1944 – Dansk kaptajn faldet i Finland

Den eneste aktive linjeofficer

Ifølge en hertil fra Helsingfors indløben meddelelse er den danske frivillige kaptajn i den finske armé Eiler Arnold Ditlefsen den 29. juni falden på det karelske næs. Kaptajn, der var først i 30’erne, gjorde under Vinterkrigen tjeneste i den danske frivilligbataillon og forfremmedes til fændrik. Efter fredsslutningen blev han i Finland, hvor han var ved at skabe sig en livsstilling, og han blev gift med en finsk dame. Ditlefsen meldte sig atter som frivillig ved den nye krigs begyndelse. Efterhånden forfremmedes han til kaptajn og havde 80 tanks under sig. Da russerne for nogen tid siden gik til offensiv overførtes han til det Karelske næs, hvor han nu har fundet sin grav. Kaptajnen var ifl. Berlingske Tidende en af de få danske, der endnu gør tjeneste i den finske armé, og den eneste, der var aktiv linjeofficer. Han er den tiende dansker, der er falden i Finland under den nye krig.

Kilde: Kolding Folkeblad, 8. juli 1944.

1944 – Invasion i Danmark?

Sandsynligheden ikke alt for stor, siger militærkyndig

Kaptajn Mogens Bojsen har i Aalborg Stiftstidende skrevet en kronik om mulighederne for invasion i Danmark. Han skriver bl.a.:

Det er en hævdvundet betragtning, at Jyllands vestkyst ikke egner sig til landgangsoperationer. Revlerne, den stærke strøm og de i det hele taget meget vanskelige sejlforhold specielt i ugunstigt vejr, er kun lidet indbydende. Ikke desto mindre vil de store landgangsfartøjer, man under denne krig har konstrueret, sikkert kunne bringe både soldater og en del krigsmateriel i land – vel at mærke under rolige vejrforhold. En væsentlig hindring for landgang på Vestkysten er det, at der ikke findes mere end et par havne. Skønsmæssigt vil disse næppe kunne strække til forsyning af de betydelige styrker – formentlig hundredtusinder af soldater – der må påregnes landsat ved en stor operation.

Den vigtigste indvending mod en landgang på Vestkysten er dog af mere “taktisk” karakter. Ser man nemlig på kortet, kan man ikke undgå at lægge mærke til, at store kyststrækninger udgøres af de smalle tanger foran fjordene, og at der mellem disse fjorde dannes relativt smalle “pas”, mod hvilke forsvarsstyrkerne hurtigt kan sættes ind ved hjælp af godt vej- og jernbanenet. En invasionsflåde gennem Kattegat vil ikke kunne få den fornødne luftbeskyttelse fra England. En landsætning på øerne vil atter kræve ny landgangsekspedition mod Nordtyskland. En landgang i Jylland ville stille angriberne over for at skulle passere den smalle, sønderjyske “flaskehals” – hvis man går ud fra, at selve invasionen var forløbet resultatrigt. En så smal front byder enhver forsvarer gode muligheder – jfr. Kertsch-halvøen, Bataan-halvøen og ikke mindst forsvarsfronten tværs over Italien. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. april 1944.

1944 – Mindehøjtider på danske krigergrave fra 9. april

Gravene blev smykket med kranse og blomster

Den 9. april – 1. Påskedag – holdtes en lang række mindehøjtideligheder rundt om i landet. Krigergravene fra den 9. april blev smykket med kranse og blomster fra offentlige institutioner, foreninger og private, og desuden holdtes der højtideligheder flere af de steder, hvor kampene stod, og hvor de danske soldater faldt.

