1942 – Ny brandstation med fast døgnvagt?

Planer om at bygge den ved Sydhavnen – engang

Vi mødte i går eftermiddags brandinspektør Bach, da han var på vej hjem fra et brandkommissionsmøde.

“Man fortæller mig, at ‘Socialen’ skriver noget om en ny brandstation”, siger Bach, “men det har slet ikke noget på sig – i hvert fald er det alt for tidligt at skrive noget om den. Redaktør Søren Jensen hørte mig veksle nogle bemærkninger med Elling, men meget længere var sagen dengang heller ikke kommet. Jeg vil helst, at sagen ikke omtales – og jeg er meget forbavset over, at det er sket – men da det nu alligevel er sket, så skal jeg fortælle Dem, hvorledes sagen ligger”.

“Foreløbig er der ikke engang bevilget penge til forarbejderne, som arbejdstegninger etc., men på brandkommissionsmødet besluttede vi at indgå til Byrådet med et forslag om at få bevilget de nødvendige penge til planens udarbejdelse for bagefter at kunne fremlægge sagen. Vi har længe trængt til en udvidelse, og borgmesteren har udset sig en plads ved inderhavnens sydside. Når nu pengene er bevilget til udarbejdelse af projektet, vil vi gå i gang med de planer, vi har.”

Hvad går den ellers ud på?

“Blandt andet kan vi indvinde 4 lejligheder, hvis vi kan komme til at realisere dem. Det er nemlig meningen, at vi skal have fire faste brandvagter, ikke sådan at forstå, at de ikke må vige fra stationen døgnet rundt, men det skal være fire småhåndværkere, der kan have deres værksted og virksomhed opad brandstationen – således som man har det f.eks. i Vejle.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. oktober 1942

1942 – Stilig og stemningsfuld indvielse og jubilæumsfest på Kolding højere Almenskole i dag

Kantate, korsang og fællessang. Indvielsestale af undervisningsinspektøren. Smuk pengegave fra Koldingensersamfundet

Kolding højere Almenskoles 400 års jubilæum fejredes i formiddags med en stor og smuk indvielseshøjtidelighed på skolen, der er nu i det store og hele har tilendebragt ombygningen. Flagene var hejst fra de fleste offentlige og mange private bygninger, og det var en repræsentativ forsamling, der rykkede ind i festsalen i formiddags. Der var stiftsformand Herschend og frue, undervisningsinspektør dr. phil. Højberg Christensen (der var mødt i stedet for undervisningsminister Jørgen Jørgensen, der har måttet sende afbud), fhv. rektor Georg Bruun og frue, rektorerne fra Vejle og Fredericia højere Almenskoler, Koldingensersamfundets repræsentant, teglværksejer, ingeniør Aagaard, København, borgmester Knud Hansen sammen med byens øvrige øverste embedsmænd, håndværksmestre og arkitekt, skolens lærere og elever samt forældre i et af pladsforholdene begrænset omfang og naturligvis de fleste af Byrådets medlemmer.

Festen indlededes med at hele forsamlingen sang Grundtvigs gamle dagvise ‘Den signede dag’. […]

Borgmesteren modtager skolen

Borgmester Knud Hansen takkede og erklærede, at resultatet sikkert var blevet et sådant, at det vil kunne tilfredsstille både modstanderne af ombygningen, dem, der ville have skolen flyttet og en ny bygget, og tilhængerne af en ombygning. Borgmesteren gav et kort overblik over skolens forhistorie – i sin tid var den “en udpræget overklasseskole”, men da rektor Bruun blev den leder, gjorde han den til hele befolkningens skole, fjorde den populær og vi skylder ham stor tak som den særdeles dygtige leder, der også søgte at knytte de bedste lærerkræfter til skolen, så den blev en meget anset skole. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. oktober 1942.

1942 – 13 midlertidige lejligheder i Kolding

10.000 kr. bevilget af Byrådet

Udenfor dagsordenen forelå i Byrådsmødet i aftes en anmodning fra Boligudvalgets formand om, at der stilles 10.000 kroner til rådighed til indretning af midlertidige lejligheder, indtil de under opførelse værende 10 lejligheder er færdige ved nytårstid.

