1942 – Politibetjent såret under eftersøgning af en illegal virksomhed i København

Eftersøgningen stod i forbindelse med den sag, hvorunder overbetjent Østergaard-Nielsen blev dræbt. Den eftersøgte blev dræbt på stedet.

København, lørdag (RB).

Politiet har i de seneste dage eftersøgt en person, der var sigtet for illegal virksomhed her i landet i forbindelse med den sag, hvorunder en anden eftersøgt fornylig dræbte overbetjent Østergaard-Nielsen. Som led i eftersøgningen indfandt Københavns opdagelsespoliti sig i dag til morgen i en lejlighed på Østerbro, hvor den eftersøgte efter foreliggende oplysninger skulle holde til som logerende. Den person, der blev antruffet i det pågældende værelse, satte sig til modværge, da han fik at vide, at det danske politi ville tale med ham, og da politimændene ville anholde ham, affyrede han et pistolskud mod en af dem. Der blev herved tilføjet den pågældende politimand et strejfsår i underlivet. […] Den eftersøgte blev ramt af flere kugler og dræbt på stedet.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 27. september 1942.

1942 – Fader og datter bombedræbt i nat – flere mennesker såret

Tre engelske bombemaskiner skudt ned over Danmark. Luftalarm i mange byer.

Natten mellem den 23. og 24. september har engelske bombemaskiner påny overfløjet dansk territorium og på forskellige steder nedkastet spræng- og brandbomber. I Sydjylland opstod brand- og andre skader på de til nogle landejendomme hørende beboelseshuse og staldbygninger. I landbyen Rørkær ved Tønder blev 2 civile personer dræbt, nemlig vognmand Carl Hoeg og hans 19-årige datter Mathilde Henriette Hoeg. Flere andre personer blev lettere såret.

Tre af de angribende maskiner blev nedskudt af det tyske antiluftskyts. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. september 1942.

1942 – Henved 2.000 spræng- og brandbomber over Sønderjylland i sidste uge

Ca. 250 ejendomme blev beskadiget, og over 50 dyr dræbtes

Det er ikke så underligt, at der tales om mirakler, forsyn og skæbne i forbindelse med den uhyggelige begivenhed natten til den 19. august 1942, da det bogstaveligt regnede med spræng- og brandbomber over store dele af Sønderjylland, uden at et eneste menneskeliv gik tabt.

Politiet har nu afsluttet de omfattende undersøgelser, og det viser sig, at der alene i Sønderborg Politikreds er nedkastet ca. 1.000 spræng- og brandbomber, der har spredt død over mange dyr og ødelæggelse af store værdier. Værst gik det ud over Holm Kommune, hvor Holm og Dyvig fik størstedelen af de mange tons sprængstoffer. Der er derudover faldet enkelte bombeserier i Ketting, Stevningnor og Hørup. På Sundeved er der ikke faldet sprængbomber, men ikke så få brandbomber, særlig i Sottrup og Broager Kommune. I alt blev en halv snes kreaturer og heste dræbt foruden nogle svin og en del fjerkræ. Politiet oplyser endvidere, at over et halvt hundrede ejendomme er stærkt beskadigede. Den samlede skade er endnu ikke opgjort, men det bliver utvivlsomt et millionbeløb.

68 sprængbomber og ca. 600 brandbomber over Graasten Politikreds

En opgørelse foretaget af politiet i Graasten viser, at der er faldet 68 sprængbomber og ca. 600 brandbomber i denne politikreds. Der er herved forvoldt større eller mindre beskadigelse af 52 bygninger, deriblandt antændt fem brande, og der er dræbt en hest og seks svin, to kreaturer og to kalve, i alt 21 dyr. I Graasten Kommune er der faldet fire sprængbomber, hvorved der er forvoldt skade på en skov, I Felsted Kommune en sprængbombe og ca. 150 brandbomber, der forvoldte to bygningsskader. I Kværs Kommune faldt tre sprængbomber og 55-60 brandbomber, og ikke færre end godt 20 ejendomme led større eller mindre beskadigelser. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 26. august 1942.

1942 – Den dræbte drengs jordefærd

Lørdag eftermiddag begravedes fra kapellet på Den Nye Kirkegård den 11-årige Børge Leif Andersen, der i tirsdags blev dræbt under Troldhedetoget. Et usædvanligt stort følge havde fyldt kapellet til sidste plads, og til den lille blomstersmykkede kiste var der sendt et væld af smukke kranse, hvoraf flere signerede.

