1944 – Cyklist skudt på gaden i Helsingør

Den myrdede remisearbejder efterlader hustru og otte børn

Kl. 22.10 i aftes er der begået et drab i Helsingør. Remisearbejder V. A. Paulsen, Galschiøtvej nr. 6, kom cyklende ad Søndre Strandvej, da han ud for nr. 20 blev indhentet af en cyklist, der skød mod ham. Remisearbejderen blev ramt i baghovedet og dræbtes på stedet. Han efterlader hustru og 8 børn.

Deltog aldrig i politik

Remisearbejder Viggo Albert Paulsen var 55 år, Han havde i 31 år været ansat hos DSB og var kendt som en yderst rolig og stilfærdig mand, der aldrig deltog i politik.

Kilde: Kolding Folkeblad, 5. september 1944.

1944 – Planmæssig trafik over Lillebælt igen

Men endnu en dag må man klare sig med ét spor over broen

Efter åbningen af det ene spor over Lillebæltsbroen er trafikken kommet ind i et mere roligt leje, og man har haft meget få forsinkelser i løbet af Langfredag. De store Københavner-ekspresser kom endda i nogle tilfælde for tidligt ind. Dog var der tog fra Jylland, som i nogle tilfælde havde forsinkelser.

Man venter først i morgen at få det andet spor over broen klar, men holder under de nuværende omstændigheder forsinkelserne nogenlunde nede. Vanskeligst er det med gods for tiden, men de fleste af de tog, der har stået på landstationerne er nu afviklede.

Kilde: Kolding Folkeblad, 8. april 1944.

1944 – Tusinder må spadsere over Lillebæltsbroen

Reparationen af broen trækker ud – mange damehatte i farezonen!

Hele natten har der været arbejdet på kraft med at få skinnelegemet i orden igen efter branden. Broen har i den anledning ligget badet i skarpt lys fra projektørerne. Med et særtog fra Nyborg kom ved 9-tiden i formiddags to vognladninger med specialtømmer fra Køge til reparationsarbejdet, men selv om der bliver sat al kraft på, kan Statsbanernes teknikere dog med sikkerhed til morgen sige, at det ikke vil lykkes at få sporet gjort klar til middagstogene. I det hele taget synes det tvivlsomt, om man vil kunne få tog over broerne i dag.

Allerede i morges ved 6-tiden sendtes det første persontog fra Fredericia til Lillebæltsbroen, og udvekslingen af rejsende foregik. I dag venter man, at 8-9.000 rejsende må spadsere de 1.100 meter over broen. Statsbanerne vil forsøge at få stationeret en bil til at køre de dårligt gående rejsende og mødre med spædbørn over broen. Så vidt muligt sørger Statsbanerne for at sende tog samtidig at sted fra Middelfart og Fredericia, således at de rejsende mødes under spadsereturen over broen. Herved undgår man ikke blot panik ved ud- og indstigning af togene, men opnår samtidig, at der altid står opvarmede vogne parat til de rejsende på den anden side af Bæltet.

I den stærke blæst er det gået ud over mange damehatte, idet kvindelige rejsende, der har hænderne optaget af kufferter, i mange tilfælde har måttet se deres hat forsvinde i Bæltets bølger. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. april 1944.

1944 – Overportør i Lunderskov som stortyv

Hvad han ikke selv kunne bruge, brændte han i komfuret

Man var fornylig kommet under vejr med, at en overportør i Lunderskov vist ikke havde helt rent mel i posen, og klokken 22.30 i aftes slog man ned på ham. I første omgang søgte han at klare sig ud af sagen, men det varede dog ikke længe, inden han gik til bekendelse, og i formiddags blev han fremstillet i grundlovsforhør i Kolding Kriminalret.

Overportøren, der er 45 år, har været ansat i DSB i 24½ år og siden 1925 med tjeneste i Lunderskov, hvor han i 1938 forfremmedes til overportør. Han har ikke noget med forsendelserne at gøre, men en morgen for ca. 1½ år siden, da han gik fra tjeneste, faldt han for fristelsen. Han tog en pakke, der stod på perronen, med sig hjem, og det viste sig, at den indeholdt tobak. Da dette tyveri gik godt, fortsatte han med større eller mindre mellemrum at tilegne sig forsendelser. Han hævdede i retten, at det ikke var bestemte varer, han var ude efter, da han ikke kunne se på pakkerne, hvad disse indeholdt, og han tilstod i alt at have stjålet 8 forsendelser. Heraf indeholdt de to rene tobaksvarer, én cigaretter, en tredeje 8 cykeldæk og slanger, og de øvrige forskellige manufakturvarer og galanterivarer. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. marts 1944.

