1944 – Koldings evakueringsplan gøres færdig

En vejledning uddeles sammen med rationeringskortene i næste uge

Luftværnsmyndighederne i Kolding færdiggør nu evakueringsplanen, og sammen med rationeringskortene, som udleveres i næste uge, vil alle hustande få tildelt en trykt vejledning, som skal opbevares. Den lyder således:

Ordre om evakuering vil blive bekendtgjort ved løbesedler, plakatopslag, i pressen eller pr. højtalervogn. Enhver, der ikke er beordret til særlig tjeneste, skal møde på et af de nedennævnte registreringssteder, medbringende denne kuvert. Hold Deres familie samlet. Ingen må forlade byen, uden at denne kuvert (det er vejledningen) er stemplet på registreringsstedet. På registreringsstedet vil det blive meddelt, hvortil og hvordan evakueringen skal foregå.

Registreringsstederne er for:

Den sydlige bydel (syd for åen):

  • Brændkjærgaard for beboerne øst for Haderslevvej.
  • Kristinesminde (Lykkegaardsvej) for beboerne vest for Haderslevvej.

Den nordlige bydel (nord for åen):

  • Overmarksgården for boere vest for Bredgade, Kirketorvet, Låsbybanke, Låsbygade, Hospitalsgade, Koldingbjerg, Svalevej, Spølrundevej og Nørresmarksvej.
  • Ridehuset for de øvrige beboere i den nordlige bydel.

Alle, der møder med cykel, evakueres pr. cykel. For syge, ældre og svagelige personer, mødre med småbørn og lignende vil der blive truffet særlige foranstaltninger med hensyn til befordring. Husk at være fornuftig påklædt og medtag kun hvad De kan bære eller befordre med cykel, barnevogn eller lignende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. september 1944.

1943 – Vi holder jul – trods alt

Hvordan svendehjem, alderdomshjem og sygehuse fejrer årets største højtid

Jul er hjemmenes fest, er det sagt, og det er vel også hovedårsagen til at vore tanker ved juletid altid går til dem, der ikke kan fejre højtiden sammen med deres kære, men må holde jul blandt fremmede mennesker, og særlig samler vore tanker sig om de juleløse, de, der ikke har noget hjem, hvor de kan tilbringe julen eller har bekendte, de kan være sammen med.

Flæskesteg og æblekage er julemiddagen

På svendehjemmet og på arbejderherberget søger man så vidt muligt at holde jul, som man plejer. Man søger at give hele festen et så hjemligt præg som muligt, og der er bespisning såvel juleaften som 1. og 2. juledag. Det har været lidt vanskeligt at få fat i det, der skal til, men man håber dog at kunne give flæskesteg og æblekage; efter at juletræet har været tændt, og man har sunget nogle julesalmer, uddeles der nogle små gaver, og man slutter af med kaffebord.

På Overmarksgården er der juleandagt på sygeafdelingen kl. 17, hvor pastor Sølling taler ved juletræet, og formanden for Socialudvalget, Gossmann, vil komme til stede. Julemåltidet er det traditionelle med flæskesteg og æblekage, og der vil blive en lille julegave til hver enkelt. […]

Mange sømænd på sømandshjemmet

På sømandshjemmet venter man stort besøg i julen. Det er bebudet, at der vil komme både fremmede og danske søfolk, og man er på hjemmet taknemmelig for, at firmaerne på havnen har givet så stort et beløb, at man kan give alle gåsesteg. Man søger også så vidt muligt at have en gave til hver enkelt, men det har knebet lidt med at få så mange, som der er brug for, og man håber derfor, at nogle af byens borgere vil tænke på hjemmet. […]

250 patienter holder jul på sygehuset

På sygehuset gør man det så festligt man kan, for de patienter, der skal blive på sygehuset, idet man så vidt muligt søger at sende de patienter, der kan tåle det, hjem til jul. men på epidemiafdelingen kan man jo ikke så godt sende folk hjem. Der er for tiden 80-90 patienter og afdelingen har kun plads til 58. På samme måde er det på de øvrige afdelinger, så det bliver en jul, der hvad patienttal angår, slår alle tidligere rekorder. I alt regner man med omkring 250.

“Det ville være dejligt, med en halv kilo risengryn”, sukker inspektøren, “men det må vi give afkald på. Og på samme måde med kaffen! Men gådesteg får vi da trods alt, og juletræer på alle stuerne, 110 i alt, foruden de store juletræer på hver afdeling. Desuden bliver der andagter ved provst Roesen og pastor Sølling, så vi håber, at patienterne ikke vil savne julen derhjemme alt for hårdt”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 19. december 1943.

1943 – Boligsituationen bliver stadig vanskeligere

Mange familier står uden lejlighed og udsigterne er dårlige

Boligsituationen i Kolding som andre steder bliver stadig vanskeligere. Folk, der kommer fra andre byer og får stilling her, er oftest ude af stand til at skaffe sig lejlighed. Der kan nævnes talrige eksempler på familier, som søger og søger efter en bolig uden at finde noget.

På Boligkontoret får man dagligt henvendelser fra folk, der søger lejlighed. Husvildeafdelingen på Overmarksgården er guld, og der er indkvarteret tre familier på Overmarksgården. I næste uge regner kommunen med at kunne leje den apostolske menigheds bygning ved Lykkegaardsvej igen, og der er et par familier, der er parat til at rykke ind i de interimistiske lejligheder, der findes her.

Et bart loftsrum som lejlighed

Men de fleste af de familier, der henvender sig til kommunen om lejlighed, vil helst undgå at anbringes som husvilde. Mange klarer sig derfor med et værelse eller lader sig indkvartere hos familier. Der er således en familie, der for tiden bor i et bart loftsrum og så går ned på 1. sal og laver mad, henter vand osv. Andre, der er ved at opgive håbet om at leje en lejlighed, søger i stedet at købe et hus for derigennem at få en lejlighed. Men det er også i dag meget svært at købe en villa. Som nævnt i går har menighedsrådet i Sct. Nicolai Sogn allerede i nogen tid forgæves søgt efter et egnet hus til den nye kapellan. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 8. august 1943.