1942 – En smuk kongefest i konservative foreninger

Gribende tale af kaptajn Louis Nielsen, Odense

Der var stuvende fuldt hus til den Kongefest, de tre konservative organisationer, Vælgerforeningen, Kvindekredsen og K.U. i aftes holdt i Bibliotekssalen. Og det blev ligesom festerne i fjor og forfjor en aften med en stemning, som man vil huske langt frem i tiden.

Formanden for Vælgerforeningen, fabrikant Beirholm, bød velkommen på de tre foreningers vegne velkommen og lod udbringe et nifoldigt leve for hans majestæt Kongen, hvorefter forsamlingen sang ‘Kong Christan’. Så holdt aftenens taler, kaptajn Louis Nielsen talen for Kongen. Det var en ganske kort, men særpræget fyndig tale, hvori kaptajnen understregede den forskel, der hos vide kredse blev i synet på Kongen før og efter den 9. april 1940. “Nu indser alle Kongens store betydning”, udtalte kaptajnen – “nu ser de betydningen af, at Kongen blev i sin rede. Og vi kan alle lære ro og rankhed af vor Konge. Gud give Kongen kraft og styrke til at bære folket frelst gennem denne tid.”

Den danske soldat gjorde sin pligt

Så sang man ‘Der rider en Konge’, og kaptajnen holdt derefter foredrag om ‘Den danske soldat den 9. april’. Kaptajn Louis Nielsen, der var i uniform, talte klart og fyndigt om de opgaver, den danske soldat blev stillet over for den 9. april. Kaptajnen havde selv ledelsen af en afdeling ved Kværs, så han var begivenhederne nær inde på livet, og han understregede kraftigt, at den danske soldat gjorde sin pligt, og var villig til at gøre det med livet som indsats. “Således er dansk ungdom”, sluttede kaptajnen – “Gud give, at tvivlere og sortseere nu har indset det, da har ofrene fra den 9. april ikke været forgæves.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 27. september 1942.

1942 – Luftværnsøvelsen på Volkerts Fabrikker

Lørdag eftermiddag fik et ganske godt og helt programmæssigt forløb. Øvelsens officials og de indbudte gæster fik forinden luftalarmen fabrikken og dens udmærkede redningsmateriel forevist af prokurist Erik Volkert. Alt materiellet var i fin og mønsterværdig orden, og man havde det indtryk, at der fra fabrikkens side intet var sparet for at gøre det hele så fuldkomment og så betryggende og effektivt som muligt.

Til stede fra myndighedernes side var politikommissær Kleberg, brandchef Bach, ingeniør Andersen, Stadsingeniørens Kontor, kolonnefører Rasmussen, kaptajn Rose og fuldmægtig Castberg. Blandt de indbudte sås også direktør Foged, Falcks Redningskorps. Med anerkendende Nik beså disse herrer det fint ordnede brand- og afstivningsmateriel, bårerne, de smukt arrangerede gasmasker, det udmærket udstyrede sanitetsrum og det fortrinslige slangemateriel.

Til brandtjenesten står 25 mand til rådighed foruden 4 mand til brandtroppen. 9 mand dækker sanitetstjenesten, 7-8 mand ordenskolonnen og 4 den telefoniske tjeneste.

Selve øvelsen foregik med præcision, udrykningerne foregik hurtigt, navnlig brandmandskabet forstod at møde på pletten i en fart, alle havde det rette greb på det værktøj og det materiel, de fik i hænde, så man kunne se, at der var blevet trænet med det. Det var da også kun ret små og mindre væsentlige anker, der bagefter blev fremdraget ved kritikken. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. juni 1942.

1942 – Mine-eksplosion på Kalundborgfærgen

Kun enkelte lettere sårede og ingen panik. Forbindelsen opretholdes hveranden dag.