1943 – Stationsforstanderen om den foreslående juletrafik

Man gør klogt i at sikre sig færgebilletter i god tid

I søndags lukkede statsbanerne op for udlevering af de færgebilletter, det rejsende publikum skal være i besiddelse af for under juletrafikken at komme med færgerne over Storbælt. Disse færgebilletter udleveres som sædvanligt indtil 14 dage før de får gyldighed. Efter hvad stationsforstander Nørgaard i dag oplyser overfor os, har efterspørgslen efter disse billetter endnu ikke været særlig stor i Kolding. Det er indtil i dag kun få billetter, der er udleveret.

Billetterne kan ikke bestilles pr. telefon

Billetterne skal jo afhentes?

“Ja, som ved tidligere lignende lejligheder kan færgebilletterne ikke bestilles i telefonen. De skal afhentes og kan kun fås udleveret samtidig med køb af almindelig billet.”

Der er vel kun et begrænset antal billetter til udlevering?

“Naturligvis. Og folk gør derfor klogt i at sikre sig billetterne i god tid. Man kommer nemlig ikke over Bæltet uden færgebillet!!

Rejs i god tid!

For at afvikle juletrafikken så gnidningsfrit som muligt, bør alle, der kan, vel rejse i god tid?

“Ja, det er absolut nødvendigt, hvis ikke det hele skal brænde sammen for os. Der er jo mulighed for at dublere juletogene til en vis grad, men færgerne derimod kan ikke dubleres, og det er af stor betydning, at de ordinære tog får så små forsinkelser i juletiden, som vel muligt, da færgerne ikke vil vente på forsinkede tog. Så hvis folk har mulighed for at kunne rejse i dagene før den store trafik sætter ind, gavner de sig selv og ikke mindst deres medmennesker ved at udnytte denne mulighed. Og lad mig i denne forbindelse endnu en gang gøre Sjællandrejsende opmærksom på hurtigtoget kl. 9.03. Det er den sikreste forbindelse, hvis man vil igennem samme dag, Og tilmed er det forbindelsen, der i givet tilfælde nemmest kan færge-dubleres”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. december 1943.

1943 – Undtagelsestilstandens ophævelse

Generaldirektoratet for statsbanerne meddeler:

Alle begrænsninger i billetsalg til hurtigtog er ophævet, og der vil ikke foreløbig blive krævet adgangsbilletter til færgerne over Storebælt.

Amalienborg og Sorgenfri

Det danske politi overtog igår vagten på Amalienborg, hvor nu to karabinbevæbnede politibetjente er posteret foran Kongens Palæ og to foran Kronprinsens. Vagten ved Sorgenfri Slot, hvor Kongen for tiden opholder sig, er ligeledes i går overtaget af politiet.

Rigstelefonsamtaler som normalt

Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsen meddeler:

De hidtil gældende indskrænkninger vedrørende bestilling af indenlandske rigstelefonsamtaler er bortfaldet.

Spærretid er hævet i hele Jylland

, undtagen i Thisted, hvor der foreløbig er færdelsesforbud fra kl. 23 til 6. […]

Færdselsforbud i Odense

Efter at den militære undtagelsestilstand er hævet, har den konstituerede politimester i Odense, politifuldmægtig Rasmussen af hensyn til oprettelse af ro og orden besluttet at indføre en færdselsindskrænkning, der gælder for tidsrummet kl. 23 til 5. Restaurationer og forlystelsessteder skal lukke kl. 22.

Berlins kommentar

Berlin, RB.

Ophævelsen af undtagelsestilstanden i Danmark bliver i Berlin betegnet som et yderligere skridt til genoprettelsen af normale tilstande i dette land. I denne forbindelse betones det, at man fra tysk side stedse har haft ønsket om opretholdelse af ro og orden som rettesnor.

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 7. oktober 1943.

