1941 – Strenge tugthusstraffe i Tyskland for at lytte til den engelske radio

Der er faldet domme på op mod syv års, og bladene offentliggør strenge advarsler mod forbudt aflytning
København, mandag, KG.
Redaktør Kronika meddeler til Nationaltidende fra Berlin:
Den tyske presse offentliggør meget strenge advarsler imod at aflytte engelsk radio, og der meddeles samtidig en række straffedomme for forbudt radiolytning. Der er i en lang række tilfælde tale om tugthusstraffe på indtil tre, fem og syv år.

Kilde: Ribe Stifts-Tidende, 27. januar 1941.

1940 – Tyskland og Rusland er enige om Norden

Tysk intervention, hvis Vestmagterne intervenerer til fordel for Norge og Sverige
Fra Berlin meddeler redaktør Kronika til Nationaltidende, at de politiske kredse i Berlin fremdeles bevarer tavshed, hvad forholdet mellem Sovjetrusland og Sverige og Norge angår. Tyske interesser vil først være berørt i det øjeblik, da man i Berlin vil sig sig stillet overfor utålelige indblandinger fra Vestmagterne. Denne mulighed regnes der fremdeles meget kraftigt med både i Berlin og Moskva.

Tyskland og Sovjetrusland synes til fuldkommenhed at være enige vedrørende bedømmelse af situationen og udviklingen i Norden. […]

Kilde: Uddrag, Hejmdal, 17. januar 1940