1944 – Koldings køb af Brændkjærgaard

Hensigten er at sikre byggearealer – 93,8 tdr. land til 365.000 kroner

På et lukket Byrådsmøde torsdag eftermiddag fik Kolding Byråds Kasse- og regnskabsudvalg bemyndigelse til at købe Brændkjærgaard, hvis ejer, proprietær M. Pedersen, havde tilkendegivet, at han ikke ville være utilbøjelig til at afhænde gården. Ved et møde i går eftermiddags opnåedes der enighed om handlen. Kolding overtager Brændkjærgaard den 29. februar for en pris af 365.000 kr. I handlen medfølger avl og normal besætning (7 heste og et halvt hundrede malkekøer).

En del jord frasolgt gården

Brændkjærgaards areal er i øjeblikket på 93,8 tdr. land, hvoraf 1½ td. er vejareal. Gården har jo i sin tid været en del større, men der er solgt arealer fra, således i sin tid den såkaldte Dyrskuemark nord for Agtrupvej, hvor kommunen nu opføre tre aldersrenteboliger, ligesom der for nogle år siden solgtes jord langs Agtrupvej til nye haveselskaber. Brændkjærgaards nuværende ejer, M. Pedersen, har kun haft gården et års tid. Han kom fra Brande, hvor han havde tjent penge på brunkul, som var fundet på hans daværende ejendom. M. Pedersen har ikke selv haft lejlighed til at drive Brændkjærgaard, idet den var forpagtet ud, da han overtog den, og forpagte Buchs kontakt udløber først nu til marts.

Priserne gennem årene

M. Pedersen købte Brændkjærgaard af Ingvard Hansens enke for 350.000 kr. Ingvard Hansen havde i 1924 købt gården af A/S Dansk Frøhandel for 400.000 kr., men da var arealet ca. 115 tdr. land. Dansk Frøhandel havde haft gården i 6 år og selv betalt den med 400.000 kr., idet firmaet købte den af et konsortium, som kort forinden, altså i 1918, havde købt den af Chr. Steffensen for 300.000 kr.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. januar 1944.

1944 – To nye aldersrenteboliger ved Agtrupvej

For salgssummen for bue-ejendommen

Kolding Byråds første møde i det nye år holdes på mandag. Dagsordenen omfatter 19 punkter, men synes i øvrigt ikke at byde på større overraskelser. Der er en indstilling fra Socialudvalget om opførelse af aldersrenteboliger. Det drejer sig om opførelse af de to projekterede fløje til aldersrenteboligen ved Agtrupvej. Fløjene skal gå ned over den gamle dyrskueplads, og til opførelsen råder man over det beløb, der blev frigjort ved salget af ejendommen på byen, ca. 120.000 kr. De to nye fløje kan dog naturligvis ikke bygges for dette beløb, så resten må dækkes ved lån.

Endvidere skal man drøfte et par luftværnsspørgsmål og personaleforholdene på De gamles Hjem samt bevillingen til de i går omtalte nye vandværksboringer.

Kilde: Kolding Folkeblad, 13. januar 1944.

1943 – I dag udsendes evakueringskort i Kolding

Borgmesteren anbefaler, at de flest mulige træffer private aftaler.

I Kolding Byråds møde i aftes spurgte Berring om, hvorledes det gik med evakueringsplanerne for Koldings vedkommende.

Borgmesteren svarede, at socialinspektøren var i gang med arbejdet, og der var truffet forskellige arrangementer. Tirsdag ville der blive udsendt spørgekort til alle husstande, om de havde et sted at tage hen, til venner, familie el.l. på landet eller i alt fald uden for bygrænsen. Disse kort skulle snarest indsendes igen, og for dem, der ikke kunne sørge for privat evakuering, måtte der så bedst muligt ordnes evakuering gennem kommunen, men borgmesteren ville anbefale, at flest muligt sørgede for sig selv, selvom om de også i så fald skulle opgive den nye adresse i et fælleskartotek. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. november 1943.

1943 – Tysk krav om store dele af Kolding Havn!

Byrådet siger nej, men hjælper det noget?

