1944 – Invasionen menes at blive udstykket

Tysklands hærledelse forberedt på angreb på flere punkter og til forskellige tidspunkter
Selv om man på tysk side mere og mere er gået over til at mene, at storinvasionen ikke er alt for nær forestående, fortsættes dog af let forståelige grunde dag efter dag diskussionerne om dette emne. Tyske militæreksperter danner sig helt bestemte forestillinger om den kommende invasions taktik og om dens metoder. En af de mest kendte tyske militærskribenter, oberstløjtnant v. Olsberg, understreger i en ny afhandling om invasionen, at den afgørende krigsskueplads i forbindelse med det angelsaksiske angreb på kontinentet efter tysk bedømmelse under alle omstændigheder vil komme til at ligge ved Atlanterhavsvolden.

Man har helt bestemte grunde for denne prognose, siger v. Olberg. De vigtigste af disse grunde står i sammenhæng med de angelsaksiske arméers vældige forsyningstransporter. Hverken fra Afrika eller fra Lilleasien vil efter v. Olbergs mening en afgørende angelsaksisk storoperation kunne foretages, da man derfra ikke vil kunne sikre de nødvendige forsyninger. Kun de britiske øer vil kunne tjene som forsyningsbasis for invasionsarméer til et angreb mod kontinentet. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 4. juni 1944.

1944 – 3½ million mand invasion-tropper parat i England

Roosevelt erklærer: Invasionen er umiddelbart forestående

I Sydengland står 3½ million englændere og amerikanere parat til at foretage invasion i Europa, skriver den tyske militærkommentator, oberstløjtnant von Olberg. Af denne kendsgerning drager han den slutning, at invasionens hovedstød vil blive sat ind fra denne basis. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. maj 1944.

1944 – Invasionens dato

Metrologerne giver signalet, når der er udsigt til godt flyvevejr gennem længere tid.

Berlin, tirsdag, INT.

I tyske flyvekredse hæfter man ikke større tillid til teorien om, at datoen for det bebudede allierede landgangsforsøg i vest afhænger af særlige forhold som ebbe og flod eller månens faser, skriver den tyske luftkrigsekspert, Carl Zeppelin, i dag. Derimod drager man af den altoverskyggende betydning ved invasionen, med nogenlunde sikkerhed den slutning, at startsignalet kun vil blive givet når vejret er gunstigt for luftoperationer.

Zeppelin henviser her til den rolle, det dårlige vejr spillede ved Nettuno-landgangen. At de allierede ikke nåede nogen vegne, kan, mener han, tilskrives vejret, som lagde uventet store hindringer i vejen for luftvåbenets medvirken. […] Efter alt at dømme slutter den tyske skribent, vil man endog afvente en vejrperiode, som synes at love godt flyvevejr gennem længere tid. Starten afhænger altså af meteorologerne, som nu mere end i nogen tidligere krig er blevet uundværlige militære rådgivere.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. april 1944.

1944 – Invasion i Danmark?

Sandsynligheden ikke alt for stor, siger militærkyndig

Kaptajn Mogens Bojsen har i Aalborg Stiftstidende skrevet en kronik om mulighederne for invasion i Danmark. Han skriver bl.a.:

Det er en hævdvundet betragtning, at Jyllands vestkyst ikke egner sig til landgangsoperationer. Revlerne, den stærke strøm og de i det hele taget meget vanskelige sejlforhold specielt i ugunstigt vejr, er kun lidet indbydende. Ikke desto mindre vil de store landgangsfartøjer, man under denne krig har konstrueret, sikkert kunne bringe både soldater og en del krigsmateriel i land – vel at mærke under rolige vejrforhold. En væsentlig hindring for landgang på Vestkysten er det, at der ikke findes mere end et par havne. Skønsmæssigt vil disse næppe kunne strække til forsyning af de betydelige styrker – formentlig hundredtusinder af soldater – der må påregnes landsat ved en stor operation.

Den vigtigste indvending mod en landgang på Vestkysten er dog af mere “taktisk” karakter. Ser man nemlig på kortet, kan man ikke undgå at lægge mærke til, at store kyststrækninger udgøres af de smalle tanger foran fjordene, og at der mellem disse fjorde dannes relativt smalle “pas”, mod hvilke forsvarsstyrkerne hurtigt kan sættes ind ved hjælp af godt vej- og jernbanenet. En invasionsflåde gennem Kattegat vil ikke kunne få den fornødne luftbeskyttelse fra England. En landsætning på øerne vil atter kræve ny landgangsekspedition mod Nordtyskland. En landgang i Jylland ville stille angriberne over for at skulle passere den smalle, sønderjyske “flaskehals” – hvis man går ud fra, at selve invasionen var forløbet resultatrigt. En så smal front byder enhver forsvarer gode muligheder – jfr. Kertsch-halvøen, Bataan-halvøen og ikke mindst forsvarsfronten tværs over Italien. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. april 1944.

1944 – Invasion-chancerne er størst i disse dage

Rommel i von Rundstedts hovedkvarter ved Atlanterhavsvolden

Berlin, STB.

Af man fra tysk side er forberedt på, at store begivenheder hvert øjeblik kan indtræffe i Vesteuropa, understreges daglig af den tyske presse, som bl.a. bringer billeder af generelfeltmarskal von Rundstedts hovedkvarter ved Atlanterhavsvolden.

Her deltager generalfeltmarskal Rommel i drøftelser af det højaktuelle problem: de tyske modforholdsregler mod en kommende allieret invasion. Man gør i de tyske militærkredse opmærksom på, at en landgangsoperation har de bedste betingelser for at kunne gennemføres ved indtrædende højvande, hvorved selv større skibe får mulighed for at nær ind under kysten. Skal man derfor bedømme det sandsynlige tidspunkt for en britisk-amerikansk invasion, spille ebbe og flod og dermed månedsperioderne en væsentlig rolle. Et blik i kalenderen viser netop, at floden indtræffer i den sidste tredjedel af april, for ved månedens slutning at passere alt kulminationspunkt. dermed ville faktisk de allierede have de bedste teoretiske og praktiske muligheder for at gennemføre en landgang inden for de nærmest kommende dage, udtaler man her.

Kilde: Kolding Folkeblad, 22. april 1944.

1944 – Invasionen lader næppe længe vente på sig

Invasionsfeber hos Vestmagterne – Tysk formodning om, at luftangrebene på Sydøsteuropa er afledningsmanøvrer for invasionen
Berlin, mandag
Invasionen vil sikkert ikke lade vente på sig længe endnu, siger man i militære og politiske kredse i Berlin. En aldeles påfaldende “invastionsfeber” råder efter tysk opfattelse hos Vestmagerne, og talrige tegn tyder på, at de britisk-amerikanske forberedelser til en landstigning i Vesteuropa er så langt fremskredet, at begyndelsen til at stort foretagende ikke kan være langt borte.

Interessen i Tyskland flyttes også mærkbart fra den østlige krigsskueplads til vest, og en militær talsmand oplyste mandag, at man ser højst alvorligt på muligheden af en invasionsoverraskelse i løbet af ganske kort tid. […]

Kilde: Uddrag, Social-Demokraten, 18. april 1944.