Motorskibet KALUNBORG har, som omtalt i størstedelen af vort oplag i går, fredag middag været udsat for en mineeksplosion under sejladsen ud af Kalundborg Fjord. Passagerer og besætning er uskadt bortset fra nogle lettere snitsår af glasstumper. Passagererne er landsat, og skibet er ved havn. Ritzaus Bureaus korrespondent erfarer yderligere, at der var ca. 500 passagerer om bord på færgen KALUNDBORG, da uheldet indtraf. Straks da uheldet skete, tog kaptajnens skibets højtaler i brug og manede alle til at være rolige, og der var ikke noget øjeblik tilløb til panik.

Efter at passagererne var sat fra borde, blev færgen dirigeret ind. Da i alt 4 mindre fartøjer nåede ind i Kalundborg havn med passagererne, holdt ambulancer parat ved kajen, men ingen var såret så alvorligt, at der blev brug for dem. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. april 1942.

1942 – Borchs Gaard restaureres

En medarbejder fra Nationalmuseet har i dag synet arbejdet.

På Koldings smukke gamle torvebygning, Borchs Gaard, vil der i de kommende måneder blive foretaget et større restaureringsarbejde, som vil komme til at sætte et synligt præg på den skønne gamle bygning på Akseltorv. Da bygningen er fredet i klasse A, må der, som man ved, intet foretages, uden at det er billiget af Nationalmuseet, og for at give sine direktiver har derfor en af Nationalmuseets eksperter, dr. Roussel, i formiddags aflagt et besøg i Kolding, og sammen med bygningens administrator, kaptajn Heiberg-Jørgensen, og malermester Bork, har man i formiddags haft travlt med at afsætte farveprøver og foretage andre forabejder til det store restaureringsarbejde. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. april 1942.

1942 – 9. aprils ofre mindes i Sønderjylland

På 2-årsdagen for begivenhederne i Sønderjylland har hæren ladet nedlægge smukke kranse med røde og hvide nelliker ved mindestenene for de 11 danske soldater, der den morgen faldt. Syd og vest for Aabenraa, hvor 8 af Søgaard-lejrens mandskab faldt, nemlig ved Sdr. Hostrup, Bjergskov, Kværs, Hokkerup, Lundtoftsbjerg og Bredevad nedlagde kommandanten på Søgaard, oberstløjtnant Hintz, ledsaget af kaptajnerne Bartholdy og Kjeldsen samt nogle befalingsmænd, der alle var med i begivenhederne hin morgen, i formiddags kransene ved de forskellige mindesten under en lille højtidlighed, hvori tillige deltog repræsentanter for de stedlige danske foreninger. Også disse nedlagde kranse, der nu sammen med mange blomsterbuketter fra egnens folk smykker stenene ved den alfare vej.

I Padborg og Bov mindedes befolkningen de tre grænsegendarmer, der faldt om morgenen den 9. april. Grænsegendarmeriforeningen har nedlagt en krans på mindestenene i Padborg og på kirkegårdene i Bov og Taps.

Kronprinsesse Ingrid, der i formiddags i bil kørte fra Graasten til Folkehjem i Aabenraa for at deltage i et møde i Komiteen for Kronprinsessens Feriehjem, lagde turen om ad Hokkerup-Lundtoft-Bjergskov for hvert stede ved mindestenene at nedlægge en buket tulipaner.

Et væld af kranse og buketter er i formiddags nedlagt ved mindesmærket i Haderslev for de fire faldne danske soldater, kornet Westerby, Aalborg, og tre menige. Deputation efter deputation var mødt op. Små guirlander af vintergækker og dannebrogsflag smykker kanten af granitsoklen. Mindesmærket står i dag midt i et bed af de skønneste blomster, en farvesymfoni, i hvilken rødt og hvidt er fremherskende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. april 1942.