I Mindelunden ved Bredevad, hvor de to menige Jørgen Andersen og Poul Søgaard faldt, vajede flagende på halv Mindestenen var smykket med blomster og kranse. Politimester Brix, Tønder, og kaptajn Digman nedlagde kranse, og forsvarsbrødrene, ungdomsforbundene og flere andre smykkede med kranse og blomster. Ved en højtidelighed, hvor hele egnens befolkning var samlet, talte gartner Jepsen, Bylderup, hvorefter forsamlingen sang ‘Slumrer sødt i Slesvigs jord”. I Sønder Hostrup, Bjergskov, Lundtoft og Hokkerup nedlagde oberstløjtnant Hintz sammen med en deputation fra Forsvarsbroderforeningen i Aabenraa, kranse ved alle mindestenene. Der var alle steder mødt store forsamlinger af egnens folk.

I Haderslev blev der nedlagt kranse ved mindestenen for de fire faldne soldater, og i Aalborg holdtes en smuk højtidelighed ved kornet Westerbys grav, kornet Westerby faldt som bekendt i Haderslev. Den faldnes spejderkammerater paraderede ved graven, hvor amtsskolekonsulent Th. Petersen, Hasseriis, den faldnes fader, kaptajn Westerby, og flere andre talte ved graven. Fanen blev sænket, og der iagttoges ét minuts stilhed. Senere på dagen blev graven smykket af mange private. Også på grave over faldne fra den 29. august blev der nedlagt blomster. Desuden blev krigergravene i Odense, Kerteminde, Søllested, Middelfart og på Langeland smykket med blomster.

Kilde: Kolding Folkeblad, 11. april 1944.

1944 – De to nye revolvermord

Kaptajn Mackeprangs mordere flygtede i bil, medens sabotagevagten blev dræbt af cyklister

Den 58-årige kaptajn Gustav B. Mackeprang, Vintervej 3 i Charlottenlund, der var leder af Det Frie Nords kontor i København kom ved 20.30-tiden spadserende med sin hustru ad Enighedsvej, og de var netop drejet om hjørnet til Vintervej, da en mand trådte hen til kaptajnen og sagde: “Undskyld!” Derpå trak manden en maskinpistol frem og affyrede 3-4 skud. Kaptajnen blev ramt i hovedet og i hjerte og var dræbt på stedet. Morderen løb over til en lille bil (Adler eller Opel), som holdt tæt ved. Ved bilen stod flere mænd, og de kørte straks bort med slukkede lygter.

Kaptajnen blev skygget

Under arbejdet med mordsagen er det oplyst, at villaen på Vintervej i Charlottenlund i de sidste 3-4 dage har været under bevogtning af ukendte personer, ligesom der også er sket henvendelse til kaptajnens hjem for at få opklaret, hvornår han kunne ventes hjem. De pågældende personer er set af flere af beboerne, og signalementerne passer nøjagtig med dem, politiet har udsendt af de formentlige mordere. Kaptajn Mackeprang havde modtaget flere trusselsbreve, men ikke lagt vægt herpå. Han var i sin tid formand for Terrænsportsrådet. […]

Mindemord over Mackeprang

Som kontorleder i Det Frie Nord var kaptajn Mackeprang formanden, generalløjtnant Withs nærmeste medarbejder, og han var den ledende mand inden for terrænsportsbevægelsen. For et par dage siden var han vendt hjem fra Sønderjylland, hvor han havde drøftet terrænsport og spørgsmål vedrørende Det Frie Nord. Generalløjtnant With udtaler følgende mindeord: “Kaptajn Mackeprang var en fremragende linjeofficer, og det var mig en meget stor sorg at erfare hans død. Jeg arbejdede daglig sammen med ham. Han var en ærlig natur, en stor dygtighed og en god dansk mand, myndig og mandig. Som kontorchef i Det Frie Nord har han udført et overordentlig stort arbejde, og som terrænsportsmand var han den førende herhjemme. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. marts 1944.

1943 – Middelalder-skibet i vandkikkerten!

Svitzer-ekspeditionen på Kolding Fjord

I eftermiddag går Svitzer-dykkeren Matthias Peter Månsson ned til middelalder-skibet på bunden af Kolding Fjord. Formiddagen er gået med at rigge havnen store kulpram til som dykker skib med spulepumpe og dykkergrejer.

