1943 – Et yderst spændt forhold mellem Danmark og Tyskland

En note fra Berlin vedrørende de danske officerer

Tyskerne er gået endnu et skridt videre i deres angreb på Danmarks suverænitet. Denne gang er spørgsmålet så meget mere alvorligt, som det drejser sig om et forsøg på at påtvinge danske officerer et uhørt diktatur.

Fra Berlin er indløbet en note til den danske regering, hvori man ikke alene kræver at hærens sædvanlige arbejde med at føre mobiliseringslisterne a jour (adresseforandringer ect.) omgående indstilles, og at det forbydes de militære myndigheder ved hjemsendelse af mandskab at give den sædvanlige påtegning i soldaterbogen om, hvor den værnepligtige skal møde i tilfælde af mobilisering, to krav, som allerede er blevet opfyldt, men tyskerne er gået så vidt, at de har meddelt i denne note, at de er “meget gerne ser” et vist antal danske officerer som “gæster” i Tyskland ved et “kursus” i teknik og praktisk krigsførelse.

Denne indbydelse, hvis mening næppe er til at tage fejl af, hvis man da ikke lige netop hedder Scavenius, Gunnar Larsen eller Niels Svenningsen, har selvfølgelig vakt den største bestyrelse blandt danske officerer. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blade: De Frie Danske, 6. juni 1943, nr. 8, 2. årgang.

1943 – Danmark ikke med i den totale krig

Proklamation af Hitler om Europas indsats i den totale krigsførelse.

Berlin, STB.

I anledning af 23-årsdagen for forkyndelsen af det nationalsocialistiske partiprogram i München har rigskansler Hitler udstedt en proklamation, der i aftes oplæstes ved den traditionelle sammenkomst mellem de gamle nationalsocialistiske partifæller i München. I denne proklamation forkynder Hitler hele Europas deltagelse i den totale krig med totalmobilisering af alle moralske og fysiske kræfter. han udtaler i denne forbindelse, at det ikke falder ham ind at skåne de lande, der er medansvarlige for krigens udbrud, når det gælder om at indsætte alle kræfter i kampen mod bolchevismen til værn for Europa.

Først og fremmest Frankrig

Der tænkes hermed i første række på Frankrig, medens Holland og Belgien formentlig også kommer i betragtning, da man fra tysk side ligeledes gør disse lande medansvarlige for krigens udbrud på grund af de forhandlinger, der havde været ført med Vestmagterne. Disse lande skal nu yde et positivt bidrag til den totale krigsførelse. Det understreges på kompetent sted, at der naturligvis ikke vil blive truffet foranstaltninger med henblik på de tyske stater, overfor hvilke Tyskland ikke har noget at bestemme, men at der som nævnt kun tages sigte på de stater, der har været medvirkende til at fremkalde krigen. Man henviser som motivering til, at det ikke blot er Tyskland, men hele Europa, det ville være gået ud over, hvis russerne havde sprængt den tyske front i vinter og oversvømmet kontinentet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. februar 1943

1942 – Spanien mobiliserer

Hærens, flådens og luftvåbenets afdelinger bringes op på krigsstyrke for at værne landets neutralitet.

General Franco har ved et dekret bemyndiget forsvarsministeren til at foretage en delvis mobilisering efter eget skøn for at bringe hærens, luftvåbnets og marinens afdelinger op på krigsstyrke. I dekretet begrundes denne foranstaltning med tilspidsningen af den internationale situation og med, at krigen nu er rykket i umiddelbar nærhed af de spanske højheds- protektoratsforanstaltning for at holde Spanien uden for krigen, at sikre Fredea i Spanien og garantere Spaniens uafhængighed.

Ingen fremmed magt på spansk område

Efter den overordentlig ministerråd tirsdag eftermiddag, hvori regeringen under general Francos forsæde vedtog dekretet, der anordner mobilisering i Spanien, modtog Franco det 10. spanske armékorps nyudnævnte kommandant Yague, der endnu i aftes begav sig til spansk Marokko ad luftvejen. I regeringskredse erklæres, at Spanien med mobiliseringen tilkendegiver, at det ved hjælp af sin egen værnemagt vil vide at forsvare sin integritet og neutralitet mod ethvert eventuelt angreb. Dekretet vil give udtryk for, at det ikke vil blive tilladt nogen udenlandsk magt at betræde spansk territorium. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. november 1942.

1942 – Intet spændt forhold Tyskland-Sverige

Sveriges stærke forsvarsberedskab er ikke en mobilisering.

Under overskriften ‘Det internationale rygtemarked’ beklager ‘Social-Demokraten’ sig i dag i en ledende artikel over de mange urigtige rygter om Sverige i forbindelse med stormagtskrigen og skriver bl.a.:

I forskellige landes presse og radio forvrænges og forvanskes svensk opfattelse og svenske handlinger. Vore blades udtalelser drages på den mest ugenerte og forfalske måde ind i krigspropagandaen og spredes i radioen. Det er aldeles umuligt at skrive på en anden måde, at propagandisterne derude ikke kan vende det skrevne ord til deres egen fordel. I midten af denne måned blev vort land genstand for et tydeligt, målbevidst, let propagandafelttog, fortsætter ‘Social-Demokraten.’

På samme dag havde ikke mindre end 15 britiske blade artikler om, at Tyskland var i færd med at opmarchere for at angribe Sverige. Sandsynligvis var der mange flere, der var ude i samme gade, selv om vi ikke har haft lejlighed til at høre derom. En af de aviser, der gik længst, var arbejderbladet Daily Herald, der den 10. marts skrev: “Invasionen i Sverige bliver antagelig Hitlers næste skridt. Tegn tyder på, at tyskernes planer om en offensiv mod Sverige nærmer sig deres fuldførelse.” Ekkoet fra denne pressekampagne har naturligvis givet genlyd i radioen. Også i Amerika spredes rygterne. […]

Propagandaen rettes mod Sverige. Den vil skræmme os til at rokke ved vor neutralitet. Man forsikrer os venligt om, at hvis vi kommer i krig, kan vi stole på effektiv hjælp. Disse forsikringer hører til den slags, der er gjort forgæves., understreger ‘Social-Demokraten’. Sverige har ikke i sinde at opgive sin neutrale holdning, og kun et overfald kan i denn henseende ændre vor stilling. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. marts 1942.