1942 – Ingen organisationstvang

For omtrent fem år siden vedtog Koldings socialdemokratiske byrådsflertal at kræve, at alle arbejdere og funktionærer, der var beskæftiget ved Kolding Kommune, Havn og Eksportmarked, skulle være organiseret. Den borgerlige gruppe protesterede herimod, og sagen gik til Indenrigsministeriet, der efter nogen tids forløb gav mindretalsgruppen ret. Da havde imidlertid allerede en række funktionærer og arbejdere meldt sig ind i fagforeninger af frygt for at miste deres arbejde.

Indenrigsministeriets afgørelse blev dengang bekendtgjort ud over landet, men alligevel ser man nu, at to kommunernes socialdemokrater optræder på ganske tilsvarende måde som Koldings. Randers Byråds socialdemokratiske flertal vedtog for nogen tid siden en overenskomst med Husassistenternes Fagforbund, hvorefter der for fremtiden under kommunen kun måtte ansættes husassistenter, der var medlemmer af Husassistenternes Arbejdsløshedskasse. Den konservative gruppe og missionens repræsentant i Randers protesterede og har nu ligesom den borgerlige gruppe i Kolding i sin tid fået medhold fra ministeriet.

Og Næstved Kommune har forlangt af sine kontorfolk, at de skulle være medlemmer af Handels- og Kontormedhjælperforbundet, dersom de ville blive i kommunens tjeneste. En række kontorfolk nægtede dette, og Indenrigsministeriet har nu givet dem medhold med den begrundelse, at det er grundlovsstridigt af en kommune at forlange noget sådant.

Denne og de to foregående afgørelser fra Indenrigsministeriet kan kun vække tilfredshed. Vi har her i Danmark for længst fået en organisationsfrihed, men mange socialdemokrater ønsker åbenbart at køre i den modsatte grøft ved at skabe organisationstvang. Efter Grundloven skal der være lige adgang til erhverv, og selv om tidens vanskeligheder har medført, at der er kommet modifikationer, er denne bestemmelse dog et bærende princip om lige og fri adgang til erhvervene […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 15. juli 1942.

1941 – Fra kvindernes jubilæumskongres

Sammenholdets og fælleskabsfølelsens værdi må præge vort liv.

Blandt årets mange faglige kongresser bliver Kvindeligt Arbejderforbund nok den mest særprægede ikke blot fordi det er en kvindekongres, men også fordi det er en 40 års jubilæumskongres. Da kongressen i går formiddags blev åbnet, var salen smykket med en overdådighed af flag og blomster, fagforeningsfaner side om side med dannebrog, og ved hver enkelt delegerets plads stod en fiks lille vase med røde og hvide nelliker. På scenen stod de blomsterdekorationer, der i formiddagens løb indkom fra fagforbund og forbundets afdelinger. Gamle arbejdskammerater i Horsens havde sendt forbundsformanden, fru Fanny Jensen, en stor blomsterdekoration. Optakten til kongressen var en musikalsk underholdning med en særlig festmarch for Kvindeligt Arbejderforbund, der var komponeret i dagens anledning.

Fru Fanny Jensen holdt en kort åbningstale, hvori hun pegede på usikkerheden:

Vi må være vore partifæller i regeringen taknemlig for deres indsats siden den 9. april. Det havde været lettere for dem at gå, men de valgte at blive for folkets sag. Det må være os kvinder en æressag at lyde regeringens bud og være rolige og værdige i hele vor optræden. Kun derved kan regeringen øve sin gerning for landet og folket. VI havde lært sammenholdets og fællesskabets værdi, og det må præge vort liv.

Formanden mindedes de døde og bød velkommen til gæsterne, Laurids Hansen og Ejner Nielsen fra De sam.v Fagforbund, Aksel Olsen, N. P. Hansen, Dir. Em. Svendsen m.fl. Der var hilsen bl.a. fra de svenske kvinder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 17. august 1941.