1944 – Kommunale nødlejligheder som siden kan fordobles

Kommunen købte grund ved Brændkjærgade, men den er allerede bebygget!

Kolding Byråds Boligudvalg må stadig lægge hovederne i blød for at klare boligmangelen, så alle får tag over hovedet. For tiden arbejder man med planer om kvistlejligheder på kommunens ejendomme i Gøhlmannskvarteret, den såkaldte “rødby”. Efter hvad boligudvalgsmedlem, direktør Nørgaard, oplyser, er det her en del loftsværelser og tørrelofter, hvor man kunne indrette en halv snes 2-værelses lejligheder, men lejerne er naturligvis ikke glade for at afstå pladsen, og der bliver måske kun 4-5 lejligheder ud af det.

Man vil også kunne bygge nyt, hvis det er muligt. Man undersøger for tiden en plan, som bladet ‘Arkitekten’ har bragt, gående ud på at opføre rækkehuse med små lejligheder til begge sider. Disse lejligheder skulle adskilles med en skillevæg på langs, som siden skulle fjernes, så der af to smålejligheder kunne blive én af passende, rummelig størrelse. Men det kniber med at finde en byggegrund.

Kommunen har da ellers jord nok?

“Næh, det har den egentlig ikke. I købet af Brændkjærgaard var bl.a. inkluderet en byggegrund på 51 meters længde ved Brændkjærgade, men da vi kom ud og skulle se på den, var den allerede bebygget med tre huse, der er under opførelse. Det viste sig, at grunden var solgt til en tømrer i gaden. Dette er antagelig ved en fejltagelse ikke taget i betragtningen under handlen, men da grunden var inkluderet i prisen, må denne naturligvis reguleres derefter, men det bliver Kasse- og Regnskabsudvalgets sag. Desværre mangler vi altså grunden, og på Dyrehavegaards marker er der hverken veje og kloak, i Borgmestervangen må den slags huse vist ikke opføres, og ved Søndre Ringvej kan man heller ikke have dem, så vi er stadig på jagt efter en grund til den halve snes dobbeltlejligheder, som det var tanken at begynde med” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. februar 1944.

1944 – Seest Teglværk ventes solgt til et konsortium

Salgssummen er 200.000 kr.

Der har gennem længere tid været forhandlet om salg af I. A. Hansens Teglværker i Seest, og forhandlingerne er så langt fremme, at slutseddel snart ventes underskrevet. Der er dog endnu en del formaliteter, der skal ordnes, så handlen kan ikke betragtes som endelig afsluttet.

Køberne er et konsortium på fire, nemlig direktør S. Pedersen, Ford Motor Co. i Kolding, herreekviperingshandler Chr. Pedersen, Kolding, købmand P. G. Albrechtsen, Esbjerg og teglværksejer L. A. Christensen, Maade Teglværk, Esbjerg.

Såfremt handlen går i orden, bliver købesummen 200.000 kr., og overtagelsen skal finde sted i nær fremtid. Handlen omfatter kun de to teglværker, ikke ‘Teglgaarden’ eller kalkværket på havnen. Chr. Pedersen oplyser, at såfremt handlen går i orden, vil teglværket blive moderniseret, og driften fortsat med produktion af teglværksprodukter som hidtil.

Kilde: Kolding Folkeblad, 25. januar 1944.

1943 – Rejsegilde på en stor, ny væverisal

Nybygningen til Brdr. Volkerts Fabrikker færdig til foråret

I går eftermiddags var der rejsegilde på den store, nye væverisal på Brdr. Volkerts Fabrikker. Arbejder blev påbegyndt i juli måned, og man var nu nået så vidt med det mægtige rum, der er 38 meter langt og 22 meter bredt og med en grundgalde på 800 kvadratmeter, at kransen kunne hejses over byerne, som danner skelettet i tagkonstruktionen. Direktør Erik Volkert bød arbejdere, funktionærer og håndværksmestre velkommen og talte kort om nybygningen og formålet med den. Videre blev der talt af ingeniør Thomsen, der har ledet arbejdet, af entreprenør Johs. Bech og tømrermester Mazanti Petersen, der alle hyldede firmaet og dets ledelse. Bagefter samledes man om de traditionelle bajere med pølser. Senere talte installatør Overbeck og hyldede fru konsul Volkert, der var kommet til stede. Det ville have glædet konsul Volkert, sagde han, at have været til stede på denne dag.

Nybygningen, der er i tre etager og formentlig bliver færdig til foråret, kommer til at koste ca. 300.000 kr. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 14. november 1943.

1943 – En jysk afdeling af Nationalmuseet på Koldinghus

Direktør Poul Nørlund går ind for planen om at gøre Koldinghus til en filial af Nationalmuseet.