I kapellet talte pastor Tobiassen smukt og gribende om Børge, der havde fået en så frygtelig død. Pastoren skildrede ham som en god dreng og udtalte trøstende ord til fru Andersen, der få år efter mandens død nu igen pludselig var blevet ramt af en så stor sorg. Ved graven forrettede pastor Tobiassen jordpåkastelsen, og der blev talt af forstander Forchammer, Døvstummeinstituttet i Fredericia. Også han skildrede Børge som en god og hjælpsom dreng, som man havde været glade for på instituttet, og man vil savne hans glade og frejdige væsen i fremtiden.

Kilde: Kolding Avis, 17. august 1942.

1942 – En 11-årig døvstum dreng dræbt af toget i Kolding Skov

Han var hjemme på ferie fra Døvstumme-instituttet i Fredericia og kom fra et besøg hos sin tante. Fra ulykkesøjeblikket til drengen blev fundet, gik en time.

Da to unge mænd i går eftermiddag passerede gennem Kolding Skov, fandt de på Troldhedebanens banelegeme, hvor stien går fra Marielund op til Skovløberhuset, en skikkelse liggende livløs mellem skinnerne, og ved siden af lå en knust cykel. Ved nærmere eftersyn viste det sig at være en frygtelig lemlæstet dreng. Han var død, og de unge mænd skyndte sig over på Marielund, der lå nærmest ulykkesstedet, og herfra tilkaldte de Falcks Redningskorps.

Kort efter at ambulancen var nået frem, var vi på ulykkesstedet. Ambulancen holdt ved siden af Troldhedebanens spor, og midt imellem skinnerne lå den forulykkede dreng. Hans livløse legeme var dækket til. Man kunne tydeligt at sporene fra hans cykel se, at han var kommet cyklende ned ad stien, der går over banen og langs med søen. Fra det sted, hvor cykelsporet holdt op, og 10-15 meter hen langs med skinnerne og i mellem disse, var jorden revet op, og der kunne ikke være nogen tvivl om, at drengen var kørt ind mod toget, var kommet under dette og blevet slæbt med et stykke.

Fundet tilfældigt en time efter ulykken

Ved en opringning til banens kontor oplystes det, at det sidste tog fra Kolding var afgået kl. ca. 13.30, og det bestod kun af lokomotivet og en vogn. Da drengen blev fundet, var klokken ca. 14.30. Ulykken var med andre ord ikke blevet bemærket af togets personale, og som følge af regnvejret var ingen passeret forbi på stien. I den korte ventetid, indtil politiet kom, havde vi en samtale med de to mænd, der først fandt den forulykkede dreng. Det var to vandrere, Svend Aage Jensen og Anker Christensen, begge fra Frederikshavn. De bor for tiden på Vandrehjemmet, og i går eftermiddag ville Jensen, der tidligere har ligget som soldat i Kolding, vise sin kammerat byen og dens nærmeste omgivelser. De var således gået en tur i skoven langs med søen og straks, da de så den lille skikkelse ligge mellem skinnerne, slog det dem, at der vat sket en forfærdelig ulykke. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 12. august 1942.

1942 – Dame i Esbjerg dræbt af granatsplinter

En engelsk flyvemaskine skudt ned ved Fanø

Ritzaus Bureau erfarer fredag:

Torsdag aften kort efter kl. 21 har engelske bombemaskiner overføjet Sydjylland. Der opstod kun ringe materiel skade. De engelske flyvemaskiner blev beskudt af det tyske antiluftskyts. En af maskinerne styrtede ned i nærheden af Fanø.

Fru Marie Andreasen, Kronprinsensgade 22 i Esbjerg, der opholdt sig i fri luft i nærheden af Sømandshjemmet, blev ramt af granatsplinter og dræbt. Desuden blev tre andre personer, der heller ikke var i beskyttelsesrum, ligeledes ramt af granatsplinter […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. juli 1942.

1942 – Dansk damper torpederet i Østersøen

Fyrbøder dræbt og to mand sårede – vraget er bjærget ind til svensk havn.

Ifølge indberetning til Udenrigsministeriet er den danske damper ORION, tilhørende A/S Dampskibsselskabet ORIEN, København, fredag aften den 19. juni blevet torpederet i Østersøen. Af den 22 mand store besætning er fyrbøder Carl Emil WIngum, født i Ordrup den 12. oktober 1900, omkommet, og 3. maskinmester Birger Jensen samt kullemper Helge Arvid Larsen, lettere sårede. Besætningen er bjærget i land. Skibet, der er stærkt beskadiget, er indbragt i svensk havn. Besætningens pårørende er underretter om det passerede. S/S ORIEN, der er bygget i 1919 i Newcastle, er på 2.405 bruttoregistertons og laster ca. 4.000 tons.

