1944 – Ung mand myrdet på kaffebar i Ringsted

Skudt ned af en ukendt person
På Valdorffs Kaffebar i Sct. Hansgade i Ringsted skete der i går formiddag ved 11.30-tiden et drab, som kostede den ca. 20-årige Mogens Hansen livet. Den unge mand, hvis far har været kaptajn i den danske hær, var gået ind på kaffebaren, hvor han havde opholdt sig nogen tid, da der pludselig lød et skud, og de tilstedeværende så den unge mand synke sammen med blodet strømmede fra et sår i panden.
Han blev straks ført på hospitalet, levede endnu, men døde kort efter uden at være kommet til bevidsthed. Kuglen var gået lige gennem hjernen. Der er straks indledet en politiundersøgelse, og man har et godt signalement af den formodede morder, der flygtede i forvirringen. Fra Ringsted meddeles senere, at Mogens Hansen sad ved et bord og skrev. Han kom i ordveksling med en anden cafégæst, og det udviklede sig til et skænderi. Pludselig tog den sidstnævnte en revolver frem og skød Mogens Hansen gennem hovedet, hvorpå han, der havde skudt, forsvandt ud af caféen.

Kilde: Den nazistiske avis ‘Fædrelandet’, 3. september 1944.

1944 – Krisepolitiet spiller bold med retsplejeloven

Aktionerne på kaffebarerne rettes mod skyldige og uskyldige i flæng – kun en femtedel af de anholdte skyldige.
Med udfoldelse af det sædvanlige effektsceneri har krisepolitiet foretaget en ny storm på en kaffebar. Det drejer sig denne gang om den jævne kafferestaurant på hjørnet af Vester Farimagsgade og Gl. Kongevej – efter sigende et fast tilholdssted for nogle unge mennesker, der driver sort børs forretninger. Det oplystes, at hele restaurantens publikum førtes som anholdte ud på gaden, hvor politiets voldsomme udrykningsopbud havde samlet et stort og interesseret publikum om det muskelspillende arrangement.

Kun 20 procent fik dom
Det vil ikke kunne give anledning til utilfredshed, at krisepolitiet således er i stand til at udfolde en næsten overmenneskelig energi i bekæmpelsen af den sort børs’ små sjakaler fra kaffebarerne, selvom man måske nok kunne ønske sig, at resultaterne fra kriseforbrydernes øvrige vide jagtmark stod mål med udbyttet fra kaffebarerne (f.eks. i form af “en storm” mod de velstillede medborgere, hvis efterspørgsel på børsen unægtelig er afgørende for hele den sorte omsætning). Hvad der derimod vil være egnet til at vække uro, er den åbenlyst letfærdige omgang med retsplejelovenes mest betydningsfulde principper, som kommer til udtryk i de store aktioner med nogle af det jævne publikums samlingssteder. Ingen vil vist for alvor tro, at sort omsøtning af tobaksvarer og andre overprisaftaler alenes sluttes i kaffebarer.

Alligevel har man aldrig nogensinde hørt om en “storm” på de velstillede københavneres træffesteder. Kommer krisepolitiet under vejr med en sort handel, der aftales i byens “bedre” restauranter, møder der ikke et lynede politiopbud, som tømme de festlige lokaler for alt publikum til successiv påfyldning af salatfadene. Ganske anderledes med det jævne publikum, som må lægge så beskedne grænser for deres restaurationsliv, at det kun kan blive en kop kaffe med brød i den billige bar. Her farer krisepolitiet ind og anholder rub og stub. […]

Kilde: Uddrag, Social-Demokraten, 6. august 1944.