogle kobberleverancer præsteret af en hr. Olsen i Aalborg. Olsen, der var en gammel ven og medarbejder af firmaet, var ved et par lejligheder, efter at kobberleverancerne havde fundet sted, blevet inviteret på et stykke smørrebrød – den ene gang til 15-16 kr., den anden gang til 56-57 kr.

Anklageren: “Hvad skulle det smørrebrød være godt for?”

Langaa-Jensen: “Jeg ville traktere sælgeren, hvis han kunne skaffe kobber.”

Ank.: “Der er et par momenter, der får mig til at tvivle om, at frokosterne virkelig har fundet sted. Det viser sig nemlig, at de prisreguleringer, der har fundet sted, netop drejer sig om 5. kr. for det ene partis vedkommende og 4 kr. for det andets vedkommende. På grundlag af de overpriser er frokostregningerne beregnet. Er De sikker på, at De har spise de frokoster?
Langaa-Jensen: “Ja, jeg har?”

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. maj 1942

1942 – Solar-Kobbersagen for retten i Kolding

I formiddags afgav konsul Jørgensen forklaring.

Kl. 9½ i formiddags tog den store Solar-sag sin begyndelse i Kolding Kriminalret. Tilstede i retten var for anklagemyndigheden politifuldmægtig Arenbrandt, der ved sin side havde revisor Frandsen og kriminalbetjent Andersen, der har arbejdet med sagen gennem de måneder, undersøgelserne har stået på. Som privat engageret forsvarer var ORS. Johnsen, Viborg, mødt og desuden firmaets herværende sagfører, LRS. Jørgen Wolf. De i sagen tiltalte mødte først frem og fik deres navne indført i retsbogen. Det var sagens hovedtiltalte, direktør Jacob Laurids Jørgensen, f. 1891 i Sønderborg, samt firmaets forskellige filialbestyrere, Søren Chr. Petersen, Georg Henrik Koch Petersen, Ejler Langaa Jensen og Ejler Sørensen Præstø, der er firmaets prokurist.

Konsul Jørgensen redegjorde for de to firmaer ‘Nordisk Solar’, der driver handel med – elektriske artikler, og ‘Audiola’, der driver fabrikation af radio og elektriske artikler, for hvilke han er administrerende direktør. Anklageskriftet fylder en halv snes foliosider, og de forskellige sigtelser, som dommeren forudsatte tiltalte bekendt med, kom først frem efterhånden. Konsulen oplyste, udspurgt af politifuldmægtigen, at normalt er ‘Nordisk Kabel- og Traadfabrik’ og ‘Bergsøe’ hans leverandører af kobbertråd, tin fik han fra ‘Bergsøe’. Bly anvendtes ikke meget, derimod aluminium og messing.

Da kabelfabrikken begyndte at kræve kompensation

Om årsagen til opkøbene af kobber oplyste konsul Jørgensen, at det skyldtes krav fra kabelfabrikkerne om kompensation. Kobber var det, det kneb mest med – nogle fabrikker forlangte for længe siden kompensaion, andre er først nu begyndte på det, og ‘Nordisk Kabel’ forlangte allerede for et par år siden kompensation. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. maj 1942.

1942 – Skal vi snart hente øl i blikdåser?

Manglen på kapsler til ølflasker katastrofalt.

Hvis vi danske kunne finde på at være ondskabsfulde mod hverandre i disse tider, da måtte afholdsfolkene godte sig i denne tid, hvor så meget forsøger at volde bryggerierne kvaler, så øllet bestandig er i farezonen. Den procentvise nedskæring, der nødvendigvis har måttet fastsættes, kan vi vel endda finde os i – i forvejen er øllet jo blevet så dyrt, at det vel til dels også skulle rationere sig selv, i hvert fald inden for en vis grænse.

Nu er det manglen på ølkapsler, der er ved at drille ølindustrien. Det meddeles, at flere provinsbryggerier har måttet standse produktionen, fordi de ikke kan få kapsel-propperne. Slet så galt er det dog endnu ikke i hovedstaden, efter hvad der oplyses, men også her tegner situationen sig meget mørk.

Vi talte med direktør Færch, Slotsmøllen, for at høre om Slots-pilsneren er i fare:

“Det er rigtigt, at propsituationen er katastrofal”, siger direktør Færck. “For en måned siden var der mangel på plader, måske under indvirkning af isvinteren, men de kom dog – og nu er det blevet galt med pladerne, mens der er gået noget kork igennem direkte fra Spanien. Og hverken pladerne eller korken kan undværes, hvis man vil lukke en ølflaske.”

Hvor længe kan Slotsmøllen vedblive at lukke ølflaskerne?

“En måneds tids frem i tiden – det er selvfølgelig ikke længe, i vore tider må man næsten håbe fra dag til dag.”

Men selve ølproduktionen er ikke i fare?

“Nej, ikke med den procenttildeling vi har, den vil nok kunne holde sæsonen igennem.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. maj 1942.

1942 – 650 danske søfolk har sat livet til

Den danske handelsflåde er så hårdt ramt, at den ved krigens slutning vil stå meget svagt i den internationale konkurrence.

København (R.B.).

I sin beretning fra Dansk Dampskibsrederiforenings generalforsamling udtalte formanden, dir. Kørbing, bl.a.; at skibsfarten er det af samtlige landets erhverv, som er hårdest ramt. Den forholdsvis ringe del af tonnagen, som er tilbage til rederiernes rådighed, har været af overordentlig betydning for det danske samfund især vedrørende forsyningen med brændsel.

Den smukke stilling, rederierhvervet havde tilkæmpet sig inden for verdensskibsfarten, vil være sat til, og erhvervet vil ved krigens slutning stå meget svagt i den internationale konkurrence. Skal dansk skibsfart også efter krigen kunne hævde sig internationalt, må alle gode kræfter forene sig derom, og der må vises resignation på adskillige områder.

Han udtalte redernes tak til de danske søfolk, og mindedes 650 danske søfolk, der har sat livet til under pligttro udøvelse af deres gerning. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 24. april 1942.

1942 – Stålværks-sagen for retten efter 1½ års pause

Sagen, hvori den russiske ingeniør kræver 75.000 kr. af direktør Gustav Andersen.

Efter en pause på halvanden år kom Stålværks-sagen i går til en kort behandling i Kolding Civilret. Som bekendt er sagen anlagt af den russiske ingeniør Julien Kokine mod direktør Gustav Andersen, Vonsild, som kræves dømt til at udrede en erstatning på 75.000 kr. Sagen går i korthed ud på, at direktør Andersen havde opfundet en jernsvampmetode, som Kokine havde forsøgt at sælge i Rusland. Kokine kræver nu den nævnte erstatning til dækning af udgifterne ved adskillige resultatløse Ruslands-rejser.

I retsmødet i går fremlagdes forskellige papirer, blandt andet ingeniør Kokines pas […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 14. april 1942.