Aabenraa, (privat).
Igen i morges ringede kirkeklokkerne over Aabenraa i anledning af en soldaterbegravelse. 9 omkomne engelske flyvere blev sænket i jorden ved siden af den endnu friske grav fra i tirsdags på kirkegården, hvor der nu i alt hviler 35 engelske flyvere. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. september 1942.
En anonym giver har skænket et klokkespil til tårnet.
Efter sin prædiken i Sct. Nikolai Kirke juledag rettede pastor Tobiassen en varm tak for de mange og store gaver, der i året var givet til sognets fattige og menighedsplejen, og ligeledes takkede pastoren den anonyme giver, der havde givet tilsagn om at ville bekoste opsætningen af et klokkespil i Sct. Nicolai Kirkes tårn. Klokkerne skal om morgenen spille ‘I østen stiger solen op’, om middagen ‘Dejlig er jorden’ og om aftenen ‘Dagen går med raske fjed’. En fjorden dages tid før jul modtog pastor Nordentoft et brev fra tårnurfabrikant Bertram Larsen i København, hvori denne meddelte ham, at en giver, der ønskede at forblive anonym, hos ham havde gjort bestilling på et klokkespil, som skulle leveres og opsættes i Sct. Nicolai Kirkes tårn under forudsætning af, at menighedsrådet ville modtage sådan en gave. […]
Kilde. Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. december 1941.
Ved gudstjenesterne i byernes kirker i morgen vil præsterne tale om hjemmenes betydning.
Der er slet ingen tvivl om, at Teatersalen i Kolding bliver stopfyldt af mennesker på tirsdag aften. Det bliver i kraft af hele emnet, formålet og programmet en ejendommelig og særpræget aften. Den kommer ikke til at ligne andre sammenkomster. De danske hjem – det er jo os alle sammen. De nordiske hjem er det begreb for sig selv, som man egentlig ikke kender det andre steder i verden. Der står nationens vugge. Derfra går vor færden. Der får hver af os den indstilling, som vi aldrig slipper, hvor vi end kommer hen i verden, og hvilke vilkår, vi end bliver underkastet. Derfra får vi også styrke og vor modstandskraft. Det gælder den enkelte, som det gælder nationen. Derfor er det klart, at det dansk hjem aldrig har haft større betydning end i denne mørketid for Danmark og Norden. Har vi et godt hjem, kan vi trygt bygge på fremtiden. Vi kan i en anden, men ikke ringere betydning bruge den engelske sætning: Mit hjem er min fæstning. De danske hjem er vor uindtagelige fæstning, ikke en fæstning, hvor vi spærrer os inde, men bag hvis skærmende mure alt det gror frem, som er det dansk folks særlige egenskaber og karakter, og plejes og udvikles under kærlige hænders røgt.
På ‘Hjemmenes Aften’ i Kolding på tirsdag skal det danske hjems stemning i dets tryghed og varme føres ind i fælleskabet i den store sal, hvor forældre fra alle klasser og alle kredse mødes – og det er jo særlig forældrene, der er bud efter. Det er et eksperiment, som vel ikke er gjort før i Danmark. Men det skal nok lykkes. Vi trænger til at samles og varmes ved det fælles lejrbål. Det er det, der sker på tirsdag.
Byens kirkeklokker ringer også i morgen aften sammen til Hjemmenes Uge. også kirken slutter op om hjemmene. Hvem er vel nærmere til det? Over hele landet gives der ved gudstjenesterne tilslutning og støtte til Hjemmenes Uge. I Kolding kirker gøres det ved de ordinære gudstjenester og ikke ved særlige aftensgudstjenester (da kirkerne ikke kan mørklægges). […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. oktober 1941.
Tak til de pligttro soldater og bøn for Konge, Fædreland og Folk.
Koldings kirkeklokker kimede i søndags til ære for de danske soldater, der for en uge siden faldt på deres post, og efter Kirkeministeriets henstilling blev der under alle gudstjenester i kirkerne udtalt mindeord, hvortil byens præster føjede ønsket om, at Danmark måtte vel overstå tidens store vanskeligheder og i fremtiden bevare sin folkelige frihed […]
Kilde: Uddrag, Jydske Tidende, 16. april 1940.