1943 – Husmødrenes festdag

Smuk sammenkomst, som luftalarmen ikke fik ødelagt

I går var det Nordens Husmoderdag, og den fejredes, så vidt tiderne tillader det, overalt i de nordiske lande, hvor der findes bevidste og stræbende kvinder.

Også Kolding Husmoderforening var med i Ringen, der skal værne den opvoksende ungdom og Nordens fremtid. Sammenkomsten holdtes i Palmehaven, men på grund af den foregående aftens luftalarm var kun et mindretal af foreningens medlemmer mødt op, idet man frygtede en gentagelse. Frygte viste sig jo at være velbegrundet; alarmen kom. Men husmødrene forstod at indordne sig under forholdene. De flyttede ind i et mindre, sikkert lokale, og her fortsattes det interessante foredrag, prokurist Andreasen netop havde indledet. Andreasen fortalte meget fængslende om Rusland og Sibirien, som han kender bedre end de fleste.

Efter foredraget blev der serveret kaffe under improviserede, men hyggelige former, og formanden, fru driftsbestyrer Eriksen, oplæste årets husmoderbudskab af Aarhus biskoppen Hoffmeyer, og fru Ingeborg Richters radiotale. Det var stærke, gribende ord om hjemmenes magt og pligt til at benytte deres indflydelse i kampen om Nordens enhed og fredelige fremtid.

Men det, som gjorde det dybeste indtryk på forsamlingen var de to breve, foreningen havde fået fra en finsk krigsenke og moder, for hvis barn den har tegnet fadderskab. Af dette nødbudskab forstod man, hvor forfærdeligt krigen rammer de uskyldige, og hvor taknemlig de er for en smule hjælp. Der er ingen tvivl om, at disse ord vil virke til, at fadderskabet bliver fornyet i det kommende år. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. marts 1943.

1943 – Planerne om kommunal børnehave i Kolding

Seks af byens kvindeforeninger har anmodet Kolding byråd om at oprette en kommunal børnehave i den sydlige bydel. Det er Dansk Kvindesamfund, Husmoderforeningen, Den Konservative Kvindekreds, Kvindeligt Arbejderforening og Socialdemokratisk Kvindeudvalg.

I byrådsmødet i aftes forelagde fru Lind planerne:

“Mange mødre har henvendt sig til kvindeorganisationerne og spurgt, om der ikke kunne oprettes endnu en børnehave i Kolding. Børneasylet kan rumme 80 børn, men for øjeblikket er der 100, og desuden må mange anbringes rundt om i tilfældige hjem. Vi kommer ikke med planer eller forslag af nogen art. I Aabenraa for eksempel har man en kommunal børnehave, der har kostet 80.000 kr. og har plads til 64 børn. 50 pct. af inventar og indbo kan fås i statstilskud, ligeledes 30 pct. af de årlige driftsomkostninger. Endelig har vi lov til at regne med bidrag fra mødrene. Foruden at skaffe pengene bliver det vanskeligt at finde en egnet beliggenhed. Vi véd ikke, om vi skal bygge, købe eller leje, men opgaven må løses snarest muligt”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. februar 1943.

1942 – Festlig aften i Kolding Husmoderforening

Foredrag af landsforeningens formand, sang, musik og lysbilleder

Hvert år ved denne tid holder Kolding Husmoderforening sin stiftelsesfest, og år for år bliver der talrigere deltagelse fra medlemmernes side. I aftes holdtes dette års stiftelsesfest, og der var da mødt ca. halvanden hundrede medlemmer, alt hvad der kunne skaffes plads til om de lange, smukt pyntede kaffeborde i Palmehaven, hvor der hvert år er dannet en smuk og stilfuld ramme om denne fest. Det var rigtigt, hvad formanden, fru driftsbestyrer Eriksen, sagde, da hun bød velkommen: at det næsten var et puslespil at finde ind til pladserne. Men da man først var placeret, var det hele hyggeligt og rart for alle deltagerne.

Efter formandens velkomst sang fru Stolz til fru Rachel Juhls akkompagnement tre små sange, modtaget med hjerteligt bifald. Og derefter præsenteredes landsformanden, fru dommer Richter, Holstebro, for Koldingforeningens medlemmer. Det var et hjerteligt gensyn, idet fru Richter jo i nogle år var Koldingenser og var med til at stifte foreningen i Kolding.