Nationalmuseets direktør, dr. phil. Poul Nørlund, den skibsbygningskyndige konsulent for Søfartsmuseet på Kronborg, civilingeniør Knud E. Hansen, og endnu en skibsbygningsekspert, kaptajn Carl. V. Sølver, kom i går eftermiddags til Kolding sammen med dykkeren og hans medhjælper.

Efter en besigtelse af de bjærgede vragdele i gasværkets oplagsskur gik eksperterne sammen med repræsentanter for museumsbestyrelsen og Havneudvalget ombord i FREJA. Ude på fjorden gik man fra borde og roede hen til det sted, hvor vragkosten angiver middelalder-skibets beliggenhed. Vandkikkerterne kom frem, og som den første videnskabsmand lykkedes det direktør Nørlund at få øje på visse dele af vraget. Så nu er der ingen tvivl om, at det er der! Dermed slog man sig til tåls i går og overlader nu til dykkeren at afgive den rapport, der skal danne grundlaget for udarbejdelse af planerne til optagning af skibet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. oktober 1943.

1943 – Fire gamle danskere fra Hamborg indlagt på Kolding Sygehus

Det var ‘Stift Rosenborg’s ældste indbyggere – de to stammer fra Sdr. Stenderup

I aftes kom C.B.-ambulancen fra Haderslev til Kolding med 4 ældre danskere, der efter opfordring fra ‘Stift Rosenborg’, det danske alderdomshjem i Hamborg, var blevet afhentet for under de nuværende forhold at opnå den fornødne pleje og ro i Danmark. Det var generalkonsul Yde, der havde muliggjort denne transport, ligesom det var generalkonsulen, der sørgede for, at de fire gamle, der er ‘Stift Rosenborg’s ældste indbyggere, kunne indlægges på Kolding Sygehus. Den lange transport havde naturligt taget hårdt på de fire gamle mennesker, der alle fire var yderst alderdomssvækkede, ligesom de frygtelige oplevelser havde gjort et dybt indtryk på dem. På Kolding Sygehys kom de straks under behandling efter strabadserne, hvorefter de blev lagt til ro. […]

De to af patienterne stammer fra Sdr. Stenderup, men det er så mange år siden, de er udvandrede, at sikkert kun få på egnen mere kender noget til dem. Det er den 80-årige kaptajn P. Nicolaj Jensen og hans 65-årige hustru Gertrud Jensen. Mens kaptajn Jensens tilstand er nogenlunde, er fru Jensen lammet. Begge vil sikkert få et længere ophold på sygehuset, og de trænger først og fremmes til ro. De to andre patienter fra ‘Stift Rosenborg’ er ligeledes lammede. Det drejser sig om den 77-årige sømand Viggo Mathiasen, København, og den 78årige fhv. grosserer Johan Holtermann, der også er fra København. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. august 1943.

1943 – Sydjyllands luftværnschefer til møde i Kolding

Interesserede enkeltheder om arbejdet i året der gik, og i den kommende tid.

På Industriforeningen afholdes i dag som et led inden for møderne, der hvert halve år finder sted inden for distrikterne, forårsmødet for tjenestegrenscheferne fra det sydjydske distrikt. Der blev gennemgået fra i formiddags kl. 9.30 de forskellige planer og øvelser, retningslinjer for luftværnet, de praktiske erfaringer, der er indvundet i det sidste år etc., og for første gang var pressen i dag indbudt til at overvære formiddagens møde, idet der her blev omtalt de ting, der vender direkte ud mod offentligheden, mens man i eftermiddag vil hellige sig mere interne drøftelser.

