Tag: Palmehaven

1943 – To afteners juleunderholdning

Jacob Krause Leave a comment

Festlige aftener i Palmehaven og på Astoria til fordel for de fattige hjems jul

Så er vi i julemåneden! Fra nu af og til juleaften skal der sættes fire kryds i kalenderen:

Den 4. december tændes byens juletræ på Axeltorvet, 12. december går nisserne gennem gaderne, 15. december er der jule-underholdning i Palmehaven og 16. december på Astoria.

Alle disse arrangementer skal bidrage til at skabe juleglæde i byens fattige hjem. Ved juletræet hænger som sædvanlig en bøsse, der gerne skal tømmes adskillige gange, og nissernes bøsser er større end nogensinde. Overnisser er naturligvis som tidligere år tømrermester Hans Ludvig Hansen og landsretssagfører Halvor Petersen. Begge nisser har i år 10 års jubilæum som julemænd – og de skulle gerne mærke, at de ikke er blevet mindre populære med årene! Ryk dem i skægget! Denne sjældne oplevelse koster kun en tier. Forhåbentlig bliver der brug for julemændenes reserveskæg! Harmonikassen vil på lang afstand røbe nissernes vagtparade. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. december 1943.

1943 – Enighed om, at havnens jubilæum skal fejres

Jacob Krause Leave a comment

Hele Byrådet går ind for jubilæumsfesten, som vil samle byens og egnens befolkning.

Kolding Havns 100 års jubilæum drøftes jo nu i byen, og særlig interesseret i, at der bliver holdt lidt festlighed i anledning af jubilæet, er både erhvervs- og forretningslivet, men naturligvis ikke mindst restauratørerne. Mange folk til byen giver jo omsætning og liv. Kolding Avis advarer nærmest folk mod at komme til Kolding, fordi man hverken kan få soveplads eller noget at spise. Bladet skriver således, at det “hørte i går en restauratør sige, at allerede ved Dyrskuet vil det kunne have sine vanskeligheder at give byens gæster, hvad de måtte ønske at spise, for slet ikke at tale om, hvad de måtte kunne ønske at drikke og ryge.” Videre skriver bladet, at landboerne kan komme til at tage sultne hjem fra festen, hvis de ikke selv tager madkurv med, og at det ikke er rat for en vært ikke at kunne give sine gæster en anstændig modtagelse! Bladet er altså nærmest af den mening, at det er bedst, om folk bliver væk fra Kolding.

Hidtil ikke noget i vejen

Vi har talt med erhvervschef Høy om spørgsmålet, og han udtaler, at med hensyn til indkvarteringen kan der sikkert ikke blive tale om større vanskeligheder, idet en 1 dags fest naturligvis ikke vil medføre stor rift om sengeplads. Med hensyn til, at det skulle knibe for restaurationerne at betjene publikum, har der hidtil ikke været noget i vejen, og personlig mener han ikke, at dette problem skulle kunne virke ødelæggende for planerne om en havnefest. “Fra vor side skal der i hvert fald ikke lyde advarsler til det store publikum om ikke at komme til Kolding”.

Lad dem bare komme

Vi har endvidere spurgt restauratørforeningens formand, direktør Jul. Hansen, Palmehaven-Trocadero og sejlklubbens restaurant på havnen, hvad han mener om betjeningen af jubilæumsgæsterne. “Lad dem bare komme”, siger direktøren, “vi skal nok klare de grejer. Det siger sig selv, at restauratørerne altid er interesseret i, at der kommer folk til byen. Man skal ikke kyse folk bort med argumenter, som ikke dur. Man skal naturligvis arbejde på at få så mange mennesker til byen som muligt. Vi skal nok vise, at vi kan betjene dem. Om jeg så skal tage dem alle sammen selv!” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. juni 1943.

1943 – Husmødrenes festdag

Jacob Krause Leave a comment

Smuk sammenkomst, som luftalarmen ikke fik ødelagt

I går var det Nordens Husmoderdag, og den fejredes, så vidt tiderne tillader det, overalt i de nordiske lande, hvor der findes bevidste og stræbende kvinder.

Også Kolding Husmoderforening var med i Ringen, der skal værne den opvoksende ungdom og Nordens fremtid. Sammenkomsten holdtes i Palmehaven, men på grund af den foregående aftens luftalarm var kun et mindretal af foreningens medlemmer mødt op, idet man frygtede en gentagelse. Frygte viste sig jo at være velbegrundet; alarmen kom. Men husmødrene forstod at indordne sig under forholdene. De flyttede ind i et mindre, sikkert lokale, og her fortsattes det interessante foredrag, prokurist Andreasen netop havde indledet. Andreasen fortalte meget fængslende om Rusland og Sibirien, som han kender bedre end de fleste.