Nationalmuseets direktør, dr. phil. Poul Nørlund, var som bekendt fornylig i Kolding for at lede undersøgelsen af middelalderskibet på bunden af Kolding Fjord. Direktøren aflagde også et besøg på Koldinghus, og det synes nu, som om besøget har båret frugt. I et interview har dr. Nørlund over for Berlingske Tidenden fremsat nogle udtalelser, der vil vække mere end almindelig interesse – ikke alene i Kolding, men i hele Jylland. Det drejer sig nemlig om en plan, der vil gøre Koldinghus til en jysk filial af Nationalmuseet, når slottets restaurering er en kendsgerning.

Museumsdirektøren siger bl.a.:

For nogle år siden spurgte Indenrigsministeriet, hvordan Nationalmuseet ville stille sig, hvis man bevilligede en fuldkommen restaurering af Koldinghus slot for at flytte dele af Nationalmuseets samlinger dertil. Jeg var ikke for det dengang, men er det nu. Koldinghus som en slags filial af Nationalmuseet er slet ingen dårlige idé. Vi kunne udmærket godt sende endog nogle af vore store “numre” derover, og Koldinghus kunne blive et prægtigt museum. De store sale i de nederste etager ville være storartede for samlingerne. Pladsforholdene og lysforholdene er udmærkede. Det er ikke længe siden, jeg var dér, og de store, dybe kældre kunne rigtigt indrettet, udmærket benyttes for eksempel til middelalderskibet, som vi forhåbentlig får lykkeligt op fra bunden af Kolding Fjord. Jeg tror, det kan gøres alene ved dykkerhjælp. Andre metoder vil blive så uhyre kostbare. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. oktober 1943.

En farlig situation på fjordbunden!

Luftslangen og signallinen satte sig fast i middelalder-skibet, da museumsdirektør Poul Nørlund forsøgte sig som dykker.

Nationalmuseets direktør, dr. phil. Poul Nørlund opholdt sig i går i tyve minutter på bunden af Kolding Fjord. Hans premiere som dykker blev ikke alene en interessant oplevelse, men også et festligt eksperiment, der kunne have fået de alvorligste følger. Ganske vist er vanddybden kun tre meter det pågældende sted, men bedst som dr. Nørlund bevægede sig på fjordbunden i den tunge dykkerdragt, opdagede han, at både luftslangen og signallinen var blevet filtret ind i noget træværk på middelalderskibet og nu sad uhjælpeligt fast. Med besvær lykkedes det dr. Nørlund at klare den farlige situation, så opstigningen kunne begynde.

Vi havde i aftes en samtale med dr. Nørlund, der ikke lagde skjul på, at det havde været nervepirrende øjeblikke på fjordbunden. En betryggelse var det dog, at han hele tiden stod i telefonisk forbindelse med folkene i dykkerbåden. “Det var en ganske ejendommelig fornemmelse, at gå omkring dernede, sagde dr. Nørlund. Dykkerdragten generede mig en del, fordi den er lavet til dykker Månsson, der er en betydeligt større og kraftigere mand end jeg. Nedstigningen gik glat, men det voldte mig stort besvær at komme op igen på grund af vandtrykket.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. oktober 1943

1943 – Mere øl og sodavand i oktober kvartal

Produktionen kommer op på 60-65 pct. af det normale, men flaskemanglen er stor

Oktober kvartal giver ikke blot bedre brød, men også mere øl og sodavand. Bryggerierne har fået tildelt 5.000 tons byg ekstra, så ølproduktionen kan forøges lidt, og der er i disse dage givet meddelelse om, at bryggerierne også får en ekstra sukkertildeling, så produktionen af sødvande også kan forhøjes noget.

På vor forespørgsel oplyser direktør Færch, Slotsmøllens Fabrikker, at de nye tildelinger betyder en forøgelse af produktionen på en halv snes procent for både øl og sodavands vedkommende, således at produktionen kommer op på 60-65 pct. af det normale. Det har knebet stærkt med at tilfredsstille efterspørgslen, så bryggerierne er selvsagt glade for de yderligere tildelinger. Direktør Færch udtaler imidlertid, at der er bevilliget ekstra byg til hvidtøl, men ikke sukker, så man må nøjes med at udvide produktionen af lyst hvidtøl, der ikke kræver så meget sukker. Man håber dog på, at der vil blive givet en ekstra sukkertildeling, når man ser, hvad årets sukkerhøst giver.

Der er ingen produkter udgået på grund af de hidtidige nedskæringer.- Der fremstilles stadig de samme sorter som tidligere. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 3. oktober 1943.

1943 – Koldingenserne i varmen!

