1944 – Fuld dækning for alle brændselsmærkerne

Kolding Kommune har købt 18.000 tons tørv med henblik på næste fyringsperiode

Det fortsat kølige vejr får ganske naturligt adskillige mennesker til at se med ikke ringe bekymring på den stadig svindende mængde brændsel i kælderen, hvis der overhovedet findes brændsel her. Imidlertid har det dog hidtil været således, at man stadig har kunnet få indenlandsk brændsel, omend der til tider også har været vanskeligheder på dette område. I København ser det således sort ud. Imidlertid ser det ikke ud til, at man i Kolding skal komme til at fryse i Påsken, selv om vejrguderne også skulle tage deres mest barske ansigt på og solen “glemme” at komme frem.

“Vi har ikke store lagre, men der er i den sidste tid kommet en del tyske briketter og cinders. Det er imidlertid kun småt og langt fra nok til at vi nu kan dække de frigivne brændselsmærker”, siger direktør Berring, der er medlem af Brændselsudvalget. “Vi regner dog med, at det skal lykkes at få mærkerne dækket, men hvornår det kan lade sig gøre, kan jeg ikke sige, om en måneds tid måske. Forsyningerne er ikke store, men blot folk vil tage det med ro, skal det nok gå. Vi har dynger af ordrer liggende og kan naturligvis ikke med det samme levere til alle, når vi får brændsel hjem. Alting tager sin tid, men som sagt, jeg nærer ikke tvivl om, at de mærker, der er frigivet, nok skal blive dækkede”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. april 1944.

1942 – Mørklægning bevirker stigning i tuberkulosen

Mørklægningen og de dårligt ventilerede små rum med mange mennesker virker i det lange løb svækkende på sundhedstilstanden

Tuberkulosen i Københavns Amt er i mærkbar stigning. Denne sørgelige kendsgerning fastslår ledelsen af Københavns Amts Tuberkulosestation i Lyngby, overlæge Dr. med. Tage Hyge i en samtale med Nationaltidende. Der er ovenikøbet stigning i tuberkuloses sværhedsgrad, og overlæge Hyge mener, at mørklægningen har sin store andel heri.

Tuberkulosen stiger om vinteren udtaler overlægen. Folk trænger sammen i små værelser for at holde kulden ude og spare på brændslet, og mange familier har indrettet mørklægningsystemet således, at det er dem umuligt at få værelsets vinduer lukket op. Derved forhøjes smittefaren for tuberkulose ganske betydeligt. For det første på grund af de mange mennesker, der sidder tæt i små værelser, for det andet på grund af den dårlige ventilation, som er en fælge af mørklægningen. Mørklægningen indvirker i det lange løb alvorligt på sundhedstilstanden, og dette bevirker igen, at modstandskraften over for tuberkulosen nedbrydes […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 12. september 1942.

1942 – Overraskende stor påsketrafik

D.S.B.: 20 pct. fremgang og Sydbanerne: 50 pct. fremgang fra i fjor.

De sidste dages vintervejr har ikke bragt påsketrafikken nævneværdige vanskeligheder. Både Skærtorsdag og Langfredag afvikledes påsketrafikken uden alt for store forsinkelser. Under de forbedrede forhold på Storebælt har det været muligt for statsbanerne at rydde op i store mængde godsvogne, som man har haft både i Nyborg og Korsør. På grund af isvanskeligheder måtte Kalundborg-Aarhus-ruten i går opgive at anløbe Samsø. Nogen opgørelse for tallet på påskerejsende for hovedstadens vedkommende foreligger endnu ikke; men der har været en meget stor påsketrafik.

Derimod foreligger i dag til middag tallene for påsketrafikken i Kolding. I en samtale med Folkebladet oplyser stationsforstander Nørgaard, at trafikken på Kolding Station var betydelig over det normale for påsken. Navnlig i onsdags, da vejrforholdene over Storebælt forværredes, herskede der stor travlhed på stationen, da der indtraf meget store forsinkelser, og publikum gennem telefonerne løb stormløb mod kontorets personale, der egentlig havde meget andet at tage vare på end at oplyse om, hvornår forbindelserne kunne ventes til Kolding, eller med hvilket tog man kunne komme til tante Marie i Øster Felding, og med hvilket tog man kunne komme hvornår tilbage til Kolding. I går var der ca. en times forsinkelse på togforbindelserne østfra.

