1944 – Hitlers tale efter attentatet

“En forbrydelse, der søger sin lige i tysk historie”

Førerhovedkvarteret, RB

Føreren holdt i nat følgende tale til det tyske folk:

Tyske landsmænd og landsmandinder: Jeg ved ikke for hvilken gang det er, der nu var planlagt og udført et attentat mod mig. Når jeg i dag tale til Dem, sker det imidlertid af to grunde: 1) For at De kan høre min stemme og vide, at jeg selv er usåret og rask. 2) For at De imidlertid også skal høre nærmere om en forbrydelse, der søger sin lige i den tyske historie. En ganske lille klike ærgerrige samvittighedsløse og samtidig forbryderisk dumme officerer har smedet et komplot for at fjerne mig og sammen med mig udrydde den tyske værnemagts ledelsesstab.

En bekræftelse på forsynets bud til mig

Den bombe, der blev lagt tilrette af oberst, grev von Stauffenberg, eksploderede to meter fra min højre side. Den har svært såret en hel række af mine dyrebare medarbejdere. En af dem er død. Jeg er selv fuldstændig usåret, bortset fra ganske små hudafskrabninger, stød eller forbrændinger. Det betragter jeg som en bekræftelse på forsynets bud til mig om at fortsætte bestræbelserne for mit livsmål på samme måde, som jeg hidtil har gjort det, for jeg tør højtidelig tilstå overfor hele nationen, at jeg siden den dag, da jeg drog ind i Wilhelmstraße, kun har haft én tanke, efter bedste viden og samvittighed at opfylde min pligt, og at jeg, efter at det var blevet mig klart, at krigen var uundgåelig og ikke kunne udskydes længere, egentlig kun har kendt bekymring og arbejde i utallige dage og vågne nætter kun har levet for mit folk. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. juli 1944.

1944 – Officiel meddelelse om Aarhus-katastrofen

Gennem Ritzaus Bureau meddels:
Vedrørende eksplosionskatastrofen i Aarhus foretoges der for tiden en officiel undersøgelse. For ikke at foregribe dennes resultat kan der i øjeblikket ikke bringes yderligere meddelelse om sagen.

Kongeparret kondolerer

Aarhus by modtog i går mange kondolencetelegrammer, deriblandt følgende fra kongeparret:

Dronningen og jeg udtaler vor hjerteligste deltagelse i anledning af den katastrofe, der har ramt byen og dens befolkning.

Christian R.

Kilde: Kolding Folkeblad, 6. juli 1944.

1944 – Katastrofen ved Aarhus Havn

Hidtil har man fundet 12 danske civilpersoner dræbt! – flere hundrede blev såret
En eksplosionskatastrofe af næsten ufattelig omfang indtraf i går eftermiddags i Aarhus. Aldrig før er der herhjemme sket en ulykke, der har bragt så frygtelige og omfattende ødelæggelser med sig Død og fordærv blev spredt ud over hele byen, og rædslen blandt byens borgere var ubeskrivelig.
Man var ved 10 Meter Kajen i færd med at indlade ammunition i en lægter. Der var flere hundrede tons ammunition ombord på skibet. Antagelige som fælge af et uheld eksploderede et projektil, hvorved hele ammunitionsladningen sprang i luften. Hele skibet blev kastet op på kajen og sammen med en jerbanevogn og på taget af et éttages lagerrum. Der udbrød brand i den ene ende af lagerbygningen, og da der var ammunition i nærheden, frygtede man en ny voldsom katastrofe. Ved eksplosionen blev i hundredvis af Aarhusianerem hovedsagelig havnearbejdere, der opholdt sig i nærheden af 10 Meter Kajen, kvæstet, og projektiker fra skibet slyngedes i tusindvis over hele Aarhus.
De såredes tal er meget stort, og hospitalerne i Aarhus oplevede eftermiddagen igennem en travlhed uden sidestykke. Ambulancen fo’r tudende gennem gaderne på vej fra katastrofestedet til hospitalerne, hvor båre efter båre med kvæstede i en ustandselig strøm blev bragt ind. Også lastbiler, politibiler, de gule postbiler, kranvogne, ja selv trehjulede cykler måtte tages i brug for at bringe de sårede til behandling hurtigst muligt. Lægerne var overbebyrdet med arbejde til langt ud på aftenen. […]

Kilde: Uddrag, Demokraten, 5. juli 1944.

1944 – Eksplosionsulykke på Søværnets Prøveanstalt

Politiets sprængstofekspert dræbt og fem sårede af hjemmelavet bombe

København, RB

I formiddag er der på Søværnets Prøveanstalt på Holmen foretaget en afmontering af en hjemmelavet bombe, som er blevet fundet i en ejendom i Københavns omegn, og hvis sprængladning bestod af en slags knaldkviksølv i en bolsjedåse. Under afmonteringen skete der eksplosion, hvorved laborant Frovin Kristensen, Haregade 19, blev så hårdt kvæstet, at han senere døde på Sundby Hospital. Desuden er kontorassistent Poul Christensen, Nygaardsvej 3, ingeniør Obel, Gyldenlundsvej 16 og ingeniør Bjerløv, Liljegaards Allé 82, samt kriminalbetjentene Kaj Larsen og I. C. Gjedde kommet til skade og bragt til hospitalet. For deres vekommende er der dog ikke tale om livsfare. Den forulykkede Frovin Kristensen var politiets sprængstofsekspert. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. maj 1944.