1943 – Nye regler for jernbanerejser

Kun for personbefordring med hurtigtog er der begrænsninger. Træder i kraft fra og med søndag

Generaldirektoratet for Statsbanerne meddeler følgende:

Efter at de tyske myndigheder har tiltrådt nedenstående nye regler for regulering af personbefordring, træder disse i kraft fra og med den 12. ds. Kun for personbefordring i hurtigtog er der herefter fastsat begrænsninger. Personbefordring i alle andre tog med Statsbanerne og i alle tog på privatbanerne er tilladt med alle arter af gyldige rejsehjemler uden særlig legitimation e.l.

I følgende hurtigtig på Statsbanerne; tog nr. 121 og 132 mellem København og Gedser, tog nr. 23/25 og 58/60 på strækningen København-Fredericia-Aalborg samt go nr. 949 og 942 mellem Fredericia og Padborg er personbefordring med alle arter af gyldige abonnementskort og frikort tilladt uden begrænsning. Derimod er salget af billetter begrænset på følgende måde:

Rejser i hurtigtogene med enkelt eller dobbeltbillet er betinget af hurtigtogsbillet (enkelts- eller dobbeltbillet) eller af en billet, i hvis pris hurtigtogstillægget er indregnet, og som ifølge påtryk er gyldig til alle tog, og udgangsstationen og de mellemstationer undervejs, hvor hurtigtoget standser, må til hvert tog kun disponere over et bestemt antal billetter (enkelt- og dobbeltbilletter). Dette antal kan dels sælges direkte på stationen, dels kan der disponeres over det på den måde, at andre stationer (på sidebaner og landstationer på strækningen m.v.) hos vedkommende station får skriftlig eller telegrafisk tilladelse til at sælge billetter til rejse med hurtigtoget. Kun efter sådan indhentet tilladelse må stationer uden for den strækning, over hvilken hurtigtoget løber, samt landstationer på strækningen sælge billet gyldig til vedkommende tog (og eventuelt til senere tilbagerejse med hurtigtog), og opmærksomheden henledes derfor på ønskeligheden af, at begæring om rejse med hurtigtog fra stationer uden for hurtigtogs-strækningen fremsættes så tidligt som muligt inden for forsalgsgrænsen (14 dage føre rejsen). […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. september 1943.

1943 – Kolding Eksportmarkeds 25 års jubilæum i dag

Markedets store betydning for byen og havnen. Gratialer til arbejderne.

Kolding Eksportmarked fejrede i dag 25 årsdagen for markedets overtagelse af kommunen fra eksportør Jens Holm. Dagen blev markeret ved flagning på havnen og i byen og ved en sammenkomst i ‘Stærekassen’ for markedsledelsen og arbejderne.

Her bød formanden, folketingsmand M. Larsen velkommen til de indbudte og fremmødte gratulanter fra statsbanerne, Sydjysk Kreatureksportforening, og endvidere til kaptajnen, styrmanden og maskinmesteren på af det de tyske kreaturbåde, som lå i havnen og har sejlet på Kolding i over 25 år. Formanden gav et kort rids af markedets historie.

Det første par år efter overtagelsen var markedet bortforpagtet, men derefter har kommunen selv drevet det. Det er i øvrigt 55 år siden, Jens Holm oprettede markedet. Han grundlagde det, da England lukkede for eksporten fra Danmark af levende kvæg, og vi måtte søge markedet sydpå. Jens Holm samlede kreaturer fra det meste af Jylland og sendte dem sydpå pr. jernbane. Denne transport blev stoppet i 1898, på grund af mund- og klovesygefaren, og siden er transporten forgået pr. skib. til karantænestalde i de nordtyske havne.

Kolding har meget at takke Jens Holm for, særlig fordi han var manden, der gik foran. At transporten kom til at foregå fra Kolding, var såre naturligt, da Kolding dengang lå så nær grænsen. Gennem årene har der store måttet foretages udvidelser. Vi har nu 9 stalde foruden markedshallen og kan huse i alt 2.500 dyr på én gang. Desuden har vi nu fået markedet for tuberkulosefrit levekvæg. Det giver ikke overskud, men vi håber, det vil vokse, efterhånden som kvægtuberkulosen udryddes. Det er vistnok i Jylland ikke et eneste marked eller en samlestald, som ikke har eksporteret kreaturer over Kolding, og herfra er der ekspederet kreaturer til mange land; Tyskland, Italien og Spanien, ja end også til Marokko. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. april 1943.