D.S.B.: 3.475 biletter og 30.475 kr.

Det var en meget betydelig stigning i antallet af solgte billetter og indkomne pengebeløb. I tiden fra mandag til fredag inklusive blev der i år solgt 3.475 billetter mod 2.958 sidste år, og det gav i kassen 30.475 kr. mod 25.288 kr. sidste år. Altså en stigning på ca. 20 pct., hvilket af flere grunde nok kan forbavse. Det er endvidere bemærkelsesværdig, at der i år er solgt 288 færre hurtigtogsbilletter end sidste år, og dette må vel skyldes, at folk i nogen grad har holdt sig tilbage fra at rejse til Sjælland, dels på grund af isen og dels måske også fordi man har ønsket at forblive i landfast forbindelse med sit hjem. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. april 1942.

1942 – Spildindsamlingen i kulden

En bøn fra L. A. B. til husmødrene.

Hvorledes går det med spildinsamlingen i denne kulde? spørger vi L. A. B.’s kontorleder hr. P. Thomsen.

“Spildindsamlerne arbejder flittigt, trods kulden, selv om det jo er det hårdt job at skulle færdes ude i flere timer i dette polarklima.”

Der samles vel ikke så meget ind på grund af kulden?

“Nej, vi er nede på 8-9 tons ugentligt, mod normalt 10-11 tons. Grunden er den, at de indsamlingsspande, som står ude, er vanskelige at få helt tømte, fordi det indsamlede fryser fast, og undertiden bliver spandene delvis fyldt med is, så der ikke er plads til så meget vådt spild.”

Var det da ikke bedre, som spandene stod i køkkenet?

“Jo, vi vil gerne bede husmødrene vise os den velvilje, at have spanden stående til afhentning i køkkenet. Erfaringen fra andre byer viser også, at det indsamlede kvantum pr. husstand blive større, hvor indsamlingsspandene ikke står ude i gården, men i køkkenet. En medvirkende grund til det bedre resultat er vel også den, at der opnås bedre kontakt mellem indsamleren og husmoderen, og en eventuel husassistent fristes ikke til at lade det våde spild gå i skarnkassen sammen med det øvrige affald.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. februar 1942.

1942 – Kulde-dødsfald i Vamdrup

Ledvogter Mathisens far, Jørgen Mathisen, som lige er flyttet fra Tønder herop til sønnen i Bastrup, var lørdag eftermiddag gået ned til kommunekontoret i Vamdrup for at tilmelde sig folkeregistret og samtidig handle lidt. Jørgen Mathisen var 76 år, og den stærke kulde har været for meget for den ældre mand, for da han var på tilbagevejen og omtrent var nået til Bastrup Skole, sank han pludselig sammen og lå som livløs på vejen, hvor nogle børn var de første, der fandt ham. Arbejdsmand Dokkedal, som var gået bag efter Mathisen , blev gjort opmærksom på det skete, og han sørgede for, at Mathisen blev båret ind til lærerinde frk. Petersen, Bastrup, og at dr. Grann-Petersen blev tilkaldt. Lægen gav Mathisen en indsprøjtning, men døden var indtrådt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 22. februar 1942.

1942 – Hitler erklærer: 1942 bliver et sejrens år

Men om krigen afsluttes i dette år ved Hitler ikke.

Sportspaladset var festligt udsmykket med Rigets og dets allieredes farver. På de forreste rækker havde næsten alle rigsministrene, generalerne, æresgæsterne samt et stort antal sårede soldater taget plads og hilste Hitler med stormende begejstring, da han i sin tale fredag eftermiddag gav udtryk for troen på sejren for de unge folk, der kæmper for deres eksistens. I sin to timer lange tale (som vi her gengiver i stærkt sammentrængt form, da talen jo blev udsendt i radioen), lykønskede Hitler Japan til, at det havde slået til sine fjender i stedet for vedblivende at vise tålmodighed.

