På grund af tyskernes paniske rædsel for engelsk landgang i Jylland, jager de fredelige danske familier fra hus og hjem. Nu er det gået ud over en hel landsby, nemlig Handsted ved Thisted. Beboerne der, det drejer sig om 60-70 familier, fik for nylig ordre til at forlade deres hjem, og det hastede så stærkt, at de ulykkelige mennesker kun kunne få 3 dage til at ordne deres evakuering i. Der skal nu indkvarteres tyskere i stedet, og da der er antaget 50 koner til groft køkkenarbejde og 50 til vask, kan man jo danne sig et begreb om, hvor mange “gæster”, der flytter ind. Det var i øvrigt politikommissær Arthur Dahl, der anbefalede, at man bøjede sig for tyskernes krav.
Kilde: Det illegale blad: De Frie Danske, 4. december, nr. 2, 2. årgang.