1943 – Storslaget i fuld gang langs hele Østfronten

Frostvejret har givet de tung våben nye muligheder

Berlin, tirsdag, STB.

Storslaget er i fuld gang igen langs hele den langstrakte Østfront, efter at det indtrådte frostvejr atter har gjort jorden hård, og vejforholdene på ny tillader de umådelige tilførsler som kæmpeslaget ikke kan være foruden.

Med disse ord karakteriserede Wilhelmstraßes militære talsmand mandag eftermiddag overfor den udenlandske presse den øjeblikkelige situation på Østfronten, idet han særlig understregede, at vejrforandringen især havde givet panservåbnet nye chancer, efter at disse igen kunne køre frem ad de frosne veje. I hvor høj grad panservåbenet atter var kommet til indsats, fremgik, tilføjede talsmanden, af det store antal ødelagte panservogne og tanks, således som det fremgik af dagens værnemagtsberetning.

Ifølge den situationsskildring, som talsmanden derefter fremsatte, er nye sovjetrussiske angreb i gang i Nikopol-området og øst for Vitbsk, mens de hårdnakkede russiske gennembrudsforsøg i Nevel-området fortsættes. Som bemærkelsesværdigt fremhæves, at det store tyske modangreb, der hidtil har været iværksat i Shitomir- og Korosten-områderne, nu er blevet flyttet til Kirovograd-egnen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. december 1943.

1942 – Regnmanglen ved at blive en katastrofe for landbruget.

Der er endnu intet græs på markerne, men mange steder har man hverken roer eller halm til kreaturerne.

De sidste dages ustadige vejr havde hos landmændene – og hos alle andre forsåvidt også – givet håb om, at det skulle ende med en god regn, en rigtig bundbløde, som er så hårdt tiltrængt i øjeblikket for alle de livsnødvendige vækster. Men det blev kun blæst med sandfygning på de letter jorder. Stormen i går, som varede lige til hen på aftenen, stilnede pludselig kort før midnat af, og det blev helt stille, og alle tegn til regn forvandt. Og i morges stod man da også op i det herligste stille solskinsvejr, som man under andre forhold ville have glædet sig ved. Jorden var ganske vist hvid af rim, og det havde frosset 2-3 grader.

Køerne må leve af luft og bevægelse. Det går ud over produktionen.

Det er naturligvis en skuffelse at vågne op til et sådant vejr, siger formanden for Kolding Omegns Landboforening, forstander Overgaard, Ladelund, på vor henvendelse. Nattefrost og solskin om dagen er aldrig godt. Det, vi trænger til, er en rigtig stor regn. Så ville der snart komme gang i græsset. For endnu er der ingenting på markerne. Mange steder må man af nød og betryk sætte kreaturerne ud, fordi halm og roer er sluppet op, men de må leve af luft og bevægelse. De par grønne spirer, der er på græsmarkerne, stiller ingen sult, og når græsset allerede nu gnaves hård af, vil der ikke blive meget i sommer. En del landmænd må gå til at reducere besætningerne yderligere. Der er ingen anden udvej. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. maj 1942.

1942 – Sønderbro-anlæggene bliver færdige senest august

Arbejdet genoptaget efter en lang generende vinterpause.

Arbejdet på statsbanernes omfattende anlæg ved Sønderbro, der som tidligere meddelt vil koste omkring 450.000 kr., har i henved tre måneder været standset på grund af den strenge vinter, men i disse dage er arbejdet genoptaget. Endnu er frosten ikke helt af jorden, men så snart det er tilfældet, kan der atter arbejdes for fuld kraft.

Arbejdsstandsningen har været usædvanlig lang, længere end beregnet, og det har selvsagt været meget generende. Man har nu haft to hårde vintre i træk, som hver gang for længere tid har sat en stopper for de store arbejder, men man vil nu heller ikke mere komme ud for denne kalamitet. Man regner nemlig med, at alle anlæggene senest til 1. august vil være fuldt færdige, oprydningsarbejdet tilendebragt og alt klar til benyttelse. Endnu er kun 24 mand i arbejde, men om kort tid vil antallet blive forøget til omkring 40 arbejdere. Arbejdet er straks sat ind såvel ved Søndergade-tunnelen som den store tunnel, hvorigennem den nye brede parallelgade over åen vest for Sønderbro skal gå, og ved jernbanebroen øst for Sønderbro. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 18. april 1942.

1942 – Overraskende stor påsketrafik

D.S.B.: 20 pct. fremgang og Sydbanerne: 50 pct. fremgang fra i fjor.