Kaptajn S. A. Andersen bød velkommen til de mange tjenestechefer fra Sydjylland, som havde indfundet sig i stort antal. Indledningsvis omtalte kaptajn S. A. Andersen det nye led i hjælpetjenesten, der er blevet oprettet med meldestationerne, hvorved der, så godt som det er gørligt, er sikret befolkningen lejlighed til at tilkalde hjælp i tilfælde af katastrofe. Allerede i april 1940, da der faldt bomber over Aalborg, indtelefoneredes der flere hundreder steder fra meldinger om bomberne, så de var vanskelige at lokalisere. Det var trykbølgevirkningerne, der fik folk til at melde, at der var faldet bomber i deres ejendom. Man måtte derfor lukke telefonerne, men med den nye ordning med meldestederne, er der nu ikke over 500 meter mellem telefonerne, så at der højst kan være 250 meter til nærmeste telefon. Det bliver ikke den skademeldende selv, der får lov til at telefonere. Beskeden gives videre af en rolig, skolet og uddannet person, der kan få den rigtige besked, så personlig nervøsitet og opskræmthed ikke ødelægger meldingens korrekthed. […]

Farligt med ikke afblændede lygter. Der skydes på politi og rutebiler.

Kaptajn Andersen oplyste videre at sirenedækningen lader noget tilbage at ønske. Der er stadig enkelte sirener til rådighed, hvor mangler skal afhjælpes. En ret bemærkelsesværdig enkelthed, der vedrører os alle, blev også understeget af kaptajnen, og det var de alt for dårligt afblændede cykellygter, man kunne se på landet om natten. Det er livsfarligt at køre med dem, for erfaringerne fra året der gik, viser, at både politibiler og rutebiler er blevet beskudt fra luften i det år, der er gået. Flyverne ser lyset på jorden, og det skyder de efter. Hvidtningen blev der også lagt et godt ord ind for, ligesom kaptajnen erindrede om, at der var noget, der hed pulterkammerrydning, og siden 1940 er de ikke blevet set efter – så muligvis burde der slås til lyd for pulterkamrene endnu en gang. Tideren er jo ikke blevet gunstigere for pulterkamrenes brandfarlighed. Det var endvidere problemet husvagter. De må alle være forsynet med gasmasker, og de må også alle kunne arbejde med dem på. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. april 1943.

1942 – Stor interesse for flyvning i Kolding

Privatmand stiller flyvemaskine i udsigt til klubben

En kreds af interesserede, der i går eftermiddags og i aftes var samlet med formanden for Dansk Motor Flyve-Union, trafikass. Orth, for at drøfte mulighederne for flyvning og flyveundervisning i Kolding, fik sagerne rigtig godt drøftet igennem.

Det planlagte kursus vil blive afholdt i slutningen af januar eller i begyndelsen af februar i forbindelse med lignende kursus i Vejle og Esbjerg. Lærerkræfterne vil blive chefen for Hærens 1. flyverdivision, kaptajn Edsen Johansen, og civilingeniør i Hærens flyvetropper, lærer i dynamik ved Polytekniske læreanstalt, C. C. Beckmann, der er Koldingenser.

De kursus, der hidtil har været afholdt, at været overordentlig velbesøgte, således var der en 90-årig på det første kursus, nemlig afdøde professor Irminger, men der var også ikke så få interesserede skoledrenge helt nede fra 3. og 4. mellem, der var både kontordamer og husassistenter blandt eleverne på de hidtil afholdte kursus. Mange havde lagt lange tideres sparsommelighed for dagen for at kunne være med.

Shell i København har i øvrigt givet et tilskud på 1.000 kr. til afholdelse af disse kursus. […] En privatmand i Kolding, der i flere år har været medlem af hovedforeningen, har stillet den nystiftede klub i udsigt, at han vil stille en flyvemaskine til rådighed for klubben, når der igen bliver lejlighed for flyvning – det er dog altid en pæn begyndelse. I øvrigt vil der utvivlsom fra Byrådets side blive gjort en indsats for at få indrettet en lufthavn – eller i hvert fald en flyveplads – så Kolding til den tid bliver i stand til at møde den nye tid med dens “forfløjne” trafikproblemer. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. december 1942.