1944 – Osvald Helmuth til Kolding med sommer-revy

Men først til næste sommer

Osvald Helmuth har i et par måneder ført forhandlinger med den kendte impressario, direktør Herman Gellin, hvis sommer-revy for tiden opførtes på Alhambra, om en provinsturné, og nu er man blevet enige. Når Helmuth til foråret slutter sin optræden på Apolloteatret, vil han starte på en sommertourné landet rundt med sig selv som hovedkraft i spidsen for et talrigt personale. Tournéen skal hvert sted have fast sæson på en halv snes dage, i de større byer som Kolding et par uger. Man vil opføre en revy, skrevet specielt for provinsen. Herman Gellin kan endnu ikke oplyse noget om, hvem de øvrige navne også programmet bliver, men det bliver i alle tilfælde en stor revy, lover han.

Kilde: Kolding Folkeblad, 6. juli 1944.

1944 – Direktør skudt ned i morges

Dødelig såret efter overfald af flere mænd

København, RB.

Den 52-årige direktør, civilingeniør V. Børsholt, Emmanuel Olsens Vej 9, er i morges på C. F. Richsvej blevet beskudt af flere revolverbevæbnede mænd, som straks efter tog flugten. I en ambulance blev den bevidstløse mand ført til Frederiksberg Hospital, hvor det viste sig, at han var ramt af fire projektiler, hvoraf et gennem brystet og gennem ryggen, mens de øvrige kun havde tilføjet ham lettere beskadigelser. Ingeniør Børsholts tilstand anses for håbløs.

Kilde: Kolding Folkeblad, 29. april 1944-

1944 – Fuld dækning for alle brændselsmærkerne

Kolding Kommune har købt 18.000 tons tørv med henblik på næste fyringsperiode

Det fortsat kølige vejr får ganske naturligt adskillige mennesker til at se med ikke ringe bekymring på den stadig svindende mængde brændsel i kælderen, hvis der overhovedet findes brændsel her. Imidlertid har det dog hidtil været således, at man stadig har kunnet få indenlandsk brændsel, omend der til tider også har været vanskeligheder på dette område. I København ser det således sort ud. Imidlertid ser det ikke ud til, at man i Kolding skal komme til at fryse i Påsken, selv om vejrguderne også skulle tage deres mest barske ansigt på og solen “glemme” at komme frem.

“Vi har ikke store lagre, men der er i den sidste tid kommet en del tyske briketter og cinders. Det er imidlertid kun småt og langt fra nok til at vi nu kan dække de frigivne brændselsmærker”, siger direktør Berring, der er medlem af Brændselsudvalget. “Vi regner dog med, at det skal lykkes at få mærkerne dækket, men hvornår det kan lade sig gøre, kan jeg ikke sige, om en måneds tid måske. Forsyningerne er ikke store, men blot folk vil tage det med ro, skal det nok gå. Vi har dynger af ordrer liggende og kan naturligvis ikke med det samme levere til alle, når vi får brændsel hjem. Alting tager sin tid, men som sagt, jeg nærer ikke tvivl om, at de mærker, der er frigivet, nok skal blive dækkede”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. april 1944.

1944 – Kommunale nødlejligheder som siden kan fordobles

Kommunen købte grund ved Brændkjærgade, men den er allerede bebygget!

Kolding Byråds Boligudvalg må stadig lægge hovederne i blød for at klare boligmangelen, så alle får tag over hovedet. For tiden arbejder man med planer om kvistlejligheder på kommunens ejendomme i Gøhlmannskvarteret, den såkaldte “rødby”. Efter hvad boligudvalgsmedlem, direktør Nørgaard, oplyser, er det her en del loftsværelser og tørrelofter, hvor man kunne indrette en halv snes 2-værelses lejligheder, men lejerne er naturligvis ikke glade for at afstå pladsen, og der bliver måske kun 4-5 lejligheder ud af det.

Man vil også kunne bygge nyt, hvis det er muligt. Man undersøger for tiden en plan, som bladet ‘Arkitekten’ har bragt, gående ud på at opføre rækkehuse med små lejligheder til begge sider. Disse lejligheder skulle adskilles med en skillevæg på langs, som siden skulle fjernes, så der af to smålejligheder kunne blive én af passende, rummelig størrelse. Men det kniber med at finde en byggegrund.

Kommunen har da ellers jord nok?

“Næh, det har den egentlig ikke. I købet af Brændkjærgaard var bl.a. inkluderet en byggegrund på 51 meters længde ved Brændkjærgade, men da vi kom ud og skulle se på den, var den allerede bebygget med tre huse, der er under opførelse. Det viste sig, at grunden var solgt til en tømrer i gaden. Dette er antagelig ved en fejltagelse ikke taget i betragtningen under handlen, men da grunden var inkluderet i prisen, må denne naturligvis reguleres derefter, men det bliver Kasse- og Regnskabsudvalgets sag. Desværre mangler vi altså grunden, og på Dyrehavegaards marker er der hverken veje og kloak, i Borgmestervangen må den slags huse vist ikke opføres, og ved Søndre Ringvej kan man heller ikke have dem, så vi er stadig på jagt efter en grund til den halve snes dobbeltlejligheder, som det var tanken at begynde med” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. februar 1944.

1944 – Seest Teglværk ventes solgt til et konsortium

Salgssummen er 200.000 kr.

Der har gennem længere tid været forhandlet om salg af I. A. Hansens Teglværker i Seest, og forhandlingerne er så langt fremme, at slutseddel snart ventes underskrevet. Der er dog endnu en del formaliteter, der skal ordnes, så handlen kan ikke betragtes som endelig afsluttet.