Tyskerne dominerer i Kolding by mere end de fleste steder. Hoteller, skoler, butikker, lejligheder, villaer m.m. lægger de beslag på, og flere og flere barakker skyder op næsten som var det giftige padehatte! Det sidst er, at værnemagten har stillet krav om at overtage store arealer på Kolding Havn, hvor man har til hensigt at bygge et stort hurtigbådsværft, der skal beskæftige flere hundrede arbejdere.

Kravet er blevet fremsat overfor Kolding Byråd, hvis forhandlere selvsagt nægtede at give tyskerne de krævede arealer. Dette bevirkede, at værnemagten, hvis talsmand i dette tilfælde er den berygtede leutnant Mahler, som hævder, at han så gerne vil gøre alt muligt godt for Kolding by, henvendte sig til statsminister og udenrigsminister Erik Scavenius for at få hjælp af ham.

Scavenius sendte et par lakajer, som skulle lægge pres på Byrådet herovre, men her løb de panden imod. Lakajerne kom til Kolding, hvor de samlede værnemagtens repræsentanter og byrådets udvalgt til møde. Byrådets folk var standhaftige og sagde nej, men gik dog til sidst ind på at forelægge sagen for det samlede byråd i et nyt møde. Dette møde har fundet sted, og efter hvad vi erfarer, vedtog Byrådet aldeles enstemmigt ikke under nogen form at give tyskerne havnen. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blade: Budstikken for Kolding og omegn, august 1943.

1943 – Byrådet tager afstand fra rudeknusningerne

Alvorlig henstilling til alle ansvarsbevidste borgere

Kolding Byråd har i middags holdt ekstraordinært møde. På dette møde blev det enstemmigt vedtaget at udtale, at Byrådet beklager de rudeknusninger og lignende handlinger, der i den senere tid har fundet sted. Det er tomme demonstrationer, som intet formål tjener.

Byrådet er klar over, at de pågældende handlinger udføres af mere eller mindre ansvarsløse elementer, men så meget større er ansvaret for forældre og andre pårørende, og Rådet henstiller derfor til alle byens ansvarsbevidste borgere efter bedste evne at bidrage til, at der opretholdes ro og orden i byen, bl.a. ved at undlade sammenstimlen på gader og pladser.

Kilde: Kolding Folkeblad, 23. august 1943.

1943 – Tyskerne kræver Kolding Havn udvidet betydeligt

Trods sommerferien var Byrådet i Kolding indkaldt til et ekstraordinært møde tirsdag den 20. juli. Mødet var lukket og strengt fortroligt, så end ikke pressens repræsentanter fik lov til at overvære det. Mødet drejede sig om nogle tyske krav, der var blevet fremsat, og borgmesteren, landsretssagfører V. Juhl, aflagde beretning.

Borgmesteren oplyste, at der fra tysk side var krævet en betydelige udvidelse af Kolding Havn. Arbejdet skulle udføres af 1.500 mand tyske specialtropper fra Organisation Todt, der skulle bo i en række barakker, som tyskerne agtede at opføre flere steder i byens udkant. På det udvidede havneterræn var det tyskernes hensigt blandt andet at opføre et skibsværft til bygning af hurtigbåde. Fra Byrådets side blev der svaret “NEJ” til udvidelse af havnen, mens man tilbød tre mindre pladser forskellige steder på havnen. Desuden har Byrådet fremført, at Kolding meget vanskeligt kan brødføde yderligere 1.500 mand. Sagen er nu blevet oversendt til ministeriets afgørelse, og i Kolding lever man i håbet om, at der definitivt bliver sagt NEJ til de tyske krav. Det kan i øvrigt oplyses, at tyskerne for øjeblikket i byens periferi udfører forskellige forarbejder, der stærkt tyder på antiluftskytsstillinger.

Kilde: Det illegale blad: De Frie Danske, 5. august 1943, nr. 10, 2. årgang.

1943 – Havnejubilæet, dyrskue og folkefest i Kolding?