1941 – Ni sønderjyder omkommet ved krigsforlis

Der gives nu i en dødsannonce meddelelse om et krigsforlis, som har kostet følgende sønderjyske sømænd livet:

Kaptajn Sander Sandersen, tidligere Sønderborg, nu Flensborg, 1. maskinmester Poul Mommsen, Flensborg, 2. maskinmester Poul Fick, Flensborg, matros H. Lassen, Flensborg, matros H. Lassen, Flensborg, fyrbøder Wilhelm Johannsen, Flensborg. Kok Peter Nielsen, Søndergade, Sønderborg, 50 år gammel, efterlader sig hustru og flere børn. Matros Frederik Johansen, St. Jørgensbjerg, 30 år, eftersig sig hustru. Matros W. Dinesen, Smallegade, Sønderborg, 28 år gammel, ugift. Fyrbøder Chr. Thomsen, Sundsmark ved Sønderborg, 28 år, efterlader sig hustru og 2 småbørn.

Kilde: Kolding Folkeblad, 20. december 1941.

1941 – Rutedamperen til Kolding reddede to skibbrudne i nat

Kaptajnen og bedstemanden fra en svensk skonnert, der sank ved samsø. Letmatrosen omkom, skønt man troede ham bjerget.

D.F.D.S.’s rutedamper LIMFJORDEN, der for tiden sejler på ruten Kolding-København, redede i nat ved 4-5 tiden ved sydvestspidsen af Samsø to skibbrudne svenske sømænd, kaptajn Johansson fra skonnerten BRITA, hjemmehørende i Skagerhamn, og hans bedstemand. Fra LIMFJORDEN bemærkede man nødblus og signaler fra den nødstedte skonnert, og kaptajnen gav straks ordre til at sejle op på siden af skonnerten. Første gang mislykkedes manøvren dog på grund af hårde storm og den høje sø, men LIMFJORDEN vendte og prøvede igen. Da damperen nåede hen til stedet, hvor skonnerten imidlertid forsvundet, men i månelyset kunne man se to mand, der klyngede sig til nogle redningsbøjer. Det lykkedes heldigvis at få skibet manøvreret så tæt hen til dem, at de kunne bjærges. Der blev smidt redningsmateriel ud, og på LIMFJORDEN kom de to udmattede og forkomne sømænd under den bedste pleje. Skibet blev liggende et par timer på stedet, men det lykkedes ikke at finde den tredje mand fra skonnerten, og han må betragtes som omkommet. Det var letmatros Ivar, og han blev anbragt i en af LIMFJORDENS redningskranse af sine fæller, men gled i sidste øjeblik ud og forsvandt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. november 1941.

1941 – C.B.-grundskolen afsluttet

84 C.B.ere demonstrerede i formiddags deres færdigheder.

I overværelse af byens luftværnsledere og repræsentanter for Byrådet afsluttedes i formiddags C.B.-grundskolen ved en demonstration på pladsen ved Vandrerhjemmet. 84 C.B.ere har gennemgået grundskolen under kaptajn Roses ledelse og med kolonnefører Rasmussen, Stokholm, ingeniør Andersen og politibetjent Knudsen som hjælpere. Skolen har arbejdet i 12 dage, og resultatet – både med hensyn til eksercits og teori – var betydelig bedre end ved den sidste afslutning, og dette må sikkert tilskrives de 12 delingsførere, der i år har været behjælpelig i undervisningen. På pladsen blev der desuden demonstreret slukning af brandbomber. Det var brandassistent Hans Ludvig Hansen, der foretog slukningen, som for øvrigt kostede ham et hul i uniformen. Efter demonstrationen takkede politimesteren for den interesse og villighed, der var lagt for dagen, og han bad mandskabet gøre brug af det, der var lært, når lejligheden bød sig.

Mandskab og luftværnscheferne samlede til kaffebord i Vandrerhjemmet, hvor byrådssekretær Jacobsen på byens vegne udtalte sin anerkendelse for den hurtighed, hvormed C.B.erne havde tilegnet sig færdighederne. En. C.B.’er, Seirup, takkede på hele mandskabets vegne for den dygtige ledelse, der havde været, og takken blev adresseret til kaptajn Rose, der som erindring fik overrakt en gave. […]

I de nærmeste dage vil der blive taget bestemmelse om de enkelte C.B.eres placering inden for de forskellige tjenestegrene.

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 25. oktober 1941.