Efter foredraget blev der serveret kaffe under improviserede, men hyggelige former, og formanden, fru driftsbestyrer Eriksen, oplæste årets husmoderbudskab af Aarhus biskoppen Hoffmeyer, og fru Ingeborg Richters radiotale. Det var stærke, gribende ord om hjemmenes magt og pligt til at benytte deres indflydelse i kampen om Nordens enhed og fredelige fremtid.

Men det, som gjorde det dybeste indtryk på forsamlingen var de to breve, foreningen havde fået fra en finsk krigsenke og moder, for hvis barn den har tegnet fadderskab. Af dette nødbudskab forstod man, hvor forfærdeligt krigen rammer de uskyldige, og hvor taknemlig de er for en smule hjælp. Der er ingen tvivl om, at disse ord vil virke til, at fadderskabet bliver fornyet i det kommende år. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. marts 1943.

1943 – Hvad den tidligere lukning betyder i Kolding

Jacob Krause Leave a comment

Når forlystelseslivet skal begynde en time tidligere.

Naturligvis vil den tidlige lukning fra på mandag i høj grad virke generende for forlystelseslivet. I Kolding kommer det i første række til at dreje sig om Trocadero, Astoria og biografteatrene.

Vi talte i formiddags med direktør Jul. Hansen, Palmehaven-Trocadero, der tillige er formand for Kolding Hotel- og restauratørforening, og spurgte om hans syn på nyordningen.

Hele ordningen er efter min mening ganske forfejlet, svarer direktøren. Den er lagt an på København og ikke provinsen. Hvad vedkommer det provinsen, at sporvognene og S-tog skal standse en time før i København? Jeg bruger da også samme ildebrændsel og samme lys fra 20-23 som fra 21-24. Nu er der ikke andet at gøre, end at vi må prøve på at få folk til at komme tidligere. Hvis det ikke lader sig gøre, kan det resultere i, at vi må indskrænke både musikken og artistoptræden. Kan vi ikke få det til at løbe rundt, må vi simpelthen lukke butikken! Jeg er også bange for, at den tidlige lukning desværre vil være med til at sætte gang i smugkroerne.

Forholdet er naturligvis ganske tilsvarende i Astoria, og de to forlystelsesetablissementer må altså tage afsked med 24-lukningen ved artistpremiérerne på lørdag og søndag aften, der jo plejer at være en stor aften i forlystelseslivet. Det bliver to store aftener!

Både Kosmorama og Biografen spiller som bekendt hver aften kl. 19 og kl. 21. Sidste forestilling vil ikke være til ende kl. 22. Det bliver altså nødvendigt at rykke forestillingerne noget frem, hvis man da ikke foretrækker en eftermiddags- og en aftenforestilling. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. januar 1943.

1942 – Festlig aften i Kolding Husmoderforening

Jacob Krause Leave a comment

Foredrag af landsforeningens formand, sang, musik og lysbilleder

Hvert år ved denne tid holder Kolding Husmoderforening sin stiftelsesfest, og år for år bliver der talrigere deltagelse fra medlemmernes side. I aftes holdtes dette års stiftelsesfest, og der var da mødt ca. halvanden hundrede medlemmer, alt hvad der kunne skaffes plads til om de lange, smukt pyntede kaffeborde i Palmehaven, hvor der hvert år er dannet en smuk og stilfuld ramme om denne fest. Det var rigtigt, hvad formanden, fru driftsbestyrer Eriksen, sagde, da hun bød velkommen: at det næsten var et puslespil at finde ind til pladserne. Men da man først var placeret, var det hele hyggeligt og rart for alle deltagerne.

Efter formandens velkomst sang fru Stolz til fru Rachel Juhls akkompagnement tre små sange, modtaget med hjerteligt bifald. Og derefter præsenteredes landsformanden, fru dommer Richter, Holstebro, for Koldingforeningens medlemmer. Det var et hjerteligt gensyn, idet fru Richter jo i nogle år var Koldingenser og var med til at stifte foreningen i Kolding.