Bjærget af svensk motorskib

Besætningen på ORIEN blev bjærget af motorskibet VIRGO af Visby. VIRGO havde på rejse fra Norrkøping mødt en redningsbåd med 22 mand fra den danske damper. De to sårede blev straks efter at VIRGO havde nået havn bragt på sygehuset, hvor det viste sig, at kullemper Helge Larsen var temmelig svært forbrændt.

Set striben på torpedoen

Mandskabet på ORIEN havde ikke iagttaget det angribende fartøj, men havde derimod set striben efter torpedoen. Mandskabet havde fra redningsbåden set, at ORIEN hurtigt blev fyldt med vand, men skibet flød endnu, da mørket umuliggjorde videre iagttagelser fra redningsbåden. Det lykkedes senere at få ORIEN slæbt i havn, og i tirsdags ankom en svensk redningsdamper for at foretage tætning og pumpe den torpederende damper læns. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. juni 1942

1942 – Den blodige tog-ulykke i Lunderskov

Tre dræbte og én hårdt såret, da et godstog kørte ind i holdende godstog natten til søndag.

En ny og blodig togulykke er hændt for de danske statsbaner, og da den nye ulykke i mangt og meget ligner den, der indtraf ved Tolne Station i fredags, bekræfter den den gamle teori om, at en ulykke sjældent kommer alene, men ofte i serier.

Ulykken indtraf et par minutter før midnat lørdag aften i Lunderskov. På et af de fra stationen fjernliggende spor lidt vest for stationen, ud for den vestlige blokpost, holdt der et godstog, der kort i forvejen var kommen ind sydfra. Lokomotivet holdt fremme under pumpen for at indtage vand, men toget var så langt – det var på ca. 40 vogne – at togstammen ikke var langt nok forbi skinnekontakten, der skulle stille indkørselssignalet på stop, hvorfra der fremdeles vistes “fri bane” ud af skinnerne mod vest.

En halv snes minutter efter at det første tog var kommet ind, kom der endnu et tog sydfra. Det kørte frem med ret god fart, skønt også det skulle have gjort holdt ved Lunderskov Station. Men da der var frit indkørselssignal havde føreren på dette tog, lokomotivfører, Platz, Fredericia, der førte den store R-maskine, nr. 945, god tid til at bremse. Da han rundede svinget 4-600 meter vest for stationen, fik han imidlertid pludselig øje på det holdende tog kun et par hundrede meter fremme på linjen. Skønt han havde forvisset sig om, at der var klar for indkørsel, var han straks på det rene med farten og slog øjeblikkelig alle bremserne for at standse toget så meget som muligt. Alligevel kunne et sammenstød ikke undgås – og det blev tilmed meget voldsomt. Lokomotiv R945 pløjede sig som en kæmpemæssig rambuk bagfra ind i det holdende tog.

To vogne presses over den bagerste op på lokomotivet.

Den bagerste af dettes vogne, der var en ældre kupévogn, blev fuldstændig knust, siderne blev revet af den og bufferne boredes ned i jorden, så vognen samtidigt holdt stille. Næst- og tredjebageste vogn, to godsvogne, blev derved slynget over den bagerste, der fungerede som en sliske, og de endte ovenpå lokomotivet, svævende højt oppe i luften, 8-9 meter fra jorden. […]

Den dræbte bremser slyngedes op på lokomotivet.

I den bagerste vogn, der blev skubbet ind under godsvognene, befandt sig blandt andet den ca. 30-årige hjælpebremser A. Stein fra Fredericia. Han blev grebet af de to andre vogne og med dem slynget op på lokomotivet, hvor han kom i klemme ved skorstenen. Man kunne i første omgang ikke finde ham, skønt man vidste, at han måtte være der. Han var dræbt på stedet og hans lig måtte efter at være frigjort, hejses ned på jorden. Desuden befandt der sig enkelte tyske soldater i de bagerste vogne. To af disse blev så hårdt medtagne ved kollisionen, at de ligeledes dræbtes på stedet. En tredje tysk soldat blev meget hårdt kvæstet, idet han pådrog sig alvorlige læsioner omkring bækkenpartiet. Den ene af de dræbte soldater havde fået hovedet fuldstændig knust, den anden havde fået det ene ben helt revet op foruden svære indre kvæstelser.

Ingen af lokomotivpersonalet kom noget til.

Mærkeligt nok kom ingen af mandskabet på lokomotivet R945 noget til. De blev på deres pladser til det hele var overstået, og lokomotivet selv, led heller ikke ret megen skade, der skete næsten kun det, at skorsten blev revet af. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. juni 1942