Køberne er et konsortium på fire, nemlig direktør S. Pedersen, Ford Motor Co. i Kolding, herreekviperingshandler Chr. Pedersen, Kolding, købmand P. G. Albrechtsen, Esbjerg og teglværksejer L. A. Christensen, Maade Teglværk, Esbjerg.

Såfremt handlen går i orden, bliver købesummen 200.000 kr., og overtagelsen skal finde sted i nær fremtid. Handlen omfatter kun de to teglværker, ikke ‘Teglgaarden’ eller kalkværket på havnen. Chr. Pedersen oplyser, at såfremt handlen går i orden, vil teglværket blive moderniseret, og driften fortsat med produktion af teglværksprodukter som hidtil.

Kilde: Kolding Folkeblad, 25. januar 1944.

1943 – Rejsegilde på en stor, ny væverisal

Nybygningen til Brdr. Volkerts Fabrikker færdig til foråret

I går eftermiddags var der rejsegilde på den store, nye væverisal på Brdr. Volkerts Fabrikker. Arbejder blev påbegyndt i juli måned, og man var nu nået så vidt med det mægtige rum, der er 38 meter langt og 22 meter bredt og med en grundgalde på 800 kvadratmeter, at kransen kunne hejses over byerne, som danner skelettet i tagkonstruktionen. Direktør Erik Volkert bød arbejdere, funktionærer og håndværksmestre velkommen og talte kort om nybygningen og formålet med den. Videre blev der talt af ingeniør Thomsen, der har ledet arbejdet, af entreprenør Johs. Bech og tømrermester Mazanti Petersen, der alle hyldede firmaet og dets ledelse. Bagefter samledes man om de traditionelle bajere med pølser. Senere talte installatør Overbeck og hyldede fru konsul Volkert, der var kommet til stede. Det ville have glædet konsul Volkert, sagde han, at have været til stede på denne dag.

Nybygningen, der er i tre etager og formentlig bliver færdig til foråret, kommer til at koste ca. 300.000 kr. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 14. november 1943.

1943 – En jysk afdeling af Nationalmuseet på Koldinghus

Direktør Poul Nørlund går ind for planen om at gøre Koldinghus til en filial af Nationalmuseet.

Nationalmuseets direktør, dr. phil. Poul Nørlund, var som bekendt fornylig i Kolding for at lede undersøgelsen af middelalderskibet på bunden af Kolding Fjord. Direktøren aflagde også et besøg på Koldinghus, og det synes nu, som om besøget har båret frugt. I et interview har dr. Nørlund over for Berlingske Tidenden fremsat nogle udtalelser, der vil vække mere end almindelig interesse – ikke alene i Kolding, men i hele Jylland. Det drejer sig nemlig om en plan, der vil gøre Koldinghus til en jysk filial af Nationalmuseet, når slottets restaurering er en kendsgerning.

Museumsdirektøren siger bl.a.:

For nogle år siden spurgte Indenrigsministeriet, hvordan Nationalmuseet ville stille sig, hvis man bevilligede en fuldkommen restaurering af Koldinghus slot for at flytte dele af Nationalmuseets samlinger dertil. Jeg var ikke for det dengang, men er det nu. Koldinghus som en slags filial af Nationalmuseet er slet ingen dårlige idé. Vi kunne udmærket godt sende endog nogle af vore store “numre” derover, og Koldinghus kunne blive et prægtigt museum. De store sale i de nederste etager ville være storartede for samlingerne. Pladsforholdene og lysforholdene er udmærkede. Det er ikke længe siden, jeg var dér, og de store, dybe kældre kunne rigtigt indrettet, udmærket benyttes for eksempel til middelalderskibet, som vi forhåbentlig får lykkeligt op fra bunden af Kolding Fjord. Jeg tror, det kan gøres alene ved dykkerhjælp. Andre metoder vil blive så uhyre kostbare. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. oktober 1943.

En farlig situation på fjordbunden!

Luftslangen og signallinen satte sig fast i middelalder-skibet, da museumsdirektør Poul Nørlund forsøgte sig som dykker.

Nationalmuseets direktør, dr. phil. Poul Nørlund opholdt sig i går i tyve minutter på bunden af Kolding Fjord. Hans premiere som dykker blev ikke alene en interessant oplevelse, men også et festligt eksperiment, der kunne have fået de alvorligste følger. Ganske vist er vanddybden kun tre meter det pågældende sted, men bedst som dr. Nørlund bevægede sig på fjordbunden i den tunge dykkerdragt, opdagede han, at både luftslangen og signallinen var blevet filtret ind i noget træværk på middelalderskibet og nu sad uhjælpeligt fast. Med besvær lykkedes det dr. Nørlund at klare den farlige situation, så opstigningen kunne begynde.

Vi havde i aftes en samtale med dr. Nørlund, der ikke lagde skjul på, at det havde været nervepirrende øjeblikke på fjordbunden. En betryggelse var det dog, at han hele tiden stod i telefonisk forbindelse med folkene i dykkerbåden. “Det var en ganske ejendommelig fornemmelse, at gå omkring dernede, sagde dr. Nørlund. Dykkerdragten generede mig en del, fordi den er lavet til dykker Månsson, der er en betydeligt større og kraftigere mand end jeg. Nedstigningen gik glat, men det voldte mig stort besvær at komme op igen på grund af vandtrykket.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. oktober 1943