Fru Ingeborg Richter holdt en smuk og velformet tale, som hun indledede med at udtale sin glæde over atter at kunne være til stede i Koldingforeningen. Fruen gav med tal og eksempler et interessant og levende billede af de danske husmoderforeningers store virksomhed, der netop nu i krisetiden har en udbredelse og en betydning som aldrig før. Der er nu 35 foreninger med 22.000 medlemmer, og rammeren er i flere henseender ved at sprænges. […]

Derefter vistes den smukke film fra husmoderforeningernes landsmøde i Sønderborg i sommer, og efter at fru Stotz havde sunget sangen om Troen, Håbet og Kærligheden, bragte formanden i en lille tale for om foreningens virke medlemmerne en tak for den beredvillighed de altid viste til løsning af foreningens forskellige opgaver, idet hun lagde vægt på pligten og ansvaret i tilslutning til, hvad fru Richter havde sagt. […]

Fru Richter kvitterede med en ny lille tale for Kolding Husmoderforening, som hun ønskede tillykke med fødselsdagen og med virket. […]

Del vellykkede aften sluttede med afsyngelsen af ‘Dejlig er jorden’.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. december 1942

1942 – Kolding Husmoderforenings demonstration

ved frk. Speich i går med henblik på juleforberedelserne havde som sædvanlig fundet stor tilslutning. Der var så mange, som der nogenlunde kunne blive plads til i demonstrationslokalet i Palmehaven. Forventningerne blev ikke skuffede, frk. Speich mødte, som altid før, frem med en mængde gode ideer, så husmødrene trods alle restriktioner og vareknaphed alligevel kan se juleforberedelserne i møde med ro, madmæssigt set.

Frk. Speich demonstrerede det nye bagemel og viste således i praksisk, at der kan komme udmærkede resultater ud deraf, selv om det meste af, hvad der blev fremstillet, savnede smørret, byggryn og havregryn blev i vid udstrækning benyttet til fremstilling af krisebagværket. Man kan godt få lækkerier, selv om man hverken har smør, hvedemel, mandler eller andre af de gode ting, som man tidligere anså for uundværlige, men som hører en svunden tid til. Om det så var en vidunderlige rugbrødslagkage, så var frøkenen mester for at fremtrylle en sådan. Og en dejlig flæskesteg med sprødt svær – i gasbageovn! Så nu er der ingen nød mere.

Der var mange andre rare ting og gode ideer, som frk. Speich viste husmødrene, bl.a. en let og hurtig råkostsalat til julefrokosten, og hun afsluttede med at fremstille dejlige julegodter som flødekarameller og marcipan. Det sidste lignende i skuffende grad den rigtige gammeldags ægte, som vi nu kun drømmer om.

Efter demonstrationen samledes næsten alle de mødte husmødre til en hyggelig eftermiddagskaffe, hvor det nylig oplevede blev grundigt gennemdrøftet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. november 1942.

1942 – En finsk families lidelser

Gribende brev til Kolding Husmoderforening fra en fadderskabsenke

Kolding Husmoderforening tegnede for nogen tid siden fadderskab for et finsk barn, en lille pige, og har nu fra barnets moder modtaget et gribende brev, som lyder således:

“Min ærede velgører: For nylig modtog jeg min datter Raili Rüttas krigsfadderskabsunderstøttelse, og så af fadderskabsbogen, at De har lovet at være hendes krigsfadder. Over dette føler jeg dyb taknemlighed imod eder. Tabet af fader kan ganske vist ikke på nogen måde erstattes, men da alt er gået, som det er, er den hjælp, der kommer i denne form, uudsigelig værdifuld. Vi har et lille sted, ved hvis køb og bebyggelse vi kom i gæld. Alt er dog endnu kun halvfærdigt, fordi min mand kaldtes til fronten, hvorfra han ikke mere vendte tilbage. Forgæves spørger jeg ofte sammen med mine fire små værgelæse: Hvorfor gik det således? Med dyb medlidenhed ser jeg også vor gamle farmoders tårer. Hun har i Finlands krig mistet tre af sine sønner og en fjerde under verdenskrigens blandt de amerikanske tropper ved den franske vestfront. En af de tre faldt allerede i Finlands Frihedskrig, og to, nemlig Julius Meleneri og min mand Anselmi, i den nuværende krig. Familiens offer er ikke hermed slut. Af den døde Julius’ hustrus brødre er to nu faldet, en er såret, så han ikke kan arbejde, og to er blevet nervesvækkede. To af mine mands brødre lever endnu. Men den ene af dem er sindssyg, og den andens svigersøn er dræbt under denne krig.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. september 1942.