De sidste dages vintervejr har ikke bragt påsketrafikken nævneværdige vanskeligheder. Både Skærtorsdag og Langfredag afvikledes påsketrafikken uden alt for store forsinkelser. Under de forbedrede forhold på Storebælt har det været muligt for statsbanerne at rydde op i store mængde godsvogne, som man har haft både i Nyborg og Korsør. På grund af isvanskeligheder måtte Kalundborg-Aarhus-ruten i går opgive at anløbe Samsø. Nogen opgørelse for tallet på påskerejsende for hovedstadens vedkommende foreligger endnu ikke; men der har været en meget stor påsketrafik.

Derimod foreligger i dag til middag tallene for påsketrafikken i Kolding. I en samtale med Folkebladet oplyser stationsforstander Nørgaard, at trafikken på Kolding Station var betydelig over det normale for påsken. Navnlig i onsdags, da vejrforholdene over Storebælt forværredes, herskede der stor travlhed på stationen, da der indtraf meget store forsinkelser, og publikum gennem telefonerne løb stormløb mod kontorets personale, der egentlig havde meget andet at tage vare på end at oplyse om, hvornår forbindelserne kunne ventes til Kolding, eller med hvilket tog man kunne komme til tante Marie i Øster Felding, og med hvilket tog man kunne komme hvornår tilbage til Kolding. I går var der ca. en times forsinkelse på togforbindelserne østfra.

D.S.B.: 3.475 biletter og 30.475 kr.

Det var en meget betydelig stigning i antallet af solgte billetter og indkomne pengebeløb. I tiden fra mandag til fredag inklusive blev der i år solgt 3.475 billetter mod 2.958 sidste år, og det gav i kassen 30.475 kr. mod 25.288 kr. sidste år. Altså en stigning på ca. 20 pct., hvilket af flere grunde nok kan forbavse. Det er endvidere bemærkelsesværdig, at der i år er solgt 288 færre hurtigtogsbilletter end sidste år, og dette må vel skyldes, at folk i nogen grad har holdt sig tilbage fra at rejse til Sjælland, dels på grund af isen og dels måske også fordi man har ønsket at forblive i landfast forbindelse med sit hjem. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. april 1942.

1942 – Spildindsamlingen i kulden

En bøn fra L. A. B. til husmødrene.

Hvorledes går det med spildinsamlingen i denne kulde? spørger vi L. A. B.’s kontorleder hr. P. Thomsen.

“Spildindsamlerne arbejder flittigt, trods kulden, selv om det jo er det hårdt job at skulle færdes ude i flere timer i dette polarklima.”

Der samles vel ikke så meget ind på grund af kulden?

“Nej, vi er nede på 8-9 tons ugentligt, mod normalt 10-11 tons. Grunden er den, at de indsamlingsspande, som står ude, er vanskelige at få helt tømte, fordi det indsamlede fryser fast, og undertiden bliver spandene delvis fyldt med is, så der ikke er plads til så meget vådt spild.”

Var det da ikke bedre, som spandene stod i køkkenet?

“Jo, vi vil gerne bede husmødrene vise os den velvilje, at have spanden stående til afhentning i køkkenet. Erfaringen fra andre byer viser også, at det indsamlede kvantum pr. husstand blive større, hvor indsamlingsspandene ikke står ude i gården, men i køkkenet. En medvirkende grund til det bedre resultat er vel også den, at der opnås bedre kontakt mellem indsamleren og husmoderen, og en eventuel husassistent fristes ikke til at lade det våde spild gå i skarnkassen sammen med det øvrige affald.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. februar 1942.

1942 – Fjord og bælt forvandlet til faste landeveje

Kørsel med hestekøretøjer fra Brandsø til Hejlsminde over isen. Brændekørsel var Stenderup til Skærbæk over fjorden.

På tredje vinter i træk binder isen de danske farvande. Kolding Fjord og Lillebælt er påny forvandlet fra vand- til landeveje. Fiskerne ved Kolding Fjord har ombyttet deres motorbåde med lastbiler, som de kører med over isen til fiskepladserne, hvor de hugger huller i isen og sætter deres garn. Også ved Hejlsminde er der livlig trafik på isen til Brandsø – en tur på 4-5 km. Der har gennem de sidste 14 dage været daglig forbindelse og i de sidste dage har man kørt halm med hestekøretøjer til indladning på Hejls station, og forsyningerne til øen tages så med hjem. Isen er meget tyk og sikker, så trafikken går uden vanskeligheder. Derimod har der for få dage siden været en isbryder igennem isen mellem Fyn og Brandsø, så her kan man ikke køre med hestevogn, men der er også livlig trafik af cyklister og fodgængere denne vej.