Fru Ingeborg Richter holdt en smuk og velformet tale, som hun indledede med at udtale sin glæde over atter at kunne være til stede i Koldingforeningen. Fruen gav med tal og eksempler et interessant og levende billede af de danske husmoderforeningers store virksomhed, der netop nu i krisetiden har en udbredelse og en betydning som aldrig før. Der er nu 35 foreninger med 22.000 medlemmer, og rammeren er i flere henseender ved at sprænges. […]

Derefter vistes den smukke film fra husmoderforeningernes landsmøde i Sønderborg i sommer, og efter at fru Stotz havde sunget sangen om Troen, Håbet og Kærligheden, bragte formanden i en lille tale for om foreningens virke medlemmerne en tak for den beredvillighed de altid viste til løsning af foreningens forskellige opgaver, idet hun lagde vægt på pligten og ansvaret i tilslutning til, hvad fru Richter havde sagt. […]

Fru Richter kvitterede med en ny lille tale for Kolding Husmoderforening, som hun ønskede tillykke med fødselsdagen og med virket. […]

Del vellykkede aften sluttede med afsyngelsen af ‘Dejlig er jorden’.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. december 1942

1942 – Tekstilarbejdernes Fagforening og Brdr. Volkerts Fabrikker

Jacob Krause Leave a comment

Tekstilarbejdernes Fagforening i Kolding holdt i lørdags aftes generalforsamling. Her kunne formanden, markforvalter Ejner Christensen, meddele, at konsul Volkert i anledning af fabrikkens 65 årsdag havde skænket 700 kr., som skulle anvendes til fortæring på generalforsamlingen.

Man samledes derefter til en lille festlighed i Palmehaven, hvor konsulen og sønnen sammen med deres fruer efter indbydelse kom til stede. Ejner Christensen talte for sit gamle firma og fremhævede, at Volkerts Fabrikker altid havde været en arbejdsplads, hvor man hyldede frihed og undgik tvang. Han formulerede et kraftigt besvaret leve for Brdr. Volkerts fabrikker.

Konsul Volkert takkede, fordi arbejderne havde ønsket at se ham og hans familie ved denne lejlighed, og derpå inviterede han på en clock. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 16. november 1942.

1942 – Kolding Husmoderforenings demonstration

Jacob Krause Leave a comment

ved frk. Speich i går med henblik på juleforberedelserne havde som sædvanlig fundet stor tilslutning. Der var så mange, som der nogenlunde kunne blive plads til i demonstrationslokalet i Palmehaven. Forventningerne blev ikke skuffede, frk. Speich mødte, som altid før, frem med en mængde gode ideer, så husmødrene trods alle restriktioner og vareknaphed alligevel kan se juleforberedelserne i møde med ro, madmæssigt set.

Frk. Speich demonstrerede det nye bagemel og viste således i praksisk, at der kan komme udmærkede resultater ud deraf, selv om det meste af, hvad der blev fremstillet, savnede smørret, byggryn og havregryn blev i vid udstrækning benyttet til fremstilling af krisebagværket. Man kan godt få lækkerier, selv om man hverken har smør, hvedemel, mandler eller andre af de gode ting, som man tidligere anså for uundværlige, men som hører en svunden tid til. Om det så var en vidunderlige rugbrødslagkage, så var frøkenen mester for at fremtrylle en sådan. Og en dejlig flæskesteg med sprødt svær – i gasbageovn! Så nu er der ingen nød mere.

Der var mange andre rare ting og gode ideer, som frk. Speich viste husmødrene, bl.a. en let og hurtig råkostsalat til julefrokosten, og hun afsluttede med at fremstille dejlige julegodter som flødekarameller og marcipan. Det sidste lignende i skuffende grad den rigtige gammeldags ægte, som vi nu kun drømmer om.

Efter demonstrationen samledes næsten alle de mødte husmødre til en hyggelig eftermiddagskaffe, hvor det nylig oplevede blev grundigt gennemdrøftet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. november 1942.

1942 – Finlandsmøde i den konservative kvindekreds

Jacob Krause Leave a comment

Foredrag af konsul Stenderup.

Den konservative kvindekreds for Kolding og Omegn har under god tilslutning goldt møde i Palmehaven. Der var indkaldt til møde i anledning af, at der blandt medlemmerne er indsamlet 420 kr. til fadderskab for et finsk barn. Den finske konsul, grosserer Stenderup og frue var til stede, og efter at formanden, fru Helga Larsen havde budt velkommen, holdt konsulen et foredrag om Finland, idet han indledede med at takke for den støtte, som hvert nyt fadderskab betyder.

Der blev sunget et par sange, deriblandt den finske nationalsang, og det blev diskuteret, hvorledes man på anden måde kan hjælpe finske børn. Nogle af medlemmerne ville gerne optage finske børn i deres hjem, men der er ikke foreløbig sandsynlighed for, at der kommer finske børn til Jylland. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 13. marts 1942.