Det er småt med øl, is og sodavand. Måske ikke mere is om en måned

Mens termometret fra dag til dag kravler højere op, og strømmen til fjord og strand bliver større og større, stiger efterspøgslen efter øl, sodavand og is i tilsvarende grad, og forhandlerne af disse ædle produkter får næsten samme værdi mand og mand imellem som en cigarhandler under de nuværende forhold. For varerne er jo, som det er enhver bekendt, rationeret, og de handlende må gøre sig de hæderligste anstrengelser for at få tingene til at række længst muligt.

Vi havde i går en lille varmesamtale med direktør Færch, Slotsmøllen, for at høre, hvordan man på Slotsmøllen og Dana-Is klare sagerne:

Vore forhandlere af øl får stadigvæk de 70-72 pct. af den normale tildeling af pilsner- og lagerøl, 70-80 pct. af hvidtøllet og 60 pct. af sodavandet, altså en rationering, der såmænd slet ikke er allerværst endda, men alligevel kan forhandlerne langt fra få det til at slå til. Men vi kan ikke, hvor gerne vi end ville, hjælpe med ekstratildelinger. Det er der ikke byg til for ølles vedkommende og ikke sukker til for sodavandets vedkommende.

Hvordan med urationerede mineralvande?

Ja, dem har folk sandelig lært at drikke. Det er jo også en dejlig drik, der slukker tørsten udmærket, og vi kan mærke, at salget er blevet flere gange fordoblet.

Kunne behovet for sodavand ikke dækkes, hvis der kom lidt mindre sukker i produktet?

Muligvis, men det ville kun betyde en forringelse af kvaliteterne. Og jeg ser sådan på det, at det er blevet bedre at sælge lidt mindre og bevare det gode renommé, end sælge mere af en dårligere kvalitet. Det vil i så fald komme til at svide til virksomheden selv, når disse unormale ting er ovre. OG det mener jeg med hensyn til øl. Stadigvæk førkrigskvalitet. […]

Hvordan med ispindene. De er vel også kraftigt rationerede?

Også her har vi måtte begrænse salget betydeligt. Vore forhandlere får dagligt en bestemt portion is, som de så må holde hus med. Men det, vi kan fremstille fra dag til dag, dækker jo ikke så nær behovet. Det er der slet ikke sukker til.

Og fløden?

Indtil nu har vi fået den fløde, vi skal bruge, men også denne tildeling har i øvrigt været stærkt truet i den sidste tid, og jeg tror, Koldingenserne må belave sig på, at produktionen af ispinde må indstilles i løbet af en månedstid takket være forbud mod anvendelse af fløde til sådan produktion. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. juli 1943.

1943 – Mere fabriksbyggeri i Kolding

Kaalunds Sæbefabrikker udvider og Mejeriernes Fællesindkøb opfører forretningsejendom

Vi har tidligere omtalt forskellige store byggeprojekter, der forestår i Kolding i den kommende tid, både en anseelige fabriksbygning på Volkerts Fabrikker og Arbejdernes Andelsboligforenings tre forskellige boligprojekter. Dermed er de kommende byggeprojekter i Kolding dog ikke udtømt, idet der yderligere forestår et par fabriks- og forretningsudvidelser, der vil give kærkommen beskæftigelse for bygningshåndværkerne.

Således har De Danske Mejeriers Fællesindkøb efter nogle forhandlinger med Sydbanerne erhvervet banernes eneste tilbageværende grund i Sydbanegade på hjørnet af Sydbanegade og Riberdyb. Efter at ministeriet har godkendt handlen og skødet nu er underskrevet, venter man kun på, at arkitekten, Hans Chr. Rasmussen, skal lægge en sidste hånd på tegningerne, som derefter skal godkendes af de forskellige instanser. Det er Mejeriernes Fællesindkøbs hensigt på denne udmærket beliggende hjørneejendom at opføre en ejendom med kontor- butiks- og lagerlokaler samt med en enkelt lejlighed for fællesindkøbets direktør, S. T. Gregersen, alt sammen under forudsætning af, at man opnår byggetilladelse, men en sådan har der hidtil aldrig været nægtet den slags byggeri. […]

Også en anden landskendt Kolding-virksomhed vil inden for meget kort tid gå i gang med et byggeri for at udvide og skabe bedre forhold for produktionen. Det er A/S Kaalunds Sæbefabrikker, der på fabrikkens grund på hjørnet ud mod Dyrehavevej agter at bygge en etage ovenpå den ene fløj for derigennem at indvinde plads til et nyt anlæg, bl.a. et højt forstøverkammer. Hele dette byggeri er løseligt kalkuleret anslået til 125.000 kr., men heri er også beregnet de ret kostbare nyanskaffelser af maskiner og andre installationer. Efter hvad direktør Rolver oplyser, foreligger der til dette byggeri indkøbstilladelser til både cement og jern. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. juli 1943.