1944 – Byrådet på gårdinspektion

Travbane på Meyersminde? Brændkjærgaard meget forsømt

Kolding Byråd var lørdag eftermiddag på inspektionstur. Man startede på Brændkjærgaard, der blev grundig efterset i anledning af, at Markudvalget mente det nødvendigt at ofre 53.000 kr. på reparationer. Gårdens udbygninger viste sig også at være noget forfaldne, men ikke mindst forsømte. Byrådet er dog næppe stemt for at ofre så meget på istandsættelser. Det var i øvrigt ikke lige smigrende ord, der lød under besigtigelsen, heller ikke til Kasse- og Regnskabsudvalget.

Fra Brændkjærgaard gik turen til pladsen mellem saftstationen og åen, hvor kommunen påtænker at købe eller ekspropriere et areal på ca. 4 hektar til det rensningsanlæg, der skal indrettes her efter krigen. Arealet gård helt ud til Boesens Eng, og det meste vil blive optaget af rensningsanlægget, men der skulle dog være plads også til en forbrændingsanstalt i forbindelse dermed. På denne måde ville man kunne udnytte gassen fra rensningsanlægget til drift af forbrændingsanlægget. Saftstationen har hidtil benyttet arealet til skylleplads.

Byrådsmedlemmerne fortsatte videre fra havnen – næsten alle sammen på cykel – til kommunens anden nyerhvervelse Meyersminde, hvor hr. og fru Lind gæstfrit tog imod. Det er jo meningen at lade Meyersmindes landbrug gå ind under Dyrehavegaard, men således at jorden hurtigt kan frigøres, hvis der bliver brug for den til andre ting. Skal der bygges, må der naturligvis lægges veje ind over arealet, men foreløbig er man stemt for en spadseresti fra Djævlekløften i Marielund op til Bramdrup Skovsti. Der har været forespørgsel på en del af arealet til en travbane oplyste borgmesteren. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. juni 1944.

1944 – Kommunale nødlejligheder som siden kan fordobles

Kommunen købte grund ved Brændkjærgade, men den er allerede bebygget!

Kolding Byråds Boligudvalg må stadig lægge hovederne i blød for at klare boligmangelen, så alle får tag over hovedet. For tiden arbejder man med planer om kvistlejligheder på kommunens ejendomme i Gøhlmannskvarteret, den såkaldte “rødby”. Efter hvad boligudvalgsmedlem, direktør Nørgaard, oplyser, er det her en del loftsværelser og tørrelofter, hvor man kunne indrette en halv snes 2-værelses lejligheder, men lejerne er naturligvis ikke glade for at afstå pladsen, og der bliver måske kun 4-5 lejligheder ud af det.

Man vil også kunne bygge nyt, hvis det er muligt. Man undersøger for tiden en plan, som bladet ‘Arkitekten’ har bragt, gående ud på at opføre rækkehuse med små lejligheder til begge sider. Disse lejligheder skulle adskilles med en skillevæg på langs, som siden skulle fjernes, så der af to smålejligheder kunne blive én af passende, rummelig størrelse. Men det kniber med at finde en byggegrund.

Kommunen har da ellers jord nok?

“Næh, det har den egentlig ikke. I købet af Brændkjærgaard var bl.a. inkluderet en byggegrund på 51 meters længde ved Brændkjærgade, men da vi kom ud og skulle se på den, var den allerede bebygget med tre huse, der er under opførelse. Det viste sig, at grunden var solgt til en tømrer i gaden. Dette er antagelig ved en fejltagelse ikke taget i betragtningen under handlen, men da grunden var inkluderet i prisen, må denne naturligvis reguleres derefter, men det bliver Kasse- og Regnskabsudvalgets sag. Desværre mangler vi altså grunden, og på Dyrehavegaards marker er der hverken veje og kloak, i Borgmestervangen må den slags huse vist ikke opføres, og ved Søndre Ringvej kan man heller ikke have dem, så vi er stadig på jagt efter en grund til den halve snes dobbeltlejligheder, som det var tanken at begynde med” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. februar 1944.

1943 – Koldingenserne sender 40-50 pct. flere julepakker i år end tidligere

En stigning i Julemærkesalget på 33 pct., og der kunne endda sælges flere.

Dagene op til jul har alle dage været postvæsenets allertravleste tid, og der slides hårdt af mandskab og ekstramandskab i disse dage. Og julen i år danner ingen undtagelse. Tværtimod mærkes rejsebesværet på posthuset i enormt omfang. De mange mennesker, der plejer at rejse ud, men som i år bliver hjemme, sender i stedet deres julepakker til familie og venner. Og med ankommende pakker er det ligeså galt.

“Det er”, sagde postmester Baastrup i formiddags i en samtale med os, “lige alt det, vi kan holde hovedet over pakkehavet i disse dage, og hele mandskabet kan slide kolossalt i det, for at ikke det hele skal bryde uhjælpeligt sammen for os”.

Den voldsomme stigning

Hvor stor er stigningen i pakkeposten?

“Jeg vil løselig mene, at den er på 40-50 pct. af forsendelserne i fjor. Det er jo noget, der kan mærkes”.

Så har man vel måttet have meget ekstramandskab i gang?

“Ja, ikke alene det, men vi har også måttet indsætte en ekstra pakkevogn. Det viste sig for resten omtrent umuligt at få fat i dette ekstrakøretøj, og først nu i sidste øjeblik lykkedes det os at leje en fladvogn på Dyrehavegaard.”

Med så mange pakker er der vel også mange fejl-adresseringer og mangelfulde adresseringer

“Det er der desværre. Det var jo kun, hvad man kunne vente. Trods vore opfordringer i tiden op til jul om påpasselighed på det område, er der stadig folk, der sidder advarslerne overørige. Men det bødes der jo for.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. december 1943.

1941 – Millionarbejder i Kolding

Kolding Byråd har vedtaget at ansøge Beskæftigelsescentralen om tilskud på 1 mill. kr. Planerne omfatter udvidelse af Kolding Havn: 360.000 kr., anlæg af en park øst fore Dyrehavegaard: 66.000 kr., anlæg af fjordsti til Rebæk: 125.000 kroner, to kloakeringsarbejder: 300.000 kr. og 180.000 kr., statstilskuddet anslås til 304.000 kr. Den samlede arbejdsløn er anslået til 403.000 kr. Havnens part i udgifter trukket fra skulle give en udgift for Kolding Kommune på 168.000 kr.

Kilde: Folket, 21. februar 1941.