1944 – Bombeeksplosion på Kongens Nytorv

To caféer stærk ramponeret, en mand alvorligt såret
København (RB)
Et par minutter før midnat indtraf en eksplosion i Hviids Vinstue på Kongens Nytorv. Der var blevet kastet en bombe ind gennem et af vinduerne fra Kongens Nytorv, og ved eksplosionen, der lød meget kraftig, blev hele vinstuen ødelagt. De tunge skodder for vinduerne blæstes ud sammen med ruderne, og dele af inventaret slyngedes ud på gaden. Også i den i etagen ovenfover beliggende Grand Café skete der en del skade. I eksplosionsøjeblikket kom varmemester Ernst Bonnez, Lillekongensgade 6, forbi. Han blev ramt i hovedet af glassplinter og blev i alvorlig medtagen tilstand bragt til Kommunehospitalet og indlagt. Efter eksplosionen har man set to mand løbe bort fra stedet.

Ny biograf-attentat. Men ikke større skade.
Der indtraf endvidere i nat nogle minutter før kl. 1 en bombeeksplosion i Platan-Biografen på hjørnet af Vesterbrogade og Platanvej. Der var her blevet anbragt en bombe i et ventilationsrum ved siden af operatørrummet. Ved eksplosionen slyngedes jernstumper helt over på den anden side af Vesterbrogade og knuste nogle butiksruder, ligesom der i det hele taget gik en del ruder i nabolaget. […]

Kilde: Uddrag, Fredericia Social-Demokrat, 1. april 1944.

1944 – Bombeattentat mod posthuset i Nyborg

9 mennesker i posthuset slap uden en skramme. Bombens sprængvirkninger var overordentlig stor.

Kl. 3.10 i nat er der rettet et bombeattentat mod posthuset i Nyborg. Bomben, hvis sprængvirkning har været overordentlig stor, har antagelig været anbragt ovenpå det flade tag til en en-etages bygning, der rummer forstærkerstationens kraftanlæg, og som støder op til posthuset sydlige gavl.

Ved eksplosionen, der kunne høres over hele Nyborg, blev der slået et flere meter højt og et par meter bredt hul i posthusets gavl, ligesom en del af betontaget blev sprængt. Murbrokker fra posthusets gavl er væltet ind i bygningen og har bl.a. sønderslået den nederste del af den vindeltrappe, der findes i en halvcirkelformet bygning på gavlen.

Lufttrykket fra eksplosionen har gennem denne åbning forplantet sig ind i bygningen, og der er slået et stort hul i skillevæggen ind til selve postkontoret. To af telefonboksene, der er installeret ved denne væg, er fuldstændig sønderslået. Skaden i selve postkontoret og i de tilstødende telegraf- og postekspeditionslokaler indskrænker sig derudover i det væsentlige til nogle dørkarme, der er sprængt. […]

9 mennesker opholdt sig i posthuset.

Da eksplosionen indtraf, opholdt der sig 9 mennesker i posthuset. De slap alle fuldstændigt uskadt. I montør Bolwinckels lejlighed på 1. sal son en ung søn i badeværelset, der blev stærkt raseret, idet kalk og murbrokker fald ned, men sønnen kom intet til. Ved eksplosionen blev i hundredvis af ruder i det omliggende kvarter knust, bl.a. blev Statsbanestationen og Turisthotellet hårdt hjemsøgt med knuste ruder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. marts 1944.

1944 – Voldsom bombeeksplosion på Aalborg Stiftstidende

Stor skade på Stiftsbogtrykkeriet og hele bladbygningen – betydelige ødelæggelser i hele nabolaget

Kl. 0.30 i nat eksploderede en kraftig bombe i en kælderhals til Aalborg Stiftstidendes bygning ud mod Bernhard Rees Gade. I stueetagen, her findes Aalborg Stiftsbogtrykkeri, der blev så godt som ødelagt. Etageadskillelsen til kælderen sprængtes i stykker, og en del af Stiftsbogtrykkeriets maskiner styrtede ned i kælderen. I øvrigt blev Stiftsbogtrykkeriet så slemt raseret, at dets maskiner er ødelagt.

På 1. sal over Stiftsbogtrykkeriet findes bladets maskinsætteri. Ved eksplosionen blev der slået hul i denne etageadskillelse, og to sættemaskiner blev væltet om, medens to øvrige på én nær alle blev så beskadigede, at de er ude af funktion. Ved eksplosionen udbrød der brand i Stiftsbogtrykkeriet, og der brændte bl.a. et papirlager til en værdig af ca. 60.000 kr.

Hele Aalborg Stiftstidendes bygning blev beskadiget ved eksplosionen, og i redaktionens og ekspeditionens kontorer kan man i dag overalt spore eksplosionens virkninger. Eksplosionen var så voldsom, at svære tværbjælker blev slynget 20-30 meter i vejret og fandtes i baggårde på den anden side af gaden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. marts 1944.