Mange mennesker på Hejlsminde-siden benytter lejligheden til at tage en tur over til Brandsø, og der er hver dag stor folketrafik ude på isen. På Fænø skal man være mere forsigtig med istrafikken, idet den stærke strøm i denne bæltets smalleste del underhuler isen og gør den usikker. Her er man derfor meget varsom med at færdes på isen, og der er savet en sejlrende gennem isen ved overfartsstedet, hvorigennem post og mælk samt andre fornødenheder daglig føres igennem.

Ved Skærbæk hugger fiskerne huller i isen og skraber muslinger eller stanger ål, nærmest som tidsfordriv, for arbejdet er besværligt og giver ikke meget. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. februar 1942.

1942 – Hitler erklærer: 1942 bliver et sejrens år

Men om krigen afsluttes i dette år ved Hitler ikke.

Sportspaladset var festligt udsmykket med Rigets og dets allieredes farver. På de forreste rækker havde næsten alle rigsministrene, generalerne, æresgæsterne samt et stort antal sårede soldater taget plads og hilste Hitler med stormende begejstring, da han i sin tale fredag eftermiddag gav udtryk for troen på sejren for de unge folk, der kæmper for deres eksistens. I sin to timer lange tale (som vi her gengiver i stærkt sammentrængt form, da talen jo blev udsendt i radioen), lykønskede Hitler Japan til, at det havde slået til sine fjender i stedet for vedblivende at vise tålmodighed.

Han erklærede, at antallet af undervandsbåde er steget uhyre, og at de fjendtlige konvojer på alle have ville opleve, hvorledes de tyske undervandsbåde arbejder. Forandringen af krigen mod øst til en forsvarskrig var ikke bleven gennemtvungen af russerne, men var nødvendiggjort af den frygtelige kulde. Hitler havde selv påtaget sig ansvaret herfor. Vinteren var, fortsatte han, den østlige modstanders store håb, men de vil blive skuffet. I overskuelig fremtid vil vinterens magt blive brudt, og da indtræder det øjeblik, da den tyske musketer kan tage tilløb til det afgørende sejrrige slag. Omstillingen fra angreb til forsvar er lykkedes. Hvor modstanderen end vil træde op i dette år, vil han blive slået som hidtil, og året vil atter blive et sejrens år. Tyskland vil også til foråret være jævnbyrdig med modstanderen i talmæssig henseende. Jeg har fornylig i den erkendelse, at det, der var forberedt, langtfra kunne være tilstrækkeligt til at beskytte mod frosten, rettet en appel til det tyske folk. Denne appel var ensbetydende med en afstemning. Når de andre taler om demokrati, kan det siges: Her er det sande demokrati. Det viste sig i de dage, da et helt folk gav frivilligt.

Hvorledes dette år vil slutte, ved jeg ikke.

Jeg kan på denne 30. januar kun forsikre ét: Hvorledes dette år vil afslutte, véd jeg ikke; men ét er jeg klar over: hvor modstanderen end optræder, vil vi i dette år slå ham ligesom hidtil. Det vil atter være et år med store sejre. Vi må ikke engang drage en sammenligning f.eks. med Frederik den Stores tid. Frederik den Store måtte kæmpe mod en overmagt, der ligefrem var knusende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. januar 1942.

1942 – Alvorlige radiator-sprængninger i Kolding

Vandet sivede i nat ned gennem bibliotekets store forretningsbygning.

Der er i nat sket et par alvorlige vandskader i Kolding som følge af sprængte radiatorer. Således har Falcks Redningskorps været tilkaldt til manufakturhandler Suurballe, Helligkorsgade 7. Her måtte man foretage en omfattende tildækning for at skåne varerne bedst muligt for vandet, der sivede ned ovenfra. Men værst var det dog gået ud over bibliotekets forretningsejendom ud til Jernbanegade. Her sivede vandet det meste af natten ned fra tagetagen i alle de underliggende lokaler og forårsagede ikke ubetydelige skader og navnlig megen ulempe. Som det måske vil være bekendt, er den store forretningsbygning behæftet med den klausul, at lejerne ikke må overnatte i ejendommen. Denne omstændighed gjorde, at skaden først blev opdaget i morges, da kiropraktor Sammy Jensen mødte i sine lokaler. Det var et sørgeligt syn, han så. Overalt flød vandet, og hele klinikken sejlede.

Årsagen til kalamiteten viste sig at være, at en af gæsterne i den vestlige del af tagetagen engang i aftenens løb har lukket for et varmeapprat, der stod opad en ydermyr (men modsat vinduessiden) i det inderste værelse. Resultatet heraf blev, at et af de vandførende rør sprængtes i nattens løb og vandet derefter ganske livligt strømmede ned gennem alle etagerne, først og fremmest til dentist fru Grete Staugaard. Vandet fulgte lampestederne i loftet, så at det så ud, som om det var lamperne, der kraftige og vedvarende vandstråler fra sig. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. januar 1942.