1942 – De sønderjyske børns ophold i Kolding

Børnene, der skal afhentes af kvarterværterne i aften, skal have en madpakke med til Skamling i morgen.

I morges kom det første hold af de sønderjyske børn, som i de kommende dage skal gæste Kolding og indlogeres i private hjem. Der var i alt 39 børn fra Kragelund, Vejbæk og Bov, under ledelse af to lærere og en lærerinde. De blev modtaget af en deputation, bestående af borgmesteren, erhvervschefen, fabrikant Beirholm og Husmoderforeningens formand fru Eriksen.

Ankomsten fandt sted ved 9-tiden, og straks efter modtagelsen gik turen op til slottet, som skulle beses, og hvor bagagen blev taget i forvaring, indtil kvarterværterne afhenter dem i aften. Dette hold har mad med til hele første dags fortæring, idet de nemlig efter slotsbesøget, skal på tur til Julemærkesanatoriet, hvorfra de vender tilbage med fjorddamperen klokken henad 17 i eftermiddag fra havnen går turen til slottet, hvor de kort efter fordeles til de respektive kvarterværter.

Her er det, at Husmoderforeningens formand, fru Eriksen, beder os gøre husmødrene, som skal modtage dette første hold børn i aften, opmærksom på, at børnene skal have en madpakke med, når de i morgen tidlig starter for at tage til Skamlingsbanken.

I morgen, tirsdag formiddag ved 9-tiden kommer andet hold (fra Bjolderup, Rubjerg og Uge), og straks efter ankomsten tager de sammen med første hold til Skamling […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. juli 1942.

1942 – Husmødrene lærte i går at blive endnu kønnere

I går eftermiddags havde Kolding Husmoderforening påny medlemsmøde, denne gang med et helt andet program, nemlig: hvordan de bliver endnu kønnere, end de var i forvejen. Ægtefællerne ser forhåbentlig med glæde og taknemlighed på, at husmødrene ved deres demonstrationer lærer mange nye rette i en sparetid, uden smør, men med anvendelse af småkneb, der hjælper både til at få rationerne til at strække til og til at få den hårdt angrebne pengepung til at holde længere ud. De vil heller ikke se med ligegyldighed, men formentlig med et anerkendende lille smil på, at damerne også har mere æstetiske interesser, og at de ikke for det materielle glemmer, at det betyder noget at bevare den rent ydre charme og tiltrækningskraft.

Derfor havde foreningen i får eftermiddags i Palmehaven arrangeret en demonstration, hvor fru Johanne Sørensen i praksis viste de ca. 70 damer, som var kommet til stede, hvordan man holder rynkerne ude, plejer sin teint, bevarer sin alabasterhud, kort sagt: hygiejnisk ansigtspleje. Først var der kaffebord, hvor næstformanden, fru Hejbøl, i formandens, fru Eriksens sygdomsforfald, bød velkommen og gav forskellige praktiske oplysninger (bl.a. om pakkefesten den 26. februar og festligholdelsen af Nordens Husmoderdag den 10. marts).

Og så tog fru Johanne Sørensen fat på ansigtspleje-demonstrationen. Det blev en både fornøjelig og en lærerig eftermiddag. Adskillige af damerne kom i stolen og lod sig underkaste de behagelige og forskønnede behandlinger. […] Det var atter en såre vellykket sammenkomst, der gav udbytte til hver og en af deltagerne.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. februar 1942.

1941 – Vi skal reparere det gamle!

To dygtige Koldinghusmødre viser deres erfaringer i lapning, strømpeforfødning og mange andre værdifulde reparationskneb.

I går eftermiddags havde Kolding Husmoderforening en meget vellykket og lærerig eftermiddag. Der var samlet i alt ca. 70 damer, som med stor interesse fulgte fru Heibøls og fru Harboes demonstration af forskellige reparationer. Der blev forevist både lapning og forfødning af silkestrømper og andre strømper, og man fik at se, hvor gode og smukke resultater, lidt fingernemhed og tålmodighed kan give, og på hvilken måde, der kan tjenes en god timeløn. Desuden var der anskueliggørelse af finere reparationer af undertøj og en hel del små finesser, der kan anvendes til stor nytte på forskellig vis, når man bare har lidt omtanke. Endelig foreviste fru Harboe, hvorledes man selv billigt kan fremstille smukke hjemmetøfler af forskellige smårester. Der var også yndige små håndarbejder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. oktober 1941.