Byrådsmedlem, direktør K. Nørgaard slår til lyd for, at havnens 100 års jubilæum alligevel fejres

Dyrskuet i Kolding er som omtalt nu fastsat til afholdelse lørdag d. 3. juli. Det agtes afholdt under de sædvanlige former, det vil sige som en landbrugsfaglig begivenhed uden tilsætning af de arrangementer og fornøjelser, som i mange byer gør dyrskuet til en folkefest for by og egn. Der har været ymtet om, at dyrskuet i Kolding er lidt for ensidigt fagligt, således at der – ud over at se på de mange prægtige dyr og ringridningen – ikke er folkeforlystelser at gå til, som ved mange andre dyrskuer rundt om i landet. Da 4-5.000 mennesker, som sædvanligvis besøger dyrskuet, er overvejende landboere, og inde i byen mærker man ikke meget til, at der er dyrskue. Kolding har 26.000 indbyggere, og hvis det blev sådan, som det er mange andre steder, at byen står på den anden ende, den dag (elle de dage), da der er dyrskue, skulle et skue i Kolding med dertil hørende folkeforlystelser mageligt kunne samle 15.000 mennesker.

Havnens 100 års jubilæum bør fejres

I år er der en særlig anledning til at tage spørgsmålet om folkefest i forbindelse med dyrskuet op. Kolding Havn har som bekendt 100 års jubilæum i sommer, og hvad var da mere naturligt endt at fejre dette jubilæum i forbindelse med dyrskuet enten samme dag eller dagen efter? Afholdelse af festligheder i anledning af dette jubilæum har jo ganske vist været stærkt på tale, men på g rund af en lille kompetencemæssig kontrovers mellem Erhvervsrådet og Byrådet er sagen som bekendt døet helt hen. Men kan man være bekendt af sådanne grunde at lade en sådan dag gå upåagtet hen? Der er mange, som synes at det kan man ikke.

En af dem er den nye direktør K. Nørgaard, som i en samtale med os slår til lyd for, at havnens 100 års jubilæum fejres på værdig måde. Havnens folk er i hvert fald enige om, at dagen bør fejres, og fordi sagen kørte i stå under det gamle byråd, behøver det nye ikke at føle sig forpligtet til ikke at røre ved den. Havnens 100 års jubilæum bør benyttes for reklame for havnen og byen og dens erhvervs- og forretningsliv, og det ville være meget naturligt, siger hr. Nørgaard, at fejre dagen i forbindelse med dyrskuet i Kolding, således at man får en byfest ud af det, som vil trække folk langvejs fra til Kolding. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. maj 1943.

1943 – Børnebespisningen på Sdr. Vang

24.419 børn har spist på skolen

I går eftermiddags holdtes der en lille afslutningsfest på Sdr. Vang Skolen for vintersæsonens børnebespisning. Det assisterende lærerpersonale, køkkenpersonalet og de hjælpsomme unge “opvartningspiger” fra Riis Toft Skolen deltog tilligemed repræsentanter for Kolding Byråd. Overlærer H. A. Hansen redegjorde for sæsonens forløb. Bespisningen var begyndt i novbr. måned, men om søndagen havde ingen bespisning været, da der om søndagen erfaringsmæssigt, kun kom meget få børn. Nu kunne derfor også personalet få en ugentlig fridag. Til gengæld havde man fået adskillige flere søgnedage, idet man fortsat bespisningen til den 16. maj, mens man tidligere plejede at holde op i april. Der var dog den sidste måned kommet for få elever til måltiderne, så man overvejede til næste år at begynde noget tidligere i stedet for.

Af statistikken fremgik det, at den ret, der var serveret oftest, var kærnemælksvælling, der havde stået på spisekortet 24 gange i løbet af sæsonen, øllebrød var serveret 18 gange, gule ærter 3 grønkålssuppe 6, lobescowes 5 og kartoffelgrød med flæsk også 5 gange. 7 dage havde man kunnet servere restmad – intet går til spilde ved børnebespisningen. Der havde været spisning 133 dage og der var bespist 24.419 børn, hvilket svarer til 184 børn pr. dag. Det er lidt mindre end sædvanlig gennem de sidste år, og man har spekuleret lidt over, hvad årsagen kan være hertil. Muligvis har den mildere vinter gjort sit til det, men på den anden side kan en større beskæftigelsesgrad i kvarteret også have gjort sit. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. maj 1943.