Winding forelagde sagen og oplyste, at der på Hvidsminde Skole kunne indrettes to 1 vær.s lejligheder og ovenpå en 2-vær. lejlighed. I Den apostolske Kirke bygning i Seest, som kan lejes for vinteren, kan der indrettes ti 1-vær. lejligheder til billige penge. Disse lejligheder kan tage imod de eventuelle husvilde til oktober. Juhl fandt, det var en udmærket ordning og anbefalede. […] De 10.000 kroner bevilgedes enstemmigt, og det overlodes Boligudvalget at få det bedst mulige ud af pengene.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. september 1942.

1942 – Kommunen opgiver at bygge de 4 blokhuse

Men opfører i stedet to sten-dobbelthuse.

Det vil huskes, at ved licitationen fornylig over de kommunale ejendomme, blev de planlagte træhuse betydeligt dyrere end stenhusene, hvilket var en streg i regningen for alle parter. De blev endda hele 25 pct. dyrere end stenhusene, mens man snarere havde regnet med, at de skulle være omtrent 25 pct. billigere. Under sådanne forudsætninger kunne man forudse, at kommunen ikke ville bygge blokhuse. Dog gjorde man fra kommunens side et forsøg på at få undersøgt, om priserne for træhusene ikke kunne sænkes – det var nemlig hovedentreprisen, der var havde vist sig at være uventet dyr, og her var der kun et enkelt tilbud. Man ændrede derfor tegningerne og udbød nu hovedentreprisen i bunden licitation mellem tre tømrermestre. men efter at tilbuddene i går var kommet ind og man indenfor Byrådets Byggeudvalg havde gennemgået og drøftet tilbuddene, stod det klar, at det fremdeles ville blive for dyrt at bygge i træ, selv om de indkaldte nye tilbud nok var en del billigere.

På mødet i aftes besluttede man derfor i stedet for de planlagte fire blokhuse på Skovvejen at opføre to dobbelte stenhuse, fuldstændig magen til dem, man allerede har påbegyndt opførelsen af på Læssøegade og i Borgmestervangen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. september 1942.

1942 – Troldhedebanens jubilæum i dag

oprandt jo i strålende sol fra morgenstunden, og selve begivenheden tegnede også fra morgenstunden til at få et festligt forløb. Flagende var oppe, og et kontoret på Fynsvej strømmede det i formiddags und med gratulanter, blomster og telegrammer. Fra Kolding Byråd mødte borgmester Knud Hansen og Byrådssekretær Jacobsen og overrakte en dejlig akvarel med motiv fra Marielund, hvor man ser Troldhedebanens spor. Endvidere mødte repræsentanter for Statsbanerne og postvæsenet, trafikinspektør Plessnes, Fredericia, stationsforstander Nørgaard, Kolding, og postmester Baastrup, og overrakte henholdsvis storebror D.S.B.’s og postvæsenets lykønskninger. Fra Kolding Eksportmarked mødte folketingsmand, togfører M. Larsen. Efterhånden fyldtes lokalerne med blomster, så det kneb for personalet at få plads at røre sig på.

I dagens anledning har bestyrelsen søgt ministeriet om tilladelse til at udbetale et gratiale til personalet, og antagelig bliver det et års tilskud til underskudsdækningen der tilbagebetales dem.

I eftermiddag samledes bestyrelsen med den række indbudte gæster til en jubilæumsfest på Saxildhus.

Trolhedebanens lokomotiv var smukt pyntet med blomster og lyng, da det ved godt 1-tiden ankom til Kolding fra dagens første tur. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. august 1942.

1942 – Hele Kolding skal kunne få varm mad

Selv om gassen svigter er der komfurer nok til at afværge den værste katastrofe – Kommunen sætter to store komfurer op.

På grund af den svigtende kultilførsel har de kommunale myndigheder sat fuld fart på arbejdet med at tilrettelægge en massebespisning af den danske befolkning. I København har der været holdt en teoretisk prøvebespisning. Der regner man med at kunne udlevere en halv million portioner var mad á 60 øre om dagen, hvis gassen skulle svigte helt. I Aarhus og flere andre byer har der længe været tilrettelagt en nødbespisning.

I Kolding er man derimod gået en anden vej. Som bekendt er der forlængst oprettet et folkekøkken, men det er vist mere af økonomiske grunde end af hensyn til gasmangel. 80-85 mennesker spiser her om dagen, og besøget er ikke steget nævneværdigt, efter at gasrationeringen er trådt i kraft. Men dette folkekøkken kan i sin nuværende form ikke klare en nødsituation alene. Derfor har det bespisningsudvalg, som Byrådet har nedsat, udarbejdet en anden plan. Udvalget består af overlærer H. A. Hansen, overlærer Nygaard, fru Lind, pantefoged Frands Sørensen og fru Kristine Sørensen.

Fru Lind oplyser på vor forespørgsel, at udvalget har skaffet sig en fuldstændig oversigt over, hvor mange komfurer der findes i Kolding. Som bekendt har man på ansøgningerne om brændselskort skulle oplyse, om man havde komfur, og disse oplysninger er nu samlede. Foruden de private komfurer er der på den samlede oversigt opført alle store komfurer på restaurationer, hoteller, i fødevareforretninger o.l. Desværre er der ikke komfurer i skolekøkkenerne, men kommunen har bestilt to store komfurer, som skal stilles op i børnebespisnings-køkkenerne på Sdr. Vang Skole og i Skolegade. Med alle disse komfurer regner man med, at en katastrofe kan afværges, således at hele byen – omend med besvær – vil kunne få varm mad, selv om gastilførslen svigter. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. juli 1942.

1942 – 10 lejligheder til husvilde – i tre stenhuse og to træhuse

Borgmesteren stadig en uforsonlig modstander af træhusene, der tænkes bygget ved Eksercermarken.

I Kolding Byråds møde i aftes forelå fra Boligudvalget den ønskede indstilling angående opførelse af små, billige ejendomme til husvilde. Winding redegjorde for indstillingen, der fik ud på at opføre:

  • To dobbelte, murede huse med fire lejligheder på en kommunen tilhørende grund i Læssøegades forlængelse.
  • Et dobbelt, muret hus med to lejligheder i Borgmestervangen.
  • To dobbelte træhuse med fire lejligheder på Skovvejen ved Nørremarksvejen (Ved Eksercerpladen). Vedr. træhusene havde H. Petersen og Aage Elling forbeholdt sig deres stilling.

Winding tilføjede, at man håbede at kunne tage træhusene i brug til efteråret. Den samlede udgift ansloges til 85.000 kr. for alle 10 lejligheder. […]

Borgmesteren og Hans Petersen viste sig at være uforsonlige modstandere af træhusene, medens Elling nærmest var utilfreds med placeringen. Flere andre kunne også tænke sig et mere centralt sted til dem, og det blev fremført, at der burde indrettes W.C.er i de lejligheder, der byggedes ved gader og kloaker. Der var betænkeligheder ved vanskelighederne ved at skaffe vand ved Eksercermarken, og flere medlemmer kunne også ønske træhusene bygget enkeltvis i stedet for sammen […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. juli 1942.

1942 – Kolding Bellevue

Vort forslag om, at kommunen skulle købe gårdejer Sandagers strandareal ved Julemærkesanatoriet og stille det til rådighed som badeplads for Koldings indbyggere, har vakt almindelig interesse. En række idrætsledere har udtalt sig anerkendende om tanken. Den ene efter den anden har erklæret, at her ville Kolding kunne få den ideelle badestrand, som byen længe har savnet. Stedet ligger nær byen og i meget smukke omgivelser og så langt ude i fjorden, at badevandet skulle være godt.

Og de kommunale myndigheder har stillet sig velvilligt. Borgmester Knud Hansen, landsretssagfører Juhl, socialudvalgsformand Ejnar Christensen og malermester Winding har alle erklæret, at de intet havde imod, at kommunen købte dette stykke, hvis blot det var egnet til formålet og lod sig erhverve for rimelig betaling. Nu skulle tiden derfor være inde til, at myndighederne alvorligt overvejede sagen. Den velvillige indstilling bør føre til noget positivt. Vi henstiller derfor til Byrådet, at det snarest undersøger stedets egnethed og gårdejer Sandagers betingelser for at afstå det.

Alle de udtalelser, vi har brugt om sagen, viser med stor tydelighed, i hvor høj grad en badestrand er ønsket på dette sted. Derfor bør sagen heller ikke gemmes hen. Ikke mindst i disse tider, da det er svært for folk både af trafikale og økonomiske grunde at komme bort på ferie, er det af betydning, at der i byens umiddelbare nærhed er et sted, hvor man kan nyde vandet og solen […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 19. juli 1942.