Han erklærede, at antallet af undervandsbåde er steget uhyre, og at de fjendtlige konvojer på alle have ville opleve, hvorledes de tyske undervandsbåde arbejder. Forandringen af krigen mod øst til en forsvarskrig var ikke bleven gennemtvungen af russerne, men var nødvendiggjort af den frygtelige kulde. Hitler havde selv påtaget sig ansvaret herfor. Vinteren var, fortsatte han, den østlige modstanders store håb, men de vil blive skuffet. I overskuelig fremtid vil vinterens magt blive brudt, og da indtræder det øjeblik, da den tyske musketer kan tage tilløb til det afgørende sejrrige slag. Omstillingen fra angreb til forsvar er lykkedes. Hvor modstanderen end vil træde op i dette år, vil han blive slået som hidtil, og året vil atter blive et sejrens år. Tyskland vil også til foråret være jævnbyrdig med modstanderen i talmæssig henseende. Jeg har fornylig i den erkendelse, at det, der var forberedt, langtfra kunne være tilstrækkeligt til at beskytte mod frosten, rettet en appel til det tyske folk. Denne appel var ensbetydende med en afstemning. Når de andre taler om demokrati, kan det siges: Her er det sande demokrati. Det viste sig i de dage, da et helt folk gav frivilligt.

Hvorledes dette år vil slutte, ved jeg ikke.

Jeg kan på denne 30. januar kun forsikre ét: Hvorledes dette år vil afslutte, véd jeg ikke; men ét er jeg klar over: hvor modstanderen end optræder, vil vi i dette år slå ham ligesom hidtil. Det vil atter være et år med store sejre. Vi må ikke engang drage en sammenligning f.eks. med Frederik den Stores tid. Frederik den Store måtte kæmpe mod en overmagt, der ligefrem var knusende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. januar 1942.

1942 – Alvorlige radiator-sprængninger i Kolding

Vandet sivede i nat ned gennem bibliotekets store forretningsbygning.

Der er i nat sket et par alvorlige vandskader i Kolding som følge af sprængte radiatorer. Således har Falcks Redningskorps været tilkaldt til manufakturhandler Suurballe, Helligkorsgade 7. Her måtte man foretage en omfattende tildækning for at skåne varerne bedst muligt for vandet, der sivede ned ovenfra. Men værst var det dog gået ud over bibliotekets forretningsejendom ud til Jernbanegade. Her sivede vandet det meste af natten ned fra tagetagen i alle de underliggende lokaler og forårsagede ikke ubetydelige skader og navnlig megen ulempe. Som det måske vil være bekendt, er den store forretningsbygning behæftet med den klausul, at lejerne ikke må overnatte i ejendommen. Denne omstændighed gjorde, at skaden først blev opdaget i morges, da kiropraktor Sammy Jensen mødte i sine lokaler. Det var et sørgeligt syn, han så. Overalt flød vandet, og hele klinikken sejlede.

Årsagen til kalamiteten viste sig at være, at en af gæsterne i den vestlige del af tagetagen engang i aftenens løb har lukket for et varmeapprat, der stod opad en ydermyr (men modsat vinduessiden) i det inderste værelse. Resultatet heraf blev, at et af de vandførende rør sprængtes i nattens løb og vandet derefter ganske livligt strømmede ned gennem alle etagerne, først og fremmest til dentist fru Grete Staugaard. Vandet fulgte lampestederne i loftet, så at det så ud, som om det var lamperne, der kraftige og vedvarende vandstråler fra sig. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. januar 1942.

1942 – Yderligere tre mennesker frosset ihjel igår

Deriblandt et lille barn, der henstod i en barnevogn.

Foruden de ulykker, vi berettede om i går som følge af frosten, erfares til morgen, at endnu tre mennesker er omkommet af kulden i går alene på Sjælland. I går formiddags faldt den 50-årige havemand Ernst Petersen i Fredensborg, pludselig om, død af kulde. I Gribskov er en 1-årig dreng, der stod ude i en barnevogn, frosset ihjel. Endelig blev den 80-årige enkefru Ane Jacobsen, Lille Skensved, i morges fundet liggende død i et udhus ved ejendommen. Den gamle kone er frosset ihjel. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 27. januar 1942.