1944 – Koldings køb af Brændkjærgaard

Hensigten er at sikre byggearealer – 93,8 tdr. land til 365.000 kroner

På et lukket Byrådsmøde torsdag eftermiddag fik Kolding Byråds Kasse- og regnskabsudvalg bemyndigelse til at købe Brændkjærgaard, hvis ejer, proprietær M. Pedersen, havde tilkendegivet, at han ikke ville være utilbøjelig til at afhænde gården. Ved et møde i går eftermiddags opnåedes der enighed om handlen. Kolding overtager Brændkjærgaard den 29. februar for en pris af 365.000 kr. I handlen medfølger avl og normal besætning (7 heste og et halvt hundrede malkekøer).

En del jord frasolgt gården

Brændkjærgaards areal er i øjeblikket på 93,8 tdr. land, hvoraf 1½ td. er vejareal. Gården har jo i sin tid været en del større, men der er solgt arealer fra, således i sin tid den såkaldte Dyrskuemark nord for Agtrupvej, hvor kommunen nu opføre tre aldersrenteboliger, ligesom der for nogle år siden solgtes jord langs Agtrupvej til nye haveselskaber. Brændkjærgaards nuværende ejer, M. Pedersen, har kun haft gården et års tid. Han kom fra Brande, hvor han havde tjent penge på brunkul, som var fundet på hans daværende ejendom. M. Pedersen har ikke selv haft lejlighed til at drive Brændkjærgaard, idet den var forpagtet ud, da han overtog den, og forpagte Buchs kontakt udløber først nu til marts.

Priserne gennem årene

M. Pedersen købte Brændkjærgaard af Ingvard Hansens enke for 350.000 kr. Ingvard Hansen havde i 1924 købt gården af A/S Dansk Frøhandel for 400.000 kr., men da var arealet ca. 115 tdr. land. Dansk Frøhandel havde haft gården i 6 år og selv betalt den med 400.000 kr., idet firmaet købte den af et konsortium, som kort forinden, altså i 1918, havde købt den af Chr. Steffensen for 300.000 kr.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. januar 1944.

1943 – Retssag om Sønderbro-oversvømmelserne

Fordi Kolding Kommune har tilbageholdt en del af betalingen for den nye gadebro.

Der er opstået nogen uenighed vedrørende erstatningspligten efter oversvømmelserne ved det store tøbrud i foråret 1941, hvor en del ejendomme omkring Kolding Å ved Sønderbro led vandskader. Kolding Kommune har ment, at det i anledning af opstemningerne ved broarbejdet kan gøre regres over for ingeniør Ove Schrøder, Aarhus, der havde arbejdet med brooverføringen i entreprice for et beløb af ca. 12.000 kr., som kommunen mener må være entreprenørfirmaets andel i skaderne, og for at redde disse penge hjem, har Kolding Kommune tilbageholdt et beløb på 9.005 kr., som er restbeløbet af ingeniør Schrøders tilgodehavende hos kommunen for arbejdet.

Ingeniør Schrøder har imidlertid ikke villet godkende nogen erstatningspligt og har anlagt sag for at få beløbet udbetalt. Sagen vil komme til behandling i Civilretten i Kolding på fredag formiddag, men dommen vil blive afsagt ved Landsretten i Viborg. For ingeniør Schrøder vil sagen blive ført af overretssagfører Dahl, Viborg, repræsenteret i Civilretten i Kolding ved LRS. Juhl, mens Kolding Kommune har engageret højesteretsagfører Steglich Petersen, København, til at føre sagen for sig, her i byen repræsenteret ved LRS. Bjerre. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. februar 1943.

1942 – Ingen organisationstvang

For omtrent fem år siden vedtog Koldings socialdemokratiske byrådsflertal at kræve, at alle arbejdere og funktionærer, der var beskæftiget ved Kolding Kommune, Havn og Eksportmarked, skulle være organiseret. Den borgerlige gruppe protesterede herimod, og sagen gik til Indenrigsministeriet, der efter nogen tids forløb gav mindretalsgruppen ret. Da havde imidlertid allerede en række funktionærer og arbejdere meldt sig ind i fagforeninger af frygt for at miste deres arbejde.

Indenrigsministeriets afgørelse blev dengang bekendtgjort ud over landet, men alligevel ser man nu, at to kommunernes socialdemokrater optræder på ganske tilsvarende måde som Koldings. Randers Byråds socialdemokratiske flertal vedtog for nogen tid siden en overenskomst med Husassistenternes Fagforbund, hvorefter der for fremtiden under kommunen kun måtte ansættes husassistenter, der var medlemmer af Husassistenternes Arbejdsløshedskasse. Den konservative gruppe og missionens repræsentant i Randers protesterede og har nu ligesom den borgerlige gruppe i Kolding i sin tid fået medhold fra ministeriet.

Og Næstved Kommune har forlangt af sine kontorfolk, at de skulle være medlemmer af Handels- og Kontormedhjælperforbundet, dersom de ville blive i kommunens tjeneste. En række kontorfolk nægtede dette, og Indenrigsministeriet har nu givet dem medhold med den begrundelse, at det er grundlovsstridigt af en kommune at forlange noget sådant.

Denne og de to foregående afgørelser fra Indenrigsministeriet kan kun vække tilfredshed. Vi har her i Danmark for længst fået en organisationsfrihed, men mange socialdemokrater ønsker åbenbart at køre i den modsatte grøft ved at skabe organisationstvang. Efter Grundloven skal der være lige adgang til erhverv, og selv om tidens vanskeligheder har medført, at der er kommet modifikationer, er denne bestemmelse dog et bærende princip om lige og fri adgang til erhvervene […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 15. juli 1942.

1941 – Kolding Kommune i året, der svandt og det år, der kommer

Bestræbelserne må samle sig om navnlig to ting: at skaffe arbejder og bygge boliger, siger borgmester Knud Hansen.

Borgmester Knud Hansen har været bortrejst nogle dage, men da hans gamle blad i formiddags bad ham om en udtalelse om det svundne år og udsigterne for det der kommer, svarer han beredvilligt:

Det svundne år har jo været i høj grad præget af krigsforholdene, og de kommunale kontorer har haft meget forøget arbejde med de fastsatte reguleringer m.v. I øvrigt har bestræbelserne fra kommunens side gået ud på at få sat så meget arbejde i gang, som den finansielt har kunnet magte. Der er udført vejarbejder som i de foregående år, men på grund af mangel på tjære og emulsion har det ikke været muligt inden efteråret at få disse vejarbejder færdigbelagt.

Den nye Sønderbro.

Arbejdet ved Haderslevvejs forlængelse er skredet planmæssigt frem, og på grund af det milde efterår har vi fået støbt beton ved pladsen ud for Sønderbros Apotek. Når hele vejarbejdet nærmer sig sin fuldførelse, vil der blive lagt asfalt såvel på betonbanen som på den øvrige strækning af den nye vej, men dette vil først kunne ske hen på sommeren 1942. Viadukten ved Sønderbro er jo nu såvidt fremskredet, at en midlertidig underføring for gående er givet fri, og det lykkedes før jul at få nedlagt den nye store hovedvandledning, således at faren for at ledningen skulle fryse er afværget.

Større beskæftigelse end i de sidste 8 år.

Det fyldningsarbejde, der skulle have været udført på havnen, har ikke kunnet komme i gang på grund af, at vognmændene har været stærkt optaget af anden kørsel. I øvrigt har beskæftigelsen, takket være ikke mindst reparationslovene, været større i 1941 end den har været de sidste 8 år. Af byggearbejder har vi opført den fjerde aldersrentebolig, der blev taget i brug til oktober. Den højere Almenskolens gymnastikbygning, som der har været arbejdet på i flere måneder, nærmere sig nu sin fuldførelse og den vil, hvis vejret ikke lægger hindringer i vejen, være færdig i løbet af et par måneder. Parkanlægget på den østre side af Dyrehavevej er omtrent færdigt. Plæner skal tilsås og der skal foretages nogle beplantninger i løbet af næste eftersommer og efterår. Så er parken færdig.

Opgaverne, der trænger sig på.

Med hensyn til det nye år, da er det mit ønske og håb, at krigen må være afsluttet inden næste årsskifte. Men derom kan ingen vide noget i dag. Det vil navnlig være to opgaver for Kolding Kommune: at skaffe arbejder i så vid udstrækning som muligt og skaffe boliger. Det er en bydende nødvendighed både direkte og indirekte at fremme boligbyggeriet, ellers kommer vi til næste efterår ud for dette at skulle beslaglægge nogle af skolerne til husvildeafdeling. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 31. december 1941.

1941 – Kommunen skal købe tørv fra Svanemosen

Som tidligere omtalt er man i færd med at danne et aktieselskab til udvinding af generatorbrændsel i Svanemosen. Efter hvad godsejer Egemose Nielsen, Fovslet, oplyser over for Folkebladet, består aktionærerne foruden godsejeren tillige af landsretssagfører Juhl, mejeriejer Stiltz, Vejle, fabrikant Rasmussen, Vorbasse, entreprenør og ejendomshandler Nielsen og møller P. Andersen, Vonsild. Aktiekapitalen bliver på ca. 150.000 kr. Med hensyn til afvandingen, vil den store afvandingsplan ikke blive gennemført lige straks, idet man i så fald næppe kunne få nogen produktion i gang til sommer. Derimod vil man straks foretage en mindre omfattende privat afvanding.

Arbejdskraften skal hentes dels fra byen og dels fra omegnen. Der har i de sidste dage været forhandlet med Arbejdsmændenes Kredsorganisation om lønforholdene og der skal være opnået enighed. Det er hensigten, at der skal arbejdes i flerholdsdrift og den eneste fridag i sæsonen bortset fra dem, naturen skaber, bliver 1. pinsedag. Det er selskabets tanke at Kolding Kommunen, elektricitetsværket og sygehuset skal aftage tørv fra Svanemosen mod at der delvis anvendes arbejdskraft fra Kolding. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 25. november 1941.

1941 – Kolding Kommune har fået 3.000 tons tørv

Udelukkende 1. klasses tørv, siger Brændselsudvalgets formand.
Der er travlhed med tørvekørslen i øjeblikket, også til Kolding Kommune. Der er kommet godt 3.000 tons tørv hjem, siger formanden for Brændselsudvalget, købmand Th. E. Hansen. Der er bestilt mellem 7.500 og 8.000 tons, men da det nogle steder kniber med et producere helt så meget som planlagt, bliver leveringen næppe på mere end de 7.500 tons, men det får vi også, og det er første klasses tørv helt igennem.

For tiden fyldes oplagsrummene på skoler, De gamles hjem og aldersrenteyderboliger. De i øvrige tørv oplagres på havnen. ca. 100 tons er dog allerede solgt og udkørt til private […] Private skoler 63 kr. pr. ton af kommunens tørv i denne tid, da de kan køres ud direkte fra banen. Senere vil en ton koste 68 kr.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 27. juli 1941.

1940 – 680 julepakker uddelt i Børnebespisningen

Den 17. uddeling i Kolding.

Ikke mindre end 680 dejlige pakker blev i går uddelt af Julekomitéen i Kolding i Børnebespisningens lokale. Forinden den store uddeling fandt sted, bød formanden for Julekomitéen, tømrermester H. L. Hansen, velkommen og benyttede lejligheden til at udtale en hjertelig tak til de mange, der har givet komitéen en god håndsrækning, enten i form af kontanter eller naturalier.

Der lød tak til Kolding Kommune og til de fire banker, Odin Loge nr. 15, I. O. G. T., Koldinghus Margarinefabrik samt grosserer Oscar Christensen, som alle havde givet kontanter. Til Andels-Slagteriet, der havde givet 14 kasser ben og hjerter, samt til Fællesforeningen, der havde skænket ca. 300 pakker med svesker og kunstkaffe. Desuden rettede formanden en tak til jazz-musikerne og Idrætsringen, og sidst, men ikke mindst til landsretssafører Halvor Petersen og hans indsamlere samt Fyrtårnet og Bivognen […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. december 1940.

1940 – 2.715.000 rationeringsmærker i Kolding

I løbet af tre dage i næste uge skal der i Kolding uddeles ikke færre end 90.000 rationeringskort med i alt 2.715.000 mærker. Det er tal, der taler. På enkelte af kortene er der op til 36 mærker.

Kolding Kommune har denne gang beredt os små mærke-mennesker en slags service, idet mærkebundet udleveres i en konvolut, der på forsiden er påtrykt en oversigt over bestemmelserne for rationeringskortene, smør- og rabatmærker, købekort til manufakturvarer, tillægsbrødkort, brændselskort, og brødmærkebytning etc., en service, som byens borgere kun kan være meget tilfreds med, da den betyder en stor lettelse i husmoderens oversigt over mærkemængden. Samtidigt vil arrangementet også betyde en lettelse for